Atuagagdliutit - 16.01.1964, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 104-at
sisaméngorneK 16. januar 1964
Nr. 2
Inuit-partip autdlarnernera:
kikut tamarmik ericarsautigissait
naligingmik akigssauteKalernigssamik ingmikutdlo tapisianar-
nigssamik lapernut angnermik sangmineKartoK 400 pcKatauv-
figissanik Nungme atautsimititserKårneK eririgsisimassumik
ingerdlassoK — folketingimut ilaussortaKalisagunik partinut
avdlanut kagdluniångitsut
Inuit-partip atautsimititserKamera-
ne Nungme akerdliunertut sarKumiu-
neaartut pingårnerssarat, OKautigine-
aarmat ajornakusortugssaussoK Ka-
latdlit-nunane partinik avdlanik aut-
dlarniniarnigssaK, tåssa Inuit-partip
iluarsiniagagssaisut taineKarsimang-
mata ajornartorsiutit årKingniagag-.
ssatut tamanit encartorneKartuartut.
partip anguniagai pivdlugit igdlui-
narsiungitsumik oKatdlinerme kater-
ssortarfik ulivkarsimavoK, 400-nik
najutoKardlune, atautsiminerdlo i-
ngerdlavoK kamåunertaKångitsumik,
sordlo atautsiminermik sujulerssui-
ssok skoledirektør Chr. Berthelsen,
Kungujugdlune naggatagut onartoK.
åssigingmik akigssauteKalernigssa-
mik naligingmigdlo pineKarnigssamik
isuma soruname sangmineKamerssau-
vok, oKalugtutdlume amerdlanerit
nunavtmik atuagkiaK
måna nugterneKåsaoK
Kalåtdlit-nunane naKiterisitsissar-
fiup bestyrelsia Kanigltukut atautsimi-
inermine aulajangenpoK atuagkiortup
J. Bech Nygaardip atuagkiå „Natten
er nådig" kalåtdlisungordlugo naKi-
tertineKåsassoK. atuagkiaK tusardliu-
talermatdle soKutigineKarsimaKissoK
ukiarme Danmarkime sarKumerpoK.
normorume uvane aftuagkiaK tåuna
Knud Hertlingip agdlauserå.
partip anguniagainut tåukununga isu-
maKatauvdlutik. taimåitordle kommu-
nalinut, landsrådimilo ilaussortat G-
60-imut tungatitdlugo isumånut ata-
ssut erKartornøKangångitdlat, taima-
tutaoK apernut pingårtoK ikiutisiaKar-
nerme aningaussartutit Danmarkimi-
sut nålagauvfingmit matuneKartarnig-
ssånik. tamåkule kingorna angneru-
ssumik sangmineKarumårsimåput.
akigssautitigut G-60
isumaKatigineKångitsoK
partimik autdlarnissut ilait pingasut
årKigssuissoK Jørgen Fleischer øKa-
lugte Peter Nielsen radiomilo autdla-
kåtitagssiortoK Ulrik Rosing, KaKuti-
gortumik naitsunik oKauseKarérmata
ardlalingnik OKalugtoKarpoK, såkor-
tumigdle oKatdlitoKångilaK partime
anguniagkatut tungavigineKartut isu-
maKatigissutigineKanguatsiaKingmata.
— akigssautitigut åssigingisitsineK
kalåtdlit Kavdlunåtdlo akornåne pi-
ssutsinut kussanartunut tamanit ang-
nenmik akornutaulersimavoK, isuma-
Kångilagutdlo tamåna iluarsinenaru-
mårtoK, aikigssarsiatigut åssigingmik
pineKarnigssaK anguneKångigpat, Ul-
rik Rosing OKarpoK. åssigingmik a-
kigssauteKalernigssaK piumassarigav-
tigo isumagårput, åssigingmik suliag-
dlit nunavtine Danmarkimilo nali-
gingmik akilerneKartariaKartut sume
inungorsimaneK aperKutautinago. au-
lisartut aningaussarsiait Danmarkime
aulisartut aningaussarsiåinut nåper-
tutariaKarput. akileråruteKalernigssaK
partip akuerssorpå, kalåtdlit nunamik
piorsaivfigineKarneråne peKatauner-
tik imisigisimaniåsangmåssuk, månå-
kutut issigingnårtuinaunatik. inugtut
ingmut tatiginigssamut aserorterissu-
vok Kavdlunåt tungånit tusartuarta-
ravtigo, uvagut KanoK nålagauvfing-
mut aningaussaiautautigissugut.
