Atuagagdliutit - 30.01.1964, Blaðsíða 12

Er Grønland et u-land?
Skulle Apoll6raK Mogensens foredrag
have været forment adgang tU radioen,
skulle det da have været begrundet 1 kva-
liteten, hvoraf man venter et mindstemål
1 Radiofonien, men da slet ikke i indhol-
det, der selvfølgelig som enhver andens
tankegang skal sikres ret til og mulighed
for at blive offentliggjort.
Naturligvis skal hans mening frem, så
usaglig, ansvarsløs, negativ og naiv den
end måtte være. Man kan frygte følgerne,
hvis folk af Mogensens slags får større
tilslutning. Det er dog ikke Danmark, men
grønlænderne selv, der har grund til frygt,
thi i så fald mangler befolkningen politisk
modenhed, (hvad der dog vist ikke er til-
fældet), og så må de selv tage de øretæver
og ulykker — i værste fald folkets ud-
slettelse — der følger med, når ansvars-
løse og smarte folk kommer til magten,
som så mange nationer har fået at føle.
Det ville være at beklage dybt, men vi
har ingen ret til at forhindre det. Grøn-
lænderne har krav på at vælge frit, hvad
vej de vil gå.
Danmark gør måske ikke altid det rig-
tige, men prøver Jo nok ud fra egne og
andre landes erfaringer at gøre det, der
på ethvert tidspunkt ser ud til at være
det bedste. Tror grønlænderne det samme,
MALTØL
K1NGS ALE
EXPORT DOBBELT-ØL
KÆRNE BRYG
SKIBSØL
KB PRIMA
LYS KB
vil de støtte danske bestræbelser — og
finde dygtige og ansvarsbevidste blandt
deres egne til at varetage dette samarbejde.
Kritikken af lønforholdene og arbejdet
heroppe kan vel ofte være berettiget, men
man får en dårlig smag i munden, når
denne kritik, som så ofte, kommer fra de
tøsedrenge, der svigter deres egne ved at
bruge tid og kræfter i Danmark, når der
i deres hjemstavn er så hårdt brug for
hver eneste af dem. I sidder dernede og
gør vrøvl i stedet for at komme hjem og
smøge ærmerne op. Kun ved at rejse herop
og gøre jeres indsats for Grønlands frem-
tid, kan I berettige jer selv til at frem-
komme med jeres kritik. — Jeg har selv-
følgelig hermed ikke tænkt på jer, der
er dernede af uddannelsesmæssige grunde.
Forøvrigt forstår jeg slet ikke, at der
spildes så mange kræfter på løndiskus-
sion, når det står fast: at med samme ud-
dannelse er en grønlænders løn i Grøn-
land større end en danskers i Danmark på
grund af skatter, oms, sygekasse m. m.,
at der med en generel lønforhøjelse også
ville følge beskatning, og at de allerfleste
danskere ville blive hjemme, hvis skatte-
friheden ophørte. Den dag I får gennem-
ført ligelønnen, vil I opdage, at I ikke er
et klap bedre stillet — måske tværtimod.
Husk: Moderniseringen medfører mange
velsignelser: skat, oms, bunden opsparing,
mere skat, værnepligt, folkepensionistbi-
drag og meget andet godt!
Når talen er om dansk hjælp til u-lan-
dene i Afrika og Asien, høres ofte i Dan-
mark udtalelser som: „Vi skulle hellere
først hjælpe vort eget u-land Grønland."
Det er dog et af de mest vildledende ud-
tryk for forholdene, man kan tænke sig.
Der er overhovedet ingen sammenligning
mellem disse forhold. Vel er Grønland bag-
efter, vel kunne der ofres milliarder her-
oppe, uden det blev noget smørhul, og
levestandarden lader en hel del tilbage at
ønske, men herfra og til de forfærdelige
problemer, der hærger u-landene — sult,
sygdomme og bolignød, analfabetisme, to-
tal mangel på moderne produktionsmidler,
totalitært styre, godsej ervælde osv. osv.
— er springet mange gange større end
mellem Europa og Grønland, hvor næsten
alle større steder har motorbåde, større
eller mindre virksomheder, skoler, elektri-
citet, sygestation, børnehave, radiostation,
vareforsyning, transportmidler m. m.
Er Grønland u-land, er Danmark det
Kernesundt dansk smør og ost
Hårdt legemligt arbejde kræver fornuftig kost. Det
er derfor, jeg spiser smør og ost hver dag!
