Atuagagdliutit - 30.01.1964, Blaðsíða 25

neriutigineKarpoK mardluk
kisimik napauteKarnigssåt
syfilisip nåpautaunera:
pendngnigssamik isumagingnigtutitat Nungme umiarssualivxt
arnåinik 40-nik misigssuinermik kingorna isumavdlualersut
umiarssualivingme maligtarissagssat sukanganerulersineitara-
luartut syfilisertoKarKilernigssa sule ånilanganauteKartoK -fa
kalåtdlit atugarigsårnerulerpata aitsåt syfilis ånilangatitsiung-
nåisaoK
Nungme periKingnigssamik isuma-
gingnigtutitat uvdlune måkunane isu-
mavdluarnerulålersut malungnarpoK,
Nungme syfiliserfut ardlaKångitsui-
naunigssait neriunarsiartuinarmat. nå-
pautipalåvdle såkortunerup ajutortit-
serujugssuarsmaunera eraarsautiga-
lugo soruname sule mianerssordluar-
KigsårtariaKarpoK. syfilisertoKarnera
tutsiungmatdle misigssuissoK, nakor-
saunerup ikiortå Jørgen Bøggild, tug-
dlussutigissaminik Københavnimit na-
lunaerasuautisisimavoK syfilisernig-
ssamik ilimagineKartut ilåta aua mi-
sigssugagssångordlugo nagsiuneKarsi-
massoK syfilisip umassuarainik nav-
ssårfigineKångitsoK. misigssugagssa-
mik auersisimassoK tåssa amat tyski-
mik umiartortumik syfilisertumik ok-
toberime ilaKarsimassut pingasussut i-
låt. nalunaerasuaut tiguneKarniariar-
mat arnaK perxigsutut nalunaerutigi-
neKarpoK. tamatumunga penatigitit-
dlugo Jørgen Bøggildip nalunaemtigå
arnap tåussuma ilagisimassai Kitåne
tamane tamånltut misigssomérutisa-
ssut. måna misigssorneKartut tåssa ar-
nat syfilisertumik ilaKarsimassut mar-
dluk tåukulo tamatuma kingorna
ilagisimassait.
arnat tunitdlagtisimassut mardluk
nåpauteKarsorineKaramik decemberip
Keracata migssånile nåparsimavingmut
unigtineKarsimåput, auisalo kingorna
misigssorneKarnerisigut påsineKarpoK
tyskimit umiartortumit tunitdlangne-
Karsimassut. tamatuma kingorna arnat
ilagisimassait — nalunaerutigineKartut
— tamarmik misigssorneKarput, tunit-
dlagtisimanersutdle sule erssencigsu-
mik oKautigineKarsfnaunatik.
iunildlaglisimassuf sianigineKangitsut
påsineKarsinaupuf
— soruname neriutigårput syfilis
Nungmut pissuneKartoK ilumut sia-
ruåukiartorungnaersisimåsagigput, tu-
nitdlagtisimassutdlo tamaisa ilisima-
givut. sulile ilimanardluarsinauvoK
arnat tunitdlagtisimassut åipåta ila-
gisimassånik, syfilisertumutdlunit ar-
nerisimassumik ilaKarsimassunik tu-
sarsimångisavtinik tunitdlagtisima-
ssumik påsingneriatårnigssarput, Jør-
gen Bøggild A/G-mut OKarpoK.
— arnat mardluk tyskimik umiar-
tortumik syfilisertumik ilaKarsimassut
tunitdlagtingmata pingajuat angumik
tåussuminga ilaKarsimassortaoK ilu-
mut tunitdlagtingitsorsmauva? taima
PissoKartarnera KaKutigortorujugssu-
va?
