Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Blaðsíða 21
Kåle Rosingivdlunit påsismåungilå? (Kup. 17-imit nangitaK) nåssuserdlunit erKarsautiginago. åner- nartarpordle kingumut ilisimalenri- savdlugo „avdlaussugut". — aperila- nga: oKautsit issuarneKartut imarissait kalåtdlit Kavdlunåtdlo peKatigingnig- ssanut påsingningnermut igdluinar- siorpat igdlulnarsiungitdlatdlunit? tåssunga pissumut tungåssuteKå- ngivigpoK „Kalåtdlit-nunåne ilagit Kutdlersåt nikatdlusanersoK" nikat- dlusånginersordlunit. uvanga pissara unåinau vok : palasiusmautitaujumav- dlunga imalunit palasiusfnautitåuså- nginersunga peKatigissuseK Kavdlunåt kalåtdlitdlo avigsårutåinik akornuti- gingningitsoK pigalugo. erssersiniagara månauvoK: uvagut Danmankime inu- ngorsimassugut atausimut katitdluta Kalåtdlit-nunånut pinerdlugtutut na- KissuserneKåsaguvta pilugsinarneru- saoK pissusigssaK erKordlugo peKati- gigsutut OKalusavdlune. tåssalo uvav- nut pingårnerpåK. A. Mogensenip OKauseK „pinerdlung- neK“ atorpå, oKarKigdlunilo Kavdlunåt kalåtdlitdlo suleKatigingnigssånik isu- ma atortugssautmgikine. mingneru- ngitsumigdlo isumap kingugdliup tåu- ssuma Atuagagdliutit agdlautigissåne pingårnerme upis sunenar ane atatine- Kamerata agdlagarisimassavtut ag- dlagsinångortipånga agdlautigissat pi- ngårnerssånik agdlagtumut tungassu- ■mik. Kåumatitdlo mardluk ingerdlane- råne telefonikut agdlagarsiatigut ag- dlautigissatigutdlo sassuneKartaraluar- dlunga sule uvdlume avdlaussumik agdlagkusungilanga. inup atautsip nalautsortumik OKa- lugiautå Atuagagdliutinilunit åncig- ssuissup nalautsortumik agdlagarisså pivdlugo sulivfiup Kimånigsså encar- sautigisavdlugo mavtuvatdlårpunga. åmalo tamåna oKautsimik atautsimig- dlunit taisimångilara. (ajoraluartumik Atuagagdliutit åricigssuissuata tamåna påsivdluarsimångilå. takuk nr.-23-me uvavnut akissutåta naggatå, isuma- KartoK nangmineK kinåussutsimigut •aulajangernine agdlautigissat pingår- nerssåne OKautigissane uvanga Kanox iliorniarnivnut suniuteKåsassoK). någ- ga. ima agdlagpunga: „nalivtine Ka- låtdlit-nunane anersakut pissuseic A/G-p normuane kingugdlerme — autdlarKautånilo erKartuinerme (fore- dragime) oKautlgissatut igpat" påsisi- nåusavat ajomartorujugssussoK il. il. — avdlatut OKautigalugo: Kalåtdlit-nu- nåne inuit atautsimut isumaKarpat i danskit Kalåtdlit-nunånut pinerdlug- tuliortussut åmalo Kavdlunåt kalåt- dlitdlo suleKatigingnigssånik isuma atortugssautitariaKångitsoK — tauva sorssugfik KimåinartariaKåsassoK. uvavnut tåuna pissusigssamisortuvoK (takukit peKatigissutsip pissariaKame- ranik agdlagkåka) suliaK ilåinakuga- luamigdlunit iluagtisassoK ilimagisa- guvtigo. „kalåtdlit ajunginerussumik påsi- niarneKarnigssånik" isuma tusautig- ssatut tiguvara (tamåname sapingisav- nik ukiune 12-ine suliariniagkavtut påsigaluarpara). åmåtaoK neriugdlunga „påsingnerKussinerit" ima isumaKå- ngitsoK „kalåtdlit isumait“ kukuga- iuarångatalunit såkortumik akerdli- lertariaKåsångitsut. taimåitunik pisso- Kåsatitdlugo pissugssaussutut misigi- simagama isumaga sarKumissumik OKautigisinaussåsavdlugo erKarsautigi- nago isumat tamåko inungnit iluari- neKarnersut iluarineKånginersutdlu- nit. Ikke engang (Fortsat fra side 17) leder, fik mig til at skrive, som jeg gjorde, netop vendt mod lederskriben- ten. Jeg ville, efter to måneders bom- bardement i telefon, breve og artikler, ikke skrive det anderledes i dag. Jeg er for sejg til overhovedet at overveje at forlade nogen valplads bare på grund af et tilfældigt foredrag eller en