Atuagagdliutit - 22.10.1964, Side 2

atuartartut
agdlagait
KinersineK pingårutilik?
landsråde nutåK
folketingimut KinersineK mana Kå-
ngiupoK. ilaussortagssavtfnik nutånik
mardlungnik KinersineK tamånalo su-
jorKUtdlugo KinigauniuneK soKutigi-
naKaoK. Kinersivingme kujatdlerme
Inuit-partiånit Kinigagssångortitau-
ssok Nikolaj Rosingimut akerdliussu-
tuauvdlune, uivssuminartumik amer-
dlasunit taineKarpoK, politikikut
mardlugsuit tungavigalugit, tåukuni-
nga pingårnerutitdlugo sume inungor-
simaneK. KularissariaKångilaK Ulrik
Rosing kikut taisimagåt, tåssa inu-
sugtut, inusugtutdlo amerdliartoKing-
mata Kinersisinaulersugssat, takor-
dlorneKarsinauvoK Kinersinerme tug-
dlerme uivssuminartumik pissoKarsi-
naussoK.
Kinersivingme avangnardlerme
Knud Hertling ajugaorujugssuarpoK,
KinerKusårnermine igdluinarsiungit-
sumik tungaveicardlune, angnertune-
russutigut G-60 Ulrik Rosingitutdle
angnertutigissumik akerdliuvfigalugo.
Knud Hertlingile OKarpoK G-60-ip a-
ngussai Kånglnagagssåungitsut saner-
KuninarneKarsinåungitsutdlo — OKar-
pordlo nutåmik sulinialisagåine tamå-
na uvgunåinåkut pisinåungitsoK.
suliniarneK — tamåname sumit piu-
mårneruja? påsisinauvdluarparput
Knud Hertlingip erninaK G-60 folke-
tingime asigssorniångingmago, nutå-
migdle sarKumiussaKartariaKarnerar-
mago. Knud HertlingivtaoK folketingi-
me sanerKutinarsinåungilå landsrådip
mardloriardlune sume inungorsima-
neK akuerisimangmago. tamatumane
landsråde torKåmavigissariaKarpa,
taimailiorsinaunerpordle? KanoK iliv-
dlune landsråde tapersersuissigisinau-
vå tåuna G-60-imut akuerssårnermi-
nit KilerssorneKarsimangmat sulilo
angnerussumik Grønlandsråde tai-
mailiumårdlune?
tamatumane sagdliutineKartugssaK
taimaingmat tåssaulerpoK landsråde.
månékut landsrådip taima ikame nué-
nårutigissariaKarpå avdlane naKisi-
maneKångitsumik pisinautitauneK nå-
pertordlugo maligtarissagssaKånging-
mat, pissariaKalerfiatigut ikerinåkut
landsrådimut KinersissoKarsinautitau-
neranik.
ingassåussinerusångilaK OKésagåine
uvdlumikut landsråde politikimut tii-
ngassutigut inungnit tatigineKångit-
sok, inuitdlo amerdlanerujartuinartut
påsiartormåssuk Kalåtdlit-nunanisaoK
landsrådime aulajanginerit uvdlui-
narne inunermut suniuteKaleriartui-
nartut.
avangnåmiut erKarsartarnerat tu-
ngavigisagåine Avangnå G-60-imit
puigugausimavoK taimatutdlo ama
landsrådimit tåssa igdloKarnermut
inutigssarsiornermutdlo tungassut er-
Karsautigisagåine. landsrådip grøn-
landsrådimut ilaussortagssanik Kiner-
sinerane kingumut takuvarput KanoK
Avangnå susupagineKartoK: tåssa
Avangnå landsrådimut ilaussortamik
grønlandsrådime sivnissoKångilaK.
taimåikaluartordle Knud Hertling
sivnissorårput, periarfigisinaussaile
kigdleKartugssåuput, tåssa ilaussorta-
tut kiserdliortutut itugssaungmat av-
dlatdle nautsorssutigissagssaralugit
G-60-ip landsrådivdlo politikikut
ingerdlatsinerat.
