Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 3

Skællaksindhandlingen har...
(Fortsat fra forsiden).
med og salget til hjemmeforbrug i de
forskellige byer, kommer indhandlin-
gen af skællaks i år op på godt 1000
tons. I opgørelsen mangler vi tal fra
Nanontalik og Julianehåb, men tallene
fra disse to byer er ikke så store. Ef-
ter en løselig beregning skal skællak-
sene have givet fiskerne en indtægt
på 7,5—8 miil. kr.
Rejefiskeriet er i år gået ca. 100
tons frem pr. 31. oktober i forhold til
sidste år. Havkattefiskeriet er halve-
ret, hvorimod hellefiskfiskeriet har
givet nogenlunde det samme som i
fjor — efter opgørelserne fra NarssaK
i syd og til Godhavn i nord.
UDSTEDETS KASSE TØMT TRE
GANGE I LØBET AF EN MÅNED
Som nævnt er det skællaksfiskeriet,
der har været dominerende i det
grønlandske fiskeri i år. Man snakker
om lakseeventyr — og med rette for
nogle distrikters vedkommende. I Ka-
ngåmiut var man nået op på 183 tons
pr. 7. november, da vi besøgte byen,
mod 36 tons hele sidste år. Handels-
forvalter Ole Joseisen regnede med,
at indhandlingen vil nå op på 200
tons i år — såfremt der ikke sker en
alt for brat vejrforandring. Kangå-
miuit med ca. 600 indbyggere og ca.
30 motorbåde — de to største på 30
fod — har indtjent godt 1,2 miil. kr.
i løbet af et par måneder.
Under skællaksfiskeriet har det
knebet på visse steder at skaffe
penge til udbetaling. Ole Joseisen
fortalte, at udstedet Kangåmiut
havde 131.000 kr. i kassebehold-
ning den 24. september i år. Da
kassen var tom, fik udstedet til-
sendt 182.000 kr. i oktober måned,
men denne beholdning blev op-
brugt i løbet af få dage. Til 1. no-
vember kunne aldersrentenydere
og andre månedslønnede ikke få
udbetalt deres penge, da kassen
var tom igen. Først den 6. novem-
ber kunne de gamle og månedsløn-
nede få deres penge udbetalt, da
der kom en sending på 100.000 kr.
Dagen efter, da vi besøgte udste-
det, var kassen igen ved at være
tom.
Pengerigeligheden i Kangåmiut har
man mærket bl. a. ved den store om-
sætning i KGH’s butik i oktober må-
ned på 280.00 kr. — inklusive brænd-
selsolie til motorbådene. Derudover
har fiskerne lagt store beløb i spare-
kassen, bl. a. to, der har bestilt 36-fods
kuttere.
RESTANCERNE BETALT
Det er glædeligt at konstatere, at
fiskerne har forstået vigtigheden af
at anskaffe rigeligt med fiskeredska-
ber, først og fremmest laksegarn. De
private opkøbere har vist deres store
andel i, at KGH er gået med til at yde
lån af laksegarn uden udbetaling. I
Kangåmiut har en privat opkøber
solgt 220 garn, og KGH har solgt et
forholdsvis stort antal garn. I Frede-
rikshåb kommune er der solgt i alt
315 laksegarn, ifølge lokalbladet „Pu-
jorsiut".
Den store fremgang af laksefiskeriet
skyldes ikke alene fiskernes anskaf-
felse af flere garn, mener man over-
alt i Sukkertoppen distrikt. Der har
været mange flere skællaks i år i for-
hold til tidligere år. Vejret har ikke
drillet så meget. Der har heller ikke
været så megen is, som f. eks. sidste
år.
