Atuagagdliutit - 16.01.1964, Qupperneq 5

I de senere år er der bygget flere
nye skoler på udstederne. Billedet
viser den nye skole i Sydprøven.
Der er planer om at optage elever
i 1. real i Julianehåb og i Egedes-
minde fra omkring 1967. Således kan
dimittenttallet forventes at vokse til
mindst 120 omkring 1970. Til den tid
regner vi med, at en realafdeling kan
blive en naturlig overbygning til
børneskolen i byer, hvor der findes
et tilstrækkelig stort elevmateriale,
medens man fra yderdistrikterne og
fra mindre skolesteder fortsat vil
kunne opsamle elever til kostafdelin-
gerne.
BRUG FOR 850 KLASSELOKALER
Før vi kan få et udbygget skole-
væsen, skal der imidlertid bygges et
nødvendigt antal klasseværelser, læ-
rerboliger og skolehjemspladser. Det
er ikke umuligt at danne sig indtryk
af behovet for skolens udbygning uden
større statistisk materiale, fordi vi i
forvejen har tallene på de børn, som
vil påbegynde skolegangen inden for
en periode på 6—7 år. Vore anta-
gelser støttes af statistikerne. Lad os
prøve på at finde ud af, hvor mange
skolebørn, der vil være omkring 1975.
Vi ved, at der pr. 31. dec. 1961 fand-
tes 8765 børn under skolealderen.
Disse børn vil gå i skole i 1968, dvs.
der er en stigning på ca. 3000 i for-
hold til skolebørnenes tal i 1961. Hvis
man tænkte sig, at en tilsvarende
stigning vil gøre sig gældende i den
7-årige periode fra 1968 til 1975, kan
vi forvente en stigning til ca. 12.000
skolebørn.
Til den tid må vi regne med gen-
nemført 8. og 9. skoleår, dvs. vi skal
lægge yderligere 2 årgange til. Vi får
da et tal på ca. 14.000 skolebørn. Gan-
ske vist har vi ikke regnet med børne-
dødeligheden, men statistikerne siger,
at der i den kommende tid vil fødes
flere børn på grund af befolknings-
tilvæksten, altså er tallet 14.000 sik-
kert ikke overdrevent. Vi har endda
ikke regnet med elever i 3. real-
ukiune kingugdlerne niuverioruse-
Karfingne Kavsinik nulånik atuarfi-
liortoKarsimavoK. tåssa Agdluitsup-
påne aluarfigtåK.
klasse, som sikkert vil ligge på om-
kring 200. (1. og 2. realelever falder
sammen med årgangen for 8. og 9.
klasse).
Det samlede elevtal kommer sna-
rere til at ligge i nærheden af 15.000.
Når vi regner med en klassekvotient
på 20 pr. klasse, og vi stræber efter
at gå bort fra dobbelt udnyttelse af
klasseværelser, får vi brug for over
700 klasselokaler. Når dertil kommer,
at vi også skal have særlige klasse-
værelser til børnehaveklasser, til spe-
cialundervisning, og at der skal være
særlige faglokaler, kommer tallet me-
get nemt op på 850 klasselokaler.
Til sammenligning kan det op-
lyses, at vi i dag har ca. 260
klasselokaler i byer og på udsteder.
Omkring 1975 må vi regne med, at
de fleste udstedsbørn også skal have
del i den forbedrede undervisning. Det
er et område, der er meget vanske-
ligt at sige noget bestemt om, da man
på nuværende tidspunkt ikke har fa-
ste holdepunkter med hensyn til be-
folkningens fordeling på udsteder og
byer, men hvis vi regner med, at
samtlige udstedsbørn fra 5.—9. år-
gang skal have deres undervisning i
byskolerne, vil vi få brug for opimod
800 skolehjemspladser foruden kolle-
gier til realskoleelever og andre ele-
ver på ungdomsskolerne.
Beregningen af de til disse elevers
undervisning nødvendige lærerkræfter
er mere kompliceret, og uden at gå i
enkeltheder kan detnævnes, at be-
hovet for lærerkræfter omkring 1975
ikke kommer til at ligge under 800
imod ca. 350 i dag. Boliger til disse
lærerkræfter er i sig selv et alvorligt
problem. Selvom vi fortsat må ope-
rere med lærerpar og forudsætte, at
nogle af de i Grønland hjemmehø-
rende lærerkræfter må have deres
egen bolig, må vi regne med et behov
på omkring 500 tjenesteboliger.
