Atuagagdliutit - 21.11.1963, Side 3

Gerne nye
(Fortsat fra forsiden.)
eller en del af hovedbestyrelsen for
GAS i møderne med arbejdsgiverne.
STATENS TARIF SOM SYGELØN
— Hvilket oplæg har GAS bestemt
sig for til forhandlingerne??
— Der er tre hovedpunkter, der skal
drøftes. Det gælder således løsningen
af overarbejdsbetalingen, feriegodtgø-
relse og sygelønsbetalingen. Som be-
kendt ligger stort set alle private ar-
bejdsgivere i Grønland over de sat-
ser, som GTO, KGH og andre stats-
institutioner opererer med.
— Hvordan er de to aflønningsfor-
mer i forhold til hinanden?
— Der betales som regel 4—5 kr. i
timen hos private arbejdsgivere og
lidt over halvdelen hos staten. Til
gengæld ydes der ikke ekstra tillæg
for overarbejde og søndagsarbejde i
private virksomheder, hvor man ofte
henviser til den efter grønlandske
forhold gode timeløn. Fra GASs side
ønsker vi fastlagt en arbejdsuge på 45
timer f. eks. og overarbejdsbetaling
for resten.
Hos mange private betales heller
ikke egentlig feriegodtgørelse, idet
man også her henviser til timelønnen,
og det finder vi uheldigt. Enhver ar-
bejder bør have mulighed for at rejse
ud i ferietiden, og det koster jo pen-
ge, som arbejderen gerne skulle sik-
res i en fast udbetaling ved feriens
påbegyndelse.
Endelig er der sygelønsordning, som
vi ønsker klarlagt. Vort forslag kom-
mer sikkert til at gå ud på en dagløn
på linie med statens, hvoraf arbejds-
giverne skal betale 2/3 og den lokale
GAS-afdeling resten.
VÆK FRA OVERARBEJDE
Den grønlandske Arbejdsgiverfor-
ening består for øjeblikket af 70—80
medlemmer spredt over hele vestky-
sten. Arbejdsgiverne beskæftiger ca.
450 mænd og kvinder i virksomheder-
ne og omsætter skønsmæssigt anslået
20—30 millioner kroner årligt. Det er
altså en kreds, man må regne med,
når GAS indleder sine første forhand-
linger. Bestyrelsen består af syv med-
lemmer og har fabrikant Kaj Narup,
A/S Godthåb Mineralvandsfabrik,
som formand. Desuden er der tre
handlende og tre håndværksmestre i
bestyrelsen.
— Vi kan ikke fortsat være inter-
esseret i at være bundet af samme
overenskomster med GAS som staten,
Kemisk rensning
nu til Godthåb
Godthåb Vaskeri indkøber
engelsk renserianlæg til 55.000 kr.
og håber at være klar i februar.
I Godthåb har man længe været
utifreds med, at der ikke var mulig-
heder for at få tøj renset. Man var
henvist til at sende tøjet med skib til
Danmark, hvilket både var besværligt
og tog tid. Med det første skib efter
jul venter Godthåb Vaskeri imidlertid
et anlæg, hvormed det vil være mu-
ligt at foretage kemisk rensning af
habitter, kjoler og anden beklædning.
Vaskeriejer Svend Junge oplyser, at
der er bestilt et anlæg af engelsk fa-
brikat, „Westinghausen“. Da Godthåb
Vaskeris højtrykskedel nok kan klare
en sådan udvidelse af maskineriet, har
det kun været nødvendigt at købe
selve rensningsanlægget, der koster
omkring 55.000 kr. opstillet og klar i
Godthåb. Anlægget kan ventes fær-
digt i februar måned.
Af andre nyheder fra Godthåb Va-
skeri kan nævnes, at man formentlig
allerede i december, når „Anna Niel-
sen" er ankommet, vil gå over til at
vulkanisere mærkerne på tøjet. Til
mærkningen har Godthåb Vaskeri
hidtil anvendt „hæftning" med klam-
mer, men denne fremgangsmåde kan
sætte varige mærker på tøjet.
Mærkningen af vasketøjet er en
nødvendighed for at sikre kundernes
deres eget tøj tilbage, men i Danmark
har vaskerierne eksperimenteret me-
get for at få den mest bekvemme
mærkning, også af hensyn til kun-
derne. En overgang benyttede man
såkaldte „infrarøde stråler", der har
den fordel, at numrene ikke kan ses
i almindeligt dagslys.
Nu går det imidlertid ikke længere.