folketingimut avKut landsrådikor-
dlune ingerdlavoK, pissusigssamisugi-
nåsagaluarpordlo uvdlumikut pissut-
sit erKarsautigalugit, landsrådimut
KinersissoKartugpat. tamatumuna pi-
ssutsit ersserKigsumik påsinarsisaga-
luarput. ilaussortat atåinartut nukig-
torsarneKåsagaluarput isumanik nu-
tånik sulissuteKarKingnigssamut. er-
Karsautit tamåko OKatdlitarnerne na-
luneKångitdlat angnertunerussumig-
dle periarfigssaKaratik månåkut
landsrådiussut atatitdlugit.
Anders Hove, Ausiait.
Kalåtdlit-nunane inatsissartunut i-
laussortagssanik Kinersinerup inerne-
ranut nunavdlo ilåne politikimut so-
KutigissaKångissutsimik erssersitsiner-
mut ugpernarsautitut Atuagagdliutit/
Grønlandsposten KinersineK pivdlugo
ingmaralånguardlunit OKauseKångi-
laK. taimågdlåt inatsissartunut ilau-
ssortagssatut KinerneKartut kikussusé
erssersineKarput avisiliortut takor-
nartat mardluk OKaloKatigingningne-
risa ilångunerisigut.
inatsissartunut ilaussortångortutaoK
Kinersinerup pingåruteKarnera entar-
tungilåt taimågdlåt nangmingneK i-
luagtitsinertik Kujaniutigalugo.
Kalåtdlit-nunånile inatsissartunut
ilaussortagssanik KinersineK Kulåne
agdlautigineKartutut soKutiginautikit-
sigingilaK.
Kinersinerme erssiutit pingårnerssa-
ringilåt Nikolaj Rosingip, angussaKar-
nigssamik norKåissuteKaraluardlune
savssarterninångitsup Kujatåne aju-
gaunera Knud Hertlingivdlo, måna pi-
ssunik iluaKuteKarniartup Avangnå-
ne ajugaunera; ajugaussut tamarmik
Inuit-partimut, „någgårtunut" ilatsi-
nångeKissunutdle, ajugåuput. Kinersi-
neruvdle erssiutaisa pingårnerssaråt
Kalåtdlit-nunane Kinersisinaussut ag-
faisa sivnerisa taiseKatåunginerat.
Kinersinerme taimak pissoKarsima-
nerata navsuiarniaraluarnerane ku-
kunigssaK pingitsorniåsavdlugo ajor-
nakusorpoK, tugpatdlersautigssåusaor-
dle pisimassup inatsissartunik ilau-
ssortagssanik Kinersinigssap tugdliup
tungånut issigingitsussårneKardluinar-
nigsså sianitsorpatdlangnerusangmat.
Kinersinerup inernerata isumavta
erssersiniåsavdlugo ajornakusorsinau-
vok, Kalåtdlit-nunånile Kinersivit
mardluk Kinersissartuisa Kinersinerup
inernerata navsuiarneKarnigsså ajor-
nånginerulersipåt: amerdlanerpåt Ki-
nerseKatåungitdlat, amerdlanerpåt
erssersipåt danskit Kinersissartut siv-
nerisa 1953-imit kigsautigissåt akuer-
ssångikigtik — taimanikut kigsautigi-
issertortukut KinersineK
Nungme aviséncame „SermitsiaK"-
me ukioK måna oktoberip 9-åne sar-
Kumersume administrationime juristit
ilåta akissuteKarfigå Kalåtdlit-nunå-
ne Kinersissarnerme aulajangersagkat
ilåt aperKutigineKarsimassoK. ilångut-
dlugulo agdlagpoK Kinersissarnerme
inatsisine aulajangersagkat ilait pi-
lersitariaKarsimassut Kinersissarnerup
issertortunera ajornakusulersineKar-
Kunago, tamånalugoK inuit Kinigåinik
nålagkersuissoKarnerme tungavit pi-
ngårnerpåt ilagåt.
soKutigmardlunilo isumagssarsinar-
dluarpoK.
