Atuagagdliutit - 30.01.1964, Side 21

Kåle Rosingivdlunit
påsismåungilå?
(Kup. 17-imit nangitaK)
nåssuserdlunit erKarsautiginago. åner-
nartarpordle kingumut ilisimalenri-
savdlugo „avdlaussugut". — aperila-
nga: oKautsit issuarneKartut imarissait
kalåtdlit Kavdlunåtdlo peKatigingnig-
ssanut påsingningnermut igdluinar-
siorpat igdlulnarsiungitdlatdlunit?
tåssunga pissumut tungåssuteKå-
ngivigpoK „Kalåtdlit-nunåne ilagit
Kutdlersåt nikatdlusanersoK" nikat-
dlusånginersordlunit. uvanga pissara
unåinau vok : palasiusmautitaujumav-
dlunga imalunit palasiusfnautitåuså-
nginersunga peKatigissuseK Kavdlunåt
kalåtdlitdlo avigsårutåinik akornuti-
gingningitsoK pigalugo. erssersiniagara
månauvoK: uvagut Danmankime inu-
ngorsimassugut atausimut katitdluta
Kalåtdlit-nunånut pinerdlugtutut na-
KissuserneKåsaguvta pilugsinarneru-
saoK pissusigssaK erKordlugo peKati-
gigsutut OKalusavdlune. tåssalo uvav-
nut pingårnerpåK.
A. Mogensenip OKauseK „pinerdlung-
neK“ atorpå, oKarKigdlunilo Kavdlunåt
kalåtdlitdlo suleKatigingnigssånik isu-
ma atortugssautmgikine. mingneru-
ngitsumigdlo isumap kingugdliup tåu-
ssuma Atuagagdliutit agdlautigissåne
pingårnerme upis sunenar ane atatine-
Kamerata agdlagarisimassavtut ag-
dlagsinångortipånga agdlautigissat pi-
ngårnerssånik agdlagtumut tungassu-
■mik. Kåumatitdlo mardluk ingerdlane-
råne telefonikut agdlagarsiatigut ag-
dlautigissatigutdlo sassuneKartaraluar-
dlunga sule uvdlume avdlaussumik
agdlagkusungilanga.
inup atautsip nalautsortumik OKa-
lugiautå Atuagagdliutinilunit åncig-
ssuissup nalautsortumik agdlagarisså
pivdlugo sulivfiup Kimånigsså encar-
sautigisavdlugo mavtuvatdlårpunga.
åmalo tamåna oKautsimik atautsimig-
dlunit taisimångilara. (ajoraluartumik
Atuagagdliutit åricigssuissuata tamåna
påsivdluarsimångilå. takuk nr.-23-me
uvavnut akissutåta naggatå, isuma-
KartoK nangmineK kinåussutsimigut
•aulajangernine agdlautigissat pingår-
nerssåne OKautigissane uvanga Kanox
iliorniarnivnut suniuteKåsassoK). någ-
ga. ima agdlagpunga: „nalivtine Ka-
låtdlit-nunane anersakut pissuseic
A/G-p normuane kingugdlerme —
autdlarKautånilo erKartuinerme (fore-
dragime) oKautlgissatut igpat" påsisi-
nåusavat ajomartorujugssussoK il. il.
— avdlatut OKautigalugo: Kalåtdlit-nu-
nåne inuit atautsimut isumaKarpat i
danskit Kalåtdlit-nunånut pinerdlug-
tuliortussut åmalo Kavdlunåt kalåt-
dlitdlo suleKatigingnigssånik isuma
atortugssautitariaKångitsoK — tauva
sorssugfik KimåinartariaKåsassoK.
uvavnut tåuna pissusigssamisortuvoK
(takukit peKatigissutsip pissariaKame-
ranik agdlagkåka) suliaK ilåinakuga-
luamigdlunit iluagtisassoK ilimagisa-
guvtigo.
„kalåtdlit ajunginerussumik påsi-
niarneKarnigssånik" isuma tusautig-
ssatut tiguvara (tamåname sapingisav-
nik ukiune 12-ine suliariniagkavtut
påsigaluarpara). åmåtaoK neriugdlunga
„påsingnerKussinerit" ima isumaKå-
ngitsoK „kalåtdlit isumait“ kukuga-
iuarångatalunit såkortumik akerdli-
lertariaKåsångitsut. taimåitunik pisso-
Kåsatitdlugo pissugssaussutut misigi-
simagama isumaga sarKumissumik
OKautigisinaussåsavdlugo erKarsautigi-
nago isumat tamåko inungnit iluari-
neKarnersut iluarineKånginersutdlu-
nit.