På restauranterne benytter man også
infrarøde stråler, og lægger herrerne
jakken, vil samtlige gæster kunne se
numrene ganske klart på flippen, for-
di tallene kaldes frem af restaura-
tionslyset.
Vulkaniseringen af mærkerne er
nu indført mange steder i Danmark,
og kommer nu altså også til Godthåb.
ano.
lønstigninger, men...
siger fabrikant Narup. Man må jo
regne med, at institutioner som GTO
og KGH foruden de handelsmæssige
formål også har en rent social opgave
i Grønland. Det er stik mod alminde-
lig praksis for det private erhverv.
Vi ser meget hellere indført en effek-
tiv arbejdsuge på 45 timer, så vi slip-
per for det evindelige overarbejde,
der i statsinstitutioner har et mere so-
cialt sigte — ved ekstrabetaling at
bringe den grønlandske arbejder op
på en løn, der kan eksisteres for.
Som bekendt udsendte tidligere
landslæge en rapport, der viste, at en
grønlandsk familie ikke kunne få til-
strækkelig vitaminrig kost alene på
GAS-løn. Derfor køres der måske med
lidt for meget overarbejde. Det kan
være vanskeligt at producere helt
uden overarbejde, men det skal be-
grænses mest muligt og timelønnen
ansættes, så den alene er nok til at
underholde en familie for.
På den anden side vil vi også gøre
det klart for GAS-forhandlerne, at
vi ønsker en fuldstændig effektiv ud-
nyttelse af arbejdstiden i virksomhe-
derne med en arbejdsuge på 45 timer.
De private virksomheder vil heller
ikke som statsinstitutionerne kunne
holde på mandskabet ved at lade dem
udføre andet arbejde, hvis produktio-
nen i en periode må stilles i bero. Vi
vil få arbejdsmarkedet mere normali-
seret efter danske forhold med be-
skæftigelse efter behovet på virksom-
heden. Det forpligter naturligvis beg-
ge parter.
KAN IKKE FÅ FOLK TIL
GAS-LØNNINGER
— Hvordan ser arbejdsgiverne i
Grønland på spørgsmål som overar-
bejdsbetaling, feriegodtgørelse og sy-
gelønsbetaling?
— Vi ville hellere fortsætte som
hidtil med at indregne ferie- og syge-
lønsbetaling i timelønnen. Virksomhe-
derne mangler gerne arbejdskraft til
den administration, som adskillelse
af ferieløn og sygelønsbetaling straks
vil gøre nødvendigt. For overarbej-
dets vedkommende må der dog kunne
opnås en ordning på en eller anden
måde. Vore medlemmer er også for-
pligtet til at holde deres folk ulykkes-
forsikret for større skader på arbejds-
pladsen.
— En overenskomst med GAS evt. i
forbindelse med nye lønforhøjelser vil
jo også betyde noget for arbejdsgiver-
ne i forholdet til statsinstitutionerne?
— Det er klart, at vore salærer vil
stige samtidig, og vi har bl. a. talt
med grønlandsminister Garn om dette
spørgsmål. Vi er imidlertid ikke ble-
vet ligefrem populære på vore stand-
punkter, siger fabrikant Narup. G-60
holder fast ved de ordinære GAS-løn-
ninger, men jeg har flere gange frem-
hævet, at vi simpelthen ikke kunne få
folk nok til arbejdet, hvis vi kun be-
talte GAS-løn. Her på Mineralvands-
fabrikken har vi indført fem dages
arbejdsuge uden skade for produktio-
nen.
Jeg skal indrømme, at der ikke er
fuld enighed blandt arbejdsgiverne
om at lade lønningerne stige igen, men
får vi det ikke ført igennem, er jeg
indstillet på at oprette en særover-
enskomst med GAS for min egen
virksomhed. Det har jeg ret til.
ano.
akigssarsiat agdlineKancenånguardlit...
tatdlimåinait sulissaleraluarpugut,
tamånale niorKutigssiomivtinut a-
kornutåungilaK.
— OKautiginiarpara akigssarsiat ag-
dlineKarKingnigssait sulisitsissunit ta-
manit isumaKatigineKartutut oKauti-
gineK ajonnaKissoK, akigssarsiatdlo
agdleriariKisångJkaluarpata uvanga
sulivfiutivne taimågdlåt atortugssanik
GAS ingmikut isumaKatigissuteKarfi-
gigssamånpara. taimailiorsinautitauga-
fflarne.
ano.
ilaussartaut 100 ..
