Atuagagdliutit - 22.10.1964, Page 20

Vi må sikre verdens mangfoldighed
Til F.N.-dagen den 24. oktober — det er da 19 år siden, organisationens
pagt trådte i kraft — har F.N. udsendt følgende:
Det er vanskeligere at bygge op end
at rive ned.
Mellem arkitektens vision og det
sidste strøg med malerpenslen kræves
et dygtig og tålmodigt konstruktions-
arbejde. Hvis man vil rive en byg-
ning ned, kræves kun evne til at
håndtere hakke — eller til at sprænge
en bombe.
Det er også vanskeligere at leve i
fred end at dø ved vold.
Fredens krav er uendelige og
komplicerede, mens vold er pri-
mitiv enkel på en måde, som selv
nu kan påvirke menneskelig ad-
færd. Selv om anvendelse af vold
aldrig har ført til nogen egentlig
losning, kan den stadig synes at
være en genvej, en umiddelbar
erstatning for klogskab.
For 19 år siden viste F.N.-pagtens
bygmestre, at de klart forstod dette.
Da de talte om, at vi er besluttede
på „at frelse kommende generationer
fra krigens svøbe", erkendte de, at
såfremt ordene skulle have mere end
retorisk betydning, måtte den nye
verdensorganisation adskille sig ra-
dikalt fra sin ulyksalige forgænger
Folkeforbundet. De erkendte de krav,
som freden stiller. For det første at
alle mennesker — alle nationer —
berøres af dem. Det er derfor, næsten
alle lande er medlemmer af F.N. For
det andet at freden er knyttet sam-
men med alle menneskers materielle
velfærd. Det er derfor, F.N.s virksom-
hed i dag har en så enestående bredde
med hensyn til den økonomiske og
sociale udvikling og beskyttelsen af
menneskerettighederne og frihedsret-
tighederne.
Man kan naturligvis hævde, at selv
om der i de forløbne 19 år er udret-
tet meget for at virkeliggøre den store
plan, så er der meget mere, som ikke
er gjort. Der eksisterer stadig vold i
verden, og der findes stadig en for-
færdende fattigdom.
Dette kan ikke nægtes.
Men samtidig må man huske, at de
ideer, der indeholdes i pagten, i man-
ge henseender er lige så nye og uprø-
vede i dag, som de var i San Fran-
cisco. Den gang repræsenterede de
noget helt nyt, og med alle vore gode
egenskaber er vi mennesker ikke
kendt for uden videre at ville antage
forandringer — heller ikke, selv om
det nye klart er fordelagtigt for os,
og selv om den gamle vej klart fø-
rer til kollektiv selvødelæggelse.
De nye ideer er dog kommet frem,
og forandringer er undervejs. Stillet
overfor dem må vor tøven til sidst af-
løses af godkendelse og mistænksom-
hed af tillid til vor evne til at leve
sammen — ikke ved hjælp af en
kvælende ensrettende disciplin, men
i en tolerant samarbejdspræget mang-
foldighed.
I begyndelsen af dette år holdt
F.N.s generalsekretær, U Thant, en af
en række forelæsninger til minde om
r-
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsfnaoK
— til alle formål
slkumk aj omar toralu teKar-
slnauneK pissutlgalugo mo-
torit åsslglngltsut tamar-
mlk plslarltineKarslnåuput
sUangmik mångertomluit-
sumik sarpå ulungnaler-
dluglt.
Al hensyn til lsvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad al
rustfrit stål.
nakuaa lsumangnalt-
sok flliatiingitsoK
IkiissQkumlnartOK
slvlsGmik plussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
pinekarslnauvoK 25-nlt 330 hestillngnut 1—2 åma
cylindereKardlune. elektrisk omstyringlllk — 2 takts
Seml-Disel, lngnåtdlaglssamlk autdlartartoa ulug-
tartunlgdlo sarpillk. — aklkltsut nåvlerardlugltdlo akilersorneicarslnaussut.
