Atuagagdliutit - 16.01.1964, Qupperneq 19

nunanut avdlanut ttingassizmemgit
Grækenland alapernaisigausson
sorssungnerssuarme kingugdlerme tyskinul ikiutusimassut månamut par-
naerussåuput ukiut 10, 15 ama 20. fåukuninga igdlersuissuf unatarne-
Karfarsimåpuf ugpernarsarniarångamiko parnaerussanik ilisimangnigtutut
kigdlisiugaussut erKiingitsumik oKalugfuf.
jutdlip sujuninguatigut Kavdlunåt
grækerit nunanut komitiat iliniarner-
tutdlo peKatigigfiat grækerit kungiå-
nut agdlaganarput Kinutigalugo kunge
icanoK iliuseKarKuvdlugo nålagkersui-
ssunut akiutdlutik tigussausimassut
parnaerussaussutdlo jutdlertinago i-
peragaorKuvdlugit. inuit 950 migssåi-
ne grækerit parnaerussivine iput uk.
Kulit, 15-it ilame 20-t anguvdlugit si-
visussusilingmik parnaerussaussug-
ssauvdlutik, månåkutdlo ilaisa „alior-
tugkat“ åssiginerulersimavdlugit græ-
kerit demokrati atordlugo nålagkersu-
gaunerata iluane. sujorna aitsåt par-
naerussat tåuko iluamik alapernaiser-
neKalersimaput grækerit kungikor-
miuisa Londonimut, tikerårnerisigut
arnaK kungikunik OKaloKateKarniara-
luarmat uvime ukiune 20-ne parnae-
russaussup anisitaunigssånik Kinute-
Karumavdlune. arnaK tåuna Londoni-
me najuganarpoK uviale grækerit nu-
nane parnaerussauvdlune.
tamatuma kingorna sarKumiuneKar-
tualerpoK grækerit nunåt igdlukortar-
ssuarmisut Akropolisitut kussanarti-
giuåinangitsoK, tåunauvordlo nuna ku-
ngikut paniata Ane-Mariep dronni-
ngingorfigsså imalunit nuna spejde-
rerpagssuit nunarpagssuarnit pissut
katerssuvfigisimassåt inuit ajungitsu-
mik pissuseKarsinaunerat nivtarsåu-
niardlugo.
FN-imut ilaussorfaussoK
komitip illniarnertutdlo peicatigig-
fiata OKautigingningnerat maligdlugo
parnaerussat tåuko 950-iussut Euro-
pap kitåne nålagauvfingnut suleKati-
gingningnerme ajoKutausinåuput. tå-
ssame grækerit nunåt NATO-mut FN-
imutdlo ilaussortaungmat, ilaussor-
taussut akunermingne piumassaring-
måssuk grækerit nunåt demokrati
atordlugo nålagkersorneKåsassoK. .
grækerit nålagkersuissuisa oxauti-
gåt pissutigineKångitsoK parnaerune-
Karsimassut nålagkersuissunut aker-
dliungmata, pissutauvdlunile sor-
ssungnerssup kingugdliup nalåne ki-
ngornalo kommunistit pikigtitsinerisa
nalåne perKarnitsuliortarsimagamik.
atuagagssiame „Politisk Revy“me
Ester Negel agdlautigissaKarpoK uv-
dlumikut grækerit nunåne nazistimik
atautsimigdlunit takussagssaKångitsoK
inunine nåvdlugo parnaerussaussu-
mik. tamåna tupingnartutut issigine-
KarsinauvoK svenskip professoriussup
A. W. Perssonip grækerit nunåne
1943—45 Røde Korsime sulexatauner-
minik agdlautigisså atuaråine.