kisiåne Kalåtdlit-nunane Kinersi-
ssarnerup issertortunera mianerssuti-
gineKångilaK. inatsisiliortut imalunit
inatsisilianik atortitsissugssat sordlo
erKarsautigivatdlårsimångikåt Kiner-
sinerup issertortun^rata mianernåssu-
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
sia migdlisagaussarmat Kinigagssap
anta påpiaramut Kinersivigssamut ag-
dlangneKartartitdlugo. inuit nunanca-
timik ilaisa agdlariausiat ilisarisima-
Kåt, Kinersisitsissutdlo Kavsitigut na-
luneK ajorpåt kia kina taisimagå. nu-
naKarfingne angnerne taimåitarmat
atamåna mingnerussune sule malung-
narnerujumårtoK.
sordluna ajornarpatdlasångikaluar-
toK påpiarane Kinersivigssane Kini-
gagssat arKe naKitauvdlutik dupliké-
rigauvdlutigdlunit agdlagsimassartu-
galuarpata avatåtigut krydsileriåi-
nauvdlutik. — taimåitoKalersugpatdlo
imaKa Kinersiartortut amerdlaneruli-
sagaluarput, inoKarporme agdlag-
dluarsinåungitsunik taimåinerming-
nigdlo kississuteKartartunik.
tåssa sujunersut Kinersinermik su-
liaringnigtartunut isumaliutigssissut.
Frederik Nielsen.
Savner De lys1
KaumarKUtigssaileKivit?
Stationære og transportable
generatorsæt (nødstrømsanlæg),
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
Vi sender Dem gerne udførligt
prospekt- og prismateriale.
Billedet viser’
Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med
luftkølet 2-takts benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i
standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles
hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m.
åssilissame takuneKarstnauvoK:
type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni-
kitartoK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100,
2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineKartartutut itoK. su-
milunit ivertineKarsinauvoK, Kutdlernut, radiomut såkutinut ingnåtdla-
giatortunut il. il. sarfalersåtigalugo.
piumaguvit påsissutigssanik åssigingitsunik nagsisinauvavtigit.

Vesterbrogade 181, København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR
Specialister i el-aggregater
Walter* j E55EN
Danasvej 28—30
Telegramadresse:
København V.
Waltj essen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner
Isoleringsplader — Plasticplader
flnerlt mångertut — Kissult krydsfl-
nerlt — OKorsautigssat cellodexlkut
åsslgissaltdlo — plasticpladlt
neKarmat kalåtdlit inugtaussunut av-
dlanut naligititauvdlutik danskit i-
nugtaussut ingerdlatsineråne peKatau-
lisassut.
taimane, 1953-ime, Danmarkime i-
natsisit tungaviussut nutåt inungnit
taisissutigineKarmata amerdlaKissut
kigsautigisimavåt pissoK kalåtdlinit
KanoK isumaKarfigineKarnersoK ilisi-
majumavdlugo. tamatuma kingorna i-
lånériardlune isuma tusarumaneKar-
tarpoK. måna, ukiut antanigdlit Kå-
ngiunerisigut, akissut tutsiupoK: Ka-
låtdlit-nunåne Kinersissartut amerdla-
nerssait danskit inugtaussut ingerdlat-
sineråne peKataunigssamik soitutigi-
ssaKångitdlat.
Kalåtdlit-nunåne politik soicutigi-
nekångilaK; nålagkersuissut OKartug-
ssautitait, inungnit Kinigauvdlutik o-
Kartugssaussut, nuna tamåkerdlugo
avisit, Kalåtdlit-nunåta radiua, Kiner-
sissartut agdlåme inungnit Kinigauv-
dlutik politikimik ingerdlatsissut po-
litikimik soKUtigissaKångitdlat. tamå-
na Kinersinerup sujornagutdle ilisima-
neKarérpoit, Kinersinerup sujorna er-
sserKivigsumik erssersineKarérdlune.