Leveres Ira 25 til 330 HK l 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
samme smagfulde
indre!
kussanavingmik pOrtugan nutåmik
— lluanltoK Kangatut ila mamanl
illngnut Klmagsartlglt —
atago misillguk „Succes"
anglsfiK tungujortumlk pålik, tu-
ngusungnltdluångltsok .... 2,70 kr.
mlklssOK tungujortumlk pOllk, tu-
ngusungnltdluångltsoK .. 1,35 kr.
mlklssOK augpalugtumlk pQlik, 1-
mullk ................ 1,35 kr.
„Succes" nutåK Kå tuntssutigQk, a-
nglsflt, mlklssut agsut tugdlQtlklt.
Vs GALLE & JESSEN
Leverandør til det kgl. danske hof
sin forgænger i embedet, Dag Ham-
marskjold. Han formulerede da sine
afsluttende tanker således:
„To verdenskrige blev udkæmpet
for at sikre demokratiet i verden. Den
krig, vi nu må føre, har kun eet
mål, og det er at sikre verdens mang-
foldighed. Mange, der ikke kan se no-
get behov for at sikre verdens mang-
foldighed, har kritiseret begrebet fre-
delig sameksistens. Mon de nogensinde
er standset op og har stillet sig selv
spørgsmålet: hvad er alternativet til
sameksistens? Der findes over tre mil-
liarder mennesker i verden, men al-
ligevel forklarer fingeraftryks-eks-
perter os, at der ikke er to menne-
sker, der har ens fingeraftryk. Menne-
sket forekommer i alle størrelser og
former og i forskellige farver. Denne
rige mangfoldighed modsvares af en
lige så stor forskellighed med hensyn
til trosbekendelser og politiske ideolo-
gier. Vi er blevet bragt sammen på
denne planet, og vi må leve sammen.
Det er derfor, F.N.-pagten påbyder
alle mennesker at udvise fordragelig-
hed og leve sammen i fred med hver-
andre som gode naboer. For mig er
dette den enkleste defination af fre-
delig sameksistens.
For fremtiden håber jeg, at vi vil
være gennemsyret af denne for-
dragelighedens ånd. Hvis alle men-
nesker og store og små nationer
lod sig lede af denne ånd, kan vi
i sandhed sikre verdens mangfol-
dighed og sikre verden for kom-
mende slægter."
Nu hvor F.N. går ind i sit 20. år,
er det stadig — som det var ved
sin oprettelse — menneskehedens fo-
reløbig mest effektive redskab til op-
nåelse af dette mål.
Af et budget til F.N.s budgetbereg-
ninger for 1965 fremgår det, hvor
mange ansatte F.N. og dets særorga-
nisationer ventes at have næste år,
samt hvor store budgetter, de for-
skellige organisationer har.
Det samlede personale er på ca.
16.800, hvoraf 5.943 arbejder for selve
F.N. F.N.-soldater og tekniske bi-
stands-eksperter er ikke medregnet.
Verdenssundhedsorganisationen,
WHO,, er størst med 2.400 ansatte og
F.N.s generalsekretær U Thant.
F.N.-ip generalsekretæria U Thant.
Den mellemstatlige rådgivende Sø-
fartsorganisation, IMCO, mindst med
58.
F.N.s bruttobudget for 1965 bereg-
nes til 104,6 millioner dollars og sær-
organisationernes til 125,6 millioner.
Verdensbanken med datterselskaber
og Valutafonden er ikke medregnet,
eftersom disse organers virksomhed
dækkes ved indtægter fra lånevirk-
somheden.
silarssup inue ånaukumavavut
FN-ip uvdlua 24. oktober pivdlugo peKatigigfiup isumaKatigi-
ssutåta pilersmeKameranit ukiut 19-it itångiuneråne FN ima
nalunaeruteKarpoK:
nåmagsiniagaKarneK inguvteriner-
mit ajornarneruvoK.
igdlugssanik titartaissartup takor-
dluineranit Kalipaissup Kalipaeriarne-
ranut kingugdlermut pikorigdlune Ka-
susuisårdlunilo sulineK pissariaKar-
put. igdlumigdle inguvteriniaråine
ikugtausinauneK kisime namagpoK —
Kaertartordlunit KaertinartariaKar-
dlune.
ama endgsisimassumik inunigssaK
pinerdlineKardlune toKunigssamit a-
jornarneruvoK.
erKigsinerup piumassai angner-
tonaut påsiuminaeualutigdlo, per-
Karnitsuliornerdle ajornartorsiuti-
ginago nåmagsineKarsinauvoK tai-
malo inup pissuserisså sunersi-
nauvdlugo. nauk perKarnitsulior-
nerit iluamik årKisinåungikaluar-
tut taimåitOK silatusårnermut taor-
siutdlugit atorniarneicartuarput.