Ikke engang
(Fortsat fra side 17)
leder, fik mig til at skrive, som jeg
gjorde, netop vendt mod lederskriben-
ten. Jeg ville, efter to måneders bom-
bardement i telefon, breve og artikler,
ikke skrive det anderledes i dag.
Jeg er for sejg til overhovedet at
overveje at forlade nogen valplads
bare på grund af et tilfældigt foredrag
eller en tilfældig redaktionel leder.
Det har jeg heller ikke med eet ord
skrevet. (Beklageligvis forstod redak-
tøren af A/G ikke dette, jvf. sidste af-
snit i hans svar til mig i nr. 23, hvor
han mener, at hans personlige stilling-
tagen, udtrykt i hans leder, skulle
have nogen indflydelse på mine dispo-
sitioner). Nej, jeg skrev, at hvis dette
foredrag og denne leder er „udtryk,
for det åndelige klima i Grønland i
dag“ — — sagt på en anden måde:
hvis befolkningen heroppe som hel-
hed mener, at vi er forbrydere og at
tanken om samarbejde mellem danske
og grønlændere er forkastelig — så må
man forlade valpladsen. For mig er
dette fuldstændig logisk, jvf. hvad jeg
skrev om nødvendigheden af fælles-
skab, for at ens arbejde kan forven-
tes at skulle lykkes bare så nogen-
lunde.
Dette med „at forstå grønlænderne
bedre“ tager jeg til efterretning (det
har jeg sådan set opfattet som min
taivatit avdlatut ajoKersutigdlit ti-
mivdlo pinut tungassut suniuteKar-
neruj artuinarnerisa ajornartorsiutau-
nere. tamatumunga periausera paitsu-
gagssaussariaKångilaK. iluaringisåinar-
simavarale kimutdlunit Kujanamiå-
savdlunga, „savautikalunit" (ilagigsika)
noKinåsavdlugit. åssersdtausinaussunik
tusagaKarsimavunga KanoK avdlatut
ajoKersutigdlit pissortaisa „avdlat au--
lagsagsimårneråne iluagtitsiniarsima-
neråmik" (aulisarniarnerånik), ukiut
måkua avdlångorfiOKissut iluagtitsi-
niarfiginiardlugit Kanordlunit akeKå-
sagaluarpat sukutdlunitdlo kalåtdlinut
påsingnigtutut akuerssårtututdlo „ka-
låtdlinut isumaKataujumassunik. tai-
ma periauseKarniarneK uvavnut atar-
Kinaitsuvdlunilo nåkinåinarpoK, itine-
russumik issigalugo inuiait kalåtdlit
pissutsinik nangmingneK misilisavdlu-
tik piginåussusiånik asigssuinertut
Inardlune. Hebriarinut agdlagtuvdle
påsererpå pissariaKalerångat „asassaK
perorsarneKartartoK" (Epr. 12,6). åma-
lo: Lutherip iliniartipånga inéssutigi-
nartunanilo navianaitsungitsoK nalu-
ngeKatigingnissut akerdlilerdlugo ilior-
nigssaK.
Svend Erik Rasmussen.
Kåle Rosing
opgave i 12 år), idet jeg samtidig hå-
ber, at De med „forståelse" ikke me-
ner, der ikke må tages kraftigt til
genmæle også mod „grønlandske syns-
punkter", når man finder dem forker-
te. Jeg føler mig forpligtet til i på-
kommende tilfælde at sige min me-
ning åbenlyst, uden tanke på om disse
meninger er populære eller ej.
De nævner problemet med andre
kirkelige retninger og den overhånd-
tagende materialisme. Min stilling
hertil turde være klar nok, men jeg
vil aldrig kunne finde på at lefle for
nogen eller noget bare for at holde
fast på „min hjord". Jeg har hørt om
eksempler på, hvorledes netop repræ-
sentanter for disse andre trossamfund
prøver at fiske i rørt vande og gerne
vil udnytte det brydningsfulde i disse
år ved være åh så forstående og åh
så imødekommende og for enhver
pris og i enhver situation være „pro-
grønlandske". En sådan politik fore-
kommer mig at være nedværdigende
og ynkelig, dybest set en hån mod
den grønlandske befolknings evne til
selv at bedømme tingene. Allerede for-
fatteren af hebræerbrevet forstod, at
man lejlighedsvis „tugter, den man
elsker" (Hebr. 12,6). Fremdeles: Luther
har lært mig, at det hverken er til-
rådeligt eller ufarligt at handle imod
sin samvittighed.
