Atuagagdliutit - 22.10.1964, Qupperneq 22

Undersøgelse af uddannelsesfonden
Landsomfattende undersøgelse i Danmark af unges studieforhold og vil-
kår. — Over 10.000 unge skal udspørges og interviewes. — Undersøgel-
sen vil koste omkring 300,000 kr.
TjE
‘-ti:
Af Paul Zebitz
(RB-sepcial).
I et lille lokale ved Handelshøj-
skolen i København arbejdede en
række forskere ved Instituttet for
Organisation og Arbejdssociologi
for nogen tid siden med de sidste
forberedelser til den hidtil mest
omfattende undersøgelse af studie-
forhold og vilkår for unge, der
får støtte af Ungdommens Uddan-
nelsesfond. Undersøgelsen er nu i
gang.
STØTTE FOR 98 MILL. KR.
Undersøgelsen får betydning for alle
unge, der i kommende år er under ud-
dannelse i Danmark, og den kan blive
afgørende for senere udvidelser af
Ungdommens Uddannelsesfond.
I 1961—62 skete det store spring fra
en årlig statsbevilling på 19 millioner
kr. til 71 millioner kr. Ved en lov
vedtaget i folketinget for et par må-
neder siden blev det årlige beløb ud-
videt til 98 millioner kr. — fordelt
med 49 miil. kr. til stipendier og 49
milioner kr. til legater. Herudover kan
anvendes 7 millioner til elever, der
læser til studentereksamen og 4 mil-
lioner til lærlinge. Endelig blev det
indført, at undervisningsministeren
Gyldne - altid sprøde
„franske kartofler”
Aktieselskabet
DANISCO
Kristianiagade 8, København, 0.
har Esprit
DE VALDEMAR
mød Indbygget frisércremø
holder h&ret hele dagen
tørrer Ikke h&ret ud
- og det fedter Ikke
kan yde statsgaranti for studerendes
studielån i sparekasser og banker.
Initiativet til undersøgelsen er taget
af fhv. undervisningsminister K. Hel-
weg-Petersen med det formål at få en
vurdering af virkningerne af den of-
fentlige støtte. Materialet skal kunne
tjene til støtte for uddannelsens ad-
ministration og planlægning i øvrigt.
SELVE UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen gennemføres i to de-
le, nemlig en tværsnitsundersøgelse og
en generationsundersøgelse. Tvær-
snitsundersøgelsen omfatter et repræ-
sentativt udsnit af de godt 50.000
unge landet over, som her i efter-
året er under uddannelse indenfor ud-
dannelsesområderne under Ungdom-
mens uddannelsesfond.
Det drejer sig om ca. 500 unge,
der har fået tilsendt spørgeskemaer
med spørgsmål om bl. a. økonomiske
forhold, den mulige støtte fra hjem-
met og boligforhold. Videre vil man
søge oplyst fra hvilket erhvervs- og
samfundslag de studerende kommer.
Den anden del — generationsunder-
søgelsen — omfatter af økonomiske
og praktiske grunde kun studenter.
Studenterårgangene fra 1957 til 1962
vil blive repræsenteret — i alt 10.000
personer.
Formålet er at få besvaret to vig-
tige spørgsmål nemlig
1) hvordan fordeler en årgang studen-
ter sig på forskellige uddannelser
og erhverv og hvilket levnedsfor-
løb har studenterårgangen haft, og
2) hvilke faktorer påvirker disse ud-
dannelsesvalg og forløb — af både
økonomiske og andre.
UNDERSØGELSE FOR 300.000 KR.
300.000 kr. er sat af til undersøgel-
sen, som har været forberedt gen-
nem et par måneder. Alt står og fal-
der imidlertid på een ting:
Hvormange af de unge, som får til-
sendt spørgeskemaer, vil besvare?
Erfaringerne fra tidligere under-
søgelser af samme art, men mindre,
har været absolut positive. F. eks.
lå besvarelsesprocenten ved studenter-
undersøgelsen i 1959 på mellem 80 og
90.
De indkomne svar skal behandles
på Data-centralen og det foreløbi-
ge resultat, der får afgørende be-
tydning for alle unge, der i kom-
mende år uddaner sig her i landet,
vil sandsynligvis foreligge i løbet
af foråret.
Til gennemførelsen af undersøgel-
sen er beregnet 135.000 kr., til løn-
ninger, til interviewomkostninger
40.000 kr. og til den maskinelle be-
handling af grundmaterialet 57.000
kr. Trykningsudgifter og porto vil bli-
ve andre 48.000 kr.
