Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)8611 99
Årsabonnemenf ............ kr. 25,00 Nungme sinerlssap
Løssalgspris ............. kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk....... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,00
TRYKT i SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Sikrere sejlads
Skællaksfiskeriet
J. F. I disse år sker der en hastig ud-
vikling med hensyn til kommunika-
tionsforholdene i Grønland. En prøve-
kædeforbindelse er etableret på
strækningen Frederikshåb—Jakobs-
havn. Kæden kan nu allerede bruges
til praktiske formål. At den fungerer
upåklageligt, viser Aktuelt Kvarters
eksperiment for nylig. Det varer ikke
mange måneder, før helikoptertrafik-
ken bliver indført i Grønland. I som-
mermånederne er der opført heliports
i de største byer langs kysten. Man er
ved at gøre alt klar til helikopter-
trafikken, som vil betyde en mere sik-
ker og hurtig forbindelse mellem by-
erne end hidtil.
Skibstrafikken er også inde i en
vældig udvikling. Det nye, store kyst-
skib har gjort det muligt, at kysttra-
fikken afvikles mere gnidningsløst og
tilfredsstillende. Flåden af kuttere i
privat eje vokser år for år. De mange
kuttere fra Midt- og Sydgrønland
vender næsen hjemad i disse dage
efter at have deltaget i rejefiskeriet
i Diskobugten. Sejladsen langs kysten
er langtfra indstillet trods mørke og
storme.
Trafikken bliver ikke mindre i
årene, der kommer, pien i takt her-
med er der ikke gjort noget for at
forbedre afmærkningen og fyrbelys-
ningen i de grønlandske farvande. Den
er yderst mangelfuld. Grønland er i
dag meget forsømt i den retning.
J. F. ukiune måkunane nunavtine a-
ngatdlånerup tungåtigut ineriartor-
neK angnertoKaoK. telefonikut OKalu-
talernigssamut Påmiut Ilulissatdlo a-
kornåne atåssusineKarérpoK, månalo
tåuna iluaKutaussumik atorneKarsi-
naulerérpoK, sordlume Kanigtukut so-
Kutiginartut misilinerata takutikå.
Kåumaterpagssujungnaerput helikop-
terinik angatdlånerup nunavtine er-
KuneKarnigssånut. aussap Kåumataine
igdloKarfingne angnerne nunitarfig-
ssanik sanassoKarsimavoK, månalo
sut tamarmik piarérsarneKalerput he-
likopterit angatdlataulernigssånut,
tamatumunåkut månåkornit pilertor-
nerussumik isumangnåinerussumigdlo
igdloKarfit akornåne atåssuteicarto-
Kalisavdlune.
umiartornerup tungåtigut ama ine-
riartorneKaKaoK. nutårssuarmik angi-
sumigdlo sinerssortauteKaleratdlartit-
dlugo angatdlåneK kångisåruteicångi-
nerussumik nåmaginarnerussumigdlo
pisinångorsimavoK. pujortulérarssuit
privatimik pigineicartut amerdliartui-
narput ukiut tamaisa, uvdlunilo må-
kunane rejerniuterpagssuit Kujatåni-
ngånérsut Diskobugtime aulisaKatau-
simassut uteralerput. sinerissame u-
miartorneK unigtineKarKajångilaK,
nauk tåK anorerssuitdlo nagdliuka-
luartut.
ukiune aggersune angatdlåneK ag-
dliartuinartugssauvoK, taimåikaluar-
tordle tamåna peKatigalugo KanoK i-
liuseKartoKarsimångilaK nalunaerKut-
sersutaussut naoralaortitsivitdlo pit-
sångorsaivfiginiardlugit. tamåkununa
isumagineKarneK nåmångeKaoK, nu-
narput imåtigut angatdlånikut isu-
mangnaitdlisainigssap tungåtigut må-
namut susupagineKarsimaKalune.
civilingeniør Arne Munch Elling-
senip Atuagagdliutine nr. 21-me ta-
matuminga aperKut sarKumiupå, nor-
morumilo uvane kalåtdlip angatdla-
tip nålagåta Efraim Semionsenip ti-
kuarpå pissariaKartoK sinerissap na-
lunaerKutsersutinik naoralaortitsi-
vingnigdlo amerdlanerussunik piler-
sorneKarnigssa, erKuminerarpålo nå-
parutinik naoralaortitsivingnigdlo i-
nigssissartut kalåtdlit umiartortuinik
aperissaKartånginerat, tamåkume su-
mut nalerKunerussumut inigssineKar-
nigssåt kalåtdlit umiartortuisa nalu-
ngerértarmåssuk.
