Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Page 1

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Page 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiul 104-at sisamångorneK 30. januar 1964 Nr. 3 fabrikit ukioK tamåt tunitsivigssat kisimik sananeKartariaKarput angnertorssuarmik aulisarnigssamut Kitåne tungavigssaKar- poK. Kalåtdlit-nunane aulisarnerup agdliartornigssanut avatå- ne aulisarneK pitsaunerpåmik isumangnåinerpåmigdlo såriar- figssauvoK. ikånerssuarne aulisarnerup fabrikit ukiou kaujat- dlagdlugo åssigiåmik suliagssaKartisinauvait, civilingeniør Einar Munch Ellingsen, Nungme fabrikip sujulerssuissua Byg aldrig baseret på — Det største problem, fabrikken i Godthåb har at slås med, er, at det i øjeblikket er vanskeligt at frem- skaffe torsk. Fabrikken er bygget med torskeproduktionen for øje. Nu ind- handles der næsten udelukkende hel- lefisk, ca. 12 tons om dagen, men torsk i ganske ubetydelige mængder. Havde vi ikke Godthåbsfjorden med dens rejer og hellefisk så havde vi stået fuldstændig hjælpeløse. Sommersæsonen i Grønland varer Klar besked om det nye råd for Grønland Ny artikelserie indledes i dag i A/G af formanden for G-60, førstedirektør Ebbe Groes. Formanden for G-60, førstedirektør Ebbe Groes, indleder i dag en artikel- serie om G-60’s forslag om op- rettelsen af Grønlandsråd og planerne om overførsel af fire milliarder kr. til Grønland i ti-året 1966— 75. De fem stør- ste politiske partier i Dan- mark har til- sluttet sig for- slagene, hvilket skulle være ensbety- dende med, at de vil blive vedtaget af folketinget. visitatsprovstertåK palase Otto Sandgreen, ManitsoK, mana atorfinigitineKaripoK Kujatåne visitatsprovstitut, visitatsprovst Elias Lauf utoriKalinine pivdlugo tunuar- tugssångortoK kingorårdlugo. Sand- ■greenip atorfinigtiitaunera aitsåt au- ssamit atulisaoK, tamatuma tungånut Elias Lauf atagatdlasavdlune. industrier sæsondrift fire måneder. I denne tid kan man med fordel fiske med små både, men når sæsonen er slut, er det også forbi med dette fiskeri. Der er ganske vist rigeligt med fisk ude på Fyllas Banke ca. 2 timers sejllads fra Godthåb, men de fartøjer, som fiskerne her, er for små til at trodse vejret på det åbne hav i vintermånederne. Derfor er de henvist til at fiske indenskærs, mens fremmede fiskere fanger torsk i store mængder på bankerne. Skal man bygge på dette grundlag, vil man få typisk sæsondrift med alle de uheldige virkninger, en sådan virk- somhed har for et samfund. Man må derfor lægge stor vægt på kontinuite- ten i tilførslen og altid have dette for landsråde måna ingmikut itumik a- tautsimikiarKuneKarpoK, martsip åi- påne autdlarnertugssamik. tamatumu- nga pissutauvoK nunavtinut ministere ilimasårisimangmat grønlandsrådena- lernigssamik inatsisigssatut sujuner- sut folketingime sarKumiukumavdlu- go, folketingip grønlandsudvalgiata taimaitineKarnigssånik sujunersut pe- katigalugo. Danmarkime partit isumaKatigigsi- måput, inatsisigssanik nutånik suju- nersutit tamarmik martsip 15-iat su- jorKutdlugo folketingime sarKumiune- Kåsassut, folketingime feriartoicaler- sinago suliarineKarérsimåsagunik. nautsorssutigineKarpoK G-60-ip su- juligtaissua, førstedirektør Ebbe Groes, NungmukåsassoK landsrådip ingmikut itumik atautsiminerånut a- tatitdlugo, sujorna martsime månl- nerme kingorna G-60-ime sulisima- nermik nalunaeruteicariartordlune. åmåtaordle suliagssat åssigingitsut uvdlormut onaluserissagssanut ila- Einar Munch Ellingsen øje, når man planlægger det frem- tidige