Atuagagdliutit - 21.11.1963, Blaðsíða 10

Fra
LÆSERNE
Er ApolloraK Mogensens påstande
ikke grebet lige ud af luften?
Da jeg i dag diskuterede artiklen
„Danmarks forbrydelser mod Grøn-
land" med en af mine ældre indsigts-
fulde patienter, sagde han, at det, der
stod deri, var, hvad den gamle gene-
ration ikke havde turdet sige, men
hvad den yngre generation havde mod
til at komme frem med.
Det er fortræffeligt, at den yngre
generation tør komme frem i debat-
ten om aktuelle emner. Men lad os
så få nogle fornuftige indlæg og ikke
en samling hadefulde påstande, som er
fuldstændig uden bund og begrun-
delse. I hvert fald giver ApolloraK Mo-
gensen ingen sådanne.
En sådan samling postulater er kun
med til at skabe ond vilje, hvis de
ikke kan begrundes. Og det tvivler
jeg unægtelig på, at ApolloraK Mogen-
sen er i stand til — selv om han til-
syneladende er klogere end Lands-
rådet, Grønlandsministeren og G-60
tilsammen.
Jeg opfordrer hr. Mogensen til nær-
mere at komme ind på flg.:
Forbrydelse, skriver han. Vil han
dermed mene, at Danmark har be-
gået en statsforbrydelse mod Grøn-
land, en statsforbrydelse, som evt.
kunne indklages for FN?
KGH har kostet Grønland penge og
menneskeliv. Hvordan? Hvormange?
Hvornår? Tror hr. Mogensen virkelig,
at landsrådet har handlet imod saglige
og økonomiske motiver i spørgsmålet
om 10-års-kriteriet.
Tror han virkelig, at medlemmerne
af G-60 er blevet truet til deres be-
slutning.
Tror han virkelig, at ministeren ikke
har tid til at varetage Grønlands in-
teresser?
Er han virkelig naiv nok til at
holde fast ved, at vi nu skal konkur-
rere og ikke samarbejde?
Tror han virkelig, at staten (som jo
bekendt er os allesammen) varetager
de danskes interesser ensidigt.
Hvem har fortalt ham, at der ikke
kan bo 6 millioner mennesker i Dan-
mark. Vedkommende har i alt fald
ikke været i Jylland.
Tror han virkelig, at staten betrag-
ter Grønland som et expansionsom-
råde for befolkningsoverskuddet i det
sydlige Danmark? Hvorfor mon det så
er så svært at få personale heroppe?
Hvor får hr. Mogensen den opfat-
telse fra, at de danskes løn skal være
dobbelt så stor som grønlændernes?
Hvorfor kan han ikke tænke så langt,
at han kan se, at grunden til, at de
grønlandske privatforetagender er på
danske hænder, er, at netop disse
mennesker (ikke fordi de er danskere,
men fordi de har haft den fornødne
indsigt) har haft evne og vilje til at
starte disse foretagender? Her er jo
slet ikke tale om at fratage nogen de
økonomiske fordele, men derimod tale
om at turde tage en risiko og vise ini-
tiativ.
Hvis skyld tror hr. Mogensen, det er,
at børnene får gonorhoe? Danskernes?
Med hensyn til tuberkulosens hærgen,
har hr. Mogensen øjensynligt ikke læst
Sundhedsvæsenets statistikker.
Tror han virkelig, at man i dag
kunne klare sig med grønlandske pro-
dukter til beklædning og fødemidler?
Hvis ikke, hvordan skulle man så
undgå at indføre europæiske varer?
Ved at sulte eller reducere befolknin-
gen? Måske ved at holde op med at
bekæmpe tuberkulosen?
Hvorfor tror hr. Mogensen, at der
er så mange udsendte heroppe? Mon
ikke det er fordi man ikke kan skaffe
den fornødne, stabile arbejdskraft?