— taima oKarneK saperpunga. syfilis
tunitdlautingitsordluarsinauvoK, syfi-
lisertumigdle ilaKarnikut tunitdlagti-
nigssa« ima KularnångitsigaoK iluag-
itsivdlune tunitdlagtingitsornigssaK
.eriutigalugo napautilingmik ilaKar-
cariaKarane.
neriugdlualernermik nalunaerute-
Karnerup sujorna pemingnigssamik i-
sumagingnigtutitat angnertorujugssu-
armik påsiniaisimåput, påsiniaineK
autdlarnerdlune Kalåtdlit-nunåne sy-
filisertoKartoK decembere autdlartisi-
malersoK påsineKarmat nakorsatdlo
tamarmik piarérsimatineKalenmata.
gonorrhoersuf sianigineKangitsut
Kulingiluat!
navianartoKarnera piåritsornerinå-
kut Nungme perKingnigssamik isuma-
gingnigtut påsisimavåt. tyskes umiar-
tortoK ukiarme oktoberip nålernerane
NungmitOK fcilisåumit sulivfingminit
tyskit umiarssuanut nåparsimaving-
mut „Poseidon“imut nungneKarsima-
vok TySklandimutdlo kitdlenmut i-
ngerdlåneKarsimavdlune. tyskit umi-
arssuåne .nålagaussup novemberime
tamåna OKalugtuarisimavå, taisimav-
dlugo umiartortoK syfiliserunartoK.
tauva Nungme OKartugssaussut Tysk-
landimut kitdlermut aperucuteKarsi-
maput akineKardlutigdlo umiartortoK
syfilisertoK.
erninaK Nungme angnertorujugssu-
armik misigssuilerpugut, Jørgen Bøg-
gild OKalugtuarpoK. umiartortup ar-
nat ilagisimassame mardluk arKe er-
Kaimasimavai, arnatdle mardluk åssi-
gingnik ateKarmata ilagisimassai pi-
ngasussut påsineKarsimavoK. arnat
mardluk ilumut syfilisimik tunit-
dlangneKarsimassut påsivarput, pi-
ngajuatale aua misigssugagssaK ava-
lagtitarput sapåtip akunerane kingug-
dlerme tusarparput syfilisip umassua-
råini'k akoKångitsoK. arnat tunitdlag-
tisimassut ilagisimassait, tunitdlagtisi-
masinaussutdlo ilagisimassait misig-
ssorneKarput. neriutigårput tunitdlag-
tisimasinaussut arKe tamaisa tusarsi-
måsagivut, arnatdle nangmingneK
navsuiautait ikingutaisalo nalunaeru-
tigisinaussait taimågdlåt najorKutarå-
vut.
„umiarssualivit arnåinik" taineKar-
tartut katitdlugit 40 misigssorneKar-
put, Kujanartumigdlo syfilisertut mar-
dluinait nanivavut påsivdlugule av-
diat Kulingiluat gonorrhoertut — nå-
pauteKarnerat sujumut ilisimarérna-
go! arnat 40 tamarmik angusercrKU-
ssaujungnaerput, ersseruigsumigdle i-
Iisimavarput ilaisa araanigdlit iner-
terKut uniorKutisimagåt. tamatumuna
ajoraluartumik takutineKarpoK navia-
det grønlandske samfund.
Man kan spore en vis lettelse hos
sundhedsmyndighederne i Godthåb i
denne tid. Muligheden for at kunne
begrænse syfilis-affæren til enkelte
tilfælde i Godthåb stiger næsten dag
for dag. Men naturligvis er der stadig
grund til den største agtpågivenhed i
denne alvorlige sag. I sidste uge mod-
tog assisterende landslæge Jørgen
Bøggild, der har arbejdet med syfilis-
affæren siden dens start, et glædeligt
telegram fra København. Det var svar
på en nedsendt boldprøve, og tele-
grammet fortalte, at blodprøven ikke
havde syfilis-smitte. Blodprøven stam-
mede fra en af de tre piger, som har
haft forbindelse med den smittefarlige
tyske sømand i oktober, og pigen blev
straks meldt rask. Samtidig kunne
Jørgen Bøggild afblæse undersøgelser
af pigens kontakter langs vestkysten,
og man koncentrerer sig derfor nu om
de to andre unge piger og deres for-
bindelser.
