Atuagagdliutit - 16.01.1964, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. érxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedifion:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement .......... kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissarfagaKarneK uk..........kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
_____________________________________________________
Ungdommen og fritiden
J. F. Skoledirektøren oplyser i en
artikel i dette nummer af A/G, at
man regner med, at antallet af børn
og unge mennesker i Grønland vil
inænme 'sig de 15.000 i løbet af 10 år.
Ddt er næsten halvdelen af Grøn-
lands nuværende befolkning. De man-
ge unge mennesker har behov for en
uddannelse, og skolevæsenet heroppe
har store iplaner i de kommende år
for at kunne klare uddannelsesspørgs-
målet bedst muligt.
Imidlertid er det ikke nok at prøve
på at sikre ungdommen udannelses-
muligheder. Det er lige så vigtigst, at
man i tide for alvor tænker på, hvor-
dan man kan give ungdommen mulig-
hed for fritidsbeskæftigelse. Det kni-
ber meget i øjeblikket at 'skaffe ung-
dommen sunde fritidsinteresser. Fra
oplysningsrådet og oplysningsudvalge-
nes side er der i de senere år gjort et
stort arbejde gennem oprettelsen af
ungdomsklubber for at få ungdommen
beskæftiget i fritiden, men i bestræ-
belserne herfor strander man gang på
gang på den omstændighed, at man
ikke har mulighed for at dække be-
hovet for ungdomsklubber.
Grønlands hovedstad Godthåb, hvor
unge mennekser fra hele Grønland
strømmer til, er særlig uheldigt stillet
i den henseende. Her har det væreit
næsten umuligt at fremskaffe et lo-
kale, hvor man kan beskæftige ung-
dommen i fritiden. Godthåb har nu i
tre år skiftet ungdomsklublokaler, og
i efteråret har der ikke været drevet
ungdomsklub i byen, trods det store
behov.
Lions Club har ganske vist planer
om en stor ungdomsgård i Godthåb,
men den øjeblikkelige situation må
løses. Derfor har oplysningsrådeit på
sit møde nået til enighed om at for-
søge den udvej, at få bygget et stan-
dardklubhus i løbet af 1964.
Hvor .stort behovet for en ungdoms-
klub i hovedstaden er, får man ind-
tryk af, når man hører, at ungdommen
siden byen fik sin første bus, har kørt
frem og tilbage på Skibshavnsvejen
uden egentlig formål, men bare for at
få tiden til at gå. I en anden by hører
man, at ungdommen kører med den
lokale taxa i aftentimerne for fornøj-
elsens skyld. Taxamanden har installe-
ret en pladespiller inde i vognen, som
kunderne kan benytte mod betaling.
Det er nu på tide, at man for alvor
prøver på at få løst fritidsproblemerne
for ungdommen i de store byer. Unge
mennesker, som kommer til byerne
fra udsteder, kommer let på afveje,
fordi de ikke har mulighed for at
dyrke deres interesser i fritiden med
deres jævnaldrende under kamme-
ratlige former. Man vil komme et
skridt videre med løsningen af havne-
pigeproblemet og ungdomskriminalite-
ten, hvis man kan tage sig af ung-
dommen under betryggende former.
Ungdommen har vældigt behov for
aktivitet. Det må være en af de vig-
tigste opgaver i det nye Grønland,
at man sikrer ungdommen fornuftige
fritidssysler.
inusugtut sulingivfigdlo
J. F. skoledirektøre normorume uva-
ne agdlautigissaxarpox nautsorssuti-
gineKartoK nunavtine mérxat inusug-
tutdlo ukiut Kulit .Kångiuneréne 15.000
migssiliulerumårait, tåssa månåkut nu-
navta inuisa agfait amerdlaixatiginga-
jalerumårdlugit. inusugtorpagssuit
tamåko iliniartinexartariaxarput, a-
tuarfeKarfigdlo ukiune tugdligssane
ang.nertoKissunik pilerssårutexarpox
iliniartitaunermut tungassut sapingi-
samik ajungitsumik nåmagsiniarniar-
dlugit.
