Atuagagdliutit - 30.01.1964, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiul 104-at
sisamångorneK 30. januar 1964
Nr. 3
fabrikit ukioK tamåt
tunitsivigssat kisimik
sananeKartariaKarput
angnertorssuarmik aulisarnigssamut Kitåne tungavigssaKar-
poK. Kalåtdlit-nunane aulisarnerup agdliartornigssanut avatå-
ne aulisarneK pitsaunerpåmik isumangnåinerpåmigdlo såriar-
figssauvoK. ikånerssuarne aulisarnerup fabrikit ukiou kaujat-
dlagdlugo åssigiåmik suliagssaKartisinauvait, civilingeniør
Einar Munch Ellingsen, Nungme fabrikip sujulerssuissua
Byg aldrig
baseret på
— Det største problem, fabrikken
i Godthåb har at slås med, er, at det
i øjeblikket er vanskeligt at frem-
skaffe torsk. Fabrikken er bygget med
torskeproduktionen for øje. Nu ind-
handles der næsten udelukkende hel-
lefisk, ca. 12 tons om dagen, men
torsk i ganske ubetydelige mængder.
Havde vi ikke Godthåbsfjorden med
dens rejer og hellefisk så havde vi
stået fuldstændig hjælpeløse.
Sommersæsonen i Grønland varer
Klar besked om det
nye råd for Grønland
Ny artikelserie indledes i dag i
A/G af formanden for G-60,
førstedirektør Ebbe Groes.
Formanden for G-60, førstedirektør
Ebbe Groes, indleder i dag en artikel-
serie om G-60’s
forslag om op-
rettelsen af
Grønlandsråd
og planerne om
overførsel af
fire milliarder
kr. til Grønland
i ti-året 1966—
75.
De fem stør-
ste politiske
partier i Dan-
mark har til-
sluttet sig for-
slagene, hvilket skulle være ensbety-
dende med, at de vil blive vedtaget af
folketinget.
visitatsprovstertåK
palase Otto Sandgreen, ManitsoK,
mana atorfinigitineKaripoK Kujatåne
visitatsprovstitut, visitatsprovst Elias
Lauf utoriKalinine pivdlugo tunuar-
tugssångortoK kingorårdlugo. Sand-
■greenip atorfinigtiitaunera aitsåt au-
ssamit atulisaoK, tamatuma tungånut
Elias Lauf atagatdlasavdlune.
industrier
sæsondrift
fire måneder. I denne tid kan man
med fordel fiske med små både, men
når sæsonen er slut, er det også forbi
med dette fiskeri. Der er ganske vist
rigeligt med fisk ude på Fyllas Banke
ca. 2 timers sejllads fra Godthåb, men
de fartøjer, som fiskerne her, er for
små til at trodse vejret på det åbne
hav i vintermånederne. Derfor er de
henvist til at fiske indenskærs, mens
fremmede fiskere fanger torsk i store
mængder på bankerne.
Skal man bygge på dette grundlag,
vil man få typisk sæsondrift med alle
de uheldige virkninger, en sådan virk-
somhed har for et samfund. Man må
derfor lægge stor vægt på kontinuite-
ten i tilførslen og altid have dette for
landsråde måna ingmikut itumik a-
tautsimikiarKuneKarpoK, martsip åi-
påne autdlarnertugssamik. tamatumu-
nga pissutauvoK nunavtinut ministere
ilimasårisimangmat grønlandsrådena-
lernigssamik inatsisigssatut sujuner-
sut folketingime sarKumiukumavdlu-
go, folketingip grønlandsudvalgiata
taimaitineKarnigssånik sujunersut pe-
katigalugo.
Danmarkime partit isumaKatigigsi-
måput, inatsisigssanik nutånik suju-
nersutit tamarmik martsip 15-iat su-
jorKutdlugo folketingime sarKumiune-
Kåsassut, folketingime feriartoicaler-
sinago suliarineKarérsimåsagunik.
nautsorssutigineKarpoK G-60-ip su-
juligtaissua, førstedirektør Ebbe
Groes, NungmukåsassoK landsrådip
ingmikut itumik atautsiminerånut a-
tatitdlugo, sujorna martsime månl-
nerme kingorna G-60-ime sulisima-
nermik nalunaeruteicariartordlune.
åmåtaordle suliagssat åssigingitsut
uvdlormut onaluserissagssanut ila-
Einar Munch Ellingsen
øje, når man planlægger det frem-
tidige grønlandske fiskeri.