— nunap ingmikortortåne Pelopon-
nesime inuit 6.975 tOKumik pitdlarne-
Karput tyskinit grækerinitdlo kigdlu-
ssissunit. igdlut 10.882 ikuatdlagtine-
Kardlutik inuitdlo 837 Tysklandimut
autdlartinckardlutik pingitsailivdlugit
sulisitagssatut. grækerit nålagkersui-
ssue tyskinit KulangersimaneKartut
1943—44-me pilersitsiput såku lu nik
isumangnaitdlisainiartugssanik tyski-
nit såkulersorneKartunik tyskitdlo
nagdliugtitsissartuinut SS-inik taine-
Kartartunut åssinguvdluinartunik.
isumangnaitdlisainiat ikuatdlaissar-
put, ujajaissardlutik toKoraissardlutig-
dlo nunarKatimingnik ilåtigut nang-
mingneK piumassarssutiginardlugo, av-
dlatigutdlo tyskit ikiordlugit nunanca-
titigdlo tyskinut kigdiutigissardlugit.
igdlorpagssuaKarfitdlo pingårnerssåne
Athenime kungip pårssissue nålagker-
suissut tyskitdlo ikiordlugit sulivdlu-
tik, svensken: professore naggasivoK.
taimåitordle tåuko ardlåinånigdlu-
nit parnaerussivingne takussagssaKå-
ngilaK, inuitdle parnaeriineKarsima-
ssut nålagkersuissunit OKautigineKar-
dlutik „pinerdluteKarsimassut" ukiut
20-t anguvdlugit mana parnaerussao-
rérsimalerput.
tOKumik pitdiagarpagssuit
ukiut 1900-t ingerdlaneråne græke-
rit nunåta ineriartornera avdlångorar-
simaKaoK, mingnerungitsumik sor-
ssungnerssup kingugdliup autdlartine-
rane 1940-me. tamatuma nalåne såku-
tut nålagarssuat general Mataxås ki-
sermåussivdlune nålagkersuissuvoK.
oktoberime 1940 Italia grækerit nunå-
nut sorssulerpoK akiunerdlo Albaniap
nunartåne ingerdlånenardlune. sapå-
tip akunerisa sisamat ingerdlaneråne
tyskit Jugoslavia grækerit nunåtdlo
tiguarpait taimalo italiamiut såkutue
grækerit nunånult iserput. tiguagaune-
rup kingunerå kångnerssuaic, tamåna-
lo pissutigalugo nunagissaK pivdlugo
akiutut autdlarnerneKarput. tyskinut
akiutut tåuko taimanikut kungiussup
Georg åipåta pilersitånut akerdliuput
tåssa socialistiugamik (kommunistit).
pingårtumik akiutut ingmikortortaisa
ilait EAM-it kungimut isumaKatau-
ssut nunamit aniatiniarpait. deeembe-
rime 1944 aker dierit tåuko kommuni-
stit kungeKarniatdlo piumassåt pina-
ne avdlardluinarmik sarKumertoKar-
poK, tåssa palasissårssuaK Damaskinos
nålagkersuissungormat. kinguningualo
tyskit såkutuisa italiamiut såkutuinik
taorsisimassut grækerit nunåt Kimé-
påt.
nunamile akiunerit sule ingerdlåput.
kungeKarniat kommunistitdlo græke-
rit nunåta avangnåne sule akiuput.
1946-me inatsissartugssanik Kinersine-
KarpoK nauk kommunistit tamatumu-
nga akerdliugaluaKissut, taimåitumig-
dlo KinerseKataunatik, partitdlo kon-
servativiussut nålagkersuissungorput.
ukiOK tåuna kunge Georg åipåt græ-
kerit nunanut uterpoK. nålagkersui-
ssussut USA-mit aningaussanik taper-
sersorneKarput, pingårtumik 1947-mit
iluamik tapersersorneKalerdlutik. u-
kioK atauseK Kångiungmat nålagker-
suissut Athenime tigussanik kommu-
nistiussunik toKoraivdlutik autdlarti-
put, tamatumalo nalånit månåkut
parnaerussaussut isertineKarsimagu-
narput. grækerit nålagkersuissuisa
ukiut 1947—49 inatsisit åssigingitsut
atortugssångortipait pitdlagkatdlo
tåuko maligdlugit erKartuneKartardlu-
tik. tamåko saniatigut sorssungner-
ssup nalåne akiunerme peKatausima-
ssut pinerdlugtutut ardlaligssuit er-
KartuneKarput. nunagissaK pivdlugo
akiutut grækerit nunåne kommunisti-
ngortiniarneKartoruj ugssuput, taimai-
liornermilo sorssungnerssup nalåne
Grækenlands sidste
sfafsminister Papandreou.