inåmångilardle inusugtut iliniarfig-
ssaxarnigssånik isumangnaitdlisaivfi-
giniésagåine. taimatutaox pingårtigaoK
pivfigssaugatdlartitdlugo pimorutdlu-
go erxarsauitigisavdlugo inusugtut su-
lingivfingmingne sangmissagssaixar-
nigssåt. oplysningsrådip oplysningsud-
valgitdlo tungånit ukiune kingugdlerne
angnertumik suliniartoxarsimavax
inusugtut sulingivfiåne isumagissag-
ssaKartiniardlugiit ungdomsklubinik
pilersitsissarniikut, tamatumunåkutdle
norxainiarnerit ikardlituartarsimaput
ungdomsklubinik nåmagtunik pigssa-
KångiineK pissutigalugo.
nunavtine igdloxarfit angnerssåt
tugtut 773 ukioK
måna toKunexcarput
tugtutexarfingme Itivnerane u-
kioK måna tugtut 773 toxunexar-
put, tOKUtat ilait 158 nangminer-
ssortumit Håttamit tuninexarput.
tåuna sujorna sujugdlermérdlune
70-inik tunissaxar.pox. Håtta 200
migssiliortunik tunissaxartugssau-
galuarpoK Itivneranilo tugtutexar-
fik tOKutanit 615-init amerdlane-
russunik toxutaxartugssaugaluar-
dlune. silale pissutigalugo tugtut
katitdlugit 773-inait toxunexarput.
toKorainerup nalåne aputexangi-
laK, tatsit kuitdlo sikusimavdlutik.
taimaingmat tugtut exiterniarnerat
a j orn akusortoru j ugssu vox, u vdlu-
nime mardlugsungne imingitsorå-
ngamik toKussaramik.
Nuk, nunavtinit tamarmit inusugtut
esiteruvfigissåt tamatumunåkut mi-
kingitsumik ajornartorsiuteKarpoK.
Nungme ajornardluinangajagsimavoK
inimik pigssarsinigssaK inusugtut su-
ngivfingmingne åssigingitsunik sang-
missaKarfigisinaussånik. ukiut pinga-
sut ingerdlaneråne Nungme ukiut ta-
maisa avdlanik ungdomsklubitut atu-
gagssanik ininik navssårniartoxarta-
riaxarsimavox, ukiardlo måna Nung-
me ungdomsklubexarsimånigilax, må-
ssa pissariaxartitsinex taima angner-
tutigigaluartOK.
Lion Club ,pi lerssår utexarluarpox
inusugtut sulingivfingmirtgne najor-
tagagssånik angisumik Nungme isana-
titsinigssamik, må.nåkutdle tamatu-
muna ajornartdrnex iluarsiniartaria-
KalersimavoK. taimaingmat oplys-
ningsrådip atautsiminermine isuma-
xatigissutigisimavå Nungme ung-
domsklubimik sanatitsiniarnigssaK
1964-ime.
Nungme ungdomskkibimik xanox
angnertutigissumik atorfigssaxartitsi-
;nex ipåsinex ajornångilax atuardlugo
inusugtut .igdloKarfik busertårmatdle
umiarssualiviup avxutågut busimik
utøKåtårtuarsimassut ornigaxångika-
luardlutik isukisaersautiginardlugo. iig-
dloxarfingme avdlame tutsiupoK inu-
sugtut unukut nuånarinardlugo bile-
.xåtårtarsimassut, biliutiligdlo oxalug-
tartumik .nagsartarsiimassoK inusugtut
alikutagssanik.
manåkut pivfigssångorsimavoK inu-
sugtut igdloxarfingne angisune sungiv-
fingmingne ajornartorsiutait årxing-
niåsavdlugit. inusugtut asimioxar-
fingnit igdloxarfingnut pissut kigdlup
tungånut autdlantéinarput sungivfimg-
mingne soxutigissatik sangmisinau-
ssånginamikik ilutigissatik pexatiga-
lugit. umiarssualivit arnåinut inusug-
tutdl'o pinerdlungniamerånut tunga-
ssut iluarsiatdlåsagaluaxauit inusugtut
tutsuviginartumik isumaginexarsinau-
leraluanpata.
