Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 17
FREMSTILLET MED S/ERLIGT HEN- BLIK Pjk ANVENDELSE På STEDER. HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FAES. AKTIESELSKABET DAN I SCO 8.KRISTIANIAGADE, KØBENHAVN færd har følt sig noget fremmede over for den spanske mentalitet og den katolske kirke, men landet i sig selv har tiltalt dem, og de har gennem generationer formået at skabe stor respekt om deres virke. I Argentina taler man altid om „de flittige danskere", hvilket sikkert også siger lidt om de „ind- fødtes" egen energi. De fleste dan- skere er blevet velstillede i det fremmede land, og mange af dem besidder i dag store gårde eller godser. Under mit ophold i Argentina talte jeg med en dansk bonde ude på Pam- pas-sletten. Han havde sit eget vand- værk, sit eget el-værk og bestemte selv, hvad han ville betale i skat. Er der noget at sige til, at han beteg- nede sig selv og sine landsmænd som „de sidste frie mennesker i verden"? Et af de mærkeligste danske sam- fund ligger på grænsen til Brasilien og hedder Misiones. Det blev grund- lagt af danskeren Carlos Engval i 1D20, og de første danskere på ste- det blev the-dyrkere. Det var der dog ikke nogen fremtid i, så man lagde se- nere driften om til dyrkning af den kinesiske tung-plante, hvoraf man ud- vinder lak, som er meget vigtig for fly-industrien. Da amerikanerne ikke vil handle med Mao-Kina, som er det — Er danskerne blevet accepterede over alt trods deres særpræg i for- hold til landets egentlige befolkning? — Det er i hvert fald min erfaring, lovrigt kender man meget lidt til dis- krimination i Latinamerika. Man har f. eks. aldrig haft negerslaver af betyd- ning. Den argentinske befolkning er desuden et produkt af mange forskel- lige elementer: spaniolere, italienere, indianere m. fl., og der har aldrig været grundlag for diskriminationer. Der sidder efterhånden mange, dan- skere på betroede poster. KRISE ÅR FOR DANSKERNE — Man kan dog ikke nægte, at de danske i Argentina på flere områder oplever en krise i disse år, fortsætter rektor Bredsdorff. Først og fremmets har der ikke været nogen emigration siden 1930. da regeringen indførte skærpede regler for indvandring. Des- uden er den argentinske møntfod da- lende i kurs. Det hindrer mange i at rejse hjem til Danmark på besøg el- eller sende deres børn på dansk høj- skole. Der er ingen tvivl om, at man ønsker en livligere og nærmere for- bindelse med moderlandet, end de økonomiske midler giver mulighed for. Desuden må man ikke glemme, at den politiske uro i landet også in- fluerer på de danskes forhold. Det er 100 år siden, at den store ud- vandring af danskere til Argentina begyndte. Et tilbud om gratis jord til europæere virkede som en magnet på eventyrlystne eller bønder, som ikke havde for gode forhold eller mulig- heder i Danmark. Ingen andre steder i verden træffer man en dansk be- folkning, som gennem tre eller fire slægtled har bevaret den indstilling, Forbruger-rabat Køb Ribena NU! Stor solbærhøst og lave sol- bærpriser =større produktion og effektiv rationalisering. fl • ~M VITAMIN C Hibena - for sundhed og velsmag TØRGÆR TIL BAGNING Argentinas 20.000 danske vil bevare deres egen kultur Ribena giver NU denne fordel videre til Dem! Ribena kvaliteten er i topklasse! Ribena fremstilles af sommerens allerfine- ste solbær, en af naturens rigeste C-vita- min-kilder,og vitaminindholdet kontrolleres af Statens Vitaminlaboratorium. Køb Ribena i dag og bliv overbevist! Alle kan lide Ribenas friske solbærsmag ...Ribena giver både sundhed og velsmag på samme tid! Drik Ribena dagligt! Giv hele familien Ribena dagligt. Ribena indeholder garanteret mindst 60 mg naturligt C-vitamin pr. 100 g i mindst 12 måneder fra flaskens påstemplede dato. Prinsesse Benedikte er som bekendt en stor heste-ven, og prinsessens lyst til at klappe heste fornægtede sig heller ikke under besøget i Argentina. Her har prinsessen fået øje på en dejlig hest, og helt udenfor det officielle pro- gram, måtte de ledsagende honoratiores vente til hesten havde fået sukker og klap af prinsessen. kungikut paniat Benedikte hestinik nuånarissaitaKissoK ilisimanekarpoK, Argentinamilo tikerårnermine hestimik takuvdlunilo påtalåringitsortångilaK. åssilissame takune- icarsinauvoK heste takussane kussageriaramiuk kungikut paniata angalaornermine arkigssussanut ilåungikaluartoK ornigsimagå sukutorteriardlugo påtalardlugo ingerdlaua- tine utarkisitdlugit. Hørslunde på Lolland, der i 1844 grundlagde hvedeavlen i Argentina. Den dag i dag er danskerne der- ovre hvedeavlere, og