Civilingeniør Arne Munch Ellingsen
rejste spørgsmålet herom i „Grøn-
landsposten“ nr. 21, og i dette num-
mer af bladet påpeger den grønland-
ske skipper Efraim Semionsen nød-
vendigheden af, at man forsyner far-
vandene langs kysten med flere af-
mærkninger, bøjer og fyrlygter. Han
finder det også mærkeligt, at man ved
placeringen af afmærkninger og fyr-
lygter ikke rådfører sig med grøn-
landske søfolk, idet de grønlandske
søfolk som regel kender de steder,
hvor det er mest hensigtsmæssigt at
placere den slags.
I G-60 betænkningen, der for nylig
er udkommet, står der ikke et ord
om udbygning af de foranstaltninger,
der skulle betyde en mere sikker sej-
lads langs kysten. Der har heller ikke
været en større debat i landsrådet
om dette problem i de senere år.
Betydningen af en sikker sejlads
kan imidlertid ikke undervurderes.
Det haster nu med udbygning af af-
mærkning og fyrbelysning i farvan-
dene ved den grønlandske kyst.
Landsrådet må drøfte sagen i den
næste samling. Når de nødvendige
midler er fremskaffet, kan problemet
løses i samarbejde med orlogskutter-
ne. Det er jo orlogskutterne, som hid-
til har hjulpet til ved afmærkningen,
men det er ikke deres skyld, at den
er så mangelfuld.
G-60-ip isumaliutigssissutåne sar-
Kumei'Kåmersume OKautsimik ataut-
simigdlunit taineKångilaK sinerissame
umiartorneK isumangnaitdlisaivfigi-
niardlugo KanoK iliuseKarnigssaK, å-
ma tamåna pivdlugo ukiune kingug-
dlerne landsrådime angnertumik o-
KatdlineKarsimångilaK.
umiartornerup isumangnaitdlisaiv-
figineKarnigsså pingårutilerujugssu-
vok, månalo nukinginarsisimavoK sine-
rissap nåparutinik naoralaortitsiving-
nigdlo pilersorneKarnerata piorsaivfi-
gineKarnigsså. landsrådime tugdlianik
atautsiminigssamine tamåna OKatdli-
sigissariaKarpå. aningaussat pissaria-
Kartut pigssarsiarineKarpata isu-
mangnaitdlisainigssaK nåmagsineKar-
sinåusaoK sorssutérKat suleKatigalu-
git. månamut sorssutérKat ikiutarsi-
måput nåparusersuinerme, tåukule
pissussutigingilåt månåkut tamatuma
tungåtigut taima amigauteKartoKarti-
gingmat.
H. J. Da skællaksfiskeriet begyndte
heroppe, sagde en af fiskerne i
Kangåmiut, hvor der er fanget de
fleste laks i forhold til indbygger-
antallet, at de havde trådt på guldet
i mange år uden at vide det. Siden
disse ord blev udtalt, er skællaks-
fiskeriet mangedoblet. For andet år i
træk er det skællaksene, der har red-
det fiskerne fra fattigdommen. Vi
gætter på, at fiskernes indtægter af
disse gyldne fisk i år når op på 8 mili.
kr. ,
Det er gået op for fiskerne, at det
giver bonus at anskaffe så mange
laksegarn som muligt. Garn er dyre
fiskeredskaber, men de betaler sig
selv mange gange i løbet af en sæson.
KGH’s og de private opkøberes gestus
i år over for fiskerne — med at levere
garn uden udbetaling — har været
medvirkende til den store fangst-
forøgelse af laks. Opkøberne har set
rigtigt, da de hjalp fiskerne med
fangstredskaber i en tid, hvor de fleste
var i nød. Man har vist fiskerne tillid,
og fiskerne har ikke svigtet. Mange
H. J. nunavtine kapisilingniartameK
autdlarterKårsimalermat Kangåmiu-
ne, nunaKarfit inugtussusé najorKU-
taralugit kapisilivfiunerpaussartume,
najugagdlit ilåt oKarpoK iluanårutig-
ssarssuit sianiginagit ukiorpagssuarne
tugdlårineKarsimassut. taimak OKar-
nerup kingorna kapisiligtarineKartar-
tut Kavsériauterpagssuarmingnik a-
merdleriarput. ukiut tugdlerit åipag-
ssåt kapisigdlit aulisartut ajorssar-
nigssaraluinit énåupait. ilimagårput
aulisartut ukioK måna kapisilingnit
otte miil. kr. tikitdlugit aningaussar-
siumårtut.
aulisartut påsisimavåt amerdlasu-
nik KagssuteKarneK ingminut akiler-
sinaussoK. Kagssutit akisujuput, uki-
avdle atautsip ingerdlanerane akitik
ardlaleriaKalugit ingmingnut akiler-
tarput. KGH-p pisiortortutdlo nang-
minerssortut ukioK måna Kagssutinik
tigutsiseKartinagit taorsigagssarsisit-
sinerat kapisiligtarineKartut amerdle-
riarnerånut pissutaussunut ilauvoK.
pisiortortut erKortumik iliorsimåput
aulisartunut piniutinik ikiorsigamik
amerdlanerpåt ajorssarnerisa nalåne.
aulisartut tatigineKartut takutineKar-
poK, aulisartutdlo pakatsisitsingitdlat.
amerdlaKissut aningaussarserujugssu-
grønlandsudvalgip 1960-imingånér-
sup isumaliutigssissutå mana sancu-
merpoK, Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo.
