Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Blaðsíða 25
neriutigineKarpoK mardluk kisimik napauteKarnigssåt syfilisip nåpautaunera: pendngnigssamik isumagingnigtutitat Nungme umiarssualivxt arnåinik 40-nik misigssuinermik kingorna isumavdlualersut umiarssualivingme maligtarissagssat sukanganerulersineitara- luartut syfilisertoKarKilernigssa sule ånilanganauteKartoK -fa kalåtdlit atugarigsårnerulerpata aitsåt syfilis ånilangatitsiung- nåisaoK Nungme periKingnigssamik isuma- gingnigtutitat uvdlune måkunane isu- mavdluarnerulålersut malungnarpoK, Nungme syfiliserfut ardlaKångitsui- naunigssait neriunarsiartuinarmat. nå- pautipalåvdle såkortunerup ajutortit- serujugssuarsmaunera eraarsautiga- lugo soruname sule mianerssordluar- KigsårtariaKarpoK. syfilisertoKarnera tutsiungmatdle misigssuissoK, nakor- saunerup ikiortå Jørgen Bøggild, tug- dlussutigissaminik Københavnimit na- lunaerasuautisisimavoK syfilisernig- ssamik ilimagineKartut ilåta aua mi- sigssugagssångordlugo nagsiuneKarsi- massoK syfilisip umassuarainik nav- ssårfigineKångitsoK. misigssugagssa- mik auersisimassoK tåssa amat tyski- mik umiartortumik syfilisertumik ok- toberime ilaKarsimassut pingasussut i- låt. nalunaerasuaut tiguneKarniariar- mat arnaK perxigsutut nalunaerutigi- neKarpoK. tamatumunga penatigitit- dlugo Jørgen Bøggildip nalunaemtigå arnap tåussuma ilagisimassai Kitåne tamane tamånltut misigssomérutisa- ssut. måna misigssorneKartut tåssa ar- nat syfilisertumik ilaKarsimassut mar- dluk tåukulo tamatuma kingorna ilagisimassait. arnat tunitdlagtisimassut mardluk nåpauteKarsorineKaramik decemberip Keracata migssånile nåparsimavingmut unigtineKarsimåput, auisalo kingorna misigssorneKarnerisigut påsineKarpoK tyskimit umiartortumit tunitdlangne- Karsimassut. tamatuma kingorna arnat ilagisimassait — nalunaerutigineKartut — tamarmik misigssorneKarput, tunit- dlagtisimanersutdle sule erssencigsu- mik oKautigineKarsfnaunatik. iunildlaglisimassuf sianigineKangitsut påsineKarsinaupuf — soruname neriutigårput syfilis Nungmut pissuneKartoK ilumut sia- ruåukiartorungnaersisimåsagigput, tu- nitdlagtisimassutdlo tamaisa ilisima- givut. sulile ilimanardluarsinauvoK arnat tunitdlagtisimassut åipåta ila- gisimassånik, syfilisertumutdlunit ar- nerisimassumik ilaKarsimassunik tu- sarsimångisavtinik tunitdlagtisima- ssumik påsingneriatårnigssarput, Jør- gen Bøggild A/G-mut OKarpoK. — arnat mardluk tyskimik umiar- tortumik syfilisertumik ilaKarsimassut tunitdlagtingmata pingajuat angumik tåussuminga ilaKarsimassortaoK ilu- mut tunitdlagtingitsorsmauva? taima PissoKartarnera KaKutigortorujugssu- va? — taima oKarneK saperpunga. syfilis tunitdlautingitsordluarsinauvoK, syfi- lisertumigdle ilaKarnikut tunitdlagti- nigssa« ima KularnångitsigaoK iluag- itsivdlune tunitdlagtingitsornigssaK .eriutigalugo napautilingmik ilaKar- cariaKarane. neriugdlualernermik nalunaerute- Karnerup sujorna pemingnigssamik i- sumagingnigtutitat angnertorujugssu- armik påsiniaisimåput, påsiniaineK autdlarnerdlune Kalåtdlit-nunåne sy- filisertoKartoK decembere autdlartisi- malersoK påsineKarmat nakorsatdlo tamarmik piarérsimatineKalenmata. gonorrhoersuf sianigineKangitsut Kulingiluat! navianartoKarnera piåritsornerinå- kut Nungme perKingnigssamik isuma- gingnigtut påsisimavåt. tyskes umiar- tortoK ukiarme oktoberip nålernerane NungmitOK fcilisåumit sulivfingminit tyskit umiarssuanut nåparsimaving- mut „Poseidon“imut nungneKarsima- vok TySklandimutdlo kitdlenmut i- ngerdlåneKarsimavdlune. tyskit umi- arssuåne .nålagaussup novemberime tamåna OKalugtuarisimavå, taisimav- dlugo umiartortoK syfiliserunartoK. tauva Nungme OKartugssaussut Tysk- landimut kitdlermut aperucuteKarsi- maput akineKardlutigdlo umiartortoK syfilisertoK. erninaK Nungme angnertorujugssu- armik misigssuilerpugut, Jørgen