Grækenlandime statsmini-
siere kingugdleK Papandreou.
tyskit atortorissartagait åssipaluge-
Kait. 1947-me klinge Georg toKungmat
Poul kungingorpoK.
politikimut tungassugaluit
nunagissartik pivdlugo akiutut er-
Kar tuneKarner at påsi vdluarneru j u-
mavdlugo angutit ilåt kommunistiu-
nigssånik pasineKarsinåungitsoK tusa-
låriartigo, tåssalo tuluit såkutuisa nå-
lagarssuat oberst A. W. Shephard,
tåuna 1941-me grækerit nunåne sor-
ssoKatausimavoK sapitsuliorsimaninilo
pivdlugo nersornauserneKarsimavdlu-
ne. 1945-me kingumut grækerit nunå-
nut uterpoK kingornalo grækerit nu-
nåta avangnåne tuluit ajoKersuiartor-
titaKarfiata agdlagfeKarfiane pissorté-
ngordlune 1947 tikitdlugo.
— grækerit såkutunut erKartussivé
tuluit såkutunut erKartussivinut å-
ssersuneKarsinåungitdlat, Shephard
agdlagpoK. tuluit såkutuisa nålagåt
erKartussilernerme ugpernarsautinut
unerdlussutinutdlo nalerKiitumik pi-
niartarput, grækeritdle såkutunut er-
Kartussivine såkutuinait erKartune-
KarneK ajorput, grækerit nunåta a-
vangnåne 1947-p tungånut inuinait
nålagkersuinermut ilimanauteKartut
imalunit nålagauvfiup iluane ardlånik
suliaKarsimassutut pasineKartut såku-
tut erKartussivine erKartuneKartarput,
såkututdlo nålagait erKartussissuvdlu-
tigdlo unerdlussissussardlutik.
Shephard oxalugtuarpoK grækerit
såkutunut erKartussiviåne ugpemar-
sautigssat piumassarineKartartut er-
KartussilersoKartinago. unerdlussissup
ilisimangnigtut ikiortigisinauvai, ki-
siånile tåuko erKartussaK tusåtitdlugo
aperssorneKarneK ajorput. erKartune-
Kartup ilisimangnigtutut torKarneKar-
tut aperisinåungilai unerdlutigissait
KanoK ilumortiginersut. atausiardlune
taimailiortoKarsimagaluarpoK erKar-
i verden — Forsvarerne blev
ikke falle sandhed.
Kort før jul sendte den danske
Grækenlandskomite og Studentersam-
fundet i København kong Paul af
Grækenland en skrivelse, hvori man
bad kongen gøre noget for, at de po-
litiske fanger i græske fængsler blev
løsladt før jul. Omkring 950 menne-
sker har nu siddet fængslet i 10, 15
ja helt op til 20 år i Grækenland, og
efterhånden har disse mennesker fået
karakter af et „spøgelse" i det, der be-
nævnes som det græske demokrati.
Sidste år blev verden for alvor gjort
opmærksom på de politiske fanger,
da en hustru til en af dem forsøgte
at komme til at tale med det græske
kongepar under dets besøg i London.
Hustruen bor selv i England, mens
hendes mand sidder fængslet på 20.
år for medvirken i modstandskampen
i Grækenland.
