Atuagagdliutit - 22.10.1964, Side 18

Europæisk politisk samarbejde
begynder nu at tage form
Den vesttyske regerings bidrag til drøftelsen om politisk union er en
forsigtig begyndelse og giver mulighed for engelsk tilslutning.
Af Mogens Bryde
Bruxelles (RB-special).
Det er nu muligt at danne sig et første indtryk af den kommende
europæiske politiske unions udseende. Den vesttyske regering har sluttet
udarbejdelsen af det forslag, som forbundskansler Ludwig Erhard i som-
mer lovede præsident de Gaulle af fremsætte, men det er endnu ikke
blevet præsenteret officielt.
at skabe et nyt overstatsligt or-
gan.
4) England og andre lande — f. eks.
Danmark og Norge — vil få mulig-
hed for senere at slutte sig til det
politiske samarbejde.
UD AF DØDVANDET
Den vesttyske regering vil frem-
sætte sit forslag i ønsket om, at fæl-
lesmarkedet kan komme ud af død-
vandet. Forbundskansler Erhard og
hans nærmeste medarbejdere anser det
for farligt, at Fællesmarkedet går i
stå på det politiske område på et
tidspunkt, da den økonomiske sam-
mensmeltning er hurtigere end nogen-
sinde.
Det var det samme motiv, som fik
udenrigsminister Spaak til at søge at
sætte gang i den politiske diskussion.
Han erklærede senere, at der ikke var
tale om nogen ny „Spaak-plan, men
han opnåede alligevel, hvad han øjen-
synligt ønskede, og han vil komme
til at stå som den egentlige initiativ-
tager.
Men hvordan vil nu den kommende
unions-drøftelse berøre forholdet til
England, Danmark, Norge, Sverige og
de øvrige lande, som i større eller
mindre grad er interesseret i Fælles-
markedet? Mange vil spørge, om ska-
belsen af en politisk Fællesmarkeds-
union ikke i realiteten vil betyde ude-
lukkelse af England.
DEN SVAGE BEGYNDELSE
Sandheden er sikkert den, at det i
den nuværende situation hverken gør
fra eller til, om fællesmarkedet be-
gynder forberedelserne til en politisk
union. Hvis man kan regne med, at
det vesttyske og belgiske oplæg bli-
ver grundlaget for drøftelserne, må
det siges at være en både svag og
beskeden begyndelse.
Det nye politiske samarbejde skal
åbenbart ikke rumme noget, som min-
der om overstatslige organer, og det
vil passe England udmærket. På dette
område er England stort set enig med
de Gaulles Frankrig.
Der vil heller ikke blive underskre-
vet nogen traktat de første år, og der
åbnes således mulighed for, at andre
lande kan få indflydelse på dens ud-
seende.
Endelig er der ikke noget, som tyder
på, at England og de skandinaviske
lande skulle have mistet sine venner
i Fællesmarkedet. Det store flertal in-
den for de seks har det samme mål
som for to år siden: Fællesmarkedets
udvidelse og gennemførelse af snæ-
vert samarbejde med USA.
Indledning af politisk samarbejde
mellem de seks betyder ikke noget
brud med den konsekvente holdning,
de fleste af medlemmerne har indta-
get. Udsigterne for et enigt Europa er
i hvert fald ikke blevet ringere.
Til sammenligning foreligger bl. a.
nogle ideer om samme emne, fremsat
fomylig af den belgiske udenrigsmi-
nister Paul-Henri Spaak, og ledende
politikere i de øvrige fællesmarkeds-
lande er også kommet med betragt-
ninger i denne henseende.
INGEN OVERSTATSLIG MYNDIGHED
Grundlaget er således lagt for mere
formelle forhandlinger, der efter alt
at dømme kan begynde tidligt næste
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
MÆND
RfÆER
MANNE
-cigarnydelse
til cerutpris...
angutif
MANNE pujor-
tarfarpåt clgå-
lugagssaic
cerutltuf akllik
HØJESTE
KVALITET
Europame nålagkersuinikut sule
KatigileriartulerneK
tyskit kitdlit nalagkersuissuisa Europame nålagkersuinikut
ingerdlatseKatigingnigssamik kigsautenarnerisigut suliagssaK
mianerssortumik autdlarnilersou Tuluit-nunåtalo ilaussortå-
ngorsinaunigsså ilimanarsisitdlugo.
Bruxelles (RB-special).