ATLAS
ATLAS Crysfal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Crystal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsortaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go perKingnardlunilo nutåtut i-
tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
silissusia 80 cm
atitiissusia 61,5 cm
TJ ' ATLAS
llrCMIDI* TU SIT Kl. 8>K>C »il
ukiut 19 matuma sujornagut FN-ip
isumaKatigissutainik suliaringnigtu-
ssut takutipåt tamatuminga påsing-
nigdluarsimanertik. taimane oKatdli-
sigigamiko aula j angerput „kinguårit
sorssungnerup ajornartorsiortitsinera-
nit ånéuniardlugit", påsisimavåt o-
Kautsit OKatdlorigsårutinit isumaKar-
nerusagpata silarssuarme peKatigig-
figtåK sujulerissaminit Folkeforbund-
imit ajutorsimassumit avdlauvdlui-
nartariaKartoK. erKigsinerup piuma-
ssarissai sussut påsivait. sujugdlermik
inuit tamarmik — nålagauvfit tamar-
mik — erKigsinerup piumassainit ag-
torneKartut. taména pivdlugo nåla-
gauvfit tamangajangmik FN-imut
ilaussortåuput. åipagssånik encigsineK
inuit tamarmik pigigsårnerånut agtu-
måssuteKartoK. taimåitumik uvdlumi-
kut FN-ip aningaussarsiornikut ikior-
sissarnikutdlo sulinera angnertupilo-
rujugssuarmik peKatauvfigineKarpoK
åmalo inugtut pisinautitaunerup na-
KisimaneKaranilo iliorsinautitaunerup
igdlersorneKarnerine.
såruname OKartoicarsinauvoK ukiut
19-it tåuko ingerdlaneråne pilerssåru-
tigineKartut tamåko piviussungorti-
niarneKarnerat sulissutigineKartupilo-
rujugssugaluartoK taimåitOK sule
angnertunerussut nåmag sineKarsimå-
ngitsut. perKarnitsuliorneK silarssuar-
me ingerdlåneKarpoK åmalo amilår-
nåinartumik pitsussuseK sule atugau-
VOK.
tamåna agssortorneKarsinåungilaK.
tamatumungale peKatigititdlugo er-
KaimassariaKarpoK isumaKatigissutit
imarissait ardlaligpagssuit San Fran-
ciscome isumaKatiglssutigineKarner-
mik kingorna piviussungortiniarne-
Karsimångitsut. taimanikut nutåjuv-
dluinarput uvagutdlo inuit ajungitsu-
mik piginauneKardluaraluardluta av-
dlångutigssanik akuerssigatdlarneK a-
jorpugut nutåt uvaguvtinut iluaKu-
taunigssåt Kularnångivigkaluarpat-
dlunit, naugdlo periauseK pisoKaic ta-
mavtinik aseruisinaussoK Kularnångi-
vigkaluarpatdlunit.
isumatdle nutåt sarKumerérput av-
dlångutausinaussutdlo ilimagissaria-
Kardlutik. taimak pissoKarmat nangå-
nerput akuerssårnermik taorsertaria-
KarpoK pasigdligajungnerdlo inoKati-
gigsinaunivta Kularutigiungnaernera-
nik — inuit atautsimut erKarsarsinau-
nigssånik suniniarane akåreKatigig-
dlunile angnertumigdlo suleKatigig-
dlune.