(xup. limit nangitaK)
nissuisa ilåt NungirutoK kontorist Av-
gåratc Lynge okarpoir. — mangminer-
ssortut sujugdlermérdlutik Kalåtdlit-
nunåne isumaKatiginiarneKamigssåne
sulisitsissut isumavdluarsårerérput, i-
sumaKatigingniarneritdle uvdkttc suna
autdlarnisanersut sule aulajangerne-
KångilaK. GAS-ip hovedbestyrelsianut
ilaussortat taimarmik ilåinaitdlunit su-
lisitsissut isumaKatiginiarneKameråne
peiratåusåput.
nåparsimanerme akigssarsiat
— isumaKatigingniarnigssane angu-
niagagssatut sut GAS-ip aulajangersi-
mavai?
— pingåmerutitat pingasuput, Kå-
ngiutornersissarneK, feriaKarnerme a-
kigssarsiat nåparsimanermilo akig-
ssarsiat. ilisimaneKartutut sulisitsi-
ssut nangminerssortut Kalåtdlit-nu-
nane najugagdlit tamangajangmik
GTO-mit, KGH-mit nålagauvfiuvdlo
sulivfiuiåinit avdlanit angnerussumiik
akilissarput.
— åssiglngissut Kanos agtigigame?
— sulisitsissut nangminerssortut
nalunaerKutap akuneranut 4—5
kr-nik akigssauteKartitsigajug-
put, nålagauvfigdlo tåussuma agfå
sivnilårdlugo. nangminerssortutdle
Kångiutornerme sapdmilo suliner-
me akigssarsianut tapissuteKamen
aforput akigssarsiarititatik angner-
toréuingmata. GAS-ip piumassari-
niarpå sapåtip akuneranut nalu-
naerKutap akunerine sordlo 45-ne
sulissarnigssau, tåukulo sivnerne-
Karsimagpata sivnere Kångiutor-
nersivfiussåsassut anguniåsavar-
put.
— nangminerssortut amerdlaKissut
ama feriaKarnerme aningaussarsiag-
ssanik tunissineK ajorput, nalunaer-
Kutap akunermusiarigsårtitsimeK pi-
ssutigalugo. taimailiortarnerdle iluar-
dluångitsutut issigårput. sulissartOK
kinaugaluartordlunit feriaKannermine
angalaorsfnaussariaKarpoK, angalaor-
nerdlo akisosingmat sulissartOK feria-
Kalernermine tamatigut aningaussanik
pigssarsismeKartalerniåsagaluarpoK.
— nåparsimanerme aningaussar-
siat dma ajunginerussumik aula-
fang ersaivigiumavavut. sujunersu-
tiglsagunarparput nålagauvfingmit
uvdlormusiaritineKartartutut agti-
gissumik uvdlormusiaKartitsiler-
nigssan, tuniuneKartugssap %-ia
sulisitsissumit sivneralo GAS-ip ig-
dloKarfingme ingmikortortaKarfia-
nit akilerneKartåsavdlune.
KångiutortoKåsaerniardle!
Kalåtdlit-nunåne sulisitsissut Kitå-
ne siåimarsimassut 70—80-iuput, ka-
titdlutilk angutinik arnanigdlo 450
migssiliortunik sulissugdlit ukiumut-
dlo 20—30 mili. kr. migssiliortunik
nalilingniik tuinissaKartardlutigdlo su-
liaKartarsorineKartut. tåuko sujug-
dlermérdlutik GAS-imit isumaKatigi-
niarneKameråne angussarinesartug-
ssat suniuteKångitsorsinåungitdlat.
sujulerssuissunut ilaussortat arfines-
mardluiput, fabrikant Kaj Narup, A/S
Godthåb Mineralvandsfabrik, sujulig-
taissuvdlune. sujulerssuissunut ilau-
ssortåuput niuvertarfiutigdlit pinga-
sut håndværksmesteritdlo pingasut.
— GAS nålagauvfingmik isumaKa-
tigissuteKartarnerane angussarineKar-
tartut atortuåinarsinaujungnaerpavut,
fabrikant Narup osarpoK nangigdlu-
nilo: — ilisimassariaKarpoK sulivfit
GTO-tut KGH-tutdlo itut ingerdlat-
sinermik saniatigut Kalåtdlit-nunåne
ikiorsissarnermitaoK ingerdlatasartut.
tamåna nangminerssordlutik inutig-
ssarsiortut ingerdlatsissarneråne pe-
riausiussartunut akerdliuvdluinarpoK.
uvagut pilerigineruvarput sapatip a-
kunerane nalunaerKutap alkunerisa 45
sulivfiussarnigssåt, Kångiutortitsiuar-
nes sulivfingne nålagauvfingmit i-
ngerdlånesartune ikiorsmiarnermau-
ssok atorungnaerniaravtigo, Kångiu-
tortitsissarnikume kalåtdlit sulissartut
ingmikut akilerniarneKartarput ing-
mingnut napatisinaussarniåsangmata.