Bøg- gild OKalugtuarpoK. umiartortup ar- nat ilagisimassame mardluk arKe er- Kaimasimavai, arnatdle mardluk åssi- gingnik ateKarmata ilagisimassai pi- ngasussut påsineKarsimavoK. arnat mardluk ilumut syfilisimik tunit- dlangneKarsimassut påsivarput, pi- ngajuatale aua misigssugagssaK ava- lagtitarput sapåtip akunerane kingug- dlerme tusarparput syfilisip umassua- råini'k akoKångitsoK. arnat tunitdlag- tisimassut ilagisimassait, tunitdlagtisi- masinaussutdlo ilagisimassait misig- ssorneKarput. neriutigårput tunitdlag- tisimasinaussut arKe tamaisa tusarsi- måsagivut, arnatdle nangmingneK navsuiautait ikingutaisalo nalunaeru- tigisinaussait taimågdlåt najorKutarå- vut. „umiarssualivit arnåinik" taineKar- tartut katitdlugit 40 misigssorneKar- put, Kujanartumigdlo syfilisertut mar- dluinait nanivavut påsivdlugule av- diat Kulingiluat gonorrhoertut — nå- pauteKarnerat sujumut ilisimarérna- go! arnat 40 tamarmik angusercrKU- ssaujungnaerput, ersseruigsumigdle i- Iisimavarput ilaisa araanigdlit iner- terKut uniorKutisimagåt. tamatumuna ajoraluartumik takutineKarpoK navia- det grønlandske samfund. Man kan spore en vis lettelse hos sundhedsmyndighederne i Godthåb i denne tid. Muligheden for at kunne begrænse syfilis-affæren til enkelte tilfælde i Godthåb stiger næsten dag for dag. Men naturligvis er der stadig grund til den største agtpågivenhed i denne alvorlige sag. I sidste uge mod- tog assisterende landslæge Jørgen Bøggild, der har arbejdet med syfilis- affæren siden dens start, et glædeligt telegram fra København. Det var svar på en nedsendt boldprøve, og tele- grammet fortalte, at blodprøven ikke havde syfilis-smitte. Blodprøven stam- mede fra en af de tre piger, som har haft forbindelse med den smittefarlige tyske sømand i oktober, og pigen blev straks meldt rask. Samtidig kunne Jørgen Bøggild afblæse undersøgelser af pigens kontakter langs vestkysten, og man koncentrerer sig derfor nu om de to andre unge piger og deres for- bindelser. De to smittede piger har været ind- lagt siden i midten af december, da de blev fundet mistænkelige, og blod- prøven viste senere, at de var blevet smittede af den tyske sømand. Piger- nes kontakter — så vidt de er kendt oplyst — er alle undersøgt men ingen har endnu frembudt sikre tegn på kønssygdommen. NYE KAN DUKKE OP — Vi håber naturligvis, at der vir- kelig er mulighed for at begrænse den indførte syfilis til Godthåb og at vi har den under kontrol nu. På nu- værende tidspunkt kan vi dog- ikke udelukke, at der pludselig dukker en person op, som vi f. eks. ikke har fået oplysning om har været i forbindelse med en af de smittede piger eller de- res forbindelser, siger Jørgen Bøggild til A/G. — Er der tale om et fænomen, at den tredie pige, som også har haft kønslig omgang med den smittefarlige tyske sømand, ikke er blevet smittet med syfilis, mens de to andre blev det? — Det vil jeg ikke sige. Syfilis behøver ikke at smitte, men chancen for at få den overført ved et samleje er så stor, at man aldrig bør løbe ri- sikoen. Forud for meddelelsen om det sti- gende håb er gået et vældigt efter- nartoK taima imåinåungitsigissoK ar- nanit KanoK susupagineKartigissoK. umiarssulf fnugtai perKingnermuf agdlagarfaicésépuf — — påsineKarpat måna taimågdlåt „ ånilårtitserujugssuartoKartoK", tauva tamåna ipeiKingnigssamik isumaging- nigtutitanit iliniarfigineKarpa, åmalo taimak navianartigissumik pissoKar- Kinginigsså anguniardlugo iliuseKar.to- Karsinauva? — måna syfilisertoKarnerata kingu- nerisa ilagåt umiarssualivingne malig- tarissagssap sukanganerulersineKar- nera, Jørgen Bøggild OKarpoK, ilångut- dlugule tailara taimailiornikut ersser- Kigsumik OKarsinaultngitsugut tåssa syfilis Kalåtdlit-nunanut erKuneKar- KingnavérpoK. — kilisautit uvdlut tamåkiangajag- dlugit nunalitartitdlugit