Jeg vil i alt fald nødigt være bygge-
leder i fiskerisæsonen ellers. Men vi
skal måske sende de udsendte arbej-
dere hjem og så lade byggeriet ligge
stille i 2—3 sommermåneder?
Hvad er det for danske, der siger, at
der bevilges alt for mange penge
til Grønland? Dem kender jeg i alt
fald ikke, men derimod kan jeg nemt
opregne nogle stykker der siger det
modsatte.
Hvorfor tror hr. Mogensen, at der
uddannes for få håndværkere? Mon
ikke det skulle være fordi alt for
mange unge mænd sløser de første
10 år af deres ungdom væk til ingen-
ting?
Lad os få en redegørelse fra hr.
Mogensen om disse forskellige spørgs-
mål. Hvis ikke en sådan redegørelse
fremkommer, kan man roligt gå ud
fra, at det er fordi hr. Mogensens
påstande er grebne ud af luften.
Man kan måske forstå, at disse på-
stande fremsættes af en så ungdom-
melig og naiv person, som hr. Mogen-
sen synes at være.
Men derimod kniber det mere med
l
at forstå, at J. F. i lederen støtter
disse påstande, endog den horrible,
at danskerne fratager grønlænderne
de økonomiske fordele og agter at
spinde guld på Grønland.
J. F. skriver om den åbne og frie
debat. Ja, lad os få en sådan. Men lad
os blive fri for slige ubegrundede,
fantastiske og hadefulde indlæg deri.
Det burde „Grønlandsposten" holde
sig for god til.
P. Raymond. Jakobsen.
Nanortalik.
AppolloraK Mogensens fordrag gi-
ver ikke alene udtryk for hans pri-
vate nrrøiing om tingene. Hans syns-
punkter med undtagelse af Hans
Egede, tales mand og mand imellem
blandt den grønlandske befolkning,
men ingen har haft mod til at sige
dem offentligt hidtil. Grønlandspostens
fornemste opgave må være at uddybe
forståelsen mellem danske og grøn-
lændere og hindre, at der opstår en
danskfjendtlig stemning i Grønland.
Hvis man ikke bringer skævhederne
frem til åben debat, kan man risikere,
at bomben springer en dag. Grønlands-
posten kan ikke være for god til at
skjule, hvad der rører sig i den grøn-
landske befolkning.
red.
Prov seiv - smag forskellen ^ e n vi d u nde ri i g smag ogfylde Sfcen herlig friskbrændt aroma
og bliv som tusinder andre
begejstret for ny nescafé ^ en virkelig stimulans ^simpelthen en bedre kaffe
Åbent brev til ApolloraK Mogensen
Kære ApolloraK Mogensen.
Jeg har fulgt Deres foredrag i ra-
dioen med stor spænding, men efter-
hånden som foredraget skred frem,
fik jeg det indtryk, at Deres indled-
ning var meget uheldig. Det undrer
mig også, at De angreb vor apostel
Hans Egede så hårdt. Jeg kan ikke
forstå, hvorfor De gjorde det. De re-
degjorde for Deres begrundelser, men
der er ingen grund til at angribe
Hans Egede på en sådan måde. De
kan ikke bortforklare frugterne af
Hans Egedes og Gertrud Rask’s store
gerning, hvor meget De end prøver
på at gøre det. Det ville være bedre,
hvis De ikke i Deres foredrag havde
gjort Dem til en ynkelig figur.
Men De har fuldstændig ret med
hensyn til Rinks resultater. Vi står
i stor taknemlighedsgæld til denne
mand. Men hvem har forberedt vejen
hertil? Det gjorde Hans Egede og Ger-
trud Rask, som har øvet et stort og
uegennyttigt arbejde for at frelse
grønlænderne.
De beklager Dem over, at vi grøn-
lændere i dag står så langt tilbage og
giver Hans Egede skylden herfor, men
uden Hans Egede ville Rink næppe
have nået sine resultater.