grønlandske fiskeri. Dette siger lederen af fabrikken i Godthåb, civilingeniør Einar Munch Ellingsen, der samtidig understreger, at dette ikke er fabrikkens officielle (Fortsættes side 3) nguniarneKarput åma augtitagssat pivdlugit inatsisigssatut sujunersut. landsrådip sujuligtaissua isumaKar- poK, aussaro landsrådip pissusigssa- misut atautsimtnigsså tamatumunåkut sivikitdlisarneKarsinaujumårtoK. ssugssanik tingmissartortitseKatigit Grønlands- fly uanigtukut Københavnime ataut- siminermingne isumaKatigigdlutik a- kuerssiput helikopterinik pingasunik pigssarsissoKåsassoK nunavtine ting- missartortitsinerme atugagssanik. su- le aulajangerneKångilau tingmissar- tut sut atorneuasanersut, ouautigine- uarpordle helikopterit pigssarsiarine- Kartugssat angisujusassut 25—35-nik ilaussoKarsinaussut, isorartukutdlo sukaualutik ingerdlasinaussut. neriu- tigineKarpoK ukiou migssiliordlugo Kångiugpat helikopterertågssat atule- rumårtut. OKarpoK — månåkut Nungme fabrikime a- jornartorsiutiginerussarput tåssa så- rugdlingnik nåmagtunik pigssarsisi- nåunginavta. fabrik nautsorssussau- vok sårugdlingnik niorKutigssiornig- ssamut, månåkutdle Kaleralinangajait tunissåuput, uvdlormut 12 tons migss., sårugdlitdle ikigtuminérarssuit. Nuk kangerdloKångitsugpat rejelingmik Kaleralilingmigdlo Kanon iliorsimåsa- galuarnerpugut. Kalåtdlit-nunane aussaussarpoK Kåumatit sisamat. tamatuma nalåne angatdlatit mikissut ajungitsumik au- lisautigineKarsinåuput, ukiarångatdle ■angatdlatit mikissut aulisautigineir a- jornarsissarput. aulisagarpagssuga- luarput ikénerssuarme Nungmit aku- ■nerit mardluk migssiliordlugit ornig- tarissame, månåkutdle aulisartut a- ngatdlatait mikivatdlårput ukiunera- ■ne avatåne aulisautåusavdlutik, tai- maingmatdlo kangerdlungne sineri- .ssavdlo Kanigtuane aulisartariaKardlu- tik, måssa avatåne ta'kornartat auli- sartue sårugdlingnik nuånissårtor- ssuit. aussaunerinane iluamérsumik auli- sarsinauneu tungavigalugo fabriki- månamut sinerissame tingmissartor- titsines ajungivigsumik isumagine- KarsimavoK canadamiunit peKatiging- nit EPA-mit, catalinat otteritdlo ator- dlugit. canadamiunigdle isumaKatigi- ssutaussoK 1965-ime upernåkut ato- rungnåisaoK, neriutigineKarpordlo taimanikugssamut Grønlandsflyp si- nerissame tingmissartortitsineK tamåt tigusinaujumårå, danskiniik inugta- Kardlune. Grønlandsfly tingmissartu- mik sisamanik sarpilingmik pisisima- vok, tåuna januarimit atorneKarsi- mavdlune danskinik inugtaKardlune, (nangisaoK Kup. 3) liortoKåsagpat, tamåna inouatigingnut iluångitsumik nagsatanartugssauvoK. taimaingmat Kalåtdlit-nunane suju- nigssame aulisarnigssau pilerssåru- siusagåine ukiup Kanos ilineratigut- dlunit åssigiåkånersumik aulisagka- nik tulåussuisinaunigssau angisumik pingartitariaKarpoK. taimatut OKartoK tåssa Nungme fa- brikime sujulerssuissoK, civilingeniør Einar Munch Ellingsen. peiratigalugo ersserKigsarpå OKauserissane fabrikip aulisarnikut ingerdlatsineranik tunga- veKångitsut, nangminérdlunile pissut- sinik isumaKarfigingningnerminik ta- kutitsissdssut. civilingeniør Munch Ellingsen Frankrigime iliniarsima- (nangisaoK) Kup. 13) Grønlandsråde pivdlugo navsuiautit erssernigsut G-60-ime sujuligtaissup, første- direktør Ebbe Groes agdlauti- gissai ardlauartut uvdlume A/G-ime autdlartiput. 