Atuagagdliutit - 30.01.1964, Blaðsíða 18

Erhard støtter Brandt
Der er mulighed for, at julepasordningen for vestberlinerne fortsættes.
Den østtyske regering vil gerne forhandle videre med overborgmester
Willy Brandt i Vestberlin, så beboerne i vest kan besøge deres familie på
den anden side af den kommunistiske mur. Regeringschefen i Vesttyskland,
forbundskansler Ludwig Erhard, har sagt, at Brandt må forhandle videre
med østtyskerne. Det kan blive til en forsoning mellem de to bydele i
den gamle tyske hovedstad. Menhvor langt må østtyskerne gå for Sovjet
— og hvor langt må Brandt gå for Erhard? Ingen af parterne vil stå
„med hatten i hånden**.
PANAMA
USA har fået et' nyt iproblem at
tage vare på. Den lille stat Panama i
Mellemamerika begyndte fredag den
10. januar at røre på sig. Det begyndte
med, at panamaske studenter ville
hejse det nationale flag ved siden af
det amerikanske ved en amerikansk
skole i den såkaldte kanalzone. På en
nat blev 15 panamaere dræbt og 200
sårede, mens to amerikanske soldater
fra den dårligst stillede klasse. Gods-
ejerne, de militære chefer og andre
repræsentanter for magten i landet
passer på ikke at give for meget til
den brede befolkning. Giver man dem
en lillefinger, tager de hele hånden,
siger man. Man har set revolutioner
bl. a. på Cuba, hvor hele samfunds-
opbygningen fik en omdrejning. Det
er en torn i øjet på panamaerne at se
Panama ligger mellem en mængde
små sfaier i Mellemamerika. Der er
knapt en million indbyggere i Pana-
ma, der er halvt så stort som Danmark,
godt 70.000 kvadratkilomefer.
Panama Kiferdlerme nålagauvférKat
amerdlaKissut akornånTpoK, een mil-
lioningajangnik inoxardlune Danmark-
ivdlo angissusiata agfånik, 70,000 kva-
dratkilometerinik, angtssuseKardlune.
dræbtes efter hæftige skyderier. Men
ønsket om at flage ved siden af det
amerikanske skal naturligvis kun ta-
ges som et symbol på den strid, der
hersker i Panama i dag. Panamas irri-
taion bunder dels i spørgsmål om
penge, dels i den traktat, der i 1903
gav amerikanerne ret til fuldstæn-
digt at beherske selve Panama-kana-
len og dan 16 kilometer brede zone
på begge sider af kanalen.
I spørgsmålet penge er der igen to
faktorer. Den ene gælder de 55 milli-
oner dollars, som kanalen giver årligt
i afgifter og hvoraf Panama kun får
knapt to millioner. Den anden faktor
er, at USA igennem mange år har
ført en simpel raceforskelsbehandling
i kanalzonen, hvor der i alt bor 42.000
mennesker. Selskabet, der leder kana-
lens administration, beskæftiger 4000
amerikanere og 10.000 panamaere. Ind-
til 1962, da Kennedy gik ind for store
lempelser, har panamaere været ud-
sat for diskrimination. De fik en langt
ringere løn og dårligere boliger end
amerikanerne i zonen. Kennedy lovede
at rette dette forhold betydeligt. Men
selv en sådan indrømmelse fra den
amerikanske præsident var altså ikke
nok til at standse krisen. Den har
stået på siden 2. verdenskrigs slut-
ning. I 1947 krævede Panamas rege-
ring, at USA rømmede alle sine baser.
Under krigen havde USA 130 militære
baser udenfor kanalzonen.
Men magthaverne i Panama har nu
heller ikke altid selv været så inte-
resseret i at skaffe fremgang for be-
folkningen. Og man har aldrig før
talt om selv at overtage kanalen og
de 55 millioner dollars i afgifter om
året. Grunden er den, at man også i
Panama er bange for en revolution
andre lande i Mellemamerika f. eks
Costa Rica have fuldstændig frie for-
hold, mens amerikanerne både har
kanalzonen og stor forretningsmæs-
sig indflydelse i hovedstaden Panama
City. Nationalisterne har flere gange
krævet en ændring af forholdet til
USA. Men først nu kræver Panama
at få kanalen for sig selv eller få sat
den under international kontrol. Det
skete i FNs sikkerhedsråd, men der-
efter skred Organisationen af ameri-
kanske Stater ind og sørgede for, at
USA og Panama begyndte at for-
handle. Det vil være meget svært at få
USA rokket fra sin ret til kanalen
og ikanalzonen. Dertil betyder kanalen
stadig for meget både for USAs han-
delsflåde og forsvaret.
USA er den drivende kraft — især,
i Kennedys periode — 1 Alliancen for
Fremskridt, som alle amerikanske sta-
ter har oprettet. Målet for denne alli-
ance er i realiteten at få brudt et hul
i muren på de gamle former for stats-
styre i de mindre udviklede ameri-
kanske lande. På en måde har dette
arbejde virket som en boomerang for
USA. Indførelsen af sociale reformer
har gjort befolkningen opmærksom
på uretfærdighederne og har givet
kommunisterne spillerum. Samtidig er
de gamle magthavere, førnævnte gods-
ejere m. fl. blevet mistroiske overfor
USA, fordi denne mægtige stat er
med til at undergrave deres egen posi-
tion i landet. Det er nogle af de mange
brikker i det puslespil, amerikanerne
har at kæmpe med i Latinamerika.