Kinersinerme angussat åma tamåna
erssersipåt.
sunale pissutauva? Kinersinerup ki-
ngorna Nikolaj Rosing OKarpoK Kiner-
sissartut pakatsissutigigine. åmame
taimak OKarneK tusarnerneruvoK Ki-
nersissartut Kinersinikut nangminer-
minik pakatsinertik erssersikånik o-
Karnermik. Mikael Garn isumaicarpoK
ilerasuteKarane tunuarsinauvdlune.
Knud Hertlingip politikimik soKutigi-
ssaKaleriartorneK amigautiginerarpå:
„kalåtdlit atausiåkåt politikip tungå-
tigut eKérsartariaKarput, aitsåtdlo
taimailiortoKarsinauvoK kalåtdlit på-
sigpåssuk Kinersinertik isumartigdlo
atarKineKartoK11. kalåtdlit måna tikit-
dlugo ima isumaKarsimåput: 1953-ime
KinerseKataussut 73 %>, 1960-ime 56 %
1964-imilo 47 °/o. 1953-ime eKérsimår-
dluaraluarput, tamatumale kingorna
seKungeriartuåginarsimåput.
kukuneruvatdlåsagunångilaK erKO-
riaråine inuit nålagkersuinikut inger-
dlåneKarnerat pivdlugo kalåtdlit Ki-
nersissartut soKutigissaKånginerat åi-
påtigut pissuteKartoK Kalåtdlit-nunå-
ne ingerdlatsinerme pilerssårusiortar-
nermilo ukiune kingugdlerne aricani-
lingne kalåtdlit politikerisa suniute-
KarKarpatdlårsimanerånik åipåtigut-
dlo taineKartutut pissoKaraluarnerane
pisimassunik nåmagingningnerånik.
kalåtdlit politik pivdlugo isumåt i-
lisimaniaråine nikatdlujuisårtariaKa-
runarpoK — politikip tungågut eKér-
simåriartulernigssap Knud Hertlingi-
mit maKaissineKartup tungånut. Inuit-
partiat nivtarsautiginiardlune Nup
katerssortarfiane atautsimititsingmat
OKalugtut ardlagdlit isumaKarnerarput
sujunertatut anguniarneKartut politisk
partimik pilersitsinigssamut tunga-
vigssåungitsut, partimigdlo autdlarni-
ssut peKatigigfingmik politik pivdlu-
go peKatigigfiussumik ingerdlatsiniåi-
narunik ajunginerusagaluartoK. isu-
maKarKajånarpoK Kalåtdlit-nunåne
politikip tungågut eKériartulernermut
pissutau j umårtOK kalåtdlit Kinersi-
ssartut peKatigigfinik, partinik politi-
kimik ingerdlataKartunik pingikaluar-
dlune, pilersitsinigssåt. tåuko aper-
Kutinik politikimut tungassunik nav-
suiaissåsåput OKatdliseKartåsavdlu-
tigdlo, politikerit suliagssåinik isu-
mersuisavdlutik tamatumalo kingor-
na suliagssat piviussungortiniarne-
Karnerine ikiutisavdlutik. politik piv-
dlugo isumanik pilersitsissarneK ilu-
mortoK ilaKartariaKarportaoK peKati-
gigfit taineKartut pilersineKarniar-
tarnerine politikikutdlunit avdlatut i-
ngerdlatsiniarnerme kalåtdlit autdlar-
nissarnerénik. Kalåtdlit-nunåne uv-
dlune måna atugkavtine ersserKivig-
sumik politikimut tungassut ilisar-
nautigåt danskit akuliuniarpatdlårne-
rat — autdlartitsiniarnerme ingerdlat-
sinermilo. politikimik ingerdlatsiniar-
nerup nalinga tamatumunåkut tutsu-
viginauteKångitsutut ilertarpoK poli-
tikikutdlo angussanik issigingning-
nermut ajoKusissardlune.
danskit, danskit avisiliortut, inug-
taussut ilisimatutut misigssuivfigine-
Karnerine sulissut atuagkiortutdlume
Kalåtdlit-nunåne politikimik inger-
dlatsiniarnerme akuliiiniarpatdlårta-
riaKångitdlat nunap ingmikortortåne
nangminerme najugagdlit nangminér-
dlugit ingerdlatsisitariaKardlugit. tau-
va politikikut ingerdlatsineK erninaK
agdleriångikaluardlune naleKarneru-
lerumårpoK. ajoraluartumik ilångut-
dlugo taissariaKarpoK agdlagaK una
soKutiginarneruvdlunilo naleKarneru-
simåsagaluartoK kalåtdlinit agdlang-
neKarsimagaluarune unåungitsumitdlo
Eigil Heckscher, Nuk.