Pengerigeligheden har man mærket
på de steder, hvor skællaksfiskeriet er
blevet drevet. Ifølge Frederikshåbs
lokalblad er der fra 1. september til
den 15. oktober solgt spiritus for
148.000 kr. — mod 98.000 kr. i samme
tidsrum sidste år. I disse tal er øl ikke
medregnet. Øllet har været en kon-
stant mangelvare, da en omtrentlig
månedskvota på ca. 25.000 flasker er
blevet solgt i løbet af ti dage efter
hvert skibsanløb. Mange udsteder har
været udgået for disse varer, da så
godt som alle disponible transportfar-
tøjer har været i pendulfart mellem
udstederne og byerne for at fragte
skællaks.
Det er dog vort indtryk, at fiskerne
først og fremmest har tænkt på deres
økonomiske forpligtelser over for
samfundet. I Kangåmiut f. eks., hvor
man igennem flere år har kæmpet
med store restancer i boligstøtte- og
erhvervsstøttelån, har man ikke alene
betalt de fleste restancer, men også
betalt forud. Der er således flere mo-
torbådsejere, der har betalt hele deres
lån, længe før tiden er udløbet. Frede-
rikshåbs lokalblad „Pujorsiut" skri-
ver: „På baggrund af fiskeriet er der
sket en kraftig stigning i indbetalin-
gerne til dækning af erhvervs- og
boligstøtte, hvor restancerne er bragt
betragteligt ned. Derimod er alimen-
tationsrestanterne ikke blevet flinkere
til at afvikle deres gæld, ej heller
bøderestanterne, men her er nu
iværksat en skærpet incasso, da det
er, ligesom folk ikke har fornemmel-
sen af, at disse betalinger er særlig
vigtige“.
FISKERI MED DRIVGARN
Den store indhandling af skællaks
er kommet delvis bag på opkøberne.
De forholdsvis få fabrikker, der findes
på Vestkysten, har haft nok at gøre
i de sidste to måneder med at behand-
le og nedfryse laksene — efter en lang
transport fra udstederne til byer med
fabriksanlæg. KGH har ganske vist i
huj og hast indstalleret frysebarak-
ker i Frederikshåb og i Arsuk. Hol-
steinsborg har som bekendt fået et
nyt fabriksanlæg i år, men man har
måttet tage Nordafar i brug for at
kunne behandle hele fangsten. Man-
gelen på transportfartøjer og de lange
togtninger har resulteret i, at der er
flere sekundavarer i forhold til sidste
(nup. 1-imit nangitan)
ingerdlaneråne 1,2 miil. kr. sivnerdlu-
git kapisilingnit aningaussarsiviusi-
måput.
kapisilingniarnerup nalåne ig-
dlo-Karfingne ardlalingne aningau-
ssat amigautigineKartarsimåput a-
kiliutigssat. Ole Josefsen OKålug-
tuarpoK niuvertoruseKarfik Kangå-
miut septemberip 24-åne 134.000
kr-nik uningassuteKartoK. ani-
ngaussat niuvertoruseKarfingmit
piginexartut nungungmata oktobe-
rip ing er dianer ane 182.000 kr. nag-
siussarsiarineKarput, nagsiussatdle
tåuko uvdlut mardlugsuinait i-
ngerdlanerine nungunenarput. no-
vembere autdlartingmat utomali-
nersissugssat avdlatdlo kåumåmu-
siagdlit aningaussarsiagssaK&ngit-
dlat niuvertoruseKarfik aningau-
ssautaeruterKingmat. aitsåt no-
vemberip arfernåne utornalinersi-
ssartut Kåumåmusiagdlitdlo ani-
ngaussarsisinaulerput 100.000 kr.
nagsiussårsiarineKarmata. uvdlup
tainexartup axaguane niuvertoru-
seKarfik tikisimagavtigo aningau-
sserivia åma imaerutilerérsima-
VOK.
