Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 3
Skællaksindhandlingen har... (Fortsat fra forsiden). med og salget til hjemmeforbrug i de forskellige byer, kommer indhandlin- gen af skællaks i år op på godt 1000 tons. I opgørelsen mangler vi tal fra Nanontalik og Julianehåb, men tallene fra disse to byer er ikke så store. Ef- ter en løselig beregning skal skællak- sene have givet fiskerne en indtægt på 7,5—8 miil. kr. Rejefiskeriet er i år gået ca. 100 tons frem pr. 31. oktober i forhold til sidste år. Havkattefiskeriet er halve- ret, hvorimod hellefiskfiskeriet har givet nogenlunde det samme som i fjor — efter opgørelserne fra NarssaK i syd og til Godhavn i nord. UDSTEDETS KASSE TØMT TRE GANGE I LØBET AF EN MÅNED Som nævnt er det skællaksfiskeriet, der har været dominerende i det grønlandske fiskeri i år. Man snakker om lakseeventyr — og med rette for nogle distrikters vedkommende. I Ka- ngåmiut var man nået op på 183 tons pr. 7. november, da vi besøgte byen, mod 36 tons hele sidste år. Handels- forvalter Ole Joseisen regnede med, at indhandlingen vil nå op på 200 tons i år — såfremt der ikke sker en alt for brat vejrforandring. Kangå- miuit med ca. 600 indbyggere og ca. 30 motorbåde — de to største på 30 fod — har indtjent godt 1,2 miil. kr. i løbet af et par måneder. Under skællaksfiskeriet har det knebet på visse steder at skaffe penge til udbetaling. Ole Joseisen fortalte, at udstedet Kangåmiut havde 131.000 kr. i kassebehold- ning den 24. september i år. Da kassen var tom, fik udstedet til- sendt 182.000 kr. i oktober måned, men denne beholdning blev op- brugt i løbet af få dage. Til 1. no- vember kunne aldersrentenydere og andre månedslønnede ikke få udbetalt deres penge, da kassen var tom igen. Først den 6. novem- ber kunne de gamle og månedsløn- nede få deres penge udbetalt, da der kom en sending på 100.000 kr. Dagen efter, da vi besøgte udste- det, var kassen igen ved at være tom. Pengerigeligheden i Kangåmiut har man mærket bl. a. ved den store om- sætning i KGH’s butik i oktober må- ned på 280.00 kr. — inklusive brænd- selsolie til motorbådene. Derudover har fiskerne lagt store beløb i spare- kassen, bl. a. to, der har bestilt 36-fods kuttere. RESTANCERNE BETALT Det er glædeligt at konstatere, at fiskerne har forstået vigtigheden af at anskaffe rigeligt med fiskeredska- ber, først og fremmest laksegarn. De private opkøbere har vist deres store andel i, at KGH er gået med til at yde lån af laksegarn uden udbetaling. I Kangåmiut har en privat opkøber solgt 220 garn, og KGH har solgt et forholdsvis stort antal garn. I Frede- rikshåb kommune er der solgt i alt 315 laksegarn, ifølge lokalbladet „Pu- jorsiut". Den store fremgang af laksefiskeriet skyldes ikke alene fiskernes anskaf- felse af flere garn, mener man over- alt i Sukkertoppen distrikt. Der har været mange flere skællaks i år i for- hold til tidligere år. Vejret har ikke drillet så meget. Der har heller ikke været så megen is, som f. eks. sidste år. Pengerigeligheden har man mærket på de steder, hvor skællaksfiskeriet er blevet drevet. Ifølge Frederikshåbs lokalblad er der fra 1. september til den 15. oktober solgt spiritus for 148.000 kr. — mod 98.000 kr. i samme tidsrum sidste år. I disse tal er øl ikke medregnet. Øllet har været en kon- stant mangelvare, da en omtrentlig månedskvota på ca. 25.000 flasker er blevet solgt i løbet af ti dage efter hvert skibsanløb. Mange udsteder har været udgået for disse varer, da så godt som alle disponible transportfar- tøjer har været i pendulfart mellem udstederne og byerne for at fragte skællaks. Det er dog vort indtryk, at fiskerne først og fremmest har tænkt på deres økonomiske forpligtelser over for samfundet. I Kangåmiut f. eks., hvor man igennem flere år har kæmpet med store restancer i boligstøtte- og erhvervsstøttelån, har man ikke alene betalt