tilfældig redaktionel leder. Det har jeg heller ikke med eet ord skrevet. (Beklageligvis forstod redak- tøren af A/G ikke dette, jvf. sidste af- snit i hans svar til mig i nr. 23, hvor han mener, at hans personlige stilling- tagen, udtrykt i hans leder, skulle have nogen indflydelse på mine dispo- sitioner). Nej, jeg skrev, at hvis dette foredrag og denne leder er „udtryk, for det åndelige klima i Grønland i dag“ — — sagt på en anden måde: hvis befolkningen heroppe som hel- hed mener, at vi er forbrydere og at tanken om samarbejde mellem danske og grønlændere er forkastelig — så må man forlade valpladsen. For mig er dette fuldstændig logisk, jvf. hvad jeg skrev om nødvendigheden af fælles- skab, for at ens arbejde kan forven- tes at skulle lykkes bare så nogen- lunde. Dette med „at forstå grønlænderne bedre“ tager jeg til efterretning (det har jeg sådan set opfattet som min taivatit avdlatut ajoKersutigdlit ti- mivdlo pinut tungassut suniuteKar- neruj artuinarnerisa ajornartorsiutau- nere. tamatumunga periausera paitsu- gagssaussariaKångilaK. iluaringisåinar- simavarale kimutdlunit Kujanamiå- savdlunga, „savautikalunit" (ilagigsika) noKinåsavdlugit. åssersdtausinaussunik tusagaKarsimavunga KanoK avdlatut ajoKersutigdlit pissortaisa „avdlat au-- lagsagsimårneråne iluagtitsiniarsima- neråmik" (aulisarniarnerånik), ukiut måkua avdlångorfiOKissut iluagtitsi- niarfiginiardlugit Kanordlunit akeKå- sagaluarpat sukutdlunitdlo kalåtdlinut påsingnigtutut akuerssårtututdlo „ka- låtdlinut isumaKataujumassunik. tai- ma periauseKarniarneK uvavnut atar- Kinaitsuvdlunilo nåkinåinarpoK, itine- russumik issigalugo inuiait kalåtdlit pissutsinik nangmingneK misilisavdlu- tik piginåussusiånik asigssuinertut Inardlune. Hebriarinut agdlagtuvdle påsererpå pissariaKalerångat „asassaK perorsarneKartartoK" (Epr. 12,6). åma- lo: Lutherip iliniartipånga inéssutigi- nartunanilo navianaitsungitsoK nalu- ngeKatigingnissut akerdlilerdlugo ilior- nigssaK. Svend Erik Rasmussen. Kåle Rosing opgave i 12 år), idet jeg samtidig hå- ber, at De med „forståelse" ikke me- ner, der ikke må tages kraftigt til genmæle også mod „grønlandske syns- punkter", når man finder dem forker- te. Jeg føler mig forpligtet til i på- kommende tilfælde at sige min me- ning åbenlyst, uden tanke på om disse meninger er populære eller ej. De nævner problemet med andre kirkelige retninger og den overhånd- tagende materialisme. Min stilling hertil turde være klar nok, men jeg vil aldrig kunne finde på at lefle for nogen eller noget bare for at holde fast på „min hjord". Jeg har hørt om eksempler på, hvorledes netop repræ- sentanter for disse andre trossamfund prøver at fiske i rørt vande og gerne vil udnytte det brydningsfulde i disse år ved være åh så forstående og åh så imødekommende og for enhver pris og i enhver situation være „pro- grønlandske". En sådan politik fore- kommer mig at være nedværdigende og ynkelig, dybest set en hån mod den grønlandske befolknings evne til selv at bedømme tingene. Allerede for- fatteren af hebræerbrevet forstod, at man lejlighedsvis „tugter, den man elsker" (Hebr. 12,6). Fremdeles: Luther har lært mig, at det hverken er til- rådeligt eller ufarligt at handle imod sin samvittighed. Svend Erik Rasmussen. politit méricanigdlo isumagingnigtut (Kup. 17-imit nangitaK) isuma-Karpunga inuiaKatigit akomå- ne såkugssaKarérsugut aningaussar- pagssuamik atuingikaluardlutik mér- Kanik pinerdlugtuliorsimassunik ang- nertOKissumik ikiuisinaussunik arnat- dlo