De to smittede piger har været ind-
lagt siden i midten af december, da
de blev fundet mistænkelige, og blod-
prøven viste senere, at de var blevet
smittede af den tyske sømand. Piger-
nes kontakter — så vidt de er kendt
oplyst — er alle undersøgt men ingen
har endnu frembudt sikre tegn på
kønssygdommen.
NYE KAN DUKKE OP
— Vi håber naturligvis, at der vir-
kelig er mulighed for at begrænse
den indførte syfilis til Godthåb og at
vi har den under kontrol nu. På nu-
værende tidspunkt kan vi dog- ikke
udelukke, at der pludselig dukker en
person op, som vi f. eks. ikke har fået
oplysning om har været i forbindelse
med en af de smittede piger eller de-
res forbindelser, siger Jørgen Bøggild
til A/G.
— Er der tale om et fænomen, at
den tredie pige, som også har haft
kønslig omgang med den smittefarlige
tyske sømand, ikke er blevet smittet
med syfilis, mens de to andre blev
det?
— Det vil jeg ikke sige. Syfilis
behøver ikke at smitte, men chancen
for at få den overført ved et samleje
er så stor, at man aldrig bør løbe ri-
sikoen.
Forud for meddelelsen om det sti-
gende håb er gået et vældigt efter-
nartoK taima imåinåungitsigissoK ar-
nanit KanoK susupagineKartigissoK.
umiarssulf fnugtai perKingnermuf
agdlagarfaicésépuf —
— påsineKarpat måna taimågdlåt
„ ånilårtitserujugssuartoKartoK", tauva
tamåna ipeiKingnigssamik isumaging-
nigtutitanit iliniarfigineKarpa, åmalo
taimak navianartigissumik pissoKar-
Kinginigsså anguniardlugo iliuseKar.to-
Karsinauva?
— måna syfilisertoKarnerata kingu-
nerisa ilagåt umiarssualivingne malig-
tarissagssap sukanganerulersineKar-
nera, Jørgen Bøggild OKarpoK, ilångut-
dlugule tailara taimailiornikut ersser-
Kigsumik OKarsinaultngitsugut tåssa
syfilis Kalåtdlit-nunanut erKuneKar-
KingnavérpoK.
— kilisautit uvdlut tamåkiangajag-
dlugit nunalitartitdlugit kinguågssiu-
timikut tunitdlangnartunik nåpautig-
dlit Kalåtdlit-nunåne tunidlåungitsor-
nigssåt akornuseruminaitsorujugssu-
vok. umiarssualivingme maligtarissag-
ssat sukanganerulernerisigut såkorto-
rujugssuarmik piumassarineKalisaoK
umiarssuit nunalitut inugtaisa perKi-
ssutsimingnut agdlagartaKarnigssåt i-
nugtaussutdlo nåpauteKånginerisa ag-
dlagartatigut takuneKarsinaunigsså.
umiarssuit Kalåtdlit-nunånut perKår-
nerine inugtaisa nakorsamit misig-
forskningsarbejde fra sundhedsmyn-
dighedernes side, siden man i begyn-
delsen af december kunne fastslå, at
syfilis var indført i Grønland og alt
blev sat i alarmberedskab.
9 UOPDAGEDE GONORRE-
TILFÆLDE!
Det var, hvad man må kalde for en
tilfældighed, at sundhedsmyndighe-
derne i Godthåb blev opmærksom på
faren. En tysk sømand, der var i Godt-
håb i slutningen af oktober sidste år,
blev fra sin trawler overført til det
tyske hospitalsskib „Poseidon“ og ført
til Vesttyskland. I november fortalte
en tysk skipper om dette — og at man
troede, der var tale om syfilis. Så
satte myndighederne i Godthåb sig i
forbindelse med Vesttyskland og fik
derefter bekræftet, at sømanden hav-
de syfilis.