kinguågssiu- timikut tunitdlangnartunik nåpautig- dlit Kalåtdlit-nunåne tunidlåungitsor- nigssåt akornuseruminaitsorujugssu- vok. umiarssualivingme maligtarissag- ssat sukanganerulernerisigut såkorto- rujugssuarmik piumassarineKalisaoK umiarssuit nunalitut inugtaisa perKi- ssutsimingnut agdlagartaKarnigssåt i- nugtaussutdlo nåpauteKånginerisa ag- dlagartatigut takuneKarsinaunigsså. umiarssuit Kalåtdlit-nunånut perKår- nerine inugtaisa nakorsamit misig- forskningsarbejde fra sundhedsmyn- dighedernes side, siden man i begyn- delsen af december kunne fastslå, at syfilis var indført i Grønland og alt blev sat i alarmberedskab. 9 UOPDAGEDE GONORRE- TILFÆLDE! Det var, hvad man må kalde for en tilfældighed, at sundhedsmyndighe- derne i Godthåb blev opmærksom på faren. En tysk sømand, der var i Godt- håb i slutningen af oktober sidste år, blev fra sin trawler overført til det tyske hospitalsskib „Poseidon“ og ført til Vesttyskland. I november fortalte en tysk skipper om dette — og at man troede, der var tale om syfilis. Så satte myndighederne i Godthåb sig i forbindelse med Vesttyskland og fik derefter bekræftet, at sømanden hav- de syfilis. — Vi satte straks den store under- søgelse igang i Godthåb, fortæller Jør- gen Bøggild. Sømanden kunne huske to pigenavne, han havde haft kontakt med, men der viste sig at være tre, da to af pigerne havde samme for- navn. To af pigerne kunne vi senere fastslå var blevet smittet med syfilis, mens den tredie blodprøve, som vi fik i sidste uge, var negativ. De smittede pigers kontakter i andet og følgende led er blevet undersøgt, og vi håber at have fået dem alle, men vi har kun kunnet støtte os til pigernes egen for- klaring samt det, deres veninder kun- ne oplyse. Ialt 40 af de såkaldte „havnepiger" har været til undersøgelse, og mens vi altså heldigvis kun fandt to til- fælde af syfilis, viste det sig, at andre ni piger havde gonorrhoe — uden at vi kendte tilfældene i forvejen! Desuden fik alle 40 piger samlejeforbud, men vi ved med sikkerhed, at II af dem har overtrådt forbudet. Det tyder jo ikke på, pigerne tager sagen alt for alvorligt, desværre. ATTESTERNE SKAL VÆRE I ORDEN — Hvis det nu viser sig, at man „slipper med forskrækkelsen" i denne omgang, har sundhedsmyndighederne så draget visse erfaringer, så man evt. kan forebygge gentagelser af den- ne farlige situation? — En følge af de nuværende syfilis- tilfælde er, at havneregulativet er Godt nyt om syfUis^affæren: Håb om at kunne smitten til kun to Lettelse hos sundhedsmyndighederne efter undersøgelse af 40 havne- piger i byen — Havneregulativet skærpet, men det giver ingen sikker- hed for gentagelser — Eneste effektive er en højnelse rent socialt af ssorneKantarnigssåinik piuxnassaKar- n©K Kalåtdlit-nunåninangajak atorti- neKarmat taimatut piumassaKarneK umiarssuit nålagaisa nunane avdla- miut amerdlanerpait Kalåtdlit-nunå- nut perKårångamik aitsåt tusartarpåt. maligtarissagssat maligdlugit misig- ssuineKaraluartitdlugulunit nåpauti- nut ilisamautaussunik nakorsaK ma- lugssångitsordluarsinauvoK, népåu- mutdlo ilisarnautaussut aitsåt takune- Karsinaulertardlutik umiarssuaK aut- dlarérångat. taima pissoKartitdlugo u- miarssup umiarssualivingnik avdlanik avKusårinerane tunitdlaissarneK piler- tarpoK. pissutsit måna atortussut .na- jorKutaralugit sordlo kinguågssiutiti- gut nåpautit påsisinauvavut. pisinau- titaunerput maligdlugo iliortåsaugut, navianartorsiunginigssardle Kulåkér- neK ajornaKaoK. umiarssualivingme maligtarissagssat atortiniarnere soru- name ajornaKutilerujugssuput, ajor- nartorsiutitdle unigfigmariariaKara- tik. — umiarssualiviup avsserneKarsi- naunera erKaineKartartut ilagåt.. — Kalåtdlit-nunåne perKingnigssa- mik isumagingnigtutitat Kutdlersait umiarssualivingmik igdloKarfingmig- dlunit tiikericussiungnaersmåuput. Nungmile