de fleste restancer, men også betalt forud. Der er således flere mo- torbådsejere, der har betalt hele deres lån, længe før tiden er udløbet. Frede- rikshåbs lokalblad „Pujorsiut" skri- ver: „På baggrund af fiskeriet er der sket en kraftig stigning i indbetalin- gerne til dækning af erhvervs- og boligstøtte, hvor restancerne er bragt betragteligt ned. Derimod er alimen- tationsrestanterne ikke blevet flinkere til at afvikle deres gæld, ej heller bøderestanterne, men her er nu iværksat en skærpet incasso, da det er, ligesom folk ikke har fornemmel- sen af, at disse betalinger er særlig vigtige“. FISKERI MED DRIVGARN Den store indhandling af skællaks er kommet delvis bag på opkøberne. De forholdsvis få fabrikker, der findes på Vestkysten, har haft nok at gøre i de sidste to måneder med at behand- le og nedfryse laksene — efter en lang transport fra udstederne til byer med fabriksanlæg. KGH har ganske vist i huj og hast indstalleret frysebarak- ker i Frederikshåb og i Arsuk. Hol- steinsborg har som bekendt fået et nyt fabriksanlæg i år, men man har måttet tage Nordafar i brug for at kunne behandle hele fangsten. Man- gelen på transportfartøjer og de lange togtninger har resulteret i, at der er flere sekundavarer i forhold til sidste (nup. 1-imit nangitan) ingerdlaneråne 1,2 miil. kr. sivnerdlu- git kapisilingnit aningaussarsiviusi- måput. kapisilingniarnerup nalåne ig- dlo-Karfingne ardlalingne aningau- ssat amigautigineKartarsimåput a- kiliutigssat. Ole Josefsen OKålug- tuarpoK niuvertoruseKarfik Kangå- miut septemberip 24-åne 134.000 kr-nik uningassuteKartoK. ani- ngaussat niuvertoruseKarfingmit piginexartut nungungmata oktobe- rip ing er dianer ane 182.000 kr. nag- siussarsiarineKarput, nagsiussatdle tåuko uvdlut mardlugsuinait i- ngerdlanerine nungunenarput. no- vembere autdlartingmat utomali- nersissugssat avdlatdlo kåumåmu- siagdlit aningaussarsiagssaK&ngit- dlat niuvertoruseKarfik aningau- ssautaeruterKingmat. aitsåt no- vemberip arfernåne utornalinersi- ssartut Kåumåmusiagdlitdlo ani- ngaussarsisinaulerput 100.000 kr. nagsiussårsiarineKarmata. uvdlup tainexartup axaguane niuvertoru- seKarfik tikisimagavtigo aningau- sserivia åma imaerutilerérsima- VOK. Kangåmiune aningaussarsiordluar- neK KGH-p niuvertarfiutåne tunissat amerdleriarnerisigut malungniusima- vok oktoberime tunissat 280.000 kr- nik naleKarsimangmata — pujortulér- Kat ingerdlatigssait ilångutdlugit. ta- matuma saniatigut aulisartut spare- kassemut angnertoKissumik ilioraisi- måput, tåuko ilagalugit mardluk 36 fodinik pujortulérartårniartut. akilingitsugkat akilerput nuånerpoK påsivdlugo aulisartut pi- niuteKardluarnerup pingåruteKarne- ranik påsingnigsimangmata sordlo ka- pisilingniutinik icagssuteKardluarner- mik. pisiortortut nangminerssortut pi- ssutauvdluarunarput KGH ukioK må- na Kagssutinik akilerKårnagit taorsi- gagssarsisitsissalersimangmat. Kangå- år, udtaler fabriksleder Munch Elling- sen i Sukkertoppen over for os. Det er ikke store skællaks, der fan- ges her i de grønlandske farvande. I Kangåmiut har man fanget én på 20 kg i år — den største indtil nu. Den målte ca. 1,25 meter, og fiskeren fik godt 200 kr. for den ene laks. I Europa kan skællaksene veje op til 30 kg. I øvrigt siger fiskerne heroppe, at man tydeligt kan se, hvor hurtigt laksene tager på i vægt her i de grønlandske farvande. De første skællaks, der bli- ver fanget heroppe, er meget tynde. Det tyder på, at de lige er ankommet til de grønlandske farvande efter en længere vandring. Blot efter et par ugers forløb kan man mærke, at de tager på i vægt, og de bliver federe og federe, indtil de forsvinder. Skællakssæsonen er kort — kun et par måneder — i Grønland. Ind- handlingen begynder som regel i slut- ningen af august eller i begyndelsen af september og varer til november miune nangminerssordlune aulisag- kanik pisiortortup