Kavdlunåtortå 258-inik KuperneKar-
poK, kalåtdlisortåle duplikérigaK 505-
inik KuperneKardlune. sujornagut A-
tuagagdliutine ardlaleriardlune er-
KartorneKartarérpoK G-60-ip suju-
nersutai åssiglngitsut, månalo isuma-
liutigsslssume naKitångordlune sar-
Kumersume nutårsiagssavingnik su-
jumugagssaKångilaK.
G-60-ip pilerssårutainit Atuagag-
dliutine agdlautigineKartut angnertu-
nerussut sujugdlersåtut akigssautit
pivdlugit sujunersutip OKausertai ta-
måkerdlugit ilånguneKarput nr. 7—
1963-ime. 4 milliarder kr-nik atugag-
ssångortitsinigssamik sujunersut er-
KartorneKarKårpoK nr. 1-ime 1964. nr.
har tjent store penge. En dagløn på
3000 kr. regnede man ikke for noget
i september og oktober — den bedste
sæson for laksefiskeriet. Man siger
ganske vist, at let tjente penge hur-
tigt får ben at gå på. Her er der sket
det modsatte for de fleste fiskeres
vedkommende. De har forstået den
alvorlige situation, der er opstået i de
seneste år, hvor torskefiskeriet ikke er
så indbringende mere. Mange restan-
cer er nu betalt. Flere fiskere har be-
talt lånene før tiden, og der er endda
mange, der har sat penge i sparekas-
sen. Disse penge skal bruges som ud-
betaling til nye og større kuttere.
Det er en glædelig udvikling, der er
>ket, og fortsætter den grønlandske
l'isker med at bruge sine indtjente
penge fornuftigt, vil han avancere
hurtigere. Målet er som bekendt det
havgående fiskeri med store fartøjer.
Vi tvivler ikke på, at dette mål vil
være nået tidligere end beregnet, hvis
uddannelsen og sparsommeligheden
fortsætter med det nuværende tempo.
arput. septemberime oktoberimilo —
kapisileKardluarfiane — 3000 kr. uv-
dlormusiarineKarångata tugdlussuti-
gineKarneK ajorsimåput. OKartoKarta-
raluarpoK aningaussat ajornartorsiu-
tiginagit pigssarsiat atupilungneKar-
Kajåssartut. månale aulisartut a-
merdlanerit tamatuma akerdlianik i-
liorsimåput. ukiune kingugdlerpåne
sårugdligit akigssarsiutaujungnainga-
j angnerisa ånilånganartoKartitsilerne-
ra påsisimavåt. amerdlaKissut akili-
gagssat akilingitsorsimassat akilersi-
mavait. aulisartut ardlagdlit taorsi-
gagssatik sujumut akilerértarsima-
vait, agdlåt amerdlaKissut sparekasse-
mut torKorterisimåput nutånik ang-
nerussunigdlo angatdlatitårnigssame
tigutsisigssanik.
taimatut pissoKarnera nuånersu-
vok, kalåtdlivdlo aulisartup aningau-
ssarsiane silatumik atortuåsagunigit
sukanerussumik suj uariartorumårpoK.
ilisimaneicartutut anguniarneitarpoK
angisunik avatåne aulisautausinau-
ssunik angatdlateKalernigssaK. Kula-
ringilarput anguniagaK tåuna angu-
neKarumårtoK ilimagissamit piårneru-
ssumik iliniartitauneK aningaussanig-
dlo sipårniarneK månatut ingerdlåne-
Kåinarpata.
3-me Ebbe Groes sukumissumik ag-
dlautigissaKarpoK Grønlandsråde su-
liagssailo pivdlugit. nr. 4-me 1964
Ebbe Groes navsuiauteKarpoK nunav-
tine ministereKarfingme suliagssat i-
laisa sut Danmarkime ministereKar-
fingnut nungneKarnigssånik, åma
GTO-p KGH-vdlo sujunigssånik. nr.
5-ime 1964 ilånguparput G-60-ip au-
lisarnikut udvalgiata sujunersutå tat-
dlimanik angisunik aulisariuteicaler-
nigssamik, avatåne aulisartalernigssa-
mut autdlarKautigssanik. nr. 6-ime
1964 ilånguparput 4 milliarder kr-t
sunut atornigssånik navsuiaut påsi-
narsagaK, nr. 14-imilo 1964 sukumi-
ssumik ericartorparput G-60-ip isu-
maliutigssissutå måna sarKumersoK.