Senere skal der foretages en bre-
dere undersøgelse af hele ungdom-
mens uddannelsesvilkår og tilpasning
til erhvervslivet. Den sker i sam-
arbejde med Socialforskningsinstitut-
tet, og det skal belyses, hvilke forhold
af økonomisk og anden art, der er
bestemmende for de unges valg af ud-
dannelse.
Især problemerne for unge, der gen-
nemgår lærlingeuddannelse eller ud-
dannelse 'indenfor landbruget, skal
tages op.
ilmiartunut ikiutit
misigssorneKalerput
Danmarkime nuna tamåkerdlugo misigssuineKasassoK påsiniar-
dlugo inusugtut iliniartut Kanon atugaitarnersut inusugtut
10,000 sivneKartut aperssorneKåsåput ★ misigssuineK 300,000
kr. migssiliordlugit akeicåsaoK.
Handelshøjskolerne, Københav-
nimitume, inérånguame ilisimatut
Instituttet for Organisation og Ar-
bejdssociologimik taineKartartume
ivsåinaK piarérsåiput. piarérsarne-
KarpoK inusugtut iliniarnerat piv-
dlugo aningaussauteKarfingmit iki-
orserneKartartut iliniagaKarnere
Kanordlo atugaKarnere pivdlugit
misigssuissarnerit måna tikitdlugo
angnerssagssåt. misigssuineK mana
ingerdlåneKarpoK.
ikiutit 98 miil. kr.
misigssuineK inflsugtunut ukiune
tugdlerne Danmarkime iliniartussug-
ssanut suniuteKartugssaujumårpoK
åmalo inusugtut iliniartitaunerat piv-
dlugo aningaussauteKarfiup kingorna
agdlilerneKarnigssånut pingåruteKar-
sinauvdlune.
1961—62-ime nålagauvfiup ilmiar-
tunut ikiutigssatut ukiumut akuerssi-
ssutigissartagai 19 mili. kr.-nit 71 mili.
kr.-nut amerdleriarput. Kåumatit mar-
dlugsuit matuma sujornagut inatsi-
sigssatut inatsissartune isumaKatigi-
ssutigineKartume aningaussat suju-
nertamut taineKartumut atugagssat
ukiumut 98 miil. kr.-usassut aulaja-
ngerneKarput. aningaussat agfait, 49
miil. kr. ikiutitut (stipendiatut) ator-
neKåsåput, taimalo amerdlatigissut
tunissutitut (legatitut). tamatuma sa-
niatigut syv mili. kr. iliniarnertungor-
niardlutik atuartunut fire miil. kr.-
tdlo lærlinginut atorneKåsåput. åma
aula j angerneKarpoK atuartitsinermut
tungassunut ministeriaKarfiup iliniar-
Ung pige fra Frederikshavn
land fra ca. den 15. december.
Gode anbefalinger haves.
UNG PIGE
19 år, ønsker god plads i huset på Grøn-
Bodil Madsen,
„Kystsanatoriet"
Jylland.
Frederikshavn,
Giv Deres søn
- og Dem selv -
en
HO
modeljernbane
Hundested Motor10-300
Vore motorer leveres nu med letmetal-
stempler. Det betyder stærkt forbedret
brændstoføkonomi, mindre forbrug af
smøreolie, betydelig kraftforøgelse og mi-
nimale rystelser.
motoriutivut måna tunini-
artalerpavut letmetalinik
stempelilerdlugit. tamatu-
ma kingunerai aningau-
ssat orssugssamut atug-
kat pitsaunerungårtumik
ilevKåmeKartalernerat,
oliemik atuinikineruler-
neK, angnertungåtsiartu-
mik motorip såkortuneru-
lernera sajugpilungnerit-
dlo mingnerpåt.