— Vi satte straks den store under-
søgelse igang i Godthåb, fortæller Jør-
gen Bøggild. Sømanden kunne huske
to pigenavne, han havde haft kontakt
med, men der viste sig at være tre,
da to af pigerne havde samme for-
navn. To af pigerne kunne vi senere
fastslå var blevet smittet med syfilis,
mens den tredie blodprøve, som vi fik
i sidste uge, var negativ. De smittede
pigers kontakter i andet og følgende
led er blevet undersøgt, og vi håber
at have fået dem alle, men vi har kun
kunnet støtte os til pigernes egen for-
klaring samt det, deres veninder kun-
ne oplyse.
Ialt 40 af de såkaldte „havnepiger"
har været til undersøgelse, og mens
vi altså heldigvis kun fandt to til-
fælde af syfilis, viste det sig, at andre
ni piger havde gonorrhoe — uden at vi
kendte tilfældene i forvejen! Desuden
fik alle 40 piger samlejeforbud, men
vi ved med sikkerhed, at II af dem
har overtrådt forbudet. Det tyder jo
ikke på, pigerne tager sagen alt for
alvorligt, desværre.
ATTESTERNE SKAL VÆRE I ORDEN
— Hvis det nu viser sig, at man
„slipper med forskrækkelsen" i denne
omgang, har sundhedsmyndighederne
så draget visse erfaringer, så man
evt. kan forebygge gentagelser af den-
ne farlige situation?
— En følge af de nuværende syfilis-
tilfælde er, at havneregulativet er
Godt nyt om syfUis^affæren:
Håb om at kunne
smitten til kun to
Lettelse hos sundhedsmyndighederne efter undersøgelse af 40 havne-
piger i byen — Havneregulativet skærpet, men det giver ingen sikker-
hed for gentagelser — Eneste effektive er en højnelse rent socialt af
ssorneKantarnigssåinik piuxnassaKar-
n©K Kalåtdlit-nunåninangajak atorti-
neKarmat taimatut piumassaKarneK
umiarssuit nålagaisa nunane avdla-
miut amerdlanerpait Kalåtdlit-nunå-
nut perKårångamik aitsåt tusartarpåt.
maligtarissagssat maligdlugit misig-
ssuineKaraluartitdlugulunit nåpauti-
nut ilisamautaussunik nakorsaK ma-
lugssångitsordluarsinauvoK, népåu-
mutdlo ilisarnautaussut aitsåt takune-
Karsinaulertardlutik umiarssuaK aut-
dlarérångat. taima pissoKartitdlugo u-
miarssup umiarssualivingnik avdlanik
avKusårinerane tunitdlaissarneK piler-
tarpoK. pissutsit måna atortussut .na-
jorKutaralugit sordlo kinguågssiutiti-
gut nåpautit påsisinauvavut. pisinau-
titaunerput maligdlugo iliortåsaugut,
navianartorsiunginigssardle Kulåkér-
neK ajornaKaoK. umiarssualivingme
maligtarissagssat atortiniarnere soru-
name ajornaKutilerujugssuput, ajor-
nartorsiutitdle unigfigmariariaKara-
tik.
— umiarssualiviup avsserneKarsi-
naunera erKaineKartartut ilagåt..
— Kalåtdlit-nunåne perKingnigssa-
mik isumagingnigtutitat Kutdlersait
umiarssualivingmik igdloKarfingmig-
dlunit tiikericussiungnaersmåuput.
Nungmile taimailiornigssaK ajornau-
ssåsagunarpoK iluamik malingneKar-
sinaugunånginame. åma umiarssuar-
miut nunamut niunigssåinut inerter-
sinauvavut, arnatdle umiarssuarnut
ikårnigssånut inertericut ilumut ator-
tiniåsavdlugo ajornakusortuvoK, Jør-
gen Bøggild OKarpoK.
— kinguågssiutitigutdle nåpautit er-
KuneKånginigssåt sujunertaralugo Ka-
noK iliortariaKarsoraiuk?
— isumanarpunga inuit atugarig-
sårnerånut tamåna tungåssuteKartoK.
arnat 40 „umiarssualiviup arnai" Nup
inuisa amerdlåssusinut nalewciutdlugit
amerdlaKaut, tamatumunga pissutauv-
dlune pigssardliorneK, igdlulungneK
begrænse
tilfælde
blevet skærpet, siger Jørgen Bøggild,
men lad mig sige med det samme, at
det ikke giver nogen sikkerhed for, at
syfilis ikke indføres igen.