De vil gerne styrte Hans Egedes
statue og erstatte den med Rink.
Hvem tror De, folk vil tage hatten
af for, hvis man anbragte de to sta-
tuer ved siden af hinanden? Jeg tror,
det bliver Hans Egede. Jeg for mit
eget vedkommende vil gøre det.
Lad mig tilsidst sige til Dem: De
må ikke blive ophidset over, at der
eksisterer to kulturer, den danske og
den grønlandske. De to kulturer bliver
aldrig eet.
Venlig hilsen
Jes Berthelsen,
Holsteinsborg.
Den grønlandske kultur
.. „De har ødelagt den grønlandske
kultur, uden at give grønlænderne
noget andet".
Kan man virkelig ødelægge en kul-
tur, som om det drejer sig om en stol
eller en pibe. Er det ikke tilfældet
med kulturen, som det sker ude i
naturen: Den stærkeste sejrer?
Der er mange kulturer, som er
gået til grunde ved mødet med en
stærkere kultur, men dette sker ikke
fra den ene dag til den anden.
Det samme er også sket her i Grøn-
land. Efter hvad videnskabsmændene
siger, har her hersket forskellige kul-
turer i Grønland i tidernes løb. Grøn-
land var blevet invaderet af folk med
forskellige kulturer, rens jægere, hval-
fangere og sælfangere.
Disse kulturer er gået tilgrunde,
ikke fordi de blev ødelagt, men på
grund af, at en stærkere kultur har
sejret.
Efter min mening kan man ikke give
et bestemt folk skylden for, at en
kultur er gået til grunde. Hos et folk
forandrer livet sig til stadighed, i
takt med den påvirkning, som de
fremmede kulturer forårsager.
Men jeg synes, det er en overdri-
velse og at man ikke kan forsvare
at anklage vor apostel Hans Egede
som en, der bærer skylden for, at
den grønlandske kultur er blevet øde-
lagt. Jeg vil i parantes spørge A/G’s
redaktør: De sagde fornylig, at man
i bladet bestræber sig på ikke at
bringe injurierende udtalelser. Gælder
det ikke afdøde personer, som ikke
kan svare igen?
Hvad var det for en kultur, som
Hans Egede ødelagde? Fangerkultu-
ren? Fangererhvervet eksistererer
endnu i vore dage.
Eller menes der dermed grønlæn-
dernes hedenske skikke — åndemaner
og heksekulturen? Blodhævn, kone-
bytning og lampeslukningslege-kul-
turen? Det er et held, at man ikke
havde haft gonorrhoe dengang.
Lad mig få en forklaring på, hvad
det var for en kultur, som man har
ødelagt.
Der er endnu muligheder for at
hævde den grønlandske kultur. På
østkysten er der stadig mange sæler
(jeg har selv set dem). Der er masser
af vildt, som man kan nedlægge uden
brug af skydevåben. Hvis der er no-
gen, der er interesseret i at leve i
tranlampens skær og „toe“ sig i urin,
er der endnu muligheder for at
komme tilbage til den nævnte kul-
tur.
Det er min opfattelse, at den grøn-
landske kultur nåede højdepunktet,
da den tog de gode sider til sig fra den
kultur, som den kom i berøring med.
Den gang opstod storfangere, mænd
og kvinder af virkelig format.
Det er beklageligt, hvis I ingen
kultur har. Vil det ikke være bedre,
at man bestræber sig på at opnå
„menneskekulturen" i stedet for den
danske eller den grønlandske kultur?
Findes der i dag en person, der som
Hans Egede vil gøre et uegennyttigt
arbejde med et stort og skønt mål,
uden at skele til lønningsposen.
Eln af de ting, som man skal passe
på i vore dage, er, at man skal være
forsigtig med at sætte tingene på spid-
sen. Sensationsmageriet gør, at man
leder efter personer, som man kan
hænge ud, fordi forholdene er skæve.