— ilisimaneKartutut landslægiu-
simassup Smithip nalunaerumine
tainikuvå GAS-ip isumaKatigissuti-
gisimassai maligdlugit kalåtdlit a-
kigssarsiaKartineKartut tåukuni-
ngåinaK inussuteKamiåsagaluarpa-
ta ilaKutarit nåmagtunik vitamini-
lingnik nerissaKarneK sapersut.
taimaingmat-una imaua Kångiutor-
nerit ildne ingassåuneKartartut.
KångiutornertaKångivigsumik nior-
KutigssiorneK ingerdlatisavdlugo a-
fornakusorsinauvoK, Kångiutortar-
nerdle sapingisamik migdlilertaria-
KarpoK nalunaerKutavdlo akuner-
musiaK ima agtigititariaKardlune
tåuna kisiat akigssarsissutigissara-
luaråinilunit ilaKutarit inuniarner-
mingne nåmagtunik aningaussa-
KautigissariaKardlugo.
— åipåtigutdle GAS-imit autdlarti-
tauvdlutik isumaKatigingniarnerme
pesataussugssat erssencigsaiviginiar-
pavut sulivfingne sapåtip akuneranut
nalunaerKutap akunerine 45-ne su-
livfiussartune nalunaerKutap akunere
sulivfigssatut aulajangersimassut ta-
mardluinarmik sulivfiusassut. niorsu-
tigssiorfit nangminerssortunit inger-
dlånesartut nålagauvfingmit ingerdlå-
neKartutut iliorsinåungitdlat niorKu-
tigssiornertik unigtikatdlarneKartit-
dlugo sulissutik avdlanik suliagssa-
KartineK ajoramikik. sulivfit Dan-
markimisut ingerdlåneKaleriartornig-
ssåt anguniåsavarput sulivfingne suli-
ssugssat pissariaKartineKartut nåper-
tordlugit sulissosartåsavdluta tamåna
uvavtinuinaK pinane GAS-imutaos pi-
ssugssåussutsimik kingunesåsaos.
akigssarsiat GAS-ip akuerissai
mikivatdlåtut issigineicarput
— KångiutornersissarneK, feriap
nalåne aningaussarsissarneK nåparsi-
imanermilo aningaussarsissarneK Ka-
låtdlit-nunåne sulisitsissut KanoK i-
ssigåt?
— måna tikitdlugo ingerdlatsiner-
tut feriaKarnerme nåparsimanermilo
akigssarsiat .nalunaerKutap akuner-
musiamut ilagitinardlugit tuniutaru-
sungneruvavut. feriaKarnerme nåpar-
simanermilo aningaussarsiagssat iing-
mikut ingerdlåneKalisagpata suliari-
neKartarnerine sulivfit sulissugssaKå-
ngingmata. KångiutornersissarneK su-
mik ardlånik iliornikut årKigssussi-
vigineKarsinaussariaKarpoK. ilaussor-
tavut pissugssåuputaoK sulissutik su-
livfingmingnititdlutik angnertumik a-
kornusernigssåinut sitdlimasertåsav-
dlugit.
— GAS isumaKatigineKåsagaluarpat
akigssarsiat agdlineKåsassut tauva ta-
måna sulisitsissunut nålagauvfiuvdlo
sulivfeKarfiutainut suniuteKåsaga-
luarpoK.