Dette siger lederen af fabrikken i
Godthåb, civilingeniør Einar Munch
Ellingsen, der samtidig understreger,
at dette ikke er fabrikkens officielle
(Fortsættes side 3)
nguniarneKarput åma augtitagssat
pivdlugit inatsisigssatut sujunersut.
landsrådip sujuligtaissua isumaKar-
poK, aussaro landsrådip pissusigssa-
misut atautsimtnigsså tamatumunåkut
sivikitdlisarneKarsinaujumårtoK.
ssugssanik
tingmissartortitseKatigit Grønlands-
fly uanigtukut Københavnime ataut-
siminermingne isumaKatigigdlutik a-
kuerssiput helikopterinik pingasunik
pigssarsissoKåsassoK nunavtine ting-
missartortitsinerme atugagssanik. su-
le aulajangerneKångilau tingmissar-
tut sut atorneuasanersut, ouautigine-
uarpordle helikopterit pigssarsiarine-
Kartugssat angisujusassut 25—35-nik
ilaussoKarsinaussut, isorartukutdlo
sukaualutik ingerdlasinaussut. neriu-
tigineKarpoK ukiou migssiliordlugo
Kångiugpat helikopterertågssat atule-
rumårtut.
OKarpoK
— månåkut Nungme fabrikime a-
jornartorsiutiginerussarput tåssa så-
rugdlingnik nåmagtunik pigssarsisi-
nåunginavta. fabrik nautsorssussau-
vok sårugdlingnik niorKutigssiornig-
ssamut, månåkutdle Kaleralinangajait
tunissåuput, uvdlormut 12 tons migss.,
sårugdlitdle ikigtuminérarssuit. Nuk
kangerdloKångitsugpat rejelingmik
Kaleralilingmigdlo Kanon iliorsimåsa-
galuarnerpugut.
Kalåtdlit-nunane aussaussarpoK
Kåumatit sisamat. tamatuma nalåne
angatdlatit mikissut ajungitsumik au-
lisautigineKarsinåuput, ukiarångatdle
■angatdlatit mikissut aulisautigineir a-
jornarsissarput. aulisagarpagssuga-
luarput ikénerssuarme Nungmit aku-
■nerit mardluk migssiliordlugit ornig-
tarissame, månåkutdle aulisartut a-
ngatdlatait mikivatdlårput ukiunera-
■ne avatåne aulisautåusavdlutik, tai-
maingmatdlo kangerdlungne sineri-
.ssavdlo Kanigtuane aulisartariaKardlu-
tik, måssa avatåne ta'kornartat auli-
sartue sårugdlingnik nuånissårtor-
ssuit.
aussaunerinane iluamérsumik auli-
sarsinauneu tungavigalugo fabriki-
månamut sinerissame tingmissartor-
titsines ajungivigsumik isumagine-
KarsimavoK canadamiunit peKatiging-
nit EPA-mit, catalinat otteritdlo ator-
dlugit. canadamiunigdle isumaKatigi-
ssutaussoK 1965-ime upernåkut ato-
rungnåisaoK, neriutigineKarpordlo
taimanikugssamut Grønlandsflyp si-
nerissame tingmissartortitsineK tamåt
tigusinaujumårå, danskiniik inugta-
Kardlune. Grønlandsfly tingmissartu-
mik sisamanik sarpilingmik pisisima-
vok, tåuna januarimit atorneKarsi-
mavdlune danskinik inugtaKardlune,
(nangisaoK Kup. 3)
liortoKåsagpat, tamåna inouatigingnut
iluångitsumik nagsatanartugssauvoK.
taimaingmat Kalåtdlit-nunane suju-
nigssame aulisarnigssau pilerssåru-
siusagåine ukiup Kanos ilineratigut-
dlunit åssigiåkånersumik aulisagka-
nik tulåussuisinaunigssau angisumik
pingartitariaKarpoK.
taimatut OKartoK tåssa Nungme fa-
brikime sujulerssuissoK, civilingeniør
Einar Munch Ellingsen. peiratigalugo
ersserKigsarpå OKauserissane fabrikip
aulisarnikut ingerdlatsineranik tunga-
veKångitsut, nangminérdlunile pissut-
sinik isumaKarfigingningnerminik ta-
kutitsissdssut. civilingeniør Munch
Ellingsen Frankrigime iliniarsima-
(nangisaoK) Kup. 13)
Grønlandsråde pivdlugo
navsuiautit erssernigsut
G-60-ime sujuligtaissup, første-
direktør Ebbe Groes agdlauti-
gissai ardlauartut uvdlume
A/G-ime autdlartiput.