Siden er det gang på gang blevet
fremhævet, at Grækenland også er
andet end det skønne Akropolis fra
oldtiden, det land, vor unge prinsesse
Annemarie sandsynligvis skal være
dronning i — eller det land, hvor tu-
sindvis af alverdens spejdere samle-
des for at hylde de højeste menneske-
idealer.
MEDLEM AF FN
Disse ca. 950 fangers eksistens kan,
som komiteen og Studentersamfundet
påpegede det, komme til at skade
forholdet mellem Grækenland og de
øvrige lande i Vesteuropa. Da Græ-
kenland er medlem af både NATO og
FN, er disse to organisationers med-
lemslande interesseret i, at Græken-
lands styreform holder sig på demo-
kratisk grobund.
Den græske regering siger, at der
ikke er tale om mennesker, der er sat
i fængsel, fordi de har — eller har
haft — en anden mening end den
siddende regering. Det er fordi, de be-
gik grusomheder under den anden
verdenskrig og den kommunistiske op-
stand i landet bagefter. I tidsskriftet
„Politisk Revy" peger Ester Nagel på,
at man i dag ikke kan finde en eneste
nazist på livsvarigt fængsel i Græ-
kenland. Det kan virke påfaldende, når
man f. eks. læser en rapport, skrevet
af den svenske professor A. W. Pers-
son, som var i Grækenland for Røde
Kors i 1943—45 under verdenskrigen.
\lenc i området Peleponnes, skri-
ver prof. Persson, blev 6.975 personer
henrettet af tyskerne og græske med-
løbere. 10.882 huse blev brændt af og
837 personer sendt til tvangsarbejde
i Tyskland. Den af tyskerne dirige-
rede græske regering organiserede i
1943—44 såkaldte sikkerhedsbataljo-
ner, som fik udrustning og fuldstæn-
digt udstyr af tyskerne og nærmest
kunne sammenlignes med Tysklands
SS-tropper.
Sikkerhedsbataljonerne brændte,
plyndrede og henrettede dels på egen
hånd, dels sammen med de tyske be-
sættelsestropper. Da de virkede på
deres hjemegn, angav de også deres
egne landsmænd til tyskerne. I ho-
vedstaden Athen var også kongens
livgarde, de såkaldte „euzoner". i re-
geringens og tyskernes tjeneste, slutter
den svenske professor.
Alligevel kan man ikke finde nogen
fra disse bataljoner i græske fængs-
ler i dag, mens de fanger, der har
tussinerdle erninaK unigtineKarsimav-
dlune. Shephard OKalugtuarportaoK
igdlersuissoK åma såkutunut nålagau-
ssok sujorasårneKarsimassoK erKartu-
ssissut pissortånit unerdlussissumitdlo
ilisimangnigtoK erKiingitsumik OKa-
lugtoK uparuaramiuk.
pingitsutifaK ukiuf 16 Kångiufut
Jannitsame såkutut nålagait mar-
dluk unatarneKartut takusimavéka så-
kutut politive issigingnårtigalugit, pi-
ssutigalugo enrartussivingme igdler-
ssuissunermingne sagdlussumik uner-
dlussissut agssuarisimagamikik, Shep-
hard agdlagpoK.
erKartussinerme atautsime ilisi-
mangnigtut arfineK-pingasut tamar-
mik pårdlagtordluinarmik navsuiaute-
Karput. igdlersuissup piumassariga-
luarpå ilisimangnigtut aperssorumav-
dlugit unerdlussissuvdle piumassara-
lugo erirartussaK pingitsutineKåsa-
ssok. erKartussissuvdle, såkutut nåla-
gåta nuimassup, piumassarineKartut
itigartitsissutigai erKartussinerdlo i-
nerdlugo erKartussaK ukiune antani-
lingne parnaeriissagssångortitdlugo.
erKartussiviup silatåne igdlersuissoK
SåssiineKarpoK såkututdlo nålagårånit
unatarneKardlune.
pryglef, når de søgfe at bevise, vidner
været indespærret igennem 20 år, ef-
ter regeringens udtalelser „har gjort
sig skyldige i grusomheder under bor-
gerkrigen"!