Kangåmiune aningaussarsiordluar-
neK KGH-p niuvertarfiutåne tunissat
amerdleriarnerisigut malungniusima-
vok oktoberime tunissat 280.000 kr-
nik naleKarsimangmata — pujortulér-
Kat ingerdlatigssait ilångutdlugit. ta-
matuma saniatigut aulisartut spare-
kassemut angnertoKissumik ilioraisi-
måput, tåuko ilagalugit mardluk 36
fodinik pujortulérartårniartut.
akilingitsugkat akilerput
nuånerpoK påsivdlugo aulisartut pi-
niuteKardluarnerup pingåruteKarne-
ranik påsingnigsimangmata sordlo ka-
pisilingniutinik icagssuteKardluarner-
mik. pisiortortut nangminerssortut pi-
ssutauvdluarunarput KGH ukioK må-
na Kagssutinik akilerKårnagit taorsi-
gagssarsisitsissalersimangmat. Kangå-
år, udtaler fabriksleder Munch Elling-
sen i Sukkertoppen over for os.
Det er ikke store skællaks, der fan-
ges her i de grønlandske farvande. I
Kangåmiut har man fanget én på 20
kg i år — den største indtil nu. Den
målte ca. 1,25 meter, og fiskeren fik
godt 200 kr. for den ene laks. I Europa
kan skællaksene veje op til 30 kg.
I øvrigt siger fiskerne heroppe, at man
tydeligt kan se, hvor hurtigt laksene
tager på i vægt her i de grønlandske
farvande. De første skællaks, der bli-
ver fanget heroppe, er meget tynde.
Det tyder på, at de lige er ankommet
til de grønlandske farvande efter en
længere vandring. Blot efter et par
ugers forløb kan man mærke, at de
tager på i vægt, og de bliver federe
og federe, indtil de forsvinder.
Skællakssæsonen er kort — kun
et par måneder — i Grønland. Ind-
handlingen begynder som regel i slut-
ningen af august eller i begyndelsen
af september og varer til november
miune nangminerssordlune aulisag-
kanik pisiortortup Kagssutit 220 tuni-
simavai KGH-vdlo åma amerdlaKi-
ssut. Påmiut kommuniåne tamarme
katitdlugit Kagssutit 315 tunineKarsi-
massut avisérånit „Pujorsiut“mit ag-
dlautigineKarpoK.
kapisigdlit ukioK måna pissarine-
Kartut amerdleriarujugssuarnerånut
aulisartut amerdlanerussunik Kagssu-
teKalernerat kisime pissungilaK. Ma-
nitsume erKånilo tamarme isumaKar-
toKarpoK ukioK måna ukiunit sujug-
dliunerussunit kapisileKarneroriartoK.
kapisilingniarnerup nalåne sila ajo-
KutauvatdlårsimångilaK åma sujor-
nartut iluliaKartiginanilo kagssoKarti-
gisimångilaK.
kapisilingniarfiuvdluarnerussune a-
ningaussarigsårneK malungniusima-
vok. Påmiut aviséråta agdlautigå
septemberip autdlancautåmt oktobe-
rip 15-iånut imigagssat 148.000 kr-nik
naligdlit tunineKarsimassut — sujor-
na uvdlune taineKartune 98.000 kr-
nik naligdlit tunineKaramik. nautsor-
ssugkanut imiårKat ilautineKångit-
dlat. imiårKat amigautaujuarsimåput,
tåssa Kåumat migssiliordlugo tuninia-
gagssatut isumaKarfigineKartut puiau-
ssårKat 25.000 migssiliortut umiarssu-
aKarnerit tamaisa uvdlut Kulit Kå-
ngiutinartut nungutdlutik pisiarine-
Kartarmata. niuvertoruseKarfit amer-
dlaKissut niorKutigssat ilåinik nu-
ngutsissarsimåput angatdlatit agssar-
tutausinaussut tamarmik niuvertoru-
seKarfingnit igdloKarfingnut kapisi-
lingnik agssartuisineKarmata.
