Atuagagdliutit - 30.01.1964, Blaðsíða 17

nartoKartutut ipoK Kalåtdlit-nunane
inuniarnerup nåkangasigpatdlårnera
tamatumungåtaoK pissutsit ilagisinau-
gåt. pissutausinaussordle tamåna sing-
nagsautinguinartugssauniåsångika-
luarpo« puigortitsissoK mérKat aner-
såkut timikutdlo perorsagaunerata a-
kissugssåussusertaviata angaj oncåni-
neranik. sujornagume takuneKartarér-
mat pitsussusøK pendgsumik peror-
sagaunermut akornutaujuåinångitsoK.
naggasiutdlugo tåisavara misigssui-
nerit takutisimagåt inusugtut kingor-
na politinit suliagssaulersarsimassut
amerdlanerssait atuarfit kingusigsor-
tåinit pigajungnerusimassut. pissau-
søk tamåna Kalåtdlit-nunånisaoK atu-
simåsagpat tauva sujunigssame piner-
dlungniakujungnigssamut pissutigssa-
nik ukiut måkua pilersitsiviusimåsa-
Kaut. tamånale lakornuserniåsagåine
tåssa méraunermit pimérutdlugo ilu-
ngersutariaKarpoK. sume såkugalugit?
— tamåko sivisumik aperssutigissa-
riaKångitdlat. tåssalo asangningnøK
isumagingnigdluarnerdlo, pissut nå-
pertordlugit iliortameK, soKutiging-
ningnerdlo, Kularnångitsumigdlo inu-
nikut atugkat KanoK issusiat. — pi-
ngårnerpåmigdle mérsanut tamanut
asangningneK isumagingnigdluarner-
dlo. imaKa angnermik ukununga inu-
ngutsimingnit Kajangnarnerussutut i-
tunut. kalåleK anånaK ilane aperine-
Karpon: Kitornarpagssuarme ernutar-
pagssuarmilo akomåne atautsimik a-
sanerussaminik isumaginerussaminig-
dlo misigissaKartånginersoK, akivor-
dlo: „taimåitarpunga, taimailiomig-
ssavnut pingitsorsmåunginerusori-
ssavnut."
Stærmose.
For mange »backwards»
En kendt engelsk børnepsykolog
sagde engang: Før jeg blev gift havde
jeg opstillet 7 ganske bestemte regler
om børneopdragelse. — Nu er jeg
gift og har fået 7 børn og har ingen
regler.
I teorien kan vi opstille regler, men
i praksis er det i højere grad et spørgs-
mål om kærlighed og tryghed i for-
holdet mellem opdrager og barn. Det
gælder også i skoler, børnehaver og
andre institutioner, selvom der nu en-
gang er forskel på forholdet mellem
en lærer og hans 25 børn og på det
mere intime mellem barn og forældre.
Ser vi lidt historisk på problemet,
viser det sig, at der altid har været
overensstemmelse mellem det almin-
delige syn på børneopdragelse og sam-
fundets krav til sine borgere. Tænk
på krigerstaten Sparta, der nødven-
digvis måtte hærde børnene gennem
en hård og brutal opdragelse, for at
de senere kunne indfri de krav, der
blev stillet til dem. Vi kender de poli-
tisk ensrettede staters interesse i sko-
leopdragelsen og har set eksempler
på, hvordan staten kan gribe stærkt
ind i forældrenes rettighed for ånde-
ligt at påvirke børnene i en bestemt
retning. Vor egen traditionelle opfat-
Chr. Siærmose.
telse er, at forældrenes rettighed til
selvstændigt at bestemme over deres
børns opdragelse er stærkt kædet sam-
men med deres pligt til det, og at sam-
fundet kun påtager sig de områder af
oplæringen, som forældrene ikke selv
kan magte. Dette område, — som sam-
fundet tager sig af, synes dog stadigt
stigende i omfang.