Med trawleranløb så at sige hver
dag er det uhyre vanskeligt at for-
hindre smittespredere i at indføre en
kønssygdom i Grønland. Skærpelsen
af havneregulativet vil sige, at man
nu meget strengt vil håndhæve, at
sundhedsattesterne er i orden på et
skib, der anløber havnen. Kravet om
lægeundersøgelse af besætningen ved
anløb af første grønlandske havn er
ret enestående for Grønland, hvilket
bevirker, at de færreste udenlandske
skibsførere kender noget til kravet,
før de ankommer. Selvom denne un-
dersøgelse gennemføres, kan det tæn-
kes, at en læge ikke kan se nogen
sygdomspræg ved første undersøgelse
og at symptomerne først viser sig,
når et skib har forladt havnen, og så
er spillet gående ved senere anløb.
Som forholdene er nu, har vi chancen
for at opdage f. eks. en kønssygdom,
og den vil vi benytte os af, men det
giver ingen sikkerhed. Det medfører
naturligvis store ulemper at hånd-
hæve et sådant havneregulativ, men
det må man tage med.
— Der har været talt om at spærre
havnen af..?
— Oversundhedskommissionen i
Grønland har myndighed til at spærre
et havneområde eller f. eks. en hel
by af, men vi har indset, at det næppe
kan gøres særligt effektivt i Godthåb.
aningaussarsiakinerdlo. neriutigissa-
rianarparput pissutsit ukiut tugdlit
Kulit ingerdlaneråne avdlångorumår-
tut; pissutsit avdlångortinagit pitså-
mgoriartoKarnigsså ilimagingilara. ne-
riutiginiartigo Kalåtdlit-nunåne ima
atugarigsårneK agtigilerumårtoK arnat
inusugtut nuname inugtut inorusuli-
savdlutik, ikigtuinaitdlo umiarssuar-
nut ussernartorsiortalisavdlutik.
Dr. J. Bøggild
På samme måde kan vi forbyde be-
sætningen at gå i land, men vi kan
ikke forbyde — eller rettere sagt vir-
kelig effektivt håndhæve et forbud
mod — at pigerne går om bord i ski-
bene, siger Jørgen Bøggild.
— Hvad mener De ellers, der kan
gøres for at forebygge sådanne situa-
tioner med indførelsen af kønssyg-
domme?
— Jeg kan ikke se andet, end det
er et socialt spørgsmål. 40 piger fra
denne aldergruppe er et forholdsvis
stort antal for en by som Godthåb.
Det hænger sammen med sociale for-
hold, boligmæssigt og indtægtsmæs-
sigt. Vi må se hen til, at disse for-
hold vil ændres i de kommende halve
snes år. Før det er sket tror jeg ikke,
der kan ventes en afgjort bedring.
Forhåbentlig når vi så langt rent
socialt i Grønland, at det foretrækkes
af de unge piger at leve en normal
tilværelse i land, og at kun et fåtal
vil føle sig fristet af at gå om bord i
skibene i havnen.
ano.
Jernstærk brun
og sort box
herresko med
sklndfoer og
ARMY såler.
Fra 40—47 .. oc
Alle nr. 4 J,oS
90 dages garanti
Danmarks bedsfe sko fil prisen
Provinsordrer pr. efterkrav med
returret.
SMALLEGADE 12—14 - KBH. F.
angutinut skut box-it Kernertut
kajortutdlo ningusorujugssuit
amernik ilupaKutigdlit såkututdlo
kamigpaisa alugissartagåinik
alugdlit.
Danmarkime skut pitsaunerssait
akimingnut nalerKiitut
Vor tids bedste
naturlige
sundhedsdrik...
•Ribéna
IUNDHIOSDRIKKIM
NATUmiCT C.VITAMW
""»li »f (monoen u“‘
VITAMIN C
25