Atuagagdliutit - 22.10.1964, Page 16

Nyt folketingsår:
Politikerne skal behandle
ønsker for milliardbeløb
Huslejeforhøjelser, skatteomlægning, lønkrav og handelsunderskud står
i brændpunktet.
København (RB-special).
Nøgleordet for en hel del af den kommende tids politik hiiver: kompensation.
Det er noget, man kræver af andre, undertiden uden dybere spekulation over,
hvorfra pengene skal komme. Det kan godt komme til at give en del bryderier
for det nyvalgte folketing, der nu begynder arbejdet. Arbejdsmarkedets hoved-
organisationer har indledt lønforhandlingerne. De politiske problemer kommer
til at antage stadig skarpere konturer, efterhånden som lønforhandlingerne
skrider frem — eller måske går i stå. Det kan godt gå hen og blive et politisk
spændende forår, hvor tjenestemændenes millionkrav kommer som rosinen i
pølseenden.
FORHANDLING OM HUSLEJE-
FORHØJELSE
Men længe forinden bliver der an-
dre presserende problemer der træn-
ger sig på. Tusindvis af lejere må se
en huslejeforhøjelse i møde. Lejeloven
udløber til april, og man gætter næppe
forkert ved at antage, at politikerne
må give sig i kast med dette spørgs-
mål allerede i år. Danmarsk Lejerfor-
bund og Grundejernes Landsorgani-
sation føler allerede hinanden på tæn-
derne. Lejeforhøjelse er et ømtåle-
ligt problem. Kun et enkelt parti
brugte direkte ordet i sit valgmani-
fest.
Huslejespørgsmålet opererer stadig
med begrebet 1939-lejen. Da den an-
den verdenskrig udbrød for 25 år si-
den, blev huslejen låst fast. Siden er
der af og til lirket ved den, sidst
i 1962, da med 25 pct. Man regner nor-
malt med, at den gennemsnitlige —
eller rettere den tilladte — husleje nu
ligger ca. 70 pct. over 1939-niveauet.
HUSLEJEN VAR EN UGELØN
Hvad der kan komme ud af for-
handlingerne mellem grundejerne og
Danmarks Lejerforbund er ikke godt
at vide. Normalt vil der være en næ-
sten uoverkommelig afstand mellem
de to parters standpunkter.
Når talen har været om huslejefor-
højelser, har der undertiden i vage
vendinger været talt om, at lejen bør
stå i forhold til det lejedes værdi. Ge-
nerelle lejeforhøjelser i større om-
fang bliver der næppe tale om. Det
har også været nævnt, at lejeforhøjel-
ser først skulle komme på tale i lej-
ligheder af en vis standard. Dermed
har vistnok været tænkt på lejligheder
med centralvarme og bad. Det er nok
især dem, der står for tur. Den sid-
ste officielle boligstatistik, der er 3—4
år gammel, regner med ca. 640.000
lejligheder i større komplekser. Heraf
har 357.000 centralvarme og 316.000
bad.
Før krigen regnede man normalt
med, at en måneds husleje dæk-
kedes af en ugeløn. Loftet over
huslejen i den ældre boligmasse
har ført til den kolossale forskel
mellem huslejen i nyt og ældre
byggeri. Det har været et privi-
legium at have en ældre lejlighed,
hvor man var uopsigelig, og hvor
lejen ikke kunne stige. Der kendes
eksempler på, at folk i ældre lej-
ligheder ikke har større udgifter til
husleje end til cigaretter. Titusin-
der af mennesker betaler langt me-
re for at holde bil end for at have
bolig — i boligmangelens tid har
de ikke haft noget egentlig valg.
Mange lejere gør nok klogt i at
indstille sig på, at der efterhånden
vil ske en vis lejeforhøjelse.
ØGET FORBRUGSBESKATNING
Den skattereform, der har spøgt i
så mange år, kommer på programmet
igen. De gamle, udslaggivende par-
tier på Christiansborg er ikke syn-
derlig uenige om en skatteomlægning,
hvorved der lægges større vægt på
forbrug end på indkomst, foranstalt-
ninger til at hindre forstyrrelser i den
sociale balance i forbindelse hermed,
flere ind under proportionalbeskatnin-
gen, der beskatter den sidst tjente
krone med samme sægt som den først
tjente, større børnetilskud o.s.v.
En skatteomlægning må nok ses i
sammenhæng med det meget aktuelle
underskud på handelsbalancen, alene
for årets første halvdel 1700 mili. kr.
Man skal næppe regne med, at
„pengene kommer til at passe", så
der for hver krone, forbrugsbeskat-
ningen øges, bliver tale om en til-
svarende nedsættelse i den direkte
beskatning. Skal omlægningen ske
med henblik på det store importover-
skud, må det være meningen at klippe
toppen af folks indtægtsstigning —
og dermed af forbruget.
Øget forbrugsbeskatning kan
tænkes under flere former. Der
kan bl. a. blive tale om at forhøje
oms’en, den generelle vareskat på
ca. 100 miil. kr. om måneden, høj-
ere skatter på de klassiske nydel-
sesmidler øl og cigaretter, eller en
skærpelse af motorbeskatningen.