Kavdlunåt puniliåt xmugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
timikut sulerulugtartoK suliaminut nalerKutunik
nerissaKartariaKarpoK. tamåna pivdlugo uvanga uv-
dlut tamaisa punersortardlungalo l'mugssuartortar-
punga!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
LCIRMÆRKET
S IW «Z» ■=*
riituai minut
mini!
også. Er der ikke i Danmark mangel på
boliger, sygehuse, skoler, lærere, læger,
teknikere, kvalificeret arbejdskraft og so-
ciale institutioner? Byen her har ca. 600
indbyggere, men jeg tror ikke, der findes
en eneste bebyggelse i Danmark af samme
størrelse, der er sådan udstyret. Ting som
børnehave, vuggestue, fritidshjem, lokal-
avis og et stort vareudvalg ville være
fuldstændig utænkeligt i Danmark, selv i
byer med 2—3000 indbyggere.
Jeg har ikke været her så længe, og
naturligvis er jeg klar over, at der findes
værre ting end det, jeg hidtil har set, men
så skal det også siges, at jeg i flere til-
fælde hjemme har set hjem, hvis sociale
standard ligger langt under det ringeste,
jeg har set her.
Set heroppe fra kan Danmark lettest
tage sig ud som landet, der flyder med
mælk og honning — og det er også et
dejligt land — men det kan sikkert en
gang imellem være sundt at vise Grønlands
befolkning, at den ikke er ene om at leve
under utilfredsstillende forhold.
Torben Jensen,
Chrlstianshåb
Tidsindstillet bombe?
Det er med interesse, at jeg har
fulgt de forskellige indlæg om A. Mo-
gensens foredrag. Nu vil jeg give mit
besyv med.
Jeg blev ikke forbavset over ind-
holdet af A. Mogensens foredrag.
Grunden hertil er, at han er opvokset
.på et lille sted, var elev i en by efter
sin konfirmation og bor nu i en storby.
Man kan ikke undgå at fornemme, at
han har forstået forskellen mellem
forholdene og hvad der sker i de tre
byer og forsøger at forklare os —
sine landsmænd — hvor dumme vi
har været. Derfor vækkede han os fra
vores søvn, som om han ville sige: —
Min landsmand, du må ikke fortsætte
med at blive taget ved næsen i de
kommende år, som du er blevet det
i gamle dage! Jeg kan forestille mig,
at han sammenlignede tiderne fra sin
barndom og nu, da han skrev sit fore-
drag, og var blevet forskrækket, da
han tænkte på, hvad der ville ske i
fremtiden. Så fik han lyst til at sige
noget, der kan fortolkes, at man skal
passe på ikke at blive taget ved næsen
igen i de kommende år.
Jeg kan sammenligne foredraget
med en tidsindstillet bombe, der er
blevet kastet, og sprang, da den nåede
målet. Det er ikke underligt, at dem,
der blev ramt, ikke kunne forholde
sig tavse. Hvis Mogensen ikke havde
ramt nogen, var der ingen, der reage-
rede.
Takket være, at radiofonien og A/G
har chefer, der kender deres plads, er
foredraget offentliggjort, og vi kort-
synede har fået fyldestgørende for-
klaringer siden hen. Man kan ikke
stemple foredraget som nonsens, da
modstanderne selv siger, at der findes
sandheder i det.
Jeg tror, at A. Mogensen ønsker at
samarbejde med sine landsmænd. Hvis
han ikke gør det, havde han vel ikke
holdt sine foredrag. Jeg vil gerne takke
jer alle, der har knyttet kommentarer
til foredraget. I viser på den måde,
at i er lige så flittige som Mogensen,
og at i ønsker at gøre en indsats for
jeres land. Hvis vi bliver ved med at
lade, som om vi holder stille for at
lytte og for at vente på noget, der
skal komme, vil vi blot forhale ny-
tidens komme for vore efterkom-
mere.
Jonathan Josefsen,
Fiskenæsset.
Vildskud må bortluges
„Med hvilken ret kan Grønlandsposten
skrive om julefreden når den øverste
kirkelige myndighed i Grønland ikke vil
kendes ved bladets linie" skriver redak-
tøren i julenummeret.
Det kunne være nærliggende at svare:
„Med den ret og i erkendelse af, at ikke
enhver, som sidder på tempeltrappen, ab-
solut behøver at være kræmmer, som
svøben skal svinges over hver gang et
eller andet problem skal løses."
Vei eksisterer der uretfærdigheder, ikke
alene i lønfordeling eller i forholdet mel-
lem udsendte og fastboende. Tusinde sm.'
og store ting, som venter på en løsning,
der ikke kommer af sig selv blot ved at
rette bebrejdelser Imod den ene part.
Grønlands provst er langtfra alene om
at misbillige den linie, som er anlagt af
bladets redaktør eller dennes stillingtagen
til det røre, som fulgte i kølvandet på læ-
rer Mogensens foredrag, der var svøbe-
svingeri, så det kunne forslå.
En god ting ved denne stillingtagen skal
dog for retfærdigheds skyld nævnes, nem-
lig det anstrøg af patroisme, der, selvom
den har en tilbøjelighed til at fare hårdt
frem, dog er en vigtig bestanddel i en ud-
vikling, som først og fremmest har sigte
på at tjene landets egne børn.