Europame nålagkersuinikut atautsimut ingerdlatsinigssaic Kanon itu-
jumårnersoK måna sujugdlermérdlune påsissutigssarsiviusinaulerpon.
tyskit kitdlit nålagkersuissuisa ndmagsisimavåt sujunersåsiartik for-
bundskansler Ludwig Erhardtip præsident de Gaullemut sarKumiuku-
mavdlugo aussau neriorssutigisså. sujunersutdle tamanut tusagagssatut
sule sarKumiuneKarsimångilaic.
år — men at forhandlinger begynder,
er ikke ensbetydende med, at de fø-
rer til noget resultat. Der er stadig
i fællesmarkedskredse i Bruxelles
skepsis over for de politiske tanker.
Præsident de Gaulle har under den-
ne situation forholdt sig tavs, men
hans politiske synspunkter er vel-
kendte.
I store træk kan man regne ud,
hvad den eventuelle europæiske po-
litiske union vile blive, og hvad den
ikke vil blive.
1) I en periode på nogle år vil de seks
fællesmarkedslande søge at etab-
lere et meget snævert samarbejde
på det udenrigspolitiske, forsvars-
mæssige og kulturelle område.
Først når medlemslandene har dra-
get de nødvendige erfaringer fra
dette samarbejde, vil en traktat
blive underskrevet.
2) Samarbejdet vil blive praktiseret
gennem regelmæssige møder mel-
lem statschefer, udenrigsministre,
forsvarsministre o.s.v., og det er
tillige muligt, at en „politiske kom-
mission" skal formidle en nærmere
kontakt.
3) Der vil ikke blive gjort forsøg på
sujunersumut åssersutitut tainexar-
sinaussut ilagåt aperxut pivdlugo bel-
giamiut nunanut avdlanut tungassu-
nut ministeriånit Paul-Henri Spaak-
imit ungasingitsukut OKautiginexartut
atautsimordlutigdlo niuveKatigigdlune
avdlane politikerit nuimanerussut ta-
matumunga tungassunik isumagissait.
nålagauvfit atausiåkåt
angneruniartitåusångitdlat
isumaKatigingniarnigssanut ukiup
tugdliup autdlartilårnerane autdlar-
nersugssatut ilimanartunut tungavig-
ssaxalerpoK — isumaKatigingniarne-
ritdle autdlarnerneKarnerat ima på-
sissariaxångilaK angussaKarfiusassut.
nålagkersuinikut ingerdlatsinerme a-
nguniarneKartut angunexarsinaunerat
atautsimordlutik niuveKatigit atorfe-
xartitåinit Bruxellesimitunit sule ku-
larutigineKarpoK.
præsident de Gaulle tamatumunga
tungassunik OKauseKarsimångilaK,
nålagkersuinikutdle ingerdlatsinerme
isumai ilisimaneKardluarput.
Europame nålagkersuinikut atautsi-
mut ingerdlatsissoKalisagaluarpat Ka-
nos: pissoKarnigsså Kanordlo pissoKå-
nginigsså nautsorssukånerneKarsi-
nauvoK.
1) ukiut ardlaxångitsut ingerdla-
nerane nunat atautsimordlutik niu-
veKatigit arfiniliussut nunanut av-
dlanut, igdlersorneKarnigssamut
kulturimutdlo tungassutigut sule-
Katigigdluinalernigssartik autdlar-
nerniåsavåt. suleKatigingnermit tå-
ssånga påsissutigssat pissariaKar-
tut ilaussortanit pigssarsiarineKa-
rérpata aitsåt isumaKatigissut at-
siorneKarumårpoK.
2) suleKatigingneK ingerdlåneKå-
saoK nålagauvfingme Kutdlersau-
ssut, nunanut avdlanut tungassu-
nut ministerit, igdlersorneKarnig-
ssamut tungassunut ministerit il.
il. akugtungitsunik atautsimitarne-
risigut. åmalo ilimanarpoK nåla-
gauvfit ingmingnut atåssuteKarne-
runigssåt kommissionip sulisine-
Karneragut anguniarneKåsassoK.
3) nålagauvfit atausiåkåt kisimit-
dlutik peKataussut avdlat sivner-
dlugit aulajangissarnigssåt nutå-
mik pilersiniardlugo OKåtårneKå-
sångilaK.