Kinersinerup kingorna gut
måna inatsissartugssanik KinersineK
KångiusimalerpoK Kularnångitsumik
ikingitsunik pisangatitserérsimavdlu-
ne. Kinersinerup inernera Inuit-Par-
tiånut pingåruteKaKissutut OKautigi-
ssariaKarpoK tåssuna ugpernarsine-
Karmat inuit amerdlaKissut angunia-
gåinut isumaKataussut månalo nålag-
kersuinerup avdlaunerussumik inger-
dlatineKalernigssånik kigsauteKardlu-
tik. taimåitumik Inuit-Partiata Kiner-
sinerme angusså autdlartitdluarnertut
issigårput kingornamut angnertusiar-
tuinartugssaK.
inatsissartune ilaussortariligkavta
kalåtdlit tamavta kigsautigiuagarput
Kalåtdlit-nunåta Danmarkip ilaviatut
issigineKalernigsså inuisalo nålagauv-
fiup inugtaisut avdlatutdle åssiging-
mik pineKalernigssåt angnertuneru-
ssumik sulissutigisinåusagåt ilimanå-
ngikatdlarpoK månamut ingerdlasi-
maneK avdlångortinago ingerdlåinar-
nigssaK pissariaKartingmåssuk. Inuit-
Partiatdle måna amerdlasunik ilau-
ssortaKalersimångikaluardlune angu-
niagkat taineKartut piviussungortine-
itarnigssånik sulissuteKartuåsaoK.
aussaK sivnissugssaralo Jonathan
Motzfeldt KinerKUsårdluta angalaor-
Langf den sførsfe del af fiskerne i Danmark bruger
ATLAS EKKOLOD
fordi disse gennem årene har vist sig at have største hold-
barhed, driftsikkerhed og overlegenhed helt igennem. Der
fremstilles 34 forskellige typer, og der vil i hvert nummer af
bladet her i fremtiden blive omtalt forskellige typer og givet
gode tilbud som f. eks. dette:
Vi ombytter Deres gamle ekkolod af typen Supergraph
(Monograph 58) med et nyt af sidste nye model for en bytte-
sum af kr. 2500,00, selv om Deres apparat er 10 år gammelt.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0
nivtine inuit ilagsingnigdluartarsima-
ssut tapersersuisimassutdlo tamaisa
Kutsavigåvut. neriugpunga suleKati-
gingnigssaK månåkut tungavilerne-
KartoK agdliartortineKartuåsassoK
tugdlianilo sule pitsauneruvdlunilo
angnertunerusassoK.
Ulrik Rosing.
DAGENS
OPSLAG
Jagtvåbens
vedligeholdelse
Hvis et jagtvåben i lang tid ikke
har været benyttet, og dette i sin
tid var forudset, er det sandsyn-
ligt, at det både udvendigt og
indvendigt er kraftigt indsmurt
i olie og fedt. I alle tilfælde vil
dette forringe træfsikkerheden og
i grelle tilfælde måske forvolde
sprængninger af løbet eller låsen.
Derfor må våbnet renses før
skydning, ved at al gammel og
tyk olie samt fedt tørres af både
udvendig og indvendig. Derefter
gnides delene over med en klud
vædet med tynd syrefri smøreolie
(f. eks. symaskineolie) ...
Læs videre om jagtvåben og jagt i
Se bogen hos NUK eller DOBI
eller i KGH’s butikker — hvis
den ikke findes på lager, kan den
let skaffes.
Man kan ikke have
alt i hovedet, men
man skal vide,
hvor man slår det op.
POLITI KENS FORLAG
2