60-ime sujuligtaissup Ebbe Groesip
agdlautigissane måna autdlartipai,
navsuiautaussut G-60-ip sujunersu-
tigisséinik, tåssa Grønlandsrådeicaler-
nigssamik åma ukiune Kuline 1966-
imit 1975-imut 4 milliarder kr. nunav-
tine piorsainerme atortineKarnigsså-
nik.
Danmarkime politikikut partit ang-
nerpåt tatdlimat sujunersutinut a-
kuersserérput, taimaingmatdlo ilima-
nardlune sujunersutit folketingime
akuerineKarnigssåt.
Ebbe Groesip agdlautigisså sujug-
dleK Grønlandsrådip pilerslneKarnig-
ssånik navsuiauteKartoK, måna ilångii-
parput Kup. 5-ime.
Ny visitatsprovst
Pastor Otto Sandgreen, Sukker-
toppen, er nu udnævnt til visitats-
provst for Sydgrønland. Han efter-
følger visitatsprovst Ellias Lauf, der
falder for aldersgrænsen. Sandgreens
udnævnelse får først virkning til
sommer. Indtil da fortsætter Elias
Lauf i stillingen.
Helikopter trafik begynder
i Grønland fra næste år
Grønlandsfly har nu besluttet sig for helikopterfrafik. Der skal bygges
landingspladser i Godthåb og nogle byer allerede i år, så de kan være
klar, når maskinerne kommer i 1965.
Naturgrundlaget for storstilet fiskeri er fil stede i Vestgrønland. Sø-
gående fiskeri vil give de bedste og sikreste muligheder for ekspan-
sion i det grønlandske fiskeri. Fiskeriet på bankerne vil give jævn tilgang
af fisk til fabrikkerne året rundt, udtaler lederen af Godthåb-fabrikken,
civilingeniør Einar Munch Ellingsen.
Ebbe Groes
landsråde ingmikut itumik
atautsimikiarnuneKartoK
grønlandsrådeKalernigssamik inatsisigssatut sujunersut OKafdlisigineKå-
saoK folketingime saricumiuneKarfinago.
helikopterit nunavtine
atulisassut åipågumit
Grønlandsfly mana aulajangerpoK helikopterinik pigssarsinig-
ssamik. ukioK måna Nungme igdloKarfitdlo ilåine nunxtarfi-
liortoKåsaoK, tingmissartut 1965-ime tikinigssanut piarersima-
Aktieselskabet Grønlandsfly har på
et møde i København fornylig ens-
stemmigt besluttet at gå ind for, at
man anskaffer sig tre helikoptere, som
skal sørge for den interne flyvning i
Grønland. Det er nu ikke afgjort, hvil-
ken type, der skal anvendes, men der
bliver tale om store helikoptere, som
kan tage 25—35 passagerer over store
strækninger med stor fart. Man hå-
ber, at de nye helikoptere kan sættes
ind i den interne flyvning om et års
tid.
Hidtil har kystflyvningen været va-
retaget af det canadiske selskab, EPA
på en udmærket måde med flytyperne
Catalina og Otter. Kontrakten med
canadierne udløber imidlertid i for-
året 1965, og til den tid håber man, at
(Fortsættes side 3)
Landsrådet skal til ekstraordinært møde 2. marts
Man skal drøfte lovforslaget om oprettelse af et grønlandsråd, inden
det bliver forelagt folketinget.
Landsrådet er nu indkaldt til et
ekstraordinært møde, som begynder
den 2. marts. Årsagen hertil er, at mi-
nisteren for Grønland har bebudet fo-
relæggelse i folketinget af et lovfor-
slag om oprettelse af et grønlandsråd,
samtidig med nedlæggelse af folke-
tingets Grønlandsudvalg.
Det var en aftale mellem partierne
1 Danmark, at alle nye lovforslag skal
forelægges folketinget inden 15. marts,
for at man kan nå at behandle dem
færdigt inden folketinget tager på
sommerferie.
Man regner med, at formanden for
G-60, førstedirektør Ebbe Groes, kom-
mer til Godthåb i forbindelse med det
ekstraordinære landsrådsmøde for at
aflægge beretning om G-60’ arbejde i
det år, der er forløbet, siden han be-
søgte Grønland i marts 1963.
løvrigt vil man forsøge at stille for-
skellige sager på dagsordenen, bl. a.
minelovsforslaget. Landsrådets for-
mand mener, at man på den måde
kan forkorte det ordinære møde til
sommer.
En af de maskiner, som valget af helikopterne muligvis helikopterit ilåt torKarneKartugssatut ilimanarstnaussoK.
falder på.