sume inungorsimaneK nåpertordlu-
go akigssauserneKarnigssamik G-60-ip
sujunersutå Rosingip erKumiginarti-
på. nauk kalåtdlinik iliniarsimassunik
nåmagtunik pigssaKångineK pissuti-
galugo Kavdlunånik aggersitsissarnig-
ssaK sule pissariauaraluartoK, tamåna
akornutaussugssaungilau naligingmik
akigssauteKalernigssamut. aggersitat
Kalåtdlit-nunåmnermingne tapisia-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Inuit-partiets start:
Inuif-pariimik autdlarnissut ilait pinga-
sut. såmerdlernit: radiome autdlakå-
titagssiorfoK Ulrik Rosing, ilfniartitsi-
ssok Gaba Thorning åma aulisagkanik
misigssuissoK Jens Kreutzmann.
Tre af Inuit-partiets stiftere. Fra ven-
stre: Programsekrefær Ulrik Rosing,
lærer Gaba Thorning og fiskeribiolog
Jens Kreutzmann.
Hvad hele Grønland tænker
Stillingen til ligeløn og grønlandstillæg det springende punkt — Første
møde i Godthåb med 400 deltagere forløb roligt og sagligt — Vil stå
neutralt i folketinget, når man kommer der.
Prinsesse Anne-Marie besøger nu Grønland
Rejsen finder sted i august, og det
ventes, at prinsessen først besøger
det sydlige Grønland.
Prinsesse Anne-Marie kommer til
Grønland i august måned på et par
ugers besøg. Nærmere enkeltheder i
rejseplanen er endnu ikke lagt tilrette,
men det ventes, at prinsesse først vil
prinsesse Anne-Marie
nunavtinut tikeråsaoK
kungikut nukardleuutåt augustime
tikeråsaoK ilimagineKarpordlo nu-
navta kujatå angatdlavigeruåsagå.
prinsesse Anne-Marie augustime
nunavtinut tikeråsaoK sapåtit akune-
re mardluk migssiliordlugit angalåu-
savdlune. tikerårnigsså sule dluamik
årKigssuneKångilaK, ilimagineKarpor-
dle nunavta kujatå angatdlavigerKå-
sagå, irnaKa nunaKarfit sujornagut
kungikormiunit tikerårneKansimangit-
sut ornerKåsavdlugit. ilimanarsinau-
vok prinsesse Anne-Marie Tunumut
tikeråtdlatsiarumårtoK.
feriardlune maungnartugssauvoK
katiniigssamut piarérsarnerit autdlar-
ningikatdlameråne åipago januarime
katitugssauvoK A'thenime.
nunavtinut tikerarnermine prinsesse
Anne-Mariep ilagisavå hofdame Dor-
rit Bech åma nunavtinut ministere-
Karfingmit sivnissoK. sujugdlermér-
dlune prinsesse Anne-Marie nunavti-
nut tikeråsaoK, utersimassugssauvdlu-
nilo augusfcip 30-åne 18-inik ukioKa-
lernigsse sujorKultdlugo.
besøge det sydlige Grønland, muligvis
steder, som ikke tidligere har haft
kongeligt besøg. Muligvis vil prinses-
sen gøre en kort afstikker til Øst-
grønland.
Det bliver en ferierejse uden mange
officielle arrangementer, inden forbe-
redelserne til brylluppet begynder.
Brylluppet skal stå i Athen om et år.
På rejsen til Grønland skal prinsesse
Anne-Marie ledsages af hofdame Dor-
rit Bech og en repræsentant for Mi-
nisteriet for Grønland. Det er første
gang, prinsessen besøger Grønland, og
rejsen skal være afsluttet inden prin-
sessens 18 års fødselsdag den 30. au-
gust.