Det gør man både i Danmark og Grøn-
land, men dette fører kun ondt med
sig.
Otto Sandgreen,
Sukkertoppen.
Jeg tror, man har lov til at citere
en udtalelse, der har været bragt i
radioen. I mit svar til provsten har
jeg gjort opmærksom på, at der vil
komme et ramaskrig blandt befolk-
ningen heroppe, hvis Hans Egede
skulle lastes for sin gerning i Grøn-
land.
red.
Man kan ikke pege fingre ad radiofonien
I udsendelsen,, Den nysgerrige mi-
krofon" udtalte kommunalbestyrelses-
medlem Ane Holm, Godthåb, at nogle
af AppolloraK Mogensens påstande er
for hårde. Ane Holm er af den opfat-
telse, at man måtte være tilbagehol-
dende med at bringe den slags offent-
ligt frem. Med hensyn til lønninger er
Ane Holm enig med AppolloraK Mo-
gensen. Ane Holm mener iøvrigt, at
politikerne i dag må være jnere fri-
modige og udtaler, at det efter hendes
opfattelse ikke er for tidligt med parti-
dannelser i Grønland.
I vore dage, hvor vi har ytringsfri-
hed, kan man ikke pege fingre ad ra-
diofonien, fordi den har bragt Appollo-
raK Mogensens foredrag. Man misfor-
står tit frimodige udtalelser om skæv-
hederne i Grønlandspolitikken. Det
synes, som om alt for mange politi-
kere i Grønland, hverken er varme
eller kolde. Disse politikere er ikke
egnet til at gå mere modigt til værks.
Det skyldes, at de ikke har faste
programmer, som vælgerne står bag-
ved.
Vi savner endnu en ungdom her-
oppe, som ikke er bange for at frem-
komme med frie synspunkter. Når de
enkelte som ApolloraK Mogensen ud-
taler sig fra leveren, føler man dette
som et stik i hjertet.
Man kan ikke udrydde „gå med
strømmen“-mentaliteten, hvis åben-
hjertige udtalelser ikke bliver bragt
i radio og A/G.
Jonathan Joelsen.
Sydprøven.
AvanerssuaK
Efter forslag fra Sprog- og retskriv-
ningsudvalget vedtog landsrådet i
samlingen 1963, at den danske beteg-
nelse Nordgrønland — dækkende
Thule området — fremover oversættes
til AvanerssuaK (Høje Nord eller Høje-
Nordgrønland).
Baggrunden for ændringen af denne
grønlandske betegnelse for Thule-om-
rådet er følgende:
Efter at Grønland i medfør af lovene
af 1950 er inddelt i 3 landsdele, Nord-
grønland (for Thule-området), Vest-
grønland og Østgrønland, er den grøn-
landske benævnelse for den gamle
landsdel, Avangnå, i oversættelserne
overført til Thule-området. I oversæt-
telserne af bestemmelserne i admini-
strationen bruges nu Avangnå om
Thule-området, når bestemmelserne
siger Nordgrønland. Men benævnelsen
Avangnå er ikke sat ud af brug, når
der i det daglige tales om den gamle
landsdel Nordgrønland, fra Agto til
KuvdlorssuaK. Udvalget er af den op-
fattelse, at det let kan forveksles ude
hos befolkningen, når der i bestem-
melserne på grønlandsk siges Avangå
og menes Thule- området.
Nogle synes at have forstået det
sådan, at landsrådets vedtagelse om-
fatter både den grønlandske og den
danske betegnelse, hvilket bl. a. frem-
går af artiklen i enkelte lokalblade.
Det præciseres herved, at landsrådet
kun har vedtaget betegnelsen Avaner-
ssuaK og ikke Høje Nord eller Høje-
Nordgrønland. Den danske betegnelse
Nordgrønland er altså uændret og kan
heller ikke ændres af landsrådet.
Chr. Berthelsen.
10