— tåssame, sulissussigångavta a-
kigssarsiarissartagkavut pingitso-
ratik agdleriåsåput. tamatuminga
Kalåtdlit-nunåta ministeria Garn
erKartuivfigissavta ilagåt. isuma-
vutdle nuånerineKångeKaut. G-
60-ip aulajangiusimajuarpå GAS-
imik isumaKatigissuteKardlune a-
kigssarsiat atugagssångortitaussut
atorneKåinåsassut, uvangåle ardla-
leriardlunga ersserKigsartarsima-
vara GAS-ip isumaKatigissutigisi-
massai malinardlugit akiliniaralua-
ruvta nåmagtunik sulissugssarsina-
viångitsugut. måne sodavandilior-
fingme sapåtip akxinerane uvdlut
atissanik Nungme
salivfeicalisassoK
Nungme errorsissarfik atissanut
salissumik 55.000 kronilingmik
pigssarsiniartoK februarime atu-
lersugssamik
sivitsortoK nungmiu.t nåmagigtait-
dliutigisimavåt atissanut salissarfeKå-
nginera. avdlatut ajornartumik ati-
ssat salitagssat umiarssuarmik ava-
lagtitariaKartarsimåput, tamånale pi-
ssariussaKalune sivisussaicalunilo. jut-
dlivdle kingorna umiarssuåkut sujug-
dlikut Nungme errorsissarfik tikisit-
sissugssauvoK jåkkinik, Kardlingnik,
kjolinik atissanigdlo avdlanik saliner-
,mut atortugssanik .maskinanik.
errorsissarfingmik pigingnigtoK
Svend Junge nalunaerpou salinermut
atortugssamik maskinamik tuluit sa-
nåvånik piniarsimavdlune. maskina
tåuna 55.000 kr migssåne akeKartug-
ssauvoK, atulisangatineKardlunilo fe-
bruar Kåumat.
Nungme errorsissarfingmit nutår-
siagssanit avdlanit oKautigineKarsi-
nauvoK decemberimit a tissat errorti-
tat nanigutånik katagtugssåungitsunik
nalunaerKutserneKartalisangmata. må-
namut atissat errortitat nalunaencut-
serneKartarsimagaluarput normoruat
ånoraminermut amitsukujumut ag-
dlagsimassoK kiggigutdlugo, taimale
nalunaerKutsersuineK sivisumik ator-
sinausimångilaK.
atissanik errortitanik nalunaerKut-
sersuissarneK .pissariaKarpoK pårdlåu-
ssinavérsårnigssaK pivdlugo, tamatu-
malo tungåtigut Danmarkime åssigi-
ngitsunik misilissoKartarsimavoK, na-
Kigussanigdle nalunaerKutsissarneK
måna åma Nungme atorneKalersug-
ssaK tamanit pitsaunevpautineKarsi-
mavdlune.
ano.
(Kup. 1-imit nangitaK)
lastisa matue sisåusavdlutik, bomia
åma sisåusavdlune.
atortorisavai pujorsiut Viking, ra-
diopejler, radar ekkolodilo. motoria
aKugtarfingmit isumagineKartugssau-
vok (såkortusissarnera, sékukitdlissar-
nera, uteriartortitarnera il. il.), aut-
dlakåtitsissartumik radioKåsaoK nå-
la ortauteKåsavdlunilo, nåparuminilo
sujordlerme nåpartårKamik nasigtar-
feKåsavdlune.
umiarssuaK 1.400.000 kr. migssi-
liordlugit akeuartugssauvoK funip
autdlamautåne aussaro inerdlune
pigingnigtumut tuniuneKåsavdlu-
ne junivdlo 15-iata migssåne anga-
laortitaulisavdlune.
erKarsautigineKarKåraluarpoK nor-
gimiut umiarssuåt pisiarineKåsassoK
sanarKeriardlugo atuligagssaK, dan-
skitdle umiarssualiorfine suliagssaile-
KivatdlårneK pissutigalugo aningau-
ssanik atugagssanik akuerssissartut
pitsaunerutipåt nutåmik umiarssua-
liortoKarpat.
Rijsttafel
Lige ved Rundetårn ligger en
forretning, som der ikke findes
magen til i hele Europa — et helt
stormagasin for kulinariske spe-
cialiteter. Her er tusindvis af
lækre ting, f. eks:
Bambusskud, Kinesisk soya,
Kærlighedsfrugter, Kinesisk in-
gefær, Chutney, Tabasco og Chil-
lie sovs, Frølår, Snegle, Ravioli,
Palmemarv, syltede Figner, Ta-
malas, gule Komquats, røde Gua-
vas, hvide Ferskner, henkogte
Vindruer, over 100 forskellige
krydderier og alt tilbehør til
Rijsttafel og andre eksotiske ret-
ter.
Det kulinariske
Stormagasin
Købmagergade 55, København K.
S Den gyldne, N.
^ smidige OMA margarine ^
er lige velegnef fil bordbrug
og madlavning 1 — Sig navnet: OMA margarlnel
OMA margarine kuliiussarialik akungnaifsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
éssigtngmik piukunarpoKl OKautigiuk afeic:
\
3