Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Qupperneq 18

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Qupperneq 18
Erhard støtter Brandt Der er mulighed for, at julepasordningen for vestberlinerne fortsættes. Den østtyske regering vil gerne forhandle videre med overborgmester Willy Brandt i Vestberlin, så beboerne i vest kan besøge deres familie på den anden side af den kommunistiske mur. Regeringschefen i Vesttyskland, forbundskansler Ludwig Erhard, har sagt, at Brandt må forhandle videre med østtyskerne. Det kan blive til en forsoning mellem de to bydele i den gamle tyske hovedstad. Menhvor langt må østtyskerne gå for Sovjet — og hvor langt må Brandt gå for Erhard? Ingen af parterne vil stå „med hatten i hånden**. PANAMA USA har fået et' nyt iproblem at tage vare på. Den lille stat Panama i Mellemamerika begyndte fredag den 10. januar at røre på sig. Det begyndte med, at panamaske studenter ville hejse det nationale flag ved siden af det amerikanske ved en amerikansk skole i den såkaldte kanalzone. På en nat blev 15 panamaere dræbt og 200 sårede, mens to amerikanske soldater fra den dårligst stillede klasse. Gods- ejerne, de militære chefer og andre repræsentanter for magten i landet passer på ikke at give for meget til den brede befolkning. Giver man dem en lillefinger, tager de hele hånden, siger man. Man har set revolutioner bl. a. på Cuba, hvor hele samfunds- opbygningen fik en omdrejning. Det er en torn i øjet på panamaerne at se Panama ligger mellem en mængde små sfaier i Mellemamerika. Der er knapt en million indbyggere i Pana- ma, der er halvt så stort som Danmark, godt 70.000 kvadratkilomefer. Panama Kiferdlerme nålagauvférKat amerdlaKissut akornånTpoK, een mil- lioningajangnik inoxardlune Danmark- ivdlo angissusiata agfånik, 70,000 kva- dratkilometerinik, angtssuseKardlune. dræbtes efter hæftige skyderier. Men ønsket om at flage ved siden af det amerikanske skal naturligvis kun ta- ges som et symbol på den strid, der hersker i Panama i dag. Panamas irri- taion bunder dels i spørgsmål om penge, dels i den traktat, der i 1903 gav amerikanerne ret til fuldstæn- digt at beherske selve Panama-kana- len og dan 16 kilometer brede zone på begge sider af kanalen. I spørgsmålet penge er der igen to faktorer. Den ene gælder de 55 milli- oner dollars, som kanalen giver årligt i afgifter og hvoraf Panama kun får knapt to millioner. Den anden faktor er, at USA igennem mange år har ført en simpel raceforskelsbehandling i kanalzonen, hvor der i alt bor 42.000 mennesker. Selskabet, der leder kana- lens administration, beskæftiger 4000 amerikanere og 10.000 panamaere. Ind- til 1962, da Kennedy gik ind for store lempelser, har panamaere været ud- sat for diskrimination. De fik en langt ringere løn og dårligere boliger end amerikanerne i zonen. Kennedy lovede at rette dette forhold betydeligt. Men selv en sådan indrømmelse fra den amerikanske præsident var altså ikke nok til at standse krisen. Den har stået på siden 2. verdenskrigs slut- ning. I 1947 krævede Panamas rege- ring, at USA rømmede alle sine baser. Under krigen havde USA 130 militære baser udenfor kanalzonen. Men magthaverne i Panama har nu heller ikke altid selv været så inte- resseret i at skaffe fremgang for be- folkningen. Og man har aldrig før talt om selv at overtage kanalen og de 55 millioner dollars i afgifter om året. Grunden er den, at man også i Panama er bange for en revolution andre lande i Mellemamerika f. eks Costa Rica have fuldstændig frie for- hold, mens amerikanerne både har kanalzonen og stor forretningsmæs- sig indflydelse i hovedstaden Panama City. Nationalisterne har flere gange krævet en ændring af forholdet til USA. Men først nu kræver Panama at få kanalen for sig selv eller få sat den under international kontrol. Det skete i FNs sikkerhedsråd, men der- efter skred Organisationen af ameri- kanske Stater ind og sørgede for, at USA og Panama begyndte at for- handle. Det vil være meget svært at få USA rokket fra sin ret til kanalen og ikanalzonen. Dertil betyder kanalen stadig for meget både for USAs han- delsflåde og forsvaret. USA er den drivende kraft — især, i Kennedys periode — 1 Alliancen for Fremskridt, som alle amerikanske sta- ter har oprettet. Målet for denne alli- ance er i realiteten at få brudt et hul i muren på de gamle former for stats- styre i de mindre udviklede ameri- kanske lande. På en måde har dette arbejde virket som en boomerang for USA. Indførelsen af sociale reformer har gjort befolkningen opmærksom på uretfærdighederne og har givet kommunisterne spillerum. Samtidig er de gamle magthavere, førnævnte gods- ejere m. fl. blevet mistroiske overfor USA, fordi denne mægtige stat er