ukiup matuma autdlartisimalerne-
rane FN-ip generalsekretæria U Thant
OKalugiaKåtårpoK atorfingme kingo-
rågkane Dag Hammarskjold entai-
niardlugo. OKautsinilo ima naggaser-
tarpai:
„sorssungnerssuit mardluk akiussu-
tigineKarsimåput demokrati silar-
ssuarme piginarniardlugo. sorssung-
neK måna ingerdlåtariaKagarput atau-
sinarmik anguniagaKarpoK: silar-
ssuarmiut tamarmik atåinarnigssåt.
amerdlaKissut silarssuarmiut tamar-
mik atåinarnigssanik soKutigissaKå-
ngitsut erKigsisimaKatigigdlune inu-
nigssamik issornartorsiuissarput. ta-
måko ingmingnut aperissånginerdlu-
tik: atautsimut inoKatigingnigssap a-
kerdlia suva? silarssuarme inuit 3
milliardit sivneKarput taimåitordle
agssait ipåinik påsisimassartut OKa-
lugtutarpåtigut inuit mardluk agssait
åssigingmik ipaKarneK ajortut. inuit
åssigingitsunik angissuseKarput, ilu-
seKardlutik KalipauteKardlutigdlo.
inugpagssuit tamåko ugperissamikut
nålagkersuinermilo isumamikut tai-
matutdle åssigingitsigaut. nunarssuar-
me måne atautsimut pisineKarsimavu-
gut inoKatigigtariaKarpugutdlo. tamå-
na pivdlugo FN-ip isumaKatigissutai-
ne inuit tamarmik inåneKarput nuå-
narigsutut inorKuvdlugit. erKigsisima-
Katigigdlune inoKatigingnigssamut
navsuiautigisinaussara pitsaunerpåtut
issigissara téssa.
sujunigssaK pivdlugo neriutigåra
akåreKatigingnerup anersåva ta-
mavta angnertorssuarmik pigiu-
mårigput. inuit tamarmik nåla-
gauvfitdlo angisut mikissutdlo a-
nersåmit tåussuminga sujulerssor-
nenartigpata tauva ilumut silar-
ssuarmiut inuginarnigssåt Kulåki-
savarput. kinguåritdlo pingortug-
ssat silarssuarmik ånaissaKåså-
ngitdlat."
måna FN-ip 20-nik ukioKalernigssa-
minut ingerdlavfiane autdlarterKår-
neratutdle anguniagkamik tamatumi-
nga angussiniarnerme inuit såkuisa
pitsaunerssarigatdlagatut sule issigi-
ssariaKarpoK.
FN-ip ukiume 1965-ime aningaussat
atugagssainik nautsorssutinut ilångu-
ssame erKartorneKarpoK FN-ivdlo
ingmikortortaine sulissut åipågumut
KavsiusangatineKarnersut kisalo ing-
mikortortaKarfit åssigingitsut ani-
ngaussanik KanoK amerdlatigissunik
atugaKåsangatineKarnersut.
sulissut katitdlutik 16.800-uput, tåu-
kunånga 5.943 FN-ime nangminerme
sulivfeKartut, FN-ip såkutue teknikiv-
dlo tungåtigut påsisimassaicartut su-
lissorineKartut nautsorssutiginagit.
silarssuarme pemingnigssaK pivdlugo
sulivfeKarfik WHO angnerpauvoK
2.400-nik sulissoKarame nålagauvfit-
dlo akornåne umiartornikut sujuner-
suissoKarfik IMCO sulivfeKarfingnit
mingnerpauvoK 58-inik sulissoKa-
rame.
aningaussat FN-ip 1965-ime iserti-
tagssatut atugagssatutdlo nautsorssu-
tigissai tamåkerdlutik 104,6 millioner
dollarsinut nautsorssuneKarput FN-
ivdlo ingmikortortaKarfisa 125,6 mil-
liuninut. silarssuarme aningaussaute-
KarfigssuaK tåussumalo ingmikortor-
taKarfé nunatdlo avdlat aningaussåi-
nik torKorsivik nautsorssuinerme ilå-
nguneKarsimångitdlat, tåukume inger-
dlatitaunere taorsigagssarsissarnikut
pigssarsianit akilerneKartarmata.
A. E. SØRENSEN
REDERI
Svendborg
20