Samtidig skal man naturligvis også
passe på, at den specielle form for
at råde andre og sikre sig indflydelse,
ikke kommer til at smage af en ny
form for imperialisme, den ameri-
kanske. ano.
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussuf-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
Garanti:
DANSK
ÆGCENTRAL AA
I 1925 blev Cypern engelsk kron-
koloni, og kort efter begyndte oprøret
mod den engelske regering. Oprørerne
slev holdt nede med hård hånd indtil
anden verdenskrig. Fra 1950 dannedes
en undergrundsbevægelse EOKA un-
der ledelse af den målbevidste parti-
sanfører, oberst Grivas. De følgende
år prægedes af blodige sammenstød
ned engelske soldater, fordi grækerne
ønskede samhørighed med Græken-
land. Tyrkerne derimod rtrak den an-
den vej, de ville under Tyrkiet.
Som afslutning på oprørskampene
blev der i 1959 truffet aftale mellem
Tyrkiet, England og Grækenland om,
at disse lande skulle sørge for Cy-
perns uafhængighed. Efter denne af-
tale må Cypern heller ikke deles. Tyr-
uet og Grækenland »fik hver en gar-
'.iiision på øen med henholdsvis 650 og
950 soldater. Englands to baser på
øens sydvestside må have op til 10.000
soldater.
silarssuarme
pitsaunerpåK
Deø
tyer
tåssalume inumarigsi-
nångitsusanane
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
kerne ønsker øen delt i to dele, men
det vil Makarios ikke gå med til. Det
er også i strid med aftalerne fra 1959,
der er grundlaget for Cyperns uaf-
hængighed. England vil gerne have ro
på øen og have lov at beholde sin ba-
ser, der er yderst vigtige, efter at man
måtte forlade Suez-området. Da både
Grækenland og Tyrkiet er medlemmer
af NATO, er de øvrige medlemslande
d NATO indstillet på at skaffe ro på
Cypern for ikke at skade NATO. I
forvejen er den militære flanke, Græ-
kenland og Tyrkiet udgør i Middel-
havet, ikke alt for stærk, siger eks-
perterne. Derfor er det ikke bare Cy-
perns to befolkningsgrupper, sagen
idrejer sig om. Der står også storpoli-
tiske ting på spil. Ikke mindst det
sidste vil være afgørende for de re-
sultater, man opnår på mødet d Lon-
don.
Den egentlige årsag til sammenstø-
det på Cypern denne gang var, at den
cypriotiske præsident siden selvstæn-
digheden i 1959, tidligere ærkebiskop
Makarios, ønskede øens forfatning æn-
dret. Som det er nu, har tyrkerne, der
udgør under en femtedel af befolk-
ningen, en fast vicepræsident og en
frediedel af parlamentets medlemmer
og administrationens personale. De
stiller 40 pct. af hærens mandskab og
har lavere skatter end grækerne på
øen. Alt dette ville Makarios have
ændret, og det var årsagen til ityrker-
Engelske kampvogne i Cyperns ho- iuluit Kamussuat sorssungnerme ator-
vedstad Nicosia. tarioK Cypernime igdloicarfit pingår-
nerssane Nicosiame.
SKAGEN
CYPERN
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
Mange stridigheder om landområder
er siden anden verdenskrig „afgjort"
med delingen af et land. Man kan
bare tænke på Korea, Vietnam m. fl.
På Cypern, hvor et blodigt oprør mel-
lem grækere og tyrkere omkring jule-
tid betød tabet af flere hundrede men-
neskeliv, vil man undgå en deling.
Øen, der ligger i Middelhavet med
Tyrkiet i øst og Ægypten mod syd,
har ikke oplevet mange rolige år, si-
den den græske kærlighedsgudinde
Afrodite ifølge sagnene blev født af
havets skum ved Cyperns solrige ky-
ster.
Den græske befolkning, der i dag
udgør 75 pct. af befolkningen på knapt
600.000 mennesker, kommer fra nogle
græske kolonier, der blev oprettet for
4000 år siden. Tyrkerne stammer fra
tiden omkring år 1600, da Tyrkiet
erobrede øen. Siden da har Cypern
været kastebold mellem stormagterne
Persien, Romerriget, Det byzantiske
Kejserrige i Lilleasien og Frankrig.
Englænderne fik overdraget øen i 1878
af sultanen af Konstantinopel, og for-
inden havde de tyrkiske muhameda-
nere forfulgt de kristne grækere un-
der megen blodsudgydelse.
nes vrede. Desuden ønskede præsiden-
ten, at den tyrkiske vicepræsident, der
i dag er „født" medlem, skal vælges
på almindelig vis. Præsidenten vidste
udmærket, at hans forslag ville rejse
en storm af protester. Man (regner
med, at Makarios alligevel foreslog
forfatningen ændret for at tækkes
grækerne på Cypern. Der skal snart
være præsidentvalg, og det viser sig,
at kommunisterne har fået tag i den
græske befolkning på Cypern.
På det store møde, der er indledt
i London mellem parterne på øen, vil
man forsøge at nå til forståelse. Tyr-
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
18