Gaba Thorning.
Nyt fra Inuit-partiet
Inuit-partiet har nu fået en ny for-
mand. Det er den 37-årige lærer Gaba
Thorning, Godthåb. Gaba Thorning,
der er sekretær i partiets hovedbesty-
relse, skal være fungerende formand,
indtil nyt valg til hovedbestyrelsen
finder sted i august 1965. Næstfor-
manden i partiets hovedbestyrelse,
fiskeribiolog Jens Kreutzmann, er i
Danmark i øjeblikket.
Inuit-partiet har nu også dannet en
kredsorganisation i København. Dan-
nelsen fandt sted ved et møde i Admi-
ral Gj eddes Gård, hvor partiets folke-
tingskandidat i sydkredsen, program-
sekretær Ulrik Rosing, gav en rede-
gørelse for partiets formål.
Bestyrelsen i den nye kreds kom til
at bestå af forfatteren Hans Lynge,
chef tolk Jens Poulsen, grafikeren
Kurt Piczenik, revisor Hans Gabriel-
sen og kontorassistent Marie Petersen.
Den nye kredsorganisation vil
blandt andet søge at arrangere kurser
i mødeteknik, taleteknik og politik.
G-6 O-betænkningen
er nu udkommet
Betænkningen fra Grønlandsudval-
get af 1960 er nu udkommet på dansk
og på grønlandsk. Den danske udgave
fylder 258 sider, mens den duplikerede
grønlandske udgave er på 505 sider.
„Grønlandsposten" har ved tidligere
lejligheder adskillige gange omtalt de
forskellige forslag fra G-60-udvalget.
Der er ingen sensationelle nyheder i
den endelige betænkning, som nu
foreligger på tryk.
Som den første større artikel om
G-60’s planer bragte „Grønlands-
posten" i nr. 7, 1963 ordlyden af løn-
skitsen, som G-60’s underudvalg har
udarbejdet. 4 milliarder-planen blev
første gang omtalt i bladets nr. 1, 1964.
I nr. 3, 1964 havde Ebbe Groes en ud-
førlig artikel om Grønlandsrådet og
dets opgaver. I nr. 4, 1964 gjorde Ebbe
Groes rede for de arbejdsområder,
som efter G-60’s forslag skal flyttes
til fagministerier, samt GTO’s og
KGH’s fremtid. I nr. 5, 1964 bragte vi
et forslag fra G-60’s fiskeriudvalg om
anskaffelse af fem større fartøjer, som
bliver det første skridt til dannelsen
af en i Grønland hjemmehørende sø-
gående fiskerflåde. I nr. 6, 1964 havde
vi en redegørelse i populær form om
anvendelsen af de 4 milliarder kr., og
i nr. 14, 1964 bragte „Grønlandsposten“
en udførlig omtale af den endelige
G-60 betænkning, som nu er udkom-
met.
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut atorsinaoK
— til aUe formål
slkumk ajomartorsiuteKar-
slnauneK piasuttgalugo mo-
torit åssiglngitsut tamar-
mlk plslarltlneKarslnåuput
slsangmlk mångertomlult-
sumlk aarp 4 ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad al
rustfrit stål.
Isvanskelig
nakuaK lsumangnait-
sok filiatungltsos:
IkussQkumlnartOK
slvlsOmlk plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
I
I
I
mi GRENM MOTORFABRIK !
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66 I
plnekarslnauvOK 25-nlt 330 hestlllngnut 1—3 fima 3
cyllndereKardlune. elektrisk omstyrlnglllk — 2 takts
Seml-Dlsel, lngnåtdlagissamlk autdlartartoK ulug-
tartunlgdlo sarplllk. — aklkltsut nflvferardlugltdlo akilersomeKarsInaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og S-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — H&ndBtyrlng. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
tuberkulose aklorniardlugo sulinlaiiuf tapersersuklt
ft ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ^ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
aulisartut umlarssuallvlat 1/5-hnlt
1/10-mut angmassarpoK peraumau-
tigssatdlo aulisamermutdlo ator-
tugssat tamaisa nlorautlglssardlu-
glt. taratsut angmagssagssultdlo
neidtagssat. Uuarsagagssat tamar-
mik lluarsameKarslnåupuL imap
ltlssustanut flgtortantlt radarltdlo
llångutdlugit.
Fiskerlstatloncn er åben 1/5—1710
og leverer alt 1 proviant og fiske-
riudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter
reparationer også for ekko- og
radar anlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
umiartorneK isumangnåineK
kapisilingniarneK
G-60-ip isumaliutigssissutå
måna saricumerpoK
li