Hvis man kan kalde det en indven-
ding, at Inuit-partiet gør det vanske-
ligt for ikke sige umuligt at danne et
andet parti i Grønland, fordi Inuit
går ind for de almindelige lokale
problemer, må det være den væsent-
ligste, der fremkom på partiets første
offentlige møde i Godthåb. De 400 til-
hørere i den fyldte sal overværede en
saglig debat om partiets program —
og det skete uden håndgemæng, som
ordstyrere, skoledirektør Chr. Berthel-
sen, smilende bemærkede til slut.
Det nye partis stilling til ligeløn og
ligestilling i Grønland optog natur-
ligvis sindene mest, og stort set til-
sluttede talerne sig disse punkter i
partiprogrammet. Derimod kom man
ikke så meget ind på spørgsmålet om
det kommunale selvstyre i Grønland,
landsrådsmedlemmernes stilling over
for G-60, men det kan jo komme se-
nere. Også det vigtige om statens
dækning af sociale udgifter ligesom i
Danmark.
UENIG MED G-60
OM LØNFORSLAGET
Efter tre bemærkelsesværdige korte
indlæg fra tre af partistifterne, redak-
tør Jørgen Fleischer, tolk Peter Niel-
sen og programsekretær Ulrik Rosing,
var en snes tilhørere på talerstolen.
Nogen heftig debat blev der dog ikke
tale om, dertil var man tilsyneladende
for enige om de principielle ting.
— Det er først og fremmest lønnin-
gerne, der belaster det dansk-grøn-
landske forhold, og vi mener ikke, be-
lastningen vil ophøre, før Grønland
også lønmæssigt opnår samme status
som Danmark, sagde programsekretær
Ulrik Rosing bl. a. i sit indlæg. Med
kravet om lige løn mener vi, at sam-
me uddannelse eller samme arbejde
må lønnes ens i Danmark og Grøn-
land, uanset hvor man er født. Fisker-
nes indtægtsmuligheder må svare til
danske fiskeres. Partiet går ind for
skatter, så grønlænderne kan føle, at
de selv er med til opbygningen af
deres eget land og ikke må stå som
tilskuere som nu. Det nedbryder den
menneskelige selvrespekt at høre fra
Danmark, hvor meget hver grønlæn-
der koster den danske stat.
Rosing fandt fødestedskriteriet i
G-60 forslaget bemærkelsesværdigt.
Selvom man af hensyn til grønlæn-
dernes uddannelsesmuligheder fortsat
må have udsendte danske, udelukker
det dog ikke, at der kan skabes lige
løn. Så længe man må fortsætte med
grønlandstillæg til udsendte, fore-
trækker partiet, det bliver udbetalt
efter hjemkomsten. Det vil give sam-
(Fortsættes side 3)
40001 uran Narssap ericåne
danskit atomip nukinganik ilisimatuisa ilåt IsumaKartoK Kalåtdlit-nunane
uranisiornigssaK månamit piarérsalertariaicartoK piaineic 1975-ip mig-
ssåne ingminut akilersinaullsagunarpoK ujarak pfagagssax thorluml-
mik zinkimigdlo åma akoKarpoK.
4000 tons uran ved NarssaK
Minedriften i Grønland må forberedes nu, siger dansk ekspert fra Risø —
Vil kunne befale sig omkring 1975 — Også zink og thorium i den grøn-
landske malm.
Som en belejlig fortsættelse af mi-
nelovskommissionens betænkning har
civilingeniør Emil Sørensen fra atom-
forsøgsstationen Risø ved Roskilde
fremsat nogle betragtninger over de
muligheder, der i første omgang kan
peges på ved minedrift i Grønland.
Civilingeniøren siger til „Ingeniørens
Ugeblad", at der findes mindst 4000
tons uran ved NarssaK. Selvom der
kun findes 400 gram uran for hver
tons klippe, vil prisen på uran i de
-kommende år sandsynligvis stige så
meget, at det vil kunne betale sig at
bryde den.