Vi har sagtmodige æselryttere nok 1 dette
land. Også indenfor begge befolknings-
grupper, som man gerne vinker imøde
med palmegrene, fordi de er så fredsom-
melige og knap tør sige deres mening
førend de har forvisset sig om, at den
falder sammen med flertallets. Eller de,
som i kraft af deres stillinger har meget
at skulle have sagt.
Enhver som har et arbejde at udføre i
dette land må både indstille sig på at
tåle at høre andres meninger og på at
benytte sin ret til selv at fremsætte sine
synspunkter. Noget, som vel er demokra-
tiets egenligste grundprincipper.
Alt for længe har en indgroet og over-
dreven autoritetstro hæmmet udviklingen
ikke mindst på denne side af landet, hvor
man stadigvæk har et godt stykke igen,
førend man ligestilles med vestgrønlandske
forhold.
Man ligesom tøver og fortsætter i den
gamle gænge. Det gælder både kæmner-
virksomheden, retsplejen og mange andre
ting samt de mange råd og udvalg, der
i realiteten kun består af navn, netop fordi
sagtmodigheden har mindst Uge så mange
fejl som ubesindigheden.
Til nytår gives spiritussen fri i lighed
med den ordning man har på vestkysten.
Når det er sket, forventer man vel, at der
kan gå en tid med denne slåen-sig-til-tåls
med tingenes tilstand.
Men det er ikkt Hudson Bay-missionæ-
rer med biblen i den ene hånd og brænde-
vinsflasken i den anden, vi har mest brug.
Det er fribårne mænd og kvinder, der tør
sige deres meninger og leve op til dem
(man kunne endda fristes til at sige: selv-
om de også af og til skulle være fejlagtige).
Det er jo tidehverv, og vi befinder os
midt i en gæringsperiode, hvor ensidig-
heder og latterlige overdrivelser hører med.
Og i en tid, hvor udviklingen let tager
form af en slingren frem mellem yderlig-
hederne.
Til en sådan hører også patriotisme, en
smuk og udmærket dyd under visse ra-
tionelle begrænsninger. Man tilgiver visse
overdrivelser, såfremt det ikke bliver til
skyklapper, der indsnævrer synskredsen
og virker som en hemsko, hvor hensigten
var det modsatte. .
Den patriotisme, som udspringer af’ en
naturlig kærlighed til hjemlig grund og
hjemlige omgivelser og som samler sig
om ønsker og bestræbelser for at gøre dette
hjem lysere og rigere, er al ære værd.
Grønland er endnu både socialt og
kuturelt på nybyggerstadiet. Den be-
gejstringsrus, man hist og her har kunnet
ane, ikke mindst 1 pressen, er også liv-
givende pulsslag, som vel nærmest har
sin berettigelse overfor de betingelser, der
er tilstede for en fremtidig udvikling.
Men det er for billige våben at tale
om Danmarks forbrydelser imod Grønland
eller hvorvidt der er bleven øvet vold
Imod den grønlandske kultur her, hvor
det drejer sig om at skabe en ny, der
har rødder 1 befolkningens tankesæt.
Førend dette kan ske, gælder det om at
finde en vej ud af dette kaos af ideer
og livsytringer og et ståsted, hvorfra den
rette sæd kan nedlægges i folkejordbun-
puigutkiukumassatit assilikit atordlugo
Fasthold nuet med
AGFA IS0LA I
Billedformat: 6X6 cm. Meniskuslinse og
automatlukker. — Indbygget gulfilter.
Blitz-synkroniseret.
åssilissat angissusiat: 6X6 cm. Menis-
kuslinse åma automatlukker. seKiner-
siutitaKarérsoK. Kåumåtdlagtartulerne-
KarsinaussoK.
AGFA ISI-BLITZER
Passer til ethvert kamera
med sko. Til batteri 15 volt
åssilissutinut sflgaluanut-
dlunit Kåumåtdlåumut 1-
kuvfigssalingmut. nåma-
gutoK. batterértagsså 15
volt.
- søger De den fine fobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...

den. Først når denne har slået rod, kan
der være noget at bygge på.
Vildskud såsom fremmedhad og en mis-
tænkeliggørelse af den gode vilje til at
fremme dette arbejde mest muligt er ikke
alene Grønlandspostens, men hver enkelt
mands opgave at være med til at bortluge.
Hvor to befolkningsgrupper i et lands
opbygning har været nødsaget til at ar-
bejde sammen, har det også altid været
let at vække følelser og lidenskaber. En
meget lettere opgave end at udbygge for-
ståelsen der er et langt lærred at blege.