MASSEHENRETTELSER I 1948
Grækenlands udvikling siden år-
hundredeskiftet har været ret bevæ-
get, ikke mindst siden anden verdens-
krigs udbrud i 1940. På dette tidspunkt
havde general Metaxås indført dik-
tatur. I oktober 1940 blev Grækenland
angrebet af Italien, men fik ført kri-
gen over på albansk jord. I løbet af
fire uger erobrede Tyskland Jugosla-
vien og Grækenland, hvorefter de ita-
lienske tropper rykkede ind i landet.
På baggrund af den frygtelige hun-
gersnød, som besættelsen medførte,
rejstes hurtigt en modstandsbevægelse.
I modsætning til den regering, som den
tidligere konge, Georg 2., havde dannet
i Cairo i Ægypten, var modstandsbe-
vægelsen overvejende socialistisk. Det
gjaldt særligt modstandsgruppen
EAM, der åbent bekæmpede kongetil-
hængerne i landet. I december 1944
opnåedes et forlig mellem dem, der
ville have kommunisme, og kongetil-
hængerne, hvorefter Grækenland blev
styret af ærkebiskop Damaskenos.
Kort forinden havde tyske soldater,
der afløste italienerne under krigen,
rømmet Grækenland.
Men striden i landet var ikke endt
endnu. Kampene mellem kongetilhæn-
gerne og socialisterne fortsatte i det
nordlige Grækenland. I 1946 holdtes
trods socialisternes protest parla-
mentsvalg. Socialisterne afholdt sig
fra at stemme, og en konservativ
regering blev dannet. Samme år
vendte kong Georg 2. hjem. USA støt-
tede den græske regering økonomisk,
særligt fra 1947. Året efter begyndte
regeringen i Athen i stort tal hen-
rettelser af fangne socialister, og det
er formentlig fra denne tid, de fleste
politiske fanger er sat i fængsel. Den
græske regering fik i perioden 1947—49
vedtaget en række undtagelseslove,
hvorefter samtlige politiske fanger er
dømt. De fleste er desuden dømt for
handlinger under modstandskampen. I
Grækenland var man ivrige efter at
gøre alle modstandsfolk til kommuni-
ster og gik frem med metoder, der
kunne minde om de tyske under kri-
gen. Efter kong Georgs død i 1947
blev Paul konge.
POLITISKE SAGER FOR KRIGS-
RETTER
For at man kan forstå, under hvilke
forhold modstandsfolkene blev dømt,
er det på sin plads at lytte til en
mand, der ikke selv kan beskyldes for
at være kommunist. Det er den en-
gelske oberst A. W. Shepard, der
i 1941 deltog i krigen i Grækenland
og blev udmærket for tapperhed. I
1945 vendte Sheppard tilbage til Græ-
kenland og blev senere direktør for
den engelske missions kontor i Nord-
Grækenland, hvor han var til 1947.
En krgsret i Grækenland kan ikke
sammenlignes med en krigsret i den
engelske hær, skriver Shepard. 1 den
engelske hær må officererne holde sig
til det fremlagte bevismateriale og er
underkastet en upartisk generaladvo-
kats gennemgang af sagens forløb.
Desuden nøjes de græske krigsretter
taincKarportaoK iliniartitsissup A.
Apostolopoulosip erKartuneKarnera.
pingitsutitaunerme kingorna erKartu-
neKai-KigtoK. julip 22-åne 1962 erKar-
tussivingme akerdlerineKarnane pi-
ngitsutineKartoK ukiune 16-ine par-
naerussaorérdlune. parnaerussarpag-
ssuit isumaKarfigineKarput ama tai-
matordluinaK pingitsutigalutik par-
naerussaussut. kisiånile grækerit Eu-
roparae rådiussup agdlagånut kapitel
25-mut inuit piginautitaunerat pivdlu-
go imalingmut atsiOKatausimånging-
mata parnaerussat erKartuneKarnertik
nangitagssångortfsinåungilåt. Shep-
hardip onalugtuarnera najorKutaralu-
go sorssungnerup nalåne ilisimangnig-
tut navsuiautait ugpernångitsutut issi-
gissariaKarput.