L/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
tut sparekassine aningausserivingnilo
iliniarnermingnut atugagssanik taor-
sigagssarsissarnerine nålagauvfik ku-
larnavérusititåsagå.
misigssuinigssaK pisassoK atuartit-
sinermut tungassutigut ministeriusi-
massumit K. Helweg-Petersenimit au-
la j angerneKarpoK, påsiniarneKardlune
nålagauvfiup ikiorsissarnerata KanoK
suniuteKartarnera. misigssuinerme
påsineKartut iliniartut ikiorserneKar-
tarnerånik ingerdlatsissut pilerssåru-
siortartutdlo iluaKutiginiåsavait.
misigssuinerit
misigssuineK mardlungnik ingmi-
kortulerdlugo ingerdldneKdsaoK. di-
påne misigssorneKåsdput inusugtut i-
liniartitaunerat pivdlugo aningaussau-
teKarfingmit ikiorserneKartartut
50.000 sivneKartut Danmarkime ta-
marmitut ilarparujugssue ukiaK må-
na iliniartflssut ilait.
inusugtut 5000 migssiliortut påpia-
ramik aperKutinik akiugagssamingnik
agdlagtuivfigisimassumik nagsineKar-
simåput, aperKutigineKartut ilagalugit
iliniartut KanoK aningaussarsiortigi-
nerat, angajorKånit KanoK agtigissu-
mik ikiorneKarsinaunersut Kanordlo i-
tunik najugaKarnersut. påsiumaneKar-
tut ilagåtaoK iliniartut angajorKåve
sunik inussutigssarsiuteKarnersut Ka-
nordlo atugarigsårtiginersut.
ingmikortortap åipåne iliniarnertu-
ginait misigssuivfigineKésåput, ani-
ngaussat atugagssat ikigtuinaunerat
påsiniagagssatdlo snOerat tamatumu-
nga pissutåuput. 1957-imit 1962-imut
iliniarnertungorsimassut, katitdlutik
10.00 misigssuivfigineKésåput.
taimatut misigssuinigssame påsini-
arneKartugssat pingåruteKartut mar-
dlusaput. sujugdlermik: ukiume a-
tautsime iliniarnertungorsimassut su-
nik iliniagaKarpat, sunik inutigssar-
siuteKarpat Kanordlo atugaKarsimå-
pat. éipagssånik: iliniarnertut ilinia-
gagssamingnik Kinersinermingne su-
nit sunerneKarsimåpat ilmiarnerming-
nigdlo ingerdlatsinerat sunit sunerne-
Karsimava — aningaussanit avdlanit-
dlo.
misigssuineK 300,000 kr.-lik
misigssuinerme atugagssångortine-
Kartut 300.000 kr-uput, misigssuinig-
ssardlo Kåumatine mardlugsungne pi-
arérsarneKarsimavoK. angussaKarto-
Karnigssånutdle atausinavik aulaja-
ngissusaoK:
inusugtut aperKutinik nagsineKarsi-
massut Kavsit akinerat.
taimatut matuma sujornagut misig-
ssuissarnerne månarnit angnikineru-
ssartune påsineKartarpoK aperineKar-
tut akissuteKarnigssamingnut kaju-
migtarsimassut. 1959-ime iliniarnertut
misigssuivfigineKarneråne aperineKar-
tut 80 åma 90 procentisa akornånik
amerdlåssusigdlit akissuteKarput.
akissutigineKartut atautsimut
katerssorneKdsdput maskina elek-
troniussoK atordlugo påsiniarneKå-
savdlutik, påsissutaugatdlartutdlo
ukiune aggersune Danmarkime i-
liniartunut tamanut pingåruteKa-
rujugssualerumårtut upernåro i-
nersimåsagunarput.
misigssuinerup ingerdlåneKarnigsså-
nut 135.000 kr. atusangatineKarput, a-
kigssarsianut aperssuinermilo ani-
ngaussartutinut 40.000 kr. kisalo aki-
ssutit maskina atordlugo suliarineKar-
nigssånut 57.000 kr. naKiterinerme
nagsiussuinermilo aningaussartutit
48.000 kr-usåput.
kingusingnerussukut infisugtut ta-
marmik iliniarnermingne KanoK atu-
gaKarnerat inutigssarsiutigiligkaming-
nutdlo KanoK sungiussisinautigine-
rat inutigssarsiutigiligkamingnutdlo
KanoK sungiussisinautiginerat angner-
tunerussumik misigssorneKarumår-
poK. taimanikut misigssuinigssame
Socialforskningsinstituttet suleKatigi-
neKåsaoK, påsiniarneKarumårdlune a-
ningaussarsiornermut avdlanutdlo tii-
ngassut sut inusugtut sunik iliniaga-
Karnigssamingnik Kinersissarnerinut
pissutaussarnersut.
taimanikut misigssuivfigineKarneru-
ssugssat tåssaujumårput lærlingit nu-
nautilingnilo iliniartussut.
Amalie Olsen
Amalie Olsen døde den 10. septem-
ber 60 år gammel.