4) Tuluit-nunåt nunatdlo avdlat
— sordlo Danmark Norgelo — ki-
ngusingnerussukut nålagkersuini-
kut suleKatigigfingmut ilaussortå-
ngornigssamut periarfigssaKarti-
tåusåput.
unigtorneK Kångerniardlugo
tyskit kitdlit nålagkersuissue suju-
nersuteKarniarput kigsautigigamiko
atautsimordlutik niuveKatigit inger-
dlatsinermingne unigtornermingnik
Kångisassut. forbundskansler Erhardt-
ip suleKatigivdluarnerussaisalo navia-
nartutut issigåt atautsimordlutik niu-
veKatigit nålagkersuinikut ingerdlat-
sinermingne unigtornigssåt aningau-
ssarsiornikut atautsimut ingerdlatsi-
nerme angussat aitsåt taimak agtigi-
lerfiåne.
tamånarpiaK pissutigalugo nunanut
avdlanut tungassunut ministerip
Spaakip nålagkersuinikut ingerdlatsi-
nerme suleKatigingnigssax oKatdlisi-
gitiniarpå. kingusingnerussukut nalu-
naerpoK nutåmik pilerssåruteKarane.
kigsautigigunagkanile anguvå, suliag-
ssamigdlo autdlarnissutut OKautigi-
ssariaKalerdlune.
atautsimut ingerdlatsinigssaK angu-
niardlugo OKatdlinigssane Tuluit-nu-
nåt, Danmark, Norge Sverige nunat-
dlo avdlat atautsimordlutik niuveKa-
tigingnut ilaussortångornigssamik
angnerussumik mingnerussumigdlunit
soKutigissaKartut Kanox sunerneKåså-
pat? amerdlaKissut aperiumåsåput a-
tautsimordlutik niuveKatigit nålag-
kersuinikut atautsimut ingerdlatsiler-
nigssåt Tuluit-nunåta ilaussortausi-
naujungnaerneranik kinguneKåsångi-
nersoK.
autdlarnmialerneK
eraortoK unåunguatsiarpoK måna pi-
ssutsit eraarsautigalugit atautsimor-
dlutik niuveKatigit nålagkersuinikut
atautsimordlutik ingerdlatsinigssartik
pivdlugo piarérsarnigssamingnik aut-
dlartitsinigssaK angussaKarfiunavia-
runångitsoK. nautsorssutigineKarsi-
naugpat tyskit kitdlit belgiamiutdlo
sujunersutigissait oKatdlinigssame tu-
ngaviusassut autdlarnineK tåssaussoK
sékukitsoK suvdluéngitsordlo.
nålagkersuinikut nutåmik suleuati-
gingnigssaK ilaKartiniarneKånginguat-
siarpoK nålagauvfit atausiåkåt kisi-
mitdlutik avdlanik Kulangisimalersi-
naunerånik — kisimik isumamingnik
atortitsisinaunerdnik. tamdna Tuluit-
nunånit tugdlussutigineicdsaKaoK. ta-
matumane Tuluit-nunåta Frankrig
isumaKatigingajagdluinarpå.
ukiune tugdlerpåne isumaKatigissu-
mik åma atsiugaKartoKasångilaK, tai-
maingmat isumaKatigissutigssat nunat
avdlat suliarineKarnerine suniuteKar-
nigssamingnut periarfigssaKartitåuså-
put.
åma ilimanangilaK Tuluit-nunåta
nunatdlo avangnardlit atautsimordlu-
tik niuveKatigingne ikingutimingnik
ånaissaKarnigssåt. atautsimordlutik
niuveKatigingnut ilaussortat arfiniliu-
ssut amerdlanerssait ukiut mardluk
matuma sujornagut anguniagkamik
åssinginik anguniagaKarput ukfissu-
nik: atautsimordlutik niuveKatigit
ilaussortaisa amerdlineKarnigssånik
amalo USA-p suleKatigivdluarneKa-
lernigssånik.
nålagkersuinikut ingerdlatsinerme
suleKatigingnerup autdlarnerneKar-
nigsså nålagauvfit arfinigdlit akornå-
ne pissugssaK tåssåungilaK ilaussortat
amerdlanerussut isumåinik avdlå-
ngortitsivdluinarnigssaK. Europap a-
tausiuvdlune ingerdlatsissugssap pi-
viussungortiniagaunerane neriutigssat
migdleriartutut OKautigineK ajorna-
Kaut.
POLARUDSTYR
Jeg får ikke mere brug for mit polarudstyr bestående af timiak i gar-
vet rensdyrskind, bjømeskindsbukser, vandskindskamikker samt over-
trækskamikker og ønsker derfor at sælge hele udstyret, som er i fin
stand.
Verner Jensen,
Grønlandsvej 13,
Næstved.
18