med til at undergrave deres egen posi- tion i landet. Det er nogle af de mange brikker i det puslespil, amerikanerne har at kæmpe med i Latinamerika. Samtidig skal man naturligvis også passe på, at den specielle form for at råde andre og sikre sig indflydelse, ikke kommer til at smage af en ny form for imperialisme, den ameri- kanske. ano. ukiorparu- jugssuarne kavfimik pitsaussuf- narmik niorKuteKar- tarsimavugut! god KAFFE gennem generationer CHRISTGAU Garanti: DANSK ÆGCENTRAL AA I 1925 blev Cypern engelsk kron- koloni, og kort efter begyndte oprøret mod den engelske regering. Oprørerne slev holdt nede med hård hånd indtil anden verdenskrig. Fra 1950 dannedes en undergrundsbevægelse EOKA un- der ledelse af den målbevidste parti- sanfører, oberst Grivas. De følgende år prægedes af blodige sammenstød ned engelske soldater, fordi grækerne ønskede samhørighed med Græken- land. Tyrkerne derimod rtrak den an- den vej, de ville under Tyrkiet. Som afslutning på oprørskampene blev der i 1959 truffet aftale mellem Tyrkiet, England og Grækenland om, at disse lande skulle sørge for Cy- perns uafhængighed. Efter denne af- tale må Cypern heller ikke deles. Tyr- uet og Grækenland »fik hver en gar- '.iiision på øen med henholdsvis 650 og 950 soldater. Englands to baser på øens sydvestside må have op til 10.000 soldater. silarssuarme pitsaunerpåK Deø tyer tåssalume inumarigsi- nångitsusanane CHR. CHRISTENSENS MASKINFABRIK SV. AA. LARSEN og O. RATHJE kerne ønsker øen delt i to dele, men det vil Makarios ikke gå med til. Det er også i strid med aftalerne fra 1959, der er grundlaget for Cyperns uaf- hængighed. England vil gerne have ro på øen og have lov at beholde sin ba- ser, der er yderst vigtige, efter at man måtte forlade Suez-området. Da både Grækenland og Tyrkiet er medlemmer af NATO, er de øvrige medlemslande d NATO indstillet på at skaffe ro på Cypern for ikke at skade NATO. I forvejen er den militære flanke, Græ- kenland og Tyrkiet udgør i Middel- havet, ikke alt for stærk, siger eks- perterne. Derfor er det ikke bare Cy- perns to befolkningsgrupper, sagen idrejer sig om. Der står også storpoli- tiske ting på spil. Ikke mindst det sidste vil være afgørende for de re- sultater, man opnår på mødet d Lon- don. Den egentlige årsag til sammenstø- det på Cypern denne gang var, at den cypriotiske præsident siden selvstæn- digheden i 1959, tidligere ærkebiskop Makarios, ønskede øens forfatning æn- dret. Som det er nu, har tyrkerne, der udgør under en femtedel af befolk- ningen, en fast vicepræsident og en frediedel af parlamentets medlemmer og administrationens personale. De stiller 40 pct. af hærens mandskab og har lavere skatter end grækerne på øen. Alt dette ville Makarios have ændret, og det var årsagen til ityrker- Engelske kampvogne i Cyperns ho- iuluit Kamussuat sorssungnerme ator- vedstad Nicosia. tarioK Cypernime igdloicarfit pingår- nerssane Nicosiame. SKAGEN CYPERN „Lille Skagen" ilevKårnartoK isumangnaitsoK akikitsoK 7 — 25 HK Mange stridigheder om landområder er siden anden verdenskrig „afgjort" med delingen af et land. Man kan bare tænke på Korea, Vietnam m. fl. På Cypern, hvor et blodigt oprør mel- lem grækere og tyrkere omkring jule- tid betød tabet af flere hundrede men- neskeliv, vil man undgå en deling. Øen, der ligger i Middelhavet med Tyrkiet i øst og Ægypten mod syd, har ikke oplevet mange rolige år, si- den den græske kærlighedsgudinde Afrodite ifølge sagnene blev født af havets skum ved Cyperns solrige ky- ster. Den græske befolkning, der i dag udgør 75 pct. af befolkningen på knapt 600.000 mennesker, kommer fra nogle græske kolonier, der blev oprettet for 4000 år siden. Tyrkerne stammer fra tiden omkring år 1600, da Tyrkiet erobrede øen. Siden da har Cypern været kastebold mellem stormagterne Persien, Romerriget, Det byzantiske Kejserrige i Lilleasien og Frankrig. Englænderne fik overdraget øen i 1878 af sultanen af Konstantinopel, og for- inden havde de tyrkiske muhameda- nere forfulgt de kristne grækere un- der megen blodsudgydelse. nes vrede. Desuden ønskede præsiden- ten, at den tyrkiske vicepræsident, der i dag er „født" medlem, skal vælges på almindelig vis. Præsidenten vidste udmærket, at hans forslag ville rejse en storm af protester. Man (regner med, at Makarios alligevel foreslog forfatningen ændret for at tækkes grækerne på Cypern. Der skal snart være præsidentvalg, og det viser sig, at kommunisterne har fået tag i den græske befolkning på Cypern. På det store møde, der er indledt i London mellem parterne på øen, vil man forsøge at nå til forståelse. Tyr- „Lille Skagen" Økonomisk Driftsikker Billig Fra 7 til 25 HK. 18

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.