På samme måde viser det sig i et
tilbageblik, at i tider, hvor livsan-
skuelserne var mere enkle og lettere
for det enkelte menneske at danne og
fastholde, var man meget sikre over
for opdragelsesproblemerne. Omvendt
i opløsningstiderne, hvor begreberne
flyder, har man stået usikre i opdra-
gelsen af børnene. En livsanskuelse,
—■ en tro, — en ganske grundfæstet
samfundsopfattelse giver grundlag for
en sund konsekvens i opdragelsen, me-
dens de mennesker, som ikke tror på
noget — måske ikke engang på tole-
rance over for andres synspunkter —
og ikke har anden form for idegrund-
lag, ofte vil stå famlende og vil savne
holdepunkter. Selvom det langtfra
gælder i alle tilfælde, er det ofte fra
sådanne hjem, de forvirrende, rodløse
°g åndeligt forsømte børn kommer.
Dette er på grund af den begrænsede
tid sagt i bred almindelighed, men
det vil ikke være vanskeligt at aktua-
lisere emnet, fordi vi i dag lever i en
overgangstid, som er præget af opløs-
ning. Den gamle familiestruktur ned-
brydes, og man kan ikke forvente, at
familielivet hurtigt tilpasser sig indu-
stritiden. — Den personlige frihed op-
fattes af nogle som frihed til at gøre
hvadsomhelst. — Kirkens autoritet i
hjemmene er svindende. — Familie-
Økonomien er lagt om. Hvor tidligere
aHe familiemedlemmer deltog i hjem-
naets trivsel og i at samle forråd, er
børnene nu i nogen grad sat udenfor,
°g det er som om, børnene over spæd-
børnealderen har mistet en position.
Jeg vil gerne understrege, at der
ikke kan skelnes mellem åndelig og
legemlig opdragelse, ligeså lidt som
der iøvrigt kan skelnes mellem sind
og krop. Tingene hører ubrydeligt
sammen, og påvirker man det ene,
indvirker det på det andet. Det fører
mig ind på et område af mit interesse-
felt: Det giver anledning til bekym-
ring, at vi i skolerne i Grønland træf-
fer et relativt stort antal børn, der
„ligner" sinker, sikkert uden at være
ægte sinker. I fagsproget kan vi bruge
betegnelsen backward, der betyder
børn, som er tilbage i udvikling. Alt
for mange børn fremviser de kendte
symptomer på at være backwards:
Mange sygedage og andre forsømmel-
sesdage, ikke mindst ulovlige, mang-
lende opmærksomhed, lille evne til
koncentration, stærk selvhævdelse
iøvrigt, hysterisk præget reaktion i
tilfælde af modgang, — og kigger man
lidt på deres udseende, med et fint
ord deres apparition, så er der også
en betænkelig lighed med de for back-
wards karakteristiske tegn: Dårlig er-
næring, — forsinket vækst, — tuber-
kuløse anlæg, engelsk syge, næse- og
halssygdomme — ikke sygdomme, man
ligger i sengen af, men polypper, ka-
tarr, hævede mandler o. lign., — hud-
sygdomme, øjen- og øredefekter.
Selvom der aldrig er foretaget grun-
dige undersøgelser, er jeg overbevist
om, at vore skolebørn gennemsnitlig
har en lige så høj intelligens som f.
eks. danske skolebørn, men — for at
sige det skarpt — så er alt for mange
børn hæmmet af en direkte dårlig op-
dragelse af forældre, der ikke har om-
sorg for deres børn. Man kan ikke
forvente åndelig virksomhed — man
kan ikke forvente den frimodige til-
lid og tryghed — og man kan ikke
forvente glæde og velstilpashed hos
et barn, der ikke har fået morgenmad,
— som er utilstrækkeligt påklædt, —
og som ikke har fået et kærligt moder-
ligt eftersyn og et klap på kinden, in-
den det går i skole om morgenen.
Selvfølgelig er der også andre år-
sager til, at vi tilsyneladende har så
mange backwards i vore skoler, — og-
så samfundsmæssige årsager, som jeg
ikke i detailler kan nå at komme ind
på, men jeg kan da lige nævne, at
man i andre lande har fundet, at ca.
halvdelen af de backwards stammer
fra familier, der indtægtsmæssigt lig-
ger under fattigdomsgrænsen. Selvom
man skal være forsigtig med at udtale
sig bestemt om årsager og virkninger,
er der dog noget, der tyder på, at den
for lave levestandard i Grønland er
en stærkt medvirkende årsag. Men
denne årsag må nødigt blive en sove-
pude, som får os til at glemme, at det
egentlige ansvar for børnenes ånde-
lige og fysiske opdragelse ligger hos
forældrene. Man har dog før set, at
fattigdom ikke altid er en hindring
for sund opdragelse.