De foran opremsede tal forklarer
de store beløb på i alt 165 mili. kr.
alene til anlægsarbejder, som er
nævnt i G-60-s investeringsplan i for-
bindelse med skole og uddannelse.
DEN CENTRALE FAGSKOLE
Uddannelsen fortsætter efter afslut-
tet skolegang. Den nye lærlingelov
åbner muligheder for afsluttet ud-
dannelse i Grønland inden for be-
stemte grupper af håndværk og inden
for handel og kontor. Antallet af de
unge, der går ind i de foran nævnte
uddannelsesformer vil i første række
afhænge af behovet for arbejdskraf-
ten og derefter af antallet af læreplad-
serne, idet der naturligvis fortsat vil
være mulighed for at uddannelse i
Danmark i fag, hvor der ikke findes
tilstrækkelig mange lærepladser i
Grønland og specielt for den gruppe,
som sigter efter teoretisk videreuddan-
nelse.
Grunduddannelsen for handels- og
kontorfolk, maskinfolk, tømrere, ma-
lere og elektrikere må forventes at
undervisning. Man kan således for-
vente, at der i løbet af en sæson vil
være opimod 800 gennemgående ele-
ver.
Der vil til skolen være knyttet en
fast leder samt en række faste lærer-
kræfter såvel inden for handels- og
kontorfaget som inden for de tekniske
fag og navigation. Også inden for
ufaglært arbejdskraft vil der være be-
hov for kurser, eftersom denne kate-
gori omfatter ca. 50 pct. af de unge.
DE UDSENDTE LÆRERE
Spørgsmålet om læreruddannelse er
i sig selv et meget alvorligt kapitel
i skolens udvikling og i uddannelses-
området. Som allerede nævnt får vi
i 1975 brug for over 800 lærere.
Opimod halvdelen af vore lærerkræf-
ter er ellerede i dag udsendte, og
når tilgangen til læreruddannelsen
ikke er større end i dag, og når en så
lille brøkdel af de i Danmark uddan-
nede grønlandske lærere får ansæt-
telse i Grønland, vil antallet af de
udsendte lærere vokse betydeligt i de
ligge omkring 15 årligt, vil tilgangen
næppe forventes at ville overstige 120
lærere i perioden indtil 1975.
Inden for den samme periode vil
en del grønlandske lærerkræfter falde
for aldersgrænsen eller gå ud af skole-
arbejdet på anden vis, således at ho-
vedparten af de indtil 1975 nyuddan-
nede vil indgå som erstatning for de
afgåede. Der vil således omkring 1975
være brug for et antal udsendte læ-
rerkræfter på imellem 500 og 600,
hvis den ønskede udvikling inden for
skolen skal få lov til at fortsætte.
Man vil af det foran anførte kunne
forstå, at der forestår en meget om-
fattende aktivitet i de kommende år
inden for skole og uddannelse. Ifølge
den 5 års plan, der blev udarbejdet i
1963 vil der inden for den 5 årige
periode blive opført ca. 150 klassevæ-
relser, så aktiviteten er allerede
igangsat. Man må imidlertid erindre,
at det drejer sig om en langsigtet
planlægning, og at planlægningen er
forbundet med store usikkerheds-
momenter — specielt, hvad de mindre
Den dag i dag bruges skolekapeller på de små sieder.
I de kommende år regner man med, at samtlige udsteds-
børn fra 5. til 9. årgang skal have deres undervisning på
byskolen. Dertil har man brug tor 800 skolehjemspladser.
uvdlumimut agdlåt atuarfit ogalugfiutigissut nunaKarff-
nguane atorneKarput. ukiune tugdligssane nautsorssutigi-
negarpoK asimioKarfingne mérKat tamarmik 5. klassimit 9.
klassimut igdloxarfingne afuartalerumårtut. famatumane
skolehjemine inigssat 800 atorfigssaKartineKarput.
ville kunne ske i Grønland. Herud-
over vil der blive givet teoretisk un-
dervisning for fiskere, navigatører
samt inden for specielle kvindelige
fag. Den teoretiske undervisning in-
den for de foran nævnte faggrupper
vil blive centraliseret i enkelte byer
og foregå i dagskole i bestemt afgræn-
sede perioder i løbet af læretiden.