Kagssutit 220 tuni- simavai KGH-vdlo åma amerdlaKi- ssut. Påmiut kommuniåne tamarme katitdlugit Kagssutit 315 tunineKarsi- massut avisérånit „Pujorsiut“mit ag- dlautigineKarpoK. kapisigdlit ukioK måna pissarine- Kartut amerdleriarujugssuarnerånut aulisartut amerdlanerussunik Kagssu- teKalernerat kisime pissungilaK. Ma- nitsume erKånilo tamarme isumaKar- toKarpoK ukioK måna ukiunit sujug- dliunerussunit kapisileKarneroriartoK. kapisilingniarnerup nalåne sila ajo- KutauvatdlårsimångilaK åma sujor- nartut iluliaKartiginanilo kagssoKarti- gisimångilaK. kapisilingniarfiuvdluarnerussune a- ningaussarigsårneK malungniusima- vok. Påmiut aviséråta agdlautigå septemberip autdlancautåmt oktobe- rip 15-iånut imigagssat 148.000 kr-nik naligdlit tunineKarsimassut — sujor- na uvdlune taineKartune 98.000 kr- nik naligdlit tunineKaramik. nautsor- ssugkanut imiårKat ilautineKångit- dlat. imiårKat amigautaujuarsimåput, tåssa Kåumat migssiliordlugo tuninia- gagssatut isumaKarfigineKartut puiau- ssårKat 25.000 migssiliortut umiarssu- aKarnerit tamaisa uvdlut Kulit Kå- ngiutinartut nungutdlutik pisiarine- Kartarmata. niuvertoruseKarfit amer- dlaKissut niorKutigssat ilåinik nu- ngutsissarsimåput angatdlatit agssar- tutausinaussut tamarmik niuvertoru- seKarfingnit igdloKarfingnut kapisi- lingnik agssartuisineKarmata. påsisorårp'utdle aulisartut angner- mik aningaussat akiligagssatik akiler- sorniarsimagait. sordlo Kangåmiune ukiut ardlagdlit ingerdlaneråne ig- dluliortarnek inutigssarsiutitårtarner- dlo pivdlugit taorsigagssarsissarfing- nit akiligagssanik akilingitsågaleru- jugssusimavoK, ukiordle måna kapi- sigdlit aningaussarsivdluautaoriarma- ta akilingitsårsimassat amerdlaner- ssait akilerneKarput tamatumalo sa- niatigut akiligagssat sujumut akiler- sorneKardlutik. sordlo pujortulérau- tigdlit ardlagdlit akilersuivfigssartik eller til jul enkelte steder. Staten har flere år i træk foretaget forsøg med drivgarn ude til søs med større eller mindre held. I Kangåmiut har to 30- fods motorbåde i år drevet fiskeri med disse garn. Ole Josefsen fortalte os, at de to motorbåde fangede mellem 20 og 50 laks pr. dag — inden laksen nåede ind til kysten. Så vidt os be- kendt er det kun i Kangåmiut, at pri- vate fiskere har drevet denne form for fiskeri. Ole Josefsen, der er meget in- teresseret i fiskeri, har i øvrigt fremstillet et hjemmelavet driv- anker til garn. Drivankeret består af et stykke firkantet krydsfinér med huller ved de fire hjørner til fastgørelse af reb, der er bundet til garnenes ene ende. Drivankeret skal være i vandet og har bly bun- det i underkanten. Så har det bøjer med et stykke reb, der holder det oppe ved havoverfladen. Garn uden drivanker filtrer ved den mindste søgang eller i strøm. Ole Josefsen mener, at indhandlingen af skællaks stiger, hvis flere fiske- re vil lære at fiske med drivgarn. Hans Janussen. sule nårKajångitsoK akiligagssaming- nik tamanik akilisimåput. Påmiut a- viséråt „Pujorsiut“ agdlagpon: „auli- sardluarnerup tunuleKutånik inutig- ssarsiornerme igdloKarnermilo akiliu- tit tungaisigut ingerdlavdluarneKarsi- mavoK, akiligagssat ikiliartupatdlag- simaxalutik. taimåitoK uverssagkanut ak iliutit sule isumagivatdlårsimane- Kångitdlat, imalunit pitdlåumik aki- ligagssanut, taimåitumik tamåkua i- sumaginiardlugit månåkut sulissoKar- poK, tamåkuningame akilinigssaK pi- ngårtåvoK". tivsukartitagkanik Kagssuscrsordlune aulisarneK kapisigdlit taimak amerdlatigalutik tunissaunerat pisissartut ilimagisså- nit angnertunerujugssuvoK. Kitåne sulivfigssuit ardlaKångeKissut Kåuma- tit kingugdlit mardlugsuit ingerdla- neråne kapisilingnik Kerititsiviuvdlu- arsimåput — niuvertoruseKarfingnit igdloKarfingnut sulivfigssuaKarfiussu- nut sivisoKissumik kapisilingnik ag- ssartuissoKartardlune. KGH Påmiune Arsungmilo tuavinaK KerititsivérKa- nik peKalersimagaluarpoK, ilisimane- Kartututdlo