Til slut vil jeg nævne, at undersø-
gelserne har vist, at af de unge men-
nesker, som senere kommer i konflikt
med politiet, stammer en stor part
fra skolernes backward-gruppe. Hvis
den samme tendens gælder i Grøn-
land, skabes der i disse år de mest
frugtbare betingelser for en uhygge-
lig stor kriminalitet i fremtiden. Og
det er altså i barnealderen man for
alvor skal sætte ind, hvis man vil for-
hindre det. Og midlerne?? — dem be-
høver vi ikke at spørge længe efter.
De er kærlighed og omsorg, konsek-
vens og interesse, men også antagelige
levevilkår, — allerførst dog kærlig
omsorg for ethvert barn, måske dog
allermest til dem, der fra naturens
hånd er svagest udrustet. En grøn-
landsk mor blev engang spurgt, om
der ikke mellem hendes mange børn
og børnebørn var en, som hun ofrede
mest kærlighed og omsorg på. „Jo“,
svarede hun, „den af dem, der lige nu
trænger mest til det".
Stærmose.
politit mérKanigdlo isumagingnigtut
KangatsiångortoK KinuvigineKarama
palase Samuel Olsen rektori-lo Chr.
Stærmose peKatigalugit unuk måna a-
tautsiminigssame autdlarnérxuvdlu-
nga nangångivigdlunga akuerisimavu-
nga. imåingilaK perorsaissarneK piv-
dlugo påsisimassaligssugama taimai-
liorsimassunga, atorfeKarfivnile suli-
nivnut unuk måna OKatdlisigineKar-
tugssaK atåssuteKardluinarmat isuma-
aarpunga OKatdlisigineKartugssamut
taima agssortussutautigissartumut pe-
acataunigssara igdlersorsinauvdlugo.
tåssalume OKatdlisigssaK politit issåi-
nit issigalugo OKauseKarfigitsiarniar-
para.
autdlarKåumut OKautigitdlatsiarni-
arpara — åmalume OKautigitdlatsiåi-
nardlugo — perorsaissarnerup piner-
dlugtuliomeruvdlo ingmingnut atåssu-
teicarnerat ilisimatunit iternga ti'kit-
dlugo misigssomeKarsimassoK. piner-
dlugtuliorneK pivdlugo ukiune ki-
ngugdlerne misigssuissamerne åssi-
gigsårtumik nålagarsiortitsinerup pe-
rorsainerme KanoK pingåruteKartigi-
nera sagdliutineKartarsimavoK. er-
sserKigsarneKartarsimavoK perorsai-
nerdlungneK Kasungavatdlårtumik pe-
rorsainikut, tåssa nukagsainikut, so-
KutigissaKånginikut avdlatigutdlo tai-
måitutigut pinarnane åmale sukanga-
vatdlårtumik, Kamuna påsissaKaruma-
nane asangnissuseKaranilo perorsaini-
■kut sarKumersartoK. taimatutdlo pe-
rorsainerdlungnertut ilane sukanga-
vatdlåmik tåssuguinarmut Kasunga-
vatdlåmik periauseKardlune perorsai-
neK issiginøKarpoK.
pinerdlugtuliortautsip suliagssissu-
tainik uvdlut tamaisa suliagssaKar-
tardlune isumat taimåitut takuvdlugit
ilisarnardlumartarput. Kalåtdlit-nu-
nånilo taimatut misigssuineKarsimå-
ngikaluartOK OKarsinaugunarpugut i-
sumat taimåitut åma måne pissutsi-
nut nalerKutdluinartut.