Amalie Olsen stiftede husmoderfor-
eningen i K’utdligssat og havde været
formand fra foreningens start indtil
sin død. Hun arbejdede utrætteligt
for kvindernes bedre fremtid og bedre
uddannelse. Meddelelsen om hendes
død kom som et chok for os, for hun
var syg kun i kort tid. Vi mistede
meget ved Amalie Olsens død. Vi hav-
de håbet at kunne beholde hende end-
nu, for at vi kunne fortsætte det gode
samarbejde, vi havde med hende. Men
der skete det stik modsatte af vort
ønske.
Amalie Olsen var den første, der
gik ind for sammenslutningen af hus-
moderforeningerne. Hendes forslag
blev virkeliggjort under et møde mel-
lem husmoderforeningernes formænd
fra Nord- og Sydgrønland i 1960. Un-
der valg af hovedbestyrelsesmedlem-
mer var Amalie Olsen forhindret i
at deltage, men hendes bekendte i
Nordgrønland foreslog, at hun blev
medlem af hovedbestyrelsen. Og hun
blev valgt. I hovedbestyrelsen har vi
erfaret, hvor stor en vilje hun har
for at tjene sine medsøstre.
Hun deltog i hovedbestyrelsesmødet
i 1963. Dengang erfarede vi, at hun til
stadighed og utrætteligt værnede om
deres husmoderforening, selv om hun
havde vanskeligheder at bekæmpe.
Hun var en livlig, glad og flittig kvin-
de. Havde hun påbegyndt et arbejde,
helmede hun ikke, før arbejdet var
fuldført.
Vi håber for Jer, medlemmer af hus-
moderforeningen i K’utdligssat, at I
vil fortsætte det arbejde, som jeres
afdøde formand har efterladt. Vi hå-
ber, at I vil værne om den arv og
det gode eksempel, hun har givet Jer.
Gud ønskede at kalde Amalie Olsen
hjem tidligt for at give hende hvile.
Og vi kan kun udtale: Guds vilje ske.
Æret være Amalie Olsens minde!
Som Amalie Olsens afløser er nu
valgt jordemoder Kathrine Sivertsen,
Jakobshavn. Kathrine Sivertsen er
kendt af mange i Grønland og vi ved,
at hun er meget interesseret i hus-
moderf oreningemes arbejde. Vi by-
der hende velkommen i hovedbesty-
relsen og udtrykker håbet om et godt
samarbejde.
Kathrine Chemnitz.
Officielle meddelelser
nalunaerutit
Overbetjent til Angmagssalik.
Det meddeles herved, at den politimyn-
dighed, der er tillagt inspektøren i Ang-
magssalik, pr. 15. oktober 1964 er overgået
til overbetjenten.
Angmagssalik politidistrikt, som ledes af
overbetjent Bjarke Andersen, og hvor po-
litibetjent Carl Christian Lennert er pla-
ceret. udgør Angmagssalik kommune.
Jørgen Hertling.
Angmagssalingmut politiuneK.
matumttna nalunaerutigineKåsaoK Ang-
magssalingme inspektørip polititut pisi-
nautitaunera oktoberip 15-iånit 1964 tiiniii-
neKarmat politiunermut.
Angmagssagdlip kommunia måna polité-
KarfingorpoK tåssane sujulerssortauvdlune
politiuneK Bjarke Andersen suleKatigalugo
politék Carl Christian Lennert.
Jørgen Hertling
FISKEFARTØJER
KØB OG SALG
Søger De fiskefartøjer i størrelsen fra 5 til 100 ton, har vi specielt til salg fartøjer
i denne størrelse. Skriv efter vore salgstonnagelisttr med tilbud.
Kontrahering af nybygninger fra landets bedste værfter. Vi ordner alle lånesa-
ger i forbindelse med nybygning.
AULISARIUTIT pisissarneK tunissaKartarnerdlo
aulisariutigssarsloruvit 5-init 100 ton-inut angissusilingnik angatdlatinik taima
angissusillngnlk ingmikut tunlssagssaKarpugut. tunissaKartamermut agdlagartat
nalunaerssQtitagdlit piniamiåkit.
umiarssualiorfit pitsaunerpårtålnit nutåliagssat isumaKatigissuteKarfigissarpavut.
taorsigagssarsinernut tungassut tamaisa iluarsartQtarpavut, nutålianut atatitdlugit.
Firma N. B. FER Dl NAND SEN
GILLELEJE — TELF. 150 ‘
22