taimailiornigssaK ajornau- ssåsagunarpoK iluamik malingneKar- sinaugunånginame. åma umiarssuar- miut nunamut niunigssåinut inerter- sinauvavut, arnatdle umiarssuarnut ikårnigssånut inertericut ilumut ator- tiniåsavdlugo ajornakusortuvoK, Jør- gen Bøggild OKarpoK. — kinguågssiutitigutdle nåpautit er- KuneKånginigssåt sujunertaralugo Ka- noK iliortariaKarsoraiuk? — isumanarpunga inuit atugarig- sårnerånut tamåna tungåssuteKartoK. arnat 40 „umiarssualiviup arnai" Nup inuisa amerdlåssusinut nalewciutdlugit amerdlaKaut, tamatumunga pissutauv- dlune pigssardliorneK, igdlulungneK begrænse tilfælde blevet skærpet, siger Jørgen Bøggild, men lad mig sige med det samme, at det ikke giver nogen sikkerhed for, at syfilis ikke indføres igen. Med trawleranløb så at sige hver dag er det uhyre vanskeligt at for- hindre smittespredere i at indføre en kønssygdom i Grønland. Skærpelsen af havneregulativet vil sige, at man nu meget strengt vil håndhæve, at sundhedsattesterne er i orden på et skib, der anløber havnen. Kravet om lægeundersøgelse af besætningen ved anløb af første grønlandske havn er ret enestående for Grønland, hvilket bevirker, at de færreste udenlandske skibsførere kender noget til kravet, før de ankommer. Selvom denne un- dersøgelse gennemføres, kan det tæn- kes, at en læge ikke kan se nogen sygdomspræg ved første undersøgelse og at symptomerne først viser sig, når et skib har forladt havnen, og så er spillet gående ved senere anløb. Som forholdene er nu, har vi chancen for at opdage f. eks. en kønssygdom, og den vil vi benytte os af, men det giver ingen sikkerhed. Det medfører naturligvis store ulemper at hånd- hæve et sådant havneregulativ, men det må man tage med. — Der har været talt om at spærre havnen af..? — Oversundhedskommissionen i Grønland har myndighed til at spærre et havneområde eller f. eks. en hel by af, men vi har indset, at det næppe kan gøres særligt effektivt i Godthåb. aningaussarsiakinerdlo. neriutigissa- rianarparput pissutsit ukiut tugdlit Kulit ingerdlaneråne avdlångorumår- tut; pissutsit avdlångortinagit pitså- mgoriartoKarnigsså ilimagingilara. ne- riutiginiartigo Kalåtdlit-nunåne ima atugarigsårneK agtigilerumårtoK arnat inusugtut nuname inugtut inorusuli- savdlutik, ikigtuinaitdlo umiarssuar- nut ussernartorsiortalisavdlutik. Dr. J. Bøggild På samme måde kan vi forbyde be- sætningen at gå i land, men vi kan ikke forbyde — eller rettere sagt vir- kelig effektivt håndhæve et forbud mod — at pigerne går om bord i ski- bene, siger Jørgen Bøggild. — Hvad mener De ellers, der kan gøres for at forebygge sådanne situa- tioner med indførelsen af kønssyg- domme? — Jeg kan ikke se andet, end det er et socialt spørgsmål. 40 piger fra denne aldergruppe er et forholdsvis stort antal for en by som Godthåb. Det hænger sammen med sociale for- hold, boligmæssigt og indtægtsmæs- sigt. Vi må se hen til, at disse for- hold vil ændres i de kommende halve snes år. Før det er sket tror jeg ikke, der kan ventes en afgjort bedring. Forhåbentlig når vi så langt rent socialt i Grønland, at det foretrækkes af de unge piger at leve en normal tilværelse i land, og at kun et fåtal vil føle sig fristet af at gå om bord i skibene i havnen. ano. Jernstærk brun og sort box herresko med sklndfoer og ARMY såler. Fra 40—47 .. oc Alle nr. 4 J,oS 90 dages garanti Danmarks bedsfe sko fil prisen Provinsordrer pr. efterkrav med returret. SMALLEGADE 12—14 - KBH. F. angutinut skut box-it Kernertut kajortutdlo ningusorujugssuit amernik ilupaKutigdlit såkututdlo kamigpaisa alugissartagåinik alugdlit. Danmarkime skut pitsaunerssait akimingnut nalerKiitut Vor tids bedste naturlige sundhedsdrik... •Ribéna IUNDHIOSDRIKKIM NATUmiCT C.VITAMW ""»li »f (monoen u“‘ VITAMIN C 25

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.