påsisorårp'utdle aulisartut angner-
mik aningaussat akiligagssatik akiler-
sorniarsimagait. sordlo Kangåmiune
ukiut ardlagdlit ingerdlaneråne ig-
dluliortarnek inutigssarsiutitårtarner-
dlo pivdlugit taorsigagssarsissarfing-
nit akiligagssanik akilingitsågaleru-
jugssusimavoK, ukiordle måna kapi-
sigdlit aningaussarsivdluautaoriarma-
ta akilingitsårsimassat amerdlaner-
ssait akilerneKarput tamatumalo sa-
niatigut akiligagssat sujumut akiler-
sorneKardlutik. sordlo pujortulérau-
tigdlit ardlagdlit akilersuivfigssartik
eller til jul enkelte steder. Staten har
flere år i træk foretaget forsøg med
drivgarn ude til søs med større eller
mindre held. I Kangåmiut har to 30-
fods motorbåde i år drevet fiskeri med
disse garn. Ole Josefsen fortalte os,
at de to motorbåde fangede mellem
20 og 50 laks pr. dag — inden laksen
nåede ind til kysten. Så vidt os be-
kendt er det kun i Kangåmiut, at pri-
vate fiskere har drevet denne form for
fiskeri.
Ole Josefsen, der er meget in-
teresseret i fiskeri, har i øvrigt
fremstillet et hjemmelavet driv-
anker til garn. Drivankeret består
af et stykke firkantet krydsfinér
med huller ved de fire hjørner til
fastgørelse af reb, der er bundet
til garnenes ene ende. Drivankeret
skal være i vandet og har bly bun-
det i underkanten. Så har det bøjer
med et stykke reb, der holder det
oppe ved havoverfladen. Garn
uden drivanker filtrer ved den
mindste søgang eller i strøm. Ole
Josefsen mener, at indhandlingen
af skællaks stiger, hvis flere fiske-
re vil lære at fiske med drivgarn.
Hans Janussen.
sule nårKajångitsoK akiligagssaming-
nik tamanik akilisimåput. Påmiut a-
viséråt „Pujorsiut“ agdlagpon: „auli-
sardluarnerup tunuleKutånik inutig-
ssarsiornerme igdloKarnermilo akiliu-
tit tungaisigut ingerdlavdluarneKarsi-
mavoK, akiligagssat ikiliartupatdlag-
simaxalutik. taimåitoK uverssagkanut
ak iliutit sule isumagivatdlårsimane-
Kångitdlat, imalunit pitdlåumik aki-
ligagssanut, taimåitumik tamåkua i-
sumaginiardlugit månåkut sulissoKar-
poK, tamåkuningame akilinigssaK pi-
ngårtåvoK".
tivsukartitagkanik
Kagssuscrsordlune aulisarneK
kapisigdlit taimak amerdlatigalutik
tunissaunerat pisissartut ilimagisså-
nit angnertunerujugssuvoK. Kitåne
sulivfigssuit ardlaKångeKissut Kåuma-
tit kingugdlit mardlugsuit ingerdla-
neråne kapisilingnik Kerititsiviuvdlu-
arsimåput — niuvertoruseKarfingnit
igdloKarfingnut sulivfigssuaKarfiussu-
nut sivisoKissumik kapisilingnik ag-
ssartuissoKartardlune. KGH Påmiune
Arsungmilo tuavinaK KerititsivérKa-
nik peKalersimagaluarpoK, ilisimane-
Kartututdlo Sisimiune sulivfigssuaK
ukioK måna atuleraluarpoK, taimåi-
tordle Nordafarime Kerititsiviup ator-
neragut aitsåt kapisiligtarineKartut
tamarmik KeritineKarsinåuput. ag-
ssartutigssat amigautaunerat pissuti-
galugo sujornarnit amerdlanerussu-
nik pitsaunerpåjungitsoKartoK suliv-
figssuarme pissortaK Munch Elling-
sen, ManitsoK, OKarpoK.