Det stigende behov for strømforsy-
ning både til industrien og den dag-
lige husholdning og mulighederne for
at tilfredsstille dette behov gør, ■ at
man i en række lande har oprettet
(Fortsættes side 3)
kommissionip augtitagssarsiortar-
neK pivdlugo inatsisigssanik sujuner-
suteKartup isumaliutigsslssutå sarKu-
mersimalersordlo civilingeniør Emil
Sørensen, atomip nukinganik misili-
gaissarfingme Risøme Roskildip encå-
nitume atorfilik, agdlagaKarsimavoK
erKartordlugo Kalåtdlit-nunane aug-
titagssarsiorneK sume autdlarnerne-
KarsinaunersoK. ingeniørit atuagag-
ssiåne sapåtip akuneranut atausiar-
dlune sarKumertartume, „Ingeniørens
Ugeblad ime civilingeniøre agdlagpoK
uran mingnerpåmik 4000 tons Narssap
erKåne pigssarsiarineKarsinaussoK.
ujarKame piarneKartume een
tonime uran akusson 400 grami-
namik angnertussuseKartaraluar-
toK uran ukiune tugdliussune ima
akitsortigfsagunarpoK piainigssaK
ingminut akilersinaulisavdlune.
sulivfigssuarne ilaKutaritdlo anger-
dlarsimavfine ingnåtdlagiaK atorfig-
ssaKartineKariartuinarmat nunane ar-
dlalingne ingnåtdlagialiorfit atomip
nukinganik ingerdlatigdlit atugauler-
put. ingnåtdlagialiorfit tåuko uran a-
tugaråt.
Kvanefjeldet, fotograferet fra Dyrnæs, der har fjent som
geologernes hovedkvarter igennem flere år under deres
systematiske kortlægning af den sydligste del af vest-
kysten. —. (Foto: Hans Janussen).
Kuånerssuit Narssap iluanit, ujaragsiortut ukiune ardla-
lingne Kujatåne ujaragsiornermingne autdlararfigissanit
åssilissaK. *— (assilissoK: Hans Janussen).
isumavdluamartoKalerneranut
plssutaussuf pingasuput
Kalåtdlit-nunane uranisiornigssap
ingminut akilersinaunigssånut pissu-
taussut pingasungmata Risøme suli-
ssut isumavdlualersimåput. ukiut ar-
finigdlit matuma sujornagut urane-
Karfit misigssorneKalermatale naut-
sorssutigineKartuarpoK uran ujarKa-
me akussoK sungipatdlåKigame piai-
nigssaK ingminut akilersinaunaviå-
ngitsoK; Risøvdle ingmikortortaisa ila-
ne icanganit pissarinerussumik uran
u j arKamit ingmikortineKarsinauler-
mat påsineKarpoK uj arKamit een toni-
mit uran 400 graminik oKimåissusi-
lik pineKarsinaussoK, sujornagut ili-
magineKartumit angnerulårtoK. Kalåt-
dlit-nunåne ujancat uranimik akug-
dlit silarssuarme avdlane ujarKanit
uranimik akulingnit avdlåuput, tai-
maingmat avdlatut iliordlune akuiar-
tariaKardlutik.
uran ujarKame akussoK ilimagissa-
mit angnerussoK påsineKarmat, uja-
rak uranimik akulik pissarinerussumik
akuiarneKarsinaulermat ilimagineKa-
lermatdlo uran akitsoriarumårtoK ura-
nip iluanutigineKarnigsså anguniar-
dlugo sulissut isumavdluarnerulerput.
civilingeniør Emil Sørensen ingeniø-
(Kup. 11-me nangisaoK)
Roman om Grønland
nu på grønlandsk
Det grønlandske forlags bestyrelse
har på sit møde fornylig besluttet, at
forfatteren J. Bech Nygaards bog
„Natten er nådig" skal udgives på
grønlandsk. Bogen, der har haft stor
forhåndsinteresse heroppe, udkom hos
Martins forlag i efteråret. Vi henviser
til Knud Hertlings anmeldelse inde i
bladet.