Svend Erik Rasmussen.
politit méricanigdlo isumagingnigtut
(Kup. 17-imit nangitaK)
isuma-Karpunga inuiaKatigit akomå-
ne såkugssaKarérsugut aningaussar-
pagssuamik atuingikaluardlutik mér-
Kanik pinerdlugtuliorsimassunik ang-
nertOKissumik ikiuisinaussunik arnat-
dlo umiarssualivingme infinerdlung-
nermit ajutulersut ilåinik ånåussaKar-
sinaussunik. børneforsorgsudvalgeKar-
Pok angnertoKissumik pissugssautitau-
ssunik pissugssautitaunermigdle kig-
dlinga tikitdlugo atuisinåungitsunik
aporfigssamik anigugatdlagagssåu-
ngitsumik nåpitaKarsimagamik. taima
OKarama børneforsorgsudvalgit mér-
Kat angajorKåmingnit pérsitariaKartut
angajorKårsiagssarsioraluardlugit a-
jomartorsiutait erKarsautigåka.
sordlule OKarérsunga børneforsorgs-
udvalgit landsrådit mérKanik nåku-
tigdlissuneK pivdlugo maligtarissag-
ssiåne angnertoKissumik pisinautitåu-
put. atago aulajangersagkat ilåt issu-
ardlara: børneforsorgsudvalgit méraK
18 inordlugit ukiulik pårinerdlugkatut
aserorneKarsimassututdlunit issigigu-
niko angajorKåjussut perorsaissutdlu-
nit avdlat inunerdlungnerånit suner-
neKarnermigut imalunit pårivdlua-
gåunginermit pissuteKartumik, tauva
udvalgip méraK 18 inordlugit ukiulik
pårinerdlugkatut aserorneKarsimassu-
tutdlunit angajorKåjussut perorsai-
ssutdlunit avdlat inunerdlungnerånit
sunerneKarnermigut imalunit påriv-
dluagåunginermit pissuteKartumik,
tauva udvalgip kommunalbestyrelse
kigsauteKarfigisinauvå méraK anga-
jorKåminit pérsineKåsassoK.
udvalgip politimestereKarfiuvdlo sule-
Katigilernigssåt sarKumiukumavara.
tamanut tusardliuneKarérsimagame
naluneKåsångilaK uvagut suliagssap
tåussuma åsserdluinå autdlartilerig-
put tåuna pinerdlugtuliorsimassut i-
nigssivfigssåinik pigssarsiordluta. isu-
maKarpunga taimailiomikut iluagtitsi-
neK ajornångitsoK. taimatut åma bør-
neforsorgsudvalgip suleKatiginigsså
agsut tutsuviginartipara. politimestere-
Karfingme suleKatitårKåmerpugut ta-
måkua tungaisigut ilisimassaKardlu-
artumik. tåussuma mérKanik nåkutig-
dlissutut suliumassut angajorKårsiå-
ngorumassutdlo ilitsersorsinauvai. ig-
dluanik børneforsorgsudvalgit ilau-
ssortait Nungme erKånilo inungnik i-
lisarisimassaKardluarput. suleKatigig-
dluarnigssaK taimåitumik ilimanar-
dluinarpoK!
uvdluinarne sulinivtine aporfigssar-
pagssuit avdlat nåpitagssarissarpavut,
aporfigssat unuk måna erKartorneKar-
tumut Kanigdluinartumik atåssuteKar-
tut. imigagssamik atornerdluineK ta-
matumalo kingunera uvdlut tamar-
dluinangajaisa kinarsivdlugo takussar-
parput. pivfigssautitardle Kångiutiler-
mat OKautsika tåssunga någinåsavå-
ka. neriugkaluåsaungale aporfigssat
taimåitut OKatdlinigssame ilångune-
Kartarumårtut.
Jørgen Hertling
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Korsgade 16, København N
Politi og børneforsorg
(Fortsat fra side 17)
blemet. Man har talt om havnevagt,
afspærring af havneområdet og i den
senere tid også om bygning af en
ungdomsgård eller lign. Havnevagt
og afspærring er ret problematiske
foranstaltninger. Jeg er bange for, at
resultaterne ikke vil stå i rimeligt
forhold til de økonomiske ofre, der
skal til. Bygning af en ungdomsgård
er straks mere positiv indstilling til
problemet, men hvornår kan sådanne
tanker blive til realiteter. Vi risikerer,
at adskillige af Grønlands ungdom
går til grunde, medens vi venter på
at andre skal gøre noget.
Efter min mening har vi i samfun-
det et redskab, som uden alt for store
økonomiske ofre kan gøre meget for
at hjælpe de børn, der har begået
lovovertrædelser, og redde en del af
de unge piger, som går til grunde i
havnen. Vi har et børneforsorgsud-
valg, som har meget vidtgående be-
føjelser, men som ikke udnytter disse
beføjelser fuldt ud, fordi man har lø-
bet panden imod en mur. Jeg tænker
hermed på vanskelighederne med at
finde egnede anbringelsessteder for
børn, der må fjernes fra forældre
uden ansvarsfølelse.