Det er forholdsvis let at tale hjertets
sag og taknemmelighed på den måde, at
man hurtigt bliver midtpunkt 1 en liden-
skabernes brand. Den kan dog være alt-
ødelæggende selvom man tilsyneladende
bæres frem på et hav at popularitet.
Dette begreb kan dog være af en tvivl-
som art, hvis ikke det samtidig rummer
forståelse for de problemer og vanskelig-
heder og vel også fejl, som følger med
en omvæltning af samfundet, hvortil der
kræves anden indsats end blot en bidende
penneføring.
I mangel af denne forståelse og mang-
lende evne til klar tænkning er det ofte,
at føleisesprofeterne skejer ud og føler
sig fristet til at slå på de strenge, der klin-
ger mest men tonen kan derfor godt være
både falsk og forkert.
Resultatet heraf kan kun blive, at man
skaber en begejstring for dårlige tanker.
Der måske kan vække til dåd og til no-
get, der på forhånd er dømt, fordi det kan
være tåbeligt og Imod en fornuftig ud-
viklings urokkelige orden.
For at vinde fremover drejer det sig
mere om, hvem man er og hvordan man er
end om hvor man eventuelt er født og
kommer fra. Og om man mener at op-
holde sig her blot til lyst og leg eller om
der er en smule evigdyb alvor bag det
altsammen.
Det drejer sig om at finde ud af, om
enhvers lille jeg er den afgud, der skal
dyrkes hensynsløst og helt, eller om der er
hensyn at tage til andre og til tilbøjelig-
heder som skal tøjles og deciplineres un-
der bevidstheden om pligter og ansvar.
Det drejer sig bl. a. også om det, Hans
Egede stod for, religionens og moralens
dybest tilgrundliggende tanker og en for-
kyndelse af, at det først og fremmest
afhænger af de krav, man stiller til sig
selv.
Ud af dette skabes en virkelig national
og hjemmevoksen kultur, der sikkert
fuldtud vil kunne erstatte den, som for-
svandt i en udviklings malstrøm og som
ikke også i det ydre nødvendigvis behøver
at være væsensforskellig for almen ver-
denskultur.
Ingen her kan vel være interesseret i at
få skruet tiden en to tre hundrede sol-
omgange tilbage for igen at kunne iklæde
sig skindtøj og tage kampen op imod en
tilværelse, hvor man stod alene og ikke
havde tanke for ret meget andet end at
opretholde livet.
Tiden har ført med sig, at også det
grønlandske folk må se livet an med andre
øjne. Men ikke blind og ubelært om, at
der stilles store krav først og fremmest'
tu dem selv og at det er det eneste, der
kan give dem ret tU at lade disse gå
videre tU andre.
Ethvert folk har set livet an ud fra
egne medfødte og uundgåelige særegen-
heder og har besvaret livsspørgsmålene
derefter. Samtidig har de lært og lånt
af hinanden og de, de kom i forbindelse
med. Grønland er ikke 1 dag den, der har
mindst at lære.
Som en god begyndelse kunne man pas-
sende starte med at modarbejde vrang-
viljen og bitterheden og, som Emerson
engang har sagt, behandle medmennesket
som et maleri — give ham den heldigst
mulige belysning.
Først da er der håb om, at der ud af
det altsammen kan opstå et foregangsfolk,
som står højt i demokratisk dannelse, 1 et
lyst og arbejdsomt liv og i klar tænkning.
Det fremmer Ikke sagen at stoppe op halv-
vejs for at hakke på læremesteren.
Det har Ikke altid været en stille for-
nyelsens søndenvind, som har hvisket ind-
over dette vældige land. Den har lige så
ofte haft karakter af en altødelæggende
storm, nådesløs og hård uden en eneste
formildende omstændighed.
Men det renser luften, at tingene stUles
til debat og mennesket lokkes frem af den
skal, som det holder af at gemme sig i,
for at kunne vurdere nytidens strømninger
og drage lære af, at det ikke er tiden, der
er til for os, men omvendt.
Netop fordi det er således, og fordi lan-
det ikke ejer nogen hjemmefæstet kul-
tur, er der håb om, at man ved at kunne
vælge og vrage kan danne en ny, renset
for andres ensidigheder, fejl og mangler.
En kultur, som overgår de andre i sund-
hed og kraft og som alligevel bibeholder
sit specielle præg. Den ubekymrethed, der
utvivlsomt udgør et karaktermærke for
det grønlandske folk, der som få har haft
bekymringer at slås med.
En kultur, hvori fjeldene, fjordene, vin-
ternatten og herlige sommeraftener giver
genskin i menneskesjælen. Hvor der ikke
er plads til smålige beskyldninger og bit-
terhed hverken imod den ene eller den
anden, som ærlig tager del i dette arbejde.
Angmagssalik den 23. december 1963.
Niels L. Underbjerg.
10 STK. KR. 4,00
Karmaissut entreprenøritdlo
suliaii
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
12