60-ime sujuligtaissup Ebbe Groesip agdlautigissane måna autdlartipai, navsuiautaussut G-60-ip sujunersu- tigisséinik, tåssa Grønlandsrådeicaler- nigssamik åma ukiune Kuline 1966- imit 1975-imut 4 milliarder kr. nunav- tine piorsainerme atortineKarnigsså- nik. Danmarkime politikikut partit ang- nerpåt tatdlimat sujunersutinut a- kuersserérput, taimaingmatdlo ilima- nardlune sujunersutit folketingime akuerineKarnigssåt. Ebbe Groesip agdlautigisså sujug- dleK Grønlandsrådip pilerslneKarnig- ssånik navsuiauteKartoK, måna ilångii- parput Kup. 5-ime. Ny visitatsprovst Pastor Otto Sandgreen, Sukker- toppen, er nu udnævnt til visitats- provst for Sydgrønland. Han efter- følger visitatsprovst Ellias Lauf, der falder for aldersgrænsen. Sandgreens udnævnelse får først virkning til sommer. Indtil da fortsætter Elias Lauf i stillingen. Helikopter trafik begynder i Grønland fra næste år Grønlandsfly har nu besluttet sig for helikopterfrafik. Der skal bygges landingspladser i Godthåb og nogle byer allerede i år, så de kan være klar, når maskinerne kommer i 1965. Naturgrundlaget for storstilet fiskeri er fil stede i Vestgrønland. Sø- gående fiskeri vil give de bedste og sikreste muligheder for ekspan- sion i det grønlandske fiskeri. Fiskeriet på bankerne vil give jævn tilgang af fisk til fabrikkerne året rundt, udtaler lederen af Godthåb-fabrikken, civilingeniør Einar Munch Ellingsen. Ebbe Groes landsråde ingmikut itumik atautsimikiarnuneKartoK grønlandsrådeKalernigssamik inatsisigssatut sujunersut OKafdlisigineKå- saoK folketingime saricumiuneKarfinago. helikopterit nunavtine atulisassut åipågumit Grønlandsfly mana aulajangerpoK helikopterinik pigssarsinig- ssamik. ukioK måna Nungme igdloKarfitdlo ilåine nunxtarfi- liortoKåsaoK, tingmissartut 1965-ime tikinigssanut piarersima- Aktieselskabet Grønlandsfly har på et møde i København fornylig ens- stemmigt besluttet at gå ind for, at man anskaffer sig tre helikoptere, som skal sørge for den interne flyvning i Grønland. Det er nu ikke afgjort, hvil- ken type, der skal anvendes, men der bliver tale om store helikoptere, som kan tage 25—35 passagerer over store strækninger med stor fart. Man hå- ber, at de nye helikoptere kan sættes ind i den interne flyvning om et års tid. Hidtil har kystflyvningen været va- retaget af det canadiske selskab, EPA på en udmærket måde med flytyperne Catalina og Otter. Kontrakten med canadierne udløber imidlertid i for- året 1965, og til den tid håber man, at (Fortsættes side 3) Landsrådet skal til ekstraordinært møde 2. marts Man skal drøfte lovforslaget om oprettelse af et grønlandsråd, inden det bliver forelagt folketinget. Landsrådet er nu indkaldt til et ekstraordinært møde, som begynder den 2. marts. Årsagen hertil er, at mi- nisteren for Grønland har bebudet fo- relæggelse i folketinget af et lovfor- slag om oprettelse af et grønlandsråd, samtidig med nedlæggelse af folke- tingets Grønlandsudvalg. Det var en aftale mellem partierne 1 Danmark, at alle nye lovforslag skal forelægges folketinget inden 15. marts, for at man kan nå at behandle dem færdigt inden folketinget tager på sommerferie. Man regner med, at formanden for G-60, førstedirektør Ebbe Groes, kom- mer til Godthåb i forbindelse med det ekstraordinære landsrådsmøde for at aflægge beretning om G-60’ arbejde i det år, der er forløbet, siden han be- søgte Grønland i marts 1963. løvrigt vil man forsøge at stille for- skellige sager på dagsordenen, bl. a. minelovsforslaget. Landsrådets for- mand mener, at man på den måde kan forkorte det ordinære møde til sommer. En af de maskiner, som valget af helikopterne muligvis helikopterit ilåt torKarneKartugssatut ilimanarstnaussoK. falder på.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.