åssigingitsunik sangmissaxarnigssa-
mut inusugtut orniguitarnerat angner-
toxaoK. Kalåtdlit-nunåne suliagssat
pingårnerpåt ilagissaria«arpåt inusug-
tut sulingivfingmingne iluamérsunik
nåkutigissaKarsinaunigssånik isu-
mangnaitdlisainigssaK.
Paradoks-
Den 9. januar trådte stifterne af
Inuit-partiet for første gang frem for
offentligheden for at præsentere par-
tiets ledere, dets formål og dets love.
Endnu står partiets program kun
dunkelt belyst, men på grundlag af
det kendte må man antage, at der,
hvis partiet vinder tilhængere, opstår
det paradoks, at partiet med raske
skridt går sin egen undergang i møde.
Dunkelt er f. eks. spørgsmålet om
partiets eventuelle uafhængighed be-
lyst. Af love og formålsparagraffer
bliver man ikke klogere. På det of-
fentlige møde blev det tilsagt, at par-
tiets eventuelle folketingsmedlem ville
forholde sig neutral ved behandlingen
af ikke-grønlandske emner i tinget,
men i hvor høj grad partiet er af-
hængig af f. eks. myndighederne, per-
sonlige interesser eller andre politiske
partier, lykkedes det ikke selv ved
direkte forespørgsel at få svar på ved
mødet. Rygter om en højtstående em-
bedsmands velsignende medvirken
ved partiets stiftelse og rygter om en
ønsket politisk karriere for en påstået,
allerede udset, folketingskandidat
kunne det dog nok være værd at få
be- eller afkræftet på et tidligt tids-
punkt. Om afhængighedsforholdet til
andre partier må man vel af af parti-
lovenes •§ 2 om medlemskab forstå, at
man ikke udelukker medlemmer af
andre politiske partier fra medlemskab
i Inuit-partiet, så længe disse andre
partier ikke er repræsenteret i Grøn-
land. Man må alene derfor befrygte,
at Inuit-partiet på grund af denne
valne holdning kan blive en broget og
ikke særlig beslutsom forsamling.
Dunkelt er også partiets forhold til
grundloven. Er det anarkister, vi har
med at gøre, eller hvad? Et spørgsmål
til partiet på mødet om, hvorvidt par-
tiet ville anerkende den stærkeres ret,
når den stærkere var staten, forblev
ubesvaret.
Paradokset lader sig forklare på
følgende måde. Med Inuit-partiets op-
ståen er partipolitik nu indført i den-
ne nordligste del af Danmark. Vi må
derfor have lov til at forvente, at
andre allerede eksisterende danske
partier lader sig repræsentere i Grøn-
land. De må gøre det af hensyn til os
grønlandske vælgere, som indtil nu
er blevet politisk forskelsbehandlet.
De politiske kandidater, vi har haft
at stemme på, har ikke stået for andet
end deres eget personlige pålydende,
og Inuit-partiets formålsparagraffer
giver i fremtiden ikke grønlandske
vælgere anledning til at skelne mel-
lem partiets kandidater og de andre
kandidater, thi alle, partimedlemmer
eller ej, er rørende enige om de gode
formål, hhv. mål. Som ovenfor nævnt
er det oplyst, at en eventuel Inuit-
partiet
folketingsmand vil forholde sig neutral
ved behandlingen af sådanne sager i
folketinget, som ikke vedrører Grøn-
land direkte, og andet venter man sig
vist normalt ikke i Grønland af en
grønlandsk folketingsmand. Befolk-
ningen her må imidlertid have mulig-
hed for at vælge sig lødigere repræ-
sentanter til såvel folketing som de
øvrige folkevalgte forsamlinger. (løv-
rigt synes jeg, at det er uværdigt for
grønlændere at have i vor lovgivende
forsamling en repræsentation, hvis
mangel på interesse for dens øvrige'
fædrelands ve og vel bestandig de-
monstreres ved en hårdnakket, ide-
forladt neutralitet i behandlingen af
alle almendanske spørgsmål. Men det
er vel en smagssag). De andre partier
vil kunne stille grønlandske kandida-
ter, der udover de rent ud sagt tri-
vielle Inuit-formålsparagraffer kan
varetage og — ikke mindst — stå til
ansvar for et langt lødigere program
med stillingtagen til alle væsentlige
spørgsmål i dansk politik. Derfor vil
vi få de øvrige danske partier ind i
billedet her i Grønland, og derfor ud-
konkurreres Inuit-partiet med dets
undergang til følge. Den omstændig-
hed, at de to grønlandske valgkredses
folketingsmedlemmer vel nok er no-
gen af dem, hvis valg kræver færrest
stemmer pr. mand, vil kun skærpe
appetitten blandt partierne.