nalungikaluardlugo autdlarniutiga
igdluinarsiulisassoK — åmalume piv-
figssaKartitaorKarpatdlårnera ernar-
jautigalugo — pitsaunerusasoråra må-
na oKauseriligkavne uvdluiname ajor-
nartorsiutivta aporfigssaussartut ilait
mardlu'k unuk måna OKatdlisigissa-
mut atåssuteKardluinartut unigfigi-
guv-kit.
iukioK iKångiutoK 1963 Nungme poli-
tit suliagssat 31 bønneforsorgsudvalgi-
mut ingerdlaterKigsimavait. suliagssa-
ne tåukunane mérKat 15 inordlugit u-
kioKartut 55 pøKatausimåput. soruna-
me ilait ardlaleriardlutik inatsisinik
maligtarissagssanigdlunit uniorKutit-
sissarsimåput, kisiånile tåssa nukag-
piarKat niviarsiarKatdlo 50 migssåini-
tut kussanångitsuliortarsimåput poli-
tinut suliagssissutigineKarsimassunik.
mérKat tåuko amerdlanerssait anger-
dlarfigssaKångitdlat angajorKånut er-
Kigsisimanartumik ■ inoKatigigdlune
perorsaisinaussunut.
Nungme umiarssualiviup amainik
taissartagkavut 40 erKåniput tåukua-
lo agfait méråuput 18 inordlugit ukio-
Kartut. Kåumatine kingugdliunerussu-
Ikke engang
Jeg kan ikke overkomme at gå ind
i debatten i alle de grønlandske lokal-
aviser, hvor der i denne tid diskute-
res de for det grønlandske samfund
og ikke mindst for det dansk-grøn-
landske samarbejde så helt afgørende
spørgsmål, og hvor også min artikel
„Kære Jørgen Fleischer" (A/G nr. 23)
inddrages; men når hr. Kåle Rosing
kan opfatte den, som han giver ud-
tryk for „IluliarmioK", Jakobshavn-
avisen, citeret under læserbreve i A/G
nr. 2, må jeg have lov at komme med
nogle bemærkninger.
At min stillingtagen opfattes for-
stemmende, er beklageligt, men at
kalde den negativ over for „dansk-
grønlandsk forståelse" er for mig et
forstemmende vidnesbyrd om, at ikke
engang Kåle Rosing forstår mit an-
liggende. Jeg skal derfor tillade mig
at citere fra det famøse åbne brev:
„En hvilken som helst præst’s arbejde
står og falder med, om der kan etable-
res en eller anden form for fælleskab
med menigheden"-------„Alt i ens
arbejde står og falder med, om et
fællesskab kan realiseres, helt uanset
forskelle af sproglig og tankemæssig
art"-------„Når man efter mange
års virke i Grønland har fået knyttet
en hel del bånd heroppe, uden tanke
på, om det er til grønlændere eller
danskere, gør det ondt, at man igen
skal have at vide, at man er „ander-
ledes" “. Jeg spørger: er det en nega-
tiv eller en positiv indstilling til det
begreb, der hedder fællesskab mellem
grønlændere og danskere, der er inde-
holdt i de citerede ord?
Det er sagen absolut uvedkommen-
de, om „kirkens overhoved i Grønland
er ved at tabe modet" eller ej. Det, det
drejer sig om for mig, er det ganske
enkle: at være eller ikke være! At
kunne få lov at være præst eller ikke,
ne pisiimassut erKarsautigalugit ang-
nertunerussumik erKartortariaKarunå-
ngilara, KanoK arnat tåukua nung-
miuinåungLtsunik åmalo Kalåtdlit-
nunane tamarme navialisitsitigissut.
apencutigssardle una pingårnerusorå-
ra: arnat tåuko KanoK pisinauvavut
Kanordlo pissariaKarpavut.