umiarssualivingme infinerdlung- nermit ajutulersut ilåinik ånåussaKar- sinaussunik. børneforsorgsudvalgeKar- Pok angnertoKissumik pissugssautitau- ssunik pissugssautitaunermigdle kig- dlinga tikitdlugo atuisinåungitsunik aporfigssamik anigugatdlagagssåu- ngitsumik nåpitaKarsimagamik. taima OKarama børneforsorgsudvalgit mér- Kat angajorKåmingnit pérsitariaKartut angajorKårsiagssarsioraluardlugit a- jomartorsiutait erKarsautigåka. sordlule OKarérsunga børneforsorgs- udvalgit landsrådit mérKanik nåku- tigdlissuneK pivdlugo maligtarissag- ssiåne angnertoKissumik pisinautitåu- put. atago aulajangersagkat ilåt issu- ardlara: børneforsorgsudvalgit méraK 18 inordlugit ukiulik pårinerdlugkatut aserorneKarsimassututdlunit issigigu- niko angajorKåjussut perorsaissutdlu- nit avdlat inunerdlungnerånit suner- neKarnermigut imalunit pårivdlua- gåunginermit pissuteKartumik, tauva udvalgip méraK 18 inordlugit ukiulik pårinerdlugkatut aserorneKarsimassu- tutdlunit angajorKåjussut perorsai- ssutdlunit avdlat inunerdlungnerånit sunerneKarnermigut imalunit påriv- dluagåunginermit pissuteKartumik, tauva udvalgip kommunalbestyrelse kigsauteKarfigisinauvå méraK anga- jorKåminit pérsineKåsassoK. udvalgip politimestereKarfiuvdlo sule- Katigilernigssåt sarKumiukumavara. tamanut tusardliuneKarérsimagame naluneKåsångilaK uvagut suliagssap tåussuma åsserdluinå autdlartilerig- put tåuna pinerdlugtuliorsimassut i- nigssivfigssåinik pigssarsiordluta. isu- maKarpunga taimailiomikut iluagtitsi- neK ajornångitsoK. taimatut åma bør- neforsorgsudvalgip suleKatiginigsså agsut tutsuviginartipara. politimestere- Karfingme suleKatitårKåmerpugut ta- måkua tungaisigut ilisimassaKardlu- artumik. tåussuma mérKanik nåkutig- dlissutut suliumassut angajorKårsiå- ngorumassutdlo ilitsersorsinauvai. ig- dluanik børneforsorgsudvalgit ilau- ssortait Nungme erKånilo inungnik i- lisarisimassaKardluarput. suleKatigig- dluarnigssaK taimåitumik ilimanar- dluinarpoK! uvdluinarne sulinivtine aporfigssar- pagssuit avdlat nåpitagssarissarpavut, aporfigssat unuk måna erKartorneKar- tumut Kanigdluinartumik atåssuteKar- tut. imigagssamik atornerdluineK ta- matumalo kingunera uvdlut tamar- dluinangajaisa kinarsivdlugo takussar- parput. pivfigssautitardle Kångiutiler- mat OKautsika tåssunga någinåsavå- ka. neriugkaluåsaungale aporfigssat taimåitut OKatdlinigssame ilångune- Kartarumårtut. Jørgen Hertling OPAS a. m. b. a. OST EN GROS Korsgade 16, København N Politi og børneforsorg (Fortsat fra side 17) blemet. Man har talt om havnevagt, afspærring af havneområdet og i den senere tid også om bygning af en ungdomsgård eller lign. Havnevagt og afspærring er ret problematiske foranstaltninger. Jeg er bange for, at resultaterne ikke vil stå i rimeligt forhold til de økonomiske ofre, der skal til. Bygning af en ungdomsgård er straks mere positiv indstilling til problemet, men hvornår kan sådanne tanker blive til realiteter. Vi risikerer, at adskillige af Grønlands ungdom går til grunde, medens vi venter på at andre skal gøre noget. Efter min mening har vi i samfun- det et redskab, som uden alt for store økonomiske ofre kan gøre meget for at hjælpe de børn, der har begået lovovertrædelser, og redde en del af de unge piger, som går til grunde i havnen. Vi har et børneforsorgsud- valg, som har meget vidtgående be- føjelser, men som ikke udnytter disse beføjelser fuldt ud, fordi man har lø- bet panden imod en mur. Jeg tænker hermed på vanskelighederne med at finde egnede anbringelsessteder for børn, der