Mest troligt bliver der tale om en
kombination.
KRAV OM KOMPENSATION
Sideløbende med forhandlingerne
om forhøjelser på det private arbejds-
marked kommer krav fra en tusind-
tallig skare af tjenestemænd i staten,
kommunerne og de koncessionerede
selskaber. Der har i den forbindelse
været nævnt et milliardbeløb. Alene
at oprette lønefterslæbningen i de sid-
ste seks år er — rent løseligt — an-
slået til ca. 800 mili. kr.
Tjenestemændene ønsker desuden
kompensation for de lønstigninger,
der i de senere år er sket på det pri-
vate arbejdsmarked, og for folkepen-
sionen og for arbejdsmarkedets til-
lægspension, som de skal betale til,
men ikke kan få noget af.
Fra landbrugshold er bebudet krav
om kompensation for øgede lønudgif-
ter.
I en sådan situation er der sik-
kert ikke langt til kravet om en
„indkomstpolitik", hvor det økonomi-
ske råds formandskab, „De tre vise“,
skal afgive skøn over, hvor stor en
„kage" der kan blive til deling. Så må
delingen af „kagen" blive politiker-
nes opgave. Det var en sådan situa-
tion, der for et par år siden var bag-
grunden for det første forsøg på en
indkomstpolitik, som fik navnet „hel-
hedsløsning".
SAMBEDRIFT AF LANDBRUG
Landbrugets strukturproblemer må
komme på bane i forbindelse med de
økonomiske drøftelser. „De tre vise"
er i en rapport gået ind for bl. a. at
give udvidet adgang til samdrift af
flere ejendomme og lettere adgang til
nedlægning af landejendomme, der er
for små til at give en familie udkom-
met. De nationaløkonomiske profes-
sorer har også haft landbrugstilsku-
dene under den kritiske lup. De går
ind for, at det under landbrugets nu-
værende forbedrede indkomstforhold
må være muligt at inddrage en del
af den direkte indkomststøtte til for-
mål, der aktivt fremmer strukturtil-
pasningen, men „De tre vise" regner
ikke med, at strukturforbedringer kan
gennemføres så hurtigt, at indkomst-
støtten til landbruge helt kan afvik-
les i de nærmeste år.
De udslaggivende partier på tinge
er vist stort set enige om den land-
brugslinje, det økonomiske råds for-
mandsskab anbefaler. Næsten alle er
klar over, at familiebrugets størrelse
må øges, hvis ikke ødegårdene skal
dukke stærkt op i de kommende år.
MILLIARDPROJEKTER
Midt i den brogede, økonomiske si-
tuation vil det blive krævet, at politi-
kerne tager stilling til nogle milliard-
projekter. Der er bl. a. tale om linje-
føringen for den jydske motorvej, der
vil koste et sted mellem 1100 og 1500
mili. kr. En midtjydsk linjeføring, som
bl. a. professor J. Humlum er gået
ind for, bliver den dyreste. Det vil
vare en snes år at lave en motorvej
gennem Jylland, så hele beløbet skal
ikke lægges på bordet med det sam-
me.
Af andre projekter, der skal tages
principiel stilling til, kan nævnes en
Storebæltsbro til ca. 1500 mili. kr.
Det vil vare syv år at bygge broen.
Der har også været talt om en dansk-
svensk lufthavn til et par milliarder
kr., på Saltholm, og københavnernes
tunnelbane til mindst 1000 miil. kr.,
fordelt over 15 år.
Lige foran badesæsonen krævede de
fleste partier spildevandet renset. De
mange kloakudløb har jo gjort Øre-
sund lidt ulækkert. Det er i den for-
bindelse aldrig blevet synderligt
stærkt fremhævet, at det vil koste
mindst 3000 mili. kr. at rense spilde-
vandet.
Man har næsten ikke fantasi til
at forestille sig, hvordan alle mil-
liard-ønskerne skulle kunne efter-
kommes. Ved en eller anden lejlig-
hed bliver det vel ligefrem nød-
vendigt at nummerere dem i den
rækkefølge man vil have dem
virkeliggjort.
REGARD
put Danmarkime tunineKar-
nerpårtåt nårtunigssamut nå-
pautipilungnutdlo igdlersu-
tauvoK.
REGARD
Danmarks mest solgte
mærke i
HYGIEJNE-GUMMI
— beskytter mod svanger-
skab og sygdomme.
Den lækreste De kan tænke Dem! Dan-
marks mest berømte chokolade.
dVLDBARRE
igdlingnarnerpåk ericarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpånc.
- Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
I
YANKIE BAR
— tåssarpiaK pissarianagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — k&kor-
tarissanik ilivitsunik ilauarpoK.
H
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nudnårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
■stærkere, hvidere tænder!
-man
ser det
straks...
og senere!
Vær sikker på at hele familien - især børnene -
får det fulde udbytte øf
FLUORS beskyttende og styrkende virkning.
Brug MACS FLUOR daglig - så er De sikker!
-garanteret fri for sukker
MACS FLUOR inde-
holder natrium mono-
fluorfosfat (Na2P03F),
som videnskaben har
godkendt.

Mand og mand imellem
PETE BROS TOBACCO MANUFACTURERS
16