Nungme umiarssualiviup arnai u-
miarssuit sule talingitsutdlunit itali-
tarfingme utarKerikatagtartut tåssåu-
put niviarsissat akissugsåsussusermik
misigisimassaKångitsunik angajorKåg-
dlit. ilait ardlaKaKissut méråuput ig-
dloKanfingme måne angajorKånik ila-
gissanigdlunit avdlanik torKåmavig-
ssaKångitsut.
umiarssualiviup arnaisa ajornartor-
siutaunerat ukiune ardlalingne sar-
KumerérsimavoK, agdlåtdlume OKarsi-
-nauvugut ukiut tamaisa landsrådit a-
tautsimineråne oKatdlisigineKartarsi-
massoK. suliagssardle ajornakusoKaoK
uvdlumilo ajussårnaraluartumik OKar-
tariaKarunarpugut suliniaraluameK
sunguamigdlunit kinguneKarsimångit-
sok. suliagssaK Nungme kommunal-
bestyrelsime akugtungitsumik OKatdli-
sigineKartarsimavoK. umiarssualiving-
me pårssissoKamigssaK umiarssuali-
viuvdlo ungalulernøKamigsså suju-
nersutigineKartarsimagaluarput Kåu-
matinilo kingugdlerne inusugtunut i-
sersimårtarfigssamik sananigssaK er-
KartorneKartarsimavoK. umiarssuali-
vingme pårssissoKarnigsså umiarssua-
liviuvdlunit ungalulernøKamigsså i-
luaKutausinaunersoK uvanga tutsuvi-
givatdlångilåka. tåssaKa iluaKutau-
Da jeg for nogen tid siden blev an-
modet om sammen med pastor Samuel
Olsen og rektor Chr. Stærmose at
være indleder ved diskussionen i af-
ten, sagde jeg straks ja. Det var ikke
fordi jeg mente at kunne sige noget
fornuftigt om opdragelse i al alminde-
lighed. Jeg mente dog, at opdragelse
har så intens forbindelse med mit dag-
lige arbejde, at jeg kunne forsvare
min deltagelse i et ellers så omdisku-
teret emne. Det er med andre ord em-
net set med politiets øjne, jeg gerne
vil sige et par ord om.
Jeg vil først gerne nævne — men
også kun lige nævne — at opdragel-
sens forbindelse med kriminalitet har
været grundigt videnskabeligt under-
søgt. Betydningen af en vel afbalan-
ceret disciplin som opdragelsesfaktor,
har været særligt stærkt fremdraget
i nyere kriminologiske undersøgelser.
Særligt fremhæves, at ugunstige dis-
ciplinære forhold ikke alene forekom-
mer i form af for mild eller slap dis-
ciplin, forkælelse, ligegyldig laden stå
til lignende, men også i form af for
strenge, psykologiske uforstående og
ufølsomme opdragelsesmetoder samt
i form af inkonsekvente svingninger
Kåle Rosing
at kunne få lov og at kunne få mulig-
hed for at føle et fællesskab, der går
på tværs af skillelinjen dansk-grøn-
landsk, eller ej. Hvad jeg søgte at gø-
re klart, var dette: hvis vi, der er født
i Danmark, in pleno skal stemples som
forbrydere mod Grønland, er det illu-
sorisk at tale om det naturlige fælles-
skab, der for mig er altafgørende.
A. Mogensen brugte udtrykket „for-
brydelse". Han udtalte endvidere, at
han finder tanken om et samarbejde
mellem danske og grønlændere for-
kastelig. At ikke mindst dette sidste
får lov at stå upåtalt i en redaktionel
Fortsættes side 21.
ikalåtdlit nu-naKarfikutårtunik avi-
séraisa tamanmik måna kalåtdlit inui-
aKatigissusiat pivdlugo mingnerungit-
sumigdlo Kavdlunåt kalåtdlitdlo su-
leKatigingnigssåt pivdlugo apericutau-
titait pingårtut måna agdlautigissar-
tagait agssortussutigissartagaitdlo ta-
maisa akuliuvfigisavdlugit pivfigssa-
Karsimångilanga, tåukununga ilångu-
neKarsimavoK agdlagara „asassara
Jørgen Fleischer" (Atuagagdliutine
1963 nr. 23). Kåle Rosingivdlo tåuna
påsisimagpago Iluliarmiume Ilulissat
aviséråne OKautigineKartutut, Atua-
gagdliutine 1964 nr. 2-me issuarneKar-
tutut, tauva narKilårtariaKåsaunga.