Det er et prisværdigt initiativ, de
syv stiftere af Inuit-partiet har taget
ved at virkeliggøre partiet. Der kan
især være grund til blandt de syv at
fremhæve Jørgen Fleischer, der som
medstifter af partiet har sat sin stil-
ling som redaktør af „Atuagagdliutit/
Grønlandsposten" på spil. Stifternes
store fortjeneste vil sikkert snart vise
sig at ligge deri, at de indførte parti-
politiken i Grønland. Deres parti vil
dø hen, men det kan alle parter græde
tørre tårer over, for det vil ske som
led i normaliseringen af forholdene i
Grønland og ligestillingen med det
øvrige rige.
Eigil Heckscher,
Godthåb.
Jeg kan med det samme erklære,
at rygtet om, at Inuit-partiet alle-
rede har udset en repræsentant til
folketinget, intet har på sig. På mødet
blev det understreget, at partiet ikke
er så optimistisk i den retning. Med
hensyn til partiets uafhængighed af
andre partier i Danmark, blev der
gjort rede for, at man ikke ønsker
at blande sig i vigtige danske indre-
politiske anliggender. Man vil undgå,
at partiet eventuelt skal blive tungen
på vægtskålen. Man har erfaring for,
at partierne i Danmark ikke er så be-
gejstrede herfor. Men partierne i Dan-
mark har altid stillet sig velvilligt
med hensyn til Grønlands sag, og
Inuit-partiet håber, at det samme vil
gøre sig gældende, hvis partiet skulle
opnå repræsentation i folketinget.
Partiet er ikke noget anarkistisk
foretagende. Det vil opnå ligebehand-
ling med danskerne, som grønlænderne
har ret til ifølge grundloven. Hr. Heck-
sher spørger om, hvorvidt partiet vil
anerkende den stærkestes ret, når sta-
ten er den stærkeste. Staten har hid-
til været den stærkeste i Grønland.
Dette forhold fortsætter sikkert i lang
tid fremover, og det er tvivlsomt, at
hvilket som helst parti i Grønland ikke
vil anerkende statens ret som den
stærkeste.
Inuit-partiet har ikke spor imod,
at befolkningen heroppe får mulighed
for at vælge lødigere repræsentanter-
end partiets, men hr. Heckscher må
vide, at „de rent ud sagt trivielle
Inuit-formålsparagraffer", anses som
en alvorlig sag blandt grønlænderne.
Så vidt vi ved, har hr. Heckscher al-
drig været henvist til at nære bræn-
dende ønsker om at blive ligestillet
med andre borgere i det danske rige,
som økonomisk og socialt havde større
ret end ham selv.
XJlrik Rosing.
Stor tilbagegang
i torskefiskeriet
Torskefiskeriet i 1963 er gået til-
bage med knapt 8000 tons eller med
ca. %, til 14.391 tons flækket fisk
mod 22.292 tons året før. Ifølge
KGH.s opgørelse ved årets slutning
er der indhandlet 8809 tons til salt-
ning mod 14.772 tons i 1962. Det
er en tilbagegang på 5863 tons. Der
er indhandlet 1687 tons til tørring
og 3795 tons til fillettering — en
tilbagegang på godt 1000 tons for
begge kategorier.
Der er tilbagegang i indhandlin-
gerne i alle distrikter på nær tre,
hvor der er tale om en mindre
stigning. Indhandlingen i Sukker-
toppen-distrikt er halveret til knap
2000 tons. Holsteinsborg- og Frede-
rikshåb-distrikters indhandling er
gået tilbage med ca. 1500 terns hver,
og Julianehåb-distrikt med 1000
tons. Det sidstnævnte distrikt har
rekordindhandling på 3385 tons.