selv om de kun udgør en promille af befolkningen, dyrker de tre procent af landets hve- de. PAMPAS FRIE FOLK Hvordan man kan føle sig som dansk uden nogensinde at have set Danmark, kan kun undre herhjemme. Seminarierektor M. Bredsdorff, Vor- dingborg, har som foredragsholder i Argentian gennem tre måneder op- levet de danske forhold derovre. — Der er mange årsager til den imponerende danskhed i Argen- tina, siger rektor Bredsdorff. Det er klart, at danskerne fra første eneste land, der ellers dyrker tung, er det blevet en virkelig god forret- ning for de forudseende danskere i Misiones. KAMP MOD RODLØSHED — Hvordan har danskerne kunnet bevare deres kulturelle særpræg? — Det har de været tvunget til i et så fremmedartet miljø for ikke at blive komplet rodløse, svarer rektor Bredsdorff. Det modsatte gælder for de mange danskere, der i årenes løb er emigreret til USA. De har truffet forhold, som ikke afviger så væsent- ligt fra europæiske, og derfor er de i løbet af en generation eller to blevet optaget i det nye samfund, selv om de vel inderst inde har be- varet en følelse af at være danske. — Er ungdommen lige så „troende" som de ældre? — Det er klart, at det kniber lidt efterhånden. Man diskuterer i øje- blikket, hvor vidt man skal holde nogle af de danske gudstjenester på spansk, og der er næppe tvivl om, at det sker en dag. Jeg tror dog, at det er rigtigt, når de dank- sindede gør alt for at forsinke denne tilnærmelse eller overgang mest muligt. Det må ses som en bestræbelse for at få det danske kulturelement med som en del af landets eget. OPGAVE FOR RADIO OG LITTERATUR Det sker ofte, siger regtor Breds- dorff, at danskerne i Argentina fø- ler sig lidt forfordelte herhjemme i forhold til de danske i USA, der bl. a. hvert år har deres Rebildfest, som danske herhjemme også slutter op om. Kendskabet til landsmændene i Nordamerika er i det hele taget meget større end kendskabet til de danske i Argentina. Det har ofte undret mig, at den blodfattige danske litteratur i dag aldrig har haft en digter, som har følt sig inspireret af det fantastiske emne, der ligger i hele den udvikling, som er sket for de danske i Argen- tina. Her ligger virkelig en menneske- lig historie, som ville kunne måle sig med Vilhelm Mobergs skildringer af de svenske udvandrere. Desuden ville den danske radio kunne hente oplagt og værdifuldt stof blandt disse mennesker. Måske kunne det animere til en større interesse fra danske her- hjemme. Bortset fra nogen bistand fra dansk kirke i udlandet og et tilskud fra Undervisningsministeriet til den dan- ske efterskole modtager dansk-argen- tinerne kun lidt hjemme fra. Der le- ver en meget fast vilje til at bevare det danske kulturfolk under de frem- mede himmelstrøg, og det må man acceptere her hjemme, så længe de ønsker det derovre. Rektor M. Bredsdorff, Vordingborg, fortæller om sine indtryk af dansker- nes Argentina, som prinsesse Benedikte oplevede fornylig. Af Ebbe Mork Vordingborg (RB-special). Borgmesteren i den argentinske by Tres Arroyes hedder Larsen, en af Boenos Aires skoledirektører hedder Hansen — sådan kunne man fortsætte en udbytterig spor jagt på danske navne i Argentina, hvor det heller ikke er nogen sjældenhed at høre en god jysk eller lollandsk dialekt, som på det nær- meste er uddød herhjemme. Mange af disse danskere i Argentina, som stadig taler deres „modersmål“ ved siden af det officielle spanske sprog, har aldrig været i Danmark, og ofte har deres forældre heller ikke — men bedstefor- ældrene kom fra Danmark. Der er i dag 20.000 danskere i Argentina — ver- dens ottende største land, der dækker en tredjedel af Europas areal. det sprog og den tro, som deres for- fædre drog ud med for 100 år siden. Prinsesse Benedikte oplevede forny- lig det spansk-katolske land, der i sig har et dansk moment, som efter- hånden er blevet lidt af et kulturelt særpræg. Prinsessen afslørede i de danskes „hovedstad" Tandil en sta- tue af den første dansker i Argentina, Hans Fugl — træskomagerens søn fra - '»tu,'. ,re,ns)t1l3t af sommerens J"' ri9este C-sitamin kilder. Det 9* ! f d«r over 60 mg naturligt Cf ’ 1'2 måneder fra den på8lempled« ««,tt'9t vitamintilskud bør RIBEflAD* .i«e 'r°lde' "'•d Koldt .»■"»•'S *'va"d »'ler (kraftigt omrørt) »od ^stillet for Beecham Products AI Tiis,, Ser,es*abri*ten Rico A/S, Ri"«*1* ståker. farve og konservering^1 'NDHOLD 340 ClTi’ pasteuriseret ,1 Sun” Vil**'' Ilbo tU** Vejl. pris NU Kr. 4.- Tidsbegrænset forbruger- rabat Kr. 0.65 1 dag KUN Kr. 3.35 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.