aulajangernera „nikatdlornartutut"
påsineKåsagpat ajoraluanpoK, tamå-
nale „Kavdlunåt kalåtdlitdlo påsøKati-
gingnigssånut" tungatitdlugo „igdlui-
narsiortumik" taineKarpat uvavnut
Jørgen Hertling.
nigssåt aningaussanut atomeKartunut
nalerKiutdlugo pingåruteKarsinauva.
inusugtunut isersimårtarfigssamik sa-
nanigssaK ajornartorsiumik påsing-
nigpalungneruvoK, pilerssårutitdle
taimåitut KaKugo timitalerneKarsi-
naugpat. imaKa inusugtorpagssuit a-
jutortitaujumårput avdlat ikiuinig-
ssåinåt isumavdlutigalugo utarKisit-
dluta.
fra den ene yderlighed til den anden.
Når man til daglig har med krimi-
naliteten at gøre, nikker man genken-
dende til sådanne synspunkter. Selv-
om der ikke er foretaget sådanne un-
dersøgelser i Grønland, kan man vist
gå ud fra, at billedet stemmer meget
godt også med forholdene her.
Selvom jeg er klar over, at mit ind-
læg bliver eensidigt, finder jeg det al-
ligevel 1 den begrænsede tid taget i
betragtning — rigtigst, at jeg i det føl-
gende koncentrer mig om et par af
vore problemer, der afgjort har rela-
tion til aftenens emne.
I 1963 har politiet i Godthåb hen-
vist 31 sager, hvor 55 børn under 15
år har været impliceret, til børnefor-
sorgsudvalget. Nogle har selvsagt væ-
ret gengangere, men omkring 50 for-
skellige drenge og piger har begået
en eller anden lovovertrædelse, som
er kommet til politiets kundskab. Det
er stort set de børn, som ikke har et
hjem, der formår at give dem tryg-
hed.
Vi har i Godthåb ca. 40 havnepiger,
hvoraf ca. halvdelen er børn under 18
år! Med de seneste begivenheder in
mente, behøver jeg vist ikke komme
nærmere ind på, hvilken fare disse
piger betyder for hele byen, ja for
hele Grønlands befolkning. Her må
det spørgsmål være det vigtigste:
Hvad kan vi gøre ved disse piger, og
hvad bør der gøres?
Godthåbs havnepiger, som venter på
kajen endnu før skibene lægger til, er
piger uden ansvarsbevidste forældre.
Mange af dem er børn, som hverken
har forældre eller andre pårørende at
støtte sig til i denne by.
Problemet har været fremme i flere
år, ja det har været årligt tilbageven-
dende dagsordenpunkt ved landsråds-
møderne, men opgaven er vanskelig og
vi kan vist i dag med beklemthed kon-
statere, at man hverken fra det of-
fentliges eller privates side er nået
et hak længere. Kommunalbestyrelsen
i Godthåb har tit og ofte drøftet pro-
(Fortsættes side 21)
nalunaiautauvoK nikatdlornartoK,
Kåle Rosingivdlunit suniarnivnik på-
singningineranut. tauva „agdlagkavnit
angmassumit ånilårnartumit" issuag-
kanik tigusilåsaunga: „palasivme suliå
sugaluardlunit atavfigssaKartardluni-
lunit sujungnaerfigssaKartarpoK ila-
gingnik peKatigingningnermik suga-
luartukutdlunit pilersitaKarsinaugå-
ngame pilersitaKarsinaujungnaerånga-
milunit."--------„tåssame kialunit
suliå atavfigssaKartardlunilo atajung-
naerfigssaKartarmat peKatigingne-
rup pilersineKarsmauneragut pilersi-
neKarsinaujungnaerneragutdlunit o-
Kautsitigut isumaliortautsitigutdlo å-
ssigingissutsit akornutiginagit"-----
„ukiorpålugssuit Kalåtdlit-nunane su-
lerérsimavdlune måne ataKatigissute-
KalernartarpoK kalåliussuseK Kavdlu-
Kup. 21-me nangisaoK
nup. 21-me nangisaoK
Politi og børneforsorg
Kåle Rosingivdlunit
påsisinåungilå?
17