Sisimiune sulivfigssuaK ukioK måna atuleraluarpoK, taimåi- tordle Nordafarime Kerititsiviup ator- neragut aitsåt kapisiligtarineKartut tamarmik KeritineKarsinåuput. ag- ssartutigssat amigautaunerat pissuti- galugo sujornarnit amerdlanerussu- nik pitsaunerpåjungitsoKartoK suliv- figssuarme pissortaK Munch Elling- sen, ManitsoK, OKarpoK. Kalåtdlit-nunavta imartaine kapisi- ligtarineKartartut angisujuneK ajor- put. Kangåmiune måna tikitdlugo pi- ssarineKartut angnerssåt ukioK måna pissausimavoK 20 kg-nik OKimåissu- seKartoK, 1,15 meter migssiliordlugit takissuseKartoK aulisartumutdlo 200 kr. sivnerdlugit aningaussarsissutau- ssok. kapisigdlit Europame pissarine- Kartut OKimåinerit 30 kg anguvdlugit OKimåissuseKarsinaussarput. aulisar- tuvta OKautigåt kapisigdlit Kalåtdlit- nunavta imartainut pinermik kingor- na puatdlariartupatdlagtarnere taku- neK ajornarneK ajortOK. kapisigdlit i- mavtine pissarineKartut sujugdlit ag- sut salugtarput, tamatumuna pasinar- dlune angalaorujugssuarnermik ki- ngorna imavtinut perKåmersut. tåku- terKårnerinit sapåtit akunere mar- dlugsuit Kångiutinartut malugineKar- sinaulertarpoK OKimåinerulersut, Ki- magunigssamigdlo tungånut puatdla- riartuinartarput. kapisilingniartarneK sivikitsuinau- vok — nunavtine Kåumatit mardlug- suinait ingerdlåneKartardlune. kapi- sigdlit tunissaulerajugput augustip nålernerane septemberivdlunit aut- dlartilårnerane, novembere iléngut- dlugo ilåtigutdlo ardlaKångikaluane jutdle tikitdlugo tunissaussarput. nå- lagauvfik ukiune ardlaKalersune ava- tåne tivsukartitagkanik Kagssusersor- dlune misilissarpoK angnerussumik mingnerussumigdlunit iluagtitardlu- neK. Kangåmiune pujortuléncat angi- nerit 30 fodigdlit mardluk ukioK må- na Kagssutinik tivsukartitagkanik a- tortoKardlutik OKåtårisimåput. Ole Josef senip OKalugtupåtigut pujortu- lérKat tåuko tamarmik uvdlormut ka- pisiligtartut 20 åma 50 akornåne a- merdlåssusilingnik — kapisigdlit sule sinerissamut ångutingitsut. ilisima- ssavut maligdlugit KangåmiunlnaK tivsukartitagkanik Kagssusersordlune nangminerssortunit kapisilingniarto- KarsimagunarpoK. Ole Josefsen aulisarnermik so- KUtigissaKaKissoK Kagssutinut tiv- sukarnavérKumik nangminerssuti- minik sanasimavoK. OKalugtuarå krydsfinerit kiparigsungordlugit sanasimavdlugit, isue tamaisa ag- dlunaussartalerdlugit. imap ikiani- tugssaungmata ujarKerdlugitdlo pugtaKuserneKartarput Kagssutit i- suisa igdluinik noKisimårissugsså- ngordlugit. Ole Josefsen OKarpoK Kagssutit tivsukarnavérKuteKångit- sut magdlilårtume sarfartumilunit eKitertortartut, isumaKarnerarpor- dlo kapisigdlit tunineKartartut a- merdleriåsagaluartut aulisartut ardlaKarnerussut tivsukartitagka- nik Kagssusersuleraluarpata. Skal der være fest så skriv til os! Leverandør iil Set. Georgs Gilderne Skriv efter brochurel Vi kan levere alt, om det er forenings-, havne- eller anden fest. De kan købe næsten, hvad De har lyst til. F. eks. har vi alle slags varer til TOM- BOLAER. Disse kan bestilles efter vore specielle tombolalister. Yderligere har vi ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE, RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM og dertil hørende varer. Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG og SKÆMT til nytårsfester. Skal De have basar i vinter? Bestil varerne til basaren i god tid, inden isen lægger til. Afregning efter afholdelse af basaren. For foreninger afregning efter festen. Ballin & Co. BADSTUESTRÆDE 15 KØBENHAVN K. Hans Janussen S Den gyldne, \ f smidig« OMA margarine \ er lige velegnet til bordbrug og madlavning! — Sig navnef: OMA margarlnel / I OMA margarine kultiussartalik akungnaifsordlo \ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo \ éssigingmik piukunarpoKl OKautigiuk ateic: 1 / kapisigdlit tunissat 1000 • • • i

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.