må fjernes fra forældre uden ansvarsfølelse. Som nævnt har børneforsorgsudval- get meget vidtgående beføjelser i landsrådsvedtægten om børneforsorg. Må jeg blot citere en enkelt bestem- melse: Finder forsorgsudvalget, at et barn under 18 år er udsat for vanrøgt eller fordærvelse på grund af foræl- dres eller andre opdrageres lastefuld- hed, grove forsømmelighed ... kan udvalget instille til kommunalbesty- relsen, at barnet fjernes fra sit hjem. De er nok klare over, hvor jeg vil hen! Jeg er fuldstændig på det rene med, at denne vej absolut ikke er til- strækkelig, men noget må det kunne betyde, og det „noget" er i dag abso- lut påkrævet. Jeg er ikke ganske klar over, hvor meget der gøres fra børneforsorgsud- valgets side for at finde egnede an- bringelsesstetder for sådanne børn og unge mennesker, men jeg tror, der kunne gøres mere. Jeg vil gerne i denne forbindelse overfor eventuelle tilhørere fra børne- forsorgsudvalget ventilere den tanke, at samarbejde mellem børneforsorgs- udvalget og politimesterembedet etab- leres. Vi har jo, som det må være offenligt bekendt, igangsat et parallelt arbejde for at finde anbringelsessteder for de kriminelle. Personligt tror jeg, at der kan gøres en del denne vej. Jeg er endvidere meget positivt ind- stillet overfor samarbejde med bøme- forsorgsudvalget. Vi har på embedet en sagkyndig mand, som kan tilrette- lægge tilsynsvirksomhed og instruk- tion af plejeforældre. Børneforsorgs- udvalgets medlemmer har til gengæld et stort personkendskab. Hvilket sam- arbejde kan der ikke blive ud af det! Vi har i vort daglige arbejde også nær kontakt med andre problemer, som har med aftenens emne at gøre. Vi har f. eks. spiritusproblemet på nært hold. Jeg er dog bange for, ait min part af tiden er ved at udløbe, så jeg slutter her og håber blot at der bliver lejlighed til at berøre dette og andre lignende problemer under den efterfølgende diskussion. Jørgen Hertling. Biernes VIDUNDERSTOF Bevar Deres ungdomsvitalitet, livs- lyst og arbejdsevne. Tag hver mor- gen det gennemprøvede, anerkendte tyske Gelée Royale API-VITIN m. ren POLLEN Pipetteglas 21 kr. til 20 dages brug. Drikke-ampuller 20 stk. 85 kr. Ægte API-Pollen tabl. For at give alle lejlighed til at prøve Api-Pollen, er prisen sat så lavt som 9,10 kr. pr. 100 tabl. Generalagentur Honning-Depotet, Nr. Søgade 39, K. Forlang de tyske API-Pollen MERMAN VIII Opfylder 1960-konventionens krav. Typegodkendt af Statens Skibstilsyn. • Ingen syninger • Ingen vandabsorbtion • Holder bæreren skråtstille) bagover i vandet • Modstandsdygtig over for kulde og varme • Kan ikke rådne • Meget stærk og holdbar, uanset op- bevaringsmåde • Stuver godt • Kan ved større antal leveres med præget rederimærke • Vesten leveres med fløjte MARITIME PLASTIC CO. A/S BREDGADE 34 . KØBENHAVN K . BYEN 2572 imerusuerdlunilo suna sujunertarigigå ersserserisava- ra. nalungitdlumarpara taimailiorne- rinåkut suliagssaK isumangnaerneKar- sinåungitsoK isumaKarpungale taimai- liornikut angussagssaKartoK angusi- naussardlo tåuna piårnerpåmik pissa- riaKandlumantoK. børneforsorgsudvalgit tungånit a- ngajorKårsiagssarsiorneK KanoK ilu- ngersuneKartiginersoK ilisimavdluå- ngilara, isumaKarpungale sule angner- tunerussumik norKaissariaKartoK. børneforsorgsudvalgip ilaussortai- nik tusarnårtoKarsoralugo erKarsauti- gissarsimassara tåssa børneforsorgs- endle danske specialos* Forlan« HOMG i butikken s sul å/t silarssuarme tusåmassak 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.