Indhandlingen i Jakobshavn-di-
strikt er steget med 21 tons til 75
tons, i Angmagssalik-distrikt med
10 tons til 562 tons og i Umanan-di-
strikt med 3 tons. Der var ingen
indhandling i det sidstnævnte di-
strikt i 1962.
Til Godthåb Fiskeindustri A/S
er der leveret 454 tons flækket
torsk sidste år.
4000 tons uran Narssap ernåne
(nup. 1-imit nangitau)
rit atuagagssiåne agdlagpoK uranisior-
neK autdlartitariaKartOK piainek ing-
minut akilersinaulerpat aitsåt.
Danmarkimit pilersuinigssax
Kalåtdlit-nunåt Danmarkimut ilau-
galuarpox imale ungasigtigalune ajor-
nartorneKartitdlugo uranimik pilersui-
sinaunane. taima pissoxartitdlugo
Danmark Amerikamit pilersorneKara-
tardluarsinauvoK. ajornartorneKarti-
nago taimågdlåt uran Kalåtdlit-nunå-
nit pigssarsiarineKartartugssaungmat
uranisiortitsexatigit isumagissariaKå-
savåt autdlartinermingnit ingminut
akilersinaussumik piaisitsinigssax.
Sverigime måna sulivfigssualiorto-
xarpox uranimik akulingmik akuiaiv-
figssamik, tamatumane erxarsautigi-
nexarane akuiainerup xanox akexar-
nigsså. uran svenskit nangmingnex
pigssarsiarissartagagssåt nunane av-
dlane pisiarineixarsinaussumit aikisu-
nerungåtsiåsaxaox. Sverigivdle nang-
minérdlune uranimik pigssarsisinau-
lerniameranut pissutauvox ajornar-
torsiornexaraluartitdlugulunit urani-
mik pigssarsisinaunigssaK.
atomip nukingata Kalåtdlit-nunåne
matuma ikingorna atugaulernigsså ag-
dlautigissame erxartomexångilax, ili-
manarpordle nunap kimut sineriåne
sulivfit amerdliar.tordlutigdlo agdliar-
tornerat pexatigalugo atomip nukinga
atorfigssaxartinexariartusaox. taimåi-
tox sule oxautiginex ajornarunarpox
igdloxarfingnik ima agtigissoxaleru-
mårnersox ingnåtdlagiailiorfingnik a-
tomip nukinganik ingerdlatilingnik a-
torfigssaxartitsissunik.
ukiune Kuline misigssuinex
ingminut akilersinaussumik Kalåt-
dlit-nunåne augtitagssarsiorfeKalersi-
naunera emartoramluk Emil Søren-
sen agdlagpoK Narssap ernåne ura-
nenarfik åma thoriumimik zinkimig-
dlo akoKartOK. thoriumip akia isu-
mavdlutigssaucrunångivigpoK, ilima-
nardlunile zinkip akia avdldngorarna-
vidngitsoK. taimaingmat ilimanarpoK
zinkimik niomutigssiomeK ilapigtuti-
geriaraine augtitagssarsiorfingmik
autdlartinerminit ingminut akiler-
dluarsinaussumik ingminutdlunit aki-
lingajagsinaussumik Kalåtdlit-nunåne
autdlamissoKarsinaussoK.
civilingeniør Emil Sørensen isuma-
xarpox 1975-ip migssåne aitsåt augti-
tagssarsiornex ingminut akilersinau-
lerumårtox. amale erxaimassariaxar-
pox augtitagssarsiorfingne avdlane
ipåsissat najorxutaralugit piainex aut-
dlarnersinago augtitagssanik ujar-
dlernerit navssånigdlo misigssuinerit
ukiut ixulit migssiliordlugit, sivisune-
russumigdlunit, ingerdlånexartartut.
taimåitumik Emil Sørensen isuma-
xarpox piainigssax sujorxutdlugo su-
liagssat månangåiK ingerdlatilertaria-
xahtut.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
- den kys
læbestift.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
htkingnut tarnutip
lesbestiftivdio kalipautait
ingmingnut tugdluarkckate-
kangitsut.
tøf.
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A'S
Amallegade 6 - København K.
■ ■■. ............:..:..: ... ...... .
11