Det har allerede ved forskellige
lejligheder været nævnt, at opførel-
sen af en centralfagskole i Godthåb
for lærlinge er under forberedelse, og
færdiggørelsen påregnes at ville ske
i 1968. Den centrale fagskole kommer
til at indeholde kollegiepladser for
elever, der kommer udefra — antagelig
omkring 225, — almindelige klassevæ-
relser og værkstedslokaler, som vil
være tilpassede til forskellige former
for håndværk — herunder også un-
dervisning af fiskere og navigatører.
De forskellige faggruppers under-
visning vil blive placeret fordelt i lø-
bet af et undervisningsår, således at
skolen udnyttes fuldt ud til de mange
forskellige formål inden for teoretisk
kommende år, og hovedparten af un-
dervisningen fremover må baseres på
udsendte lærerkræfter.
Hvis de første elever på det nye
seminarium som ventet starter i 1964,
vil det første hold fuldende uddannel-
sen i 1968, og selvom vi er så opti-
mistiske at forudsætte, at det årlige
dimittendtal derefter kommer til at
pladser angår. Det ville ikke kunne
undgås, at man kommer ud for van-
skeligheder med hensyn til besæt-
telse af lærerstillinger på mindre ste-
der, ligesom fejldispositioner ikke vil
kunne undgås helt på grund af de
usikre befolkningsforskydninger, som
foregår i disse år.
Chr. Berthelsen.
Fyllas Banke og portugiserne
Den danske regering forsøger ved
forhandling med de interesserede
lande at få den nuværende fiskeri-
grænse for Grønland på 3 sømil æn-
dret således, at der for fremtiden fast-
lægges en fiskerigrænse på 12 sømil
i lighed med, hvad Island har fået
gennemført.
Det grønlandske Landsråd har under
sin samling i året 1963 vedtaget, at
der kan gives de portugisiske dorry-
fiskere tilladelse til at fiske inden for
de forventede 12 sømil.
Hvis jeg var medlem af det grøn-
landske Landsråd, ville jeg også have
vist de fattige portugisiske fiskere
samme goodwill. Men der er måske
et sted, hvor tilladelsen ikke er heldig
for de grønlandske fiskere.
Det, jeg her tænker på, er Fyllas
Banke, en af Grønlands bedste fiske-
banker, der ligger lige uden for Godt-
håb, og hvoraf en del ligger inden for
de 12 sømil fra land.
Når de portugisiske fiskeskonnerter,
som før brugte pilk som fangstred-
Skab, men nu langline, kommer til
Grønland tidligt om sommeren, er der
en stor del af disse, som ankrer op
langs inderkanten af Fyllas Banke.
Hver skonnert sætter sine 70—80
dorrier i vandet og lægger sine lang-
liner på de strækninger, skonnerterne
indbyrdes har delt imellem sig, så
der kan blive god plads til den flåde
af dorrier, der skal spredes ud over
havet.
Det vil derfor være umuligt for
den grønlandske fisker at benytte et
af sine bedste fiskefelter, uden at han
risikerer at komme i konflikt med de
fremmede .fiskere. Det skulle dog ikke
være nødvendigt, da der vil blive nok
af plads for portugiserne andre steder
langs kysten inden for den forventede
nye fiskerigrænse.
Nævnte område vil have stor betyd-
ning for forsyningen af råstoffer til
Godthåb Fiskeindustri.
Johs. Larsen.
inuit silatut tamarmik ikuatdlagtornigssamut
sitdlimasertisimassariaKarput. ikuatdlagtdr-
nigssamut sitdlimaserterérsimaguvit nåmag-
tumik sitdlimasertisimanersutit misigssornia-
ruk.
kæmnere tamatuminga OKaloKatiguk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
KalStdlit-nunSne 1882-im!t sifdlimasfssarloK
5