Som nævnt har børneforsorgsudval-
get meget vidtgående beføjelser i
landsrådsvedtægten om børneforsorg.
Må jeg blot citere en enkelt bestem-
melse: Finder forsorgsudvalget, at et
barn under 18 år er udsat for vanrøgt
eller fordærvelse på grund af foræl-
dres eller andre opdrageres lastefuld-
hed, grove forsømmelighed ... kan
udvalget instille til kommunalbesty-
relsen, at barnet fjernes fra sit hjem.
De er nok klare over, hvor jeg vil
hen! Jeg er fuldstændig på det rene
med, at denne vej absolut ikke er til-
strækkelig, men noget må det kunne
betyde, og det „noget" er i dag abso-
lut påkrævet.
Jeg er ikke ganske klar over, hvor
meget der gøres fra børneforsorgsud-
valgets side for at finde egnede an-
bringelsesstetder for sådanne børn og
unge mennesker, men jeg tror, der
kunne gøres mere.
Jeg vil gerne i denne forbindelse
overfor eventuelle tilhørere fra børne-
forsorgsudvalget ventilere den tanke,
at samarbejde mellem børneforsorgs-
udvalget og politimesterembedet etab-
leres. Vi har jo, som det må være
offenligt bekendt, igangsat et parallelt
arbejde for at finde anbringelsessteder
for de kriminelle. Personligt tror jeg,
at der kan gøres en del denne vej.
Jeg er endvidere meget positivt ind-
stillet overfor samarbejde med bøme-
forsorgsudvalget. Vi har på embedet
en sagkyndig mand, som kan tilrette-
lægge tilsynsvirksomhed og instruk-
tion af plejeforældre. Børneforsorgs-
udvalgets medlemmer har til gengæld
et stort personkendskab. Hvilket sam-
arbejde kan der ikke blive ud af det!
Vi har i vort daglige arbejde også
nær kontakt med andre problemer,
som har med aftenens emne at gøre.
Vi har f. eks. spiritusproblemet på
nært hold. Jeg er dog bange for, ait
min part af tiden er ved at udløbe,
så jeg slutter her og håber blot at der
bliver lejlighed til at berøre dette og
andre lignende problemer under den
efterfølgende diskussion.
Jørgen Hertling.
Biernes
VIDUNDERSTOF
Bevar Deres ungdomsvitalitet, livs-
lyst og arbejdsevne. Tag hver mor-
gen det gennemprøvede, anerkendte
tyske Gelée Royale
API-VITIN m. ren POLLEN
Pipetteglas 21 kr. til 20 dages brug.
Drikke-ampuller 20 stk. 85 kr.
Ægte API-Pollen tabl.
For at give alle lejlighed til at prøve
Api-Pollen, er prisen sat så lavt som
9,10 kr. pr. 100 tabl. Generalagentur
Honning-Depotet, Nr. Søgade 39, K.
Forlang de tyske API-Pollen
MERMAN VIII
Opfylder 1960-konventionens krav.
Typegodkendt af Statens Skibstilsyn.
• Ingen syninger
• Ingen vandabsorbtion
• Holder bæreren skråtstille) bagover
i vandet
• Modstandsdygtig over for kulde og
varme
• Kan ikke rådne
• Meget stærk og holdbar, uanset op-
bevaringsmåde
• Stuver godt
• Kan ved større antal leveres med
præget rederimærke
• Vesten leveres med fløjte
MARITIME PLASTIC CO. A/S
BREDGADE 34 . KØBENHAVN K . BYEN 2572
imerusuerdlunilo
suna sujunertarigigå ersserserisava-
ra. nalungitdlumarpara taimailiorne-
rinåkut suliagssaK isumangnaerneKar-
sinåungitsoK isumaKarpungale taimai-
liornikut angussagssaKartoK angusi-
naussardlo tåuna piårnerpåmik pissa-
riaKandlumantoK.
børneforsorgsudvalgit tungånit a-
ngajorKårsiagssarsiorneK KanoK ilu-
ngersuneKartiginersoK ilisimavdluå-
ngilara, isumaKarpungale sule angner-
tunerussumik norKaissariaKartoK.
børneforsorgsudvalgip ilaussortai-
nik tusarnårtoKarsoralugo erKarsauti-
gissarsimassara tåssa børneforsorgs-
endle danske specialos*
Forlan« HOMG i butikken
s sul å/t silarssuarme
tusåmassak
21