Kalåtdlit-nunavta imartaine kapisi-
ligtarineKartartut angisujuneK ajor-
put. Kangåmiune måna tikitdlugo pi-
ssarineKartut angnerssåt ukioK måna
pissausimavoK 20 kg-nik OKimåissu-
seKartoK, 1,15 meter migssiliordlugit
takissuseKartoK aulisartumutdlo 200
kr. sivnerdlugit aningaussarsissutau-
ssok. kapisigdlit Europame pissarine-
Kartut OKimåinerit 30 kg anguvdlugit
OKimåissuseKarsinaussarput. aulisar-
tuvta OKautigåt kapisigdlit Kalåtdlit-
nunavta imartainut pinermik kingor-
na puatdlariartupatdlagtarnere taku-
neK ajornarneK ajortOK. kapisigdlit i-
mavtine pissarineKartut sujugdlit ag-
sut salugtarput, tamatumuna pasinar-
dlune angalaorujugssuarnermik ki-
ngorna imavtinut perKåmersut. tåku-
terKårnerinit sapåtit akunere mar-
dlugsuit Kångiutinartut malugineKar-
sinaulertarpoK OKimåinerulersut, Ki-
magunigssamigdlo tungånut puatdla-
riartuinartarput.
kapisilingniartarneK sivikitsuinau-
vok — nunavtine Kåumatit mardlug-
suinait ingerdlåneKartardlune. kapi-
sigdlit tunissaulerajugput augustip
nålernerane septemberivdlunit aut-
dlartilårnerane, novembere iléngut-
dlugo ilåtigutdlo ardlaKångikaluane
jutdle tikitdlugo tunissaussarput. nå-
lagauvfik ukiune ardlaKalersune ava-
tåne tivsukartitagkanik Kagssusersor-
dlune misilissarpoK angnerussumik
mingnerussumigdlunit iluagtitardlu-
neK. Kangåmiune pujortuléncat angi-
nerit 30 fodigdlit mardluk ukioK må-
na Kagssutinik tivsukartitagkanik a-
tortoKardlutik OKåtårisimåput. Ole
Josef senip OKalugtupåtigut pujortu-
lérKat tåuko tamarmik uvdlormut ka-
pisiligtartut 20 åma 50 akornåne a-
merdlåssusilingnik — kapisigdlit sule
sinerissamut ångutingitsut. ilisima-
ssavut maligdlugit KangåmiunlnaK
tivsukartitagkanik Kagssusersordlune
nangminerssortunit kapisilingniarto-
KarsimagunarpoK.
Ole Josefsen aulisarnermik so-
KUtigissaKaKissoK Kagssutinut tiv-
sukarnavérKumik nangminerssuti-
minik sanasimavoK. OKalugtuarå
krydsfinerit kiparigsungordlugit
sanasimavdlugit, isue tamaisa ag-
dlunaussartalerdlugit. imap ikiani-
tugssaungmata ujarKerdlugitdlo
pugtaKuserneKartarput Kagssutit i-
suisa igdluinik noKisimårissugsså-
ngordlugit. Ole Josefsen OKarpoK
Kagssutit tivsukarnavérKuteKångit-
sut magdlilårtume sarfartumilunit
eKitertortartut, isumaKarnerarpor-
dlo kapisigdlit tunineKartartut a-
merdleriåsagaluartut aulisartut
ardlaKarnerussut tivsukartitagka-
nik Kagssusersuleraluarpata.
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør iil
Set. Georgs Gilderne
Skriv efter brochurel
Vi kan levere alt, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
næsten, hvad De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid,
inden isen lægger til.
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
Ballin & Co.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
Hans Janussen
S Den gyldne, \
f smidig« OMA margarine \
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnef: OMA margarlnel
/
I
OMA margarine kultiussartalik akungnaifsordlo
\ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
\ éssigingmik piukunarpoKl OKautigiuk ateic:
1
/
kapisigdlit tunissat 1000
• • •
i