Kavdlunåt grækerit nunanut tunga-
titdlugo komitiat julime Kavdlunåt
nålagkersuissuinut sågfigingnissute-
KarpoK grækerit nunåt Europame rå-
dimut agssuardliutigerKuvdlugo, tai-
mailivdlune kapitalit 25-at atsiorne-
Karsinaungmat parnaerussatdlo per-
Kusersuitsumik erKartuneKarsinauniå-
sangmata. uvdlumikut grækerit par-
naerussivé inungnik imerneKarsinåu-
put nålagkersuissut malugiguniko
inugtaussut nåmaginångitsumik ilior-
tut. ano.
ikke med at dømme soldater, der an-
klages for militære forbrydelser. I
Nordgrækenland bliver (i hvert fald
indtil 1947, red.) alle sager af politisk
natur eller som betragtes at vedrøre
statens sikkerhed, behandlet ved en
krigsret, hvor anklagere og dommere
er officerer.
Shepard fortæller, at den græske
krigsret gerne lod anklageren frem-
lægge dokumenter med bevismateriale
før retsforhandlingen begyndte. An-
klageren indkalte også vidner, men
han behøvede ikke at afhøre disse i
den anklagedes nærværelse. Den an-
klagede fik aldrig lov at spørge vidnet
ud for at høre nærmere om vidnets
sandruhed. Det skete en gang, men så
standsede retten sagen! Shepard for-
tæller også om, hvordan forsvareren,
også en officer, blev truet af ankla-
ren og 'retsformanden, fordi han for-
søgte at bevise, at vidnet ikke talte
sandt.
FRIKENDT — 16 ÅR EFTER
— I Jannitsa har jeg set to officerer,
der havde ført forsvaret, blive pryglet
i politisoldaternes påsyn, fordi de
havde bevist, at vidneudsagnene mod
den anklagede var falske", skriver
Shepard.
I en sag afgav otte vidner fuldstæn-
dig modsatte forklaringer om den an-
klagede. Forsvareren bad om at måtte
afhøre vidnerne, mens anklageren
søgte om frifindelse for den ankla-
gede. Retsformanden, en højtstående
officer, afslog begge dele og idømte
den anklagede 11 års fængsel. Uden-
for retslokalet blev forsvareren over-
faldet og pryglet af en løjtnant fra
gendarmeriet.
Der nævnes også sagen om lærer
A. Apostolopoulus, der efter sin
løsladelse fik lov at få sin sag gen-
optaget. Den 22. juli 1962 frikendtes
han enstemmigt af retten — efter 16
års fangenskab. Mange andre fan-
ger menes dømt på et lige så løst
grundlag. Da Grækenland ikke har
underskrevet Europarådets artikel
25 om menneskerettighedsspørgs-
målet, kan ingen fange søge om at
få sin sag genoptaget. På baggrund
af oberst Shephards udsagn må et-
hvert udsagn fra krigens tid be-
tragtes med skepsis.
Den danske Grækenlandskomite har
i juli sidste år anmodet den danske
regering om at indklage Grækenland
for Europarådet, så kapitel 25 under-
skrives og de politiske fanger sikres
retfærdig behandling. I dag kan græ-
ske love bruges på den måde, at fæng-
slerne kan fyldes med borgere, som
regeringen finder besværlige, ano.
4______
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
Grækenland i søgelyset
Tidligere modstandsfolk fra anden verdenskrig har nu siddet i fængsel
i 10, 15 og 20 år — Mange dømf på vidneudsagn, der vækker skepsis
19