Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 7

telse af retfærdig behandling af med-
borgerne i samme rige.
Når man studere de motiver, som
har været afgørende for Grønlands-
udvalgets målsætning inden for disse
vigtige områder nærmere, opdager
man, at man ved denne målsætning
også i Grønland ønsker anerkendt
den sammenhæng, der findes i alle
samfund mellem befolkningens egen
økonomiske aktivitet og fremgangen
i indkomsterne. Dette princip, siger
man, er en betingelse for, at den grøn-
landske befolkning kan bevare initia-
tiv, arbejdsglæde og selvrespekt.
OG KONSEKVENSEN*
Jeg ville absolut ikke modsige denne
smukke motivering, såfremt dette
princip var anerkendt i alle dele af
det danske rige. Dette er imidlertid
ikke tilfældet i nogen af de andre
amter i Danmark. For disse gælder
det, at fremgangen i befolkningens
indkomster afhænger af nationens
produktion som helhed. Det sidst-
nævnte princip ønsker man altså ikke
anerkendt i rigets fattigste landsdel.
Den må klare sig selv så godt den nu
kan.
Og' konsekvensen? I værste fald
nedgang i indkomsterne og i bedste
fald indkomststagnation i en uover-
skuelig fremtid, eftersom landets vig-
tigste erhverv, fiskeriet, i de seneste
par år har slået fejl. Dette medfører
stigning i den allerede alt for store
arbejdsløshed. Denne konsekvens,
som er en følge af, at Grønland i re-
lation til erhvervs- og lønpolitikken
ikke anerkendes som ligeberettiget
dansk landsdel, skaber hverken ini-
tiativ eller arbejdsglæde og ihvert-
fald ikke selvrespekt.
Når Grønlandsudvalget af 1960 har
lagt sig fast på det omtalte erhvervs-
og lønpolitiske standpunkt, hænger
det i høj grad sammen med udval-
gets ønske om at løse disse problemer
ud fra rent økonomiske betragtnin-
ger. De mennesker, der udelukkende
støtter sig til økonomiske betratgnin-
ger, gør det som regel med den dej-
lige fornemmelse, at de er så reali-
stiske. De samme mennesker ryster
gerne opgivenle på hovedet, når an-
dre begynder at tale om national-
politiske og psykologiske faktorer. Så
er man virkelig naiv, urealistisk, emo-
tionel.
Spørgsmålet er blot dette, om det i
længden er holdbart at se helt bort
fra nationalpolitiske og psykologiske
faktorer, når man befatter sig med
problemer netop som lønpolitikken,
hvor der hersker så mange konflikt-
muligheder mellem de to befolknings-
grupper. Svaret herpå foreligger alle-
rede i Grønland i dag, og dette svar
går ud på, at afgørelser som udeluk-
kende baseres på økonomiske be-
tragtninger meget nemt viser sig at
være mere end belastende for alles øn-
ske om et gnidningsfrit samarbejde
mellem grønlændere og danske.
FRATAGET MULIGHED
Fødestedskriteriet er et produkt af
den ovenfor omtalte erhvervs- og løn-
politik.. Dette kriterium har, som alle
her i salen vil vide, affødt en meget
voldsom diskussion.
De grønlandske lønninger svarer
ikke til den danske realløn i Danmark.
Det er først og fremmest herom, kam-
pen står i dag. Derudover har man
i Grønland det begreb, der hedder
løn til udsendte. Denne kategori af
lønmodtagere får ved siden af deres
egentlige løn et såkaldt grønlandstil-
Knud Hertling
læg. Nødvendigheden af et sådant til-
læg er anerkendt fra alle sider. Her-
om er der ingen diskussion. Diskussio-
nen opstår i det øjeblik, man skal til
at afgøre, hvilke personer, der skal
have dette tillæg.
Man har indtil Grønlandsudvalgets
indførelse af fødestedskriteriet haft et
kriterium, det såkaldte hjemstavns-
kriterium, hvorefter kun de grønlæn-
dere, som har haft 10 års ophold i
Danmark kunne opnå udsendt Ion. Nu
har indførelsen af fødestedskriteriet
frataget selv en veluddannet grønlæn-
der denne spinkle mulighed.
Ganske vist er der i forbindelse
med administrationen af fødesteds-
kriteriet en dispensationsadgang, men
Grønlandsudvalget har udtrykkeligt
udtalt, at denne adgang skal admi-
nistreres meget snævert. Dette kri-
terium føles i dag af mange grøn-
lændere som en utilladelig diskrimi-
nation.
Det er, hvor beklageligt det end
måtte være, det udgangspunkt, vi har
idag i vor politik, eftersom den om-
talte erhvervs- og lønningspolitik med
fødestedskriteriet er godkendt af de
grønlandske organisationer, Grønlands
Landsråd og dette høje ting. Tjeneste-
mandsloven for Grønland blev ved-
taget af folketinget umiddelbart før
forrige samlings afslutning, og dermed
blev fødestedskriteriet lovfæstet.
GRUND TIL OPTIMISME
Alligevel har jeg det håb, at det
sidste ord i denne sag endnu ikke
er sagt. Grundene til denne optimis-
me er flere. For det første har Grøn-
landsudvalgets medlemmer — ganske
vist først efter den strærke reaktion
fra grønlandsk side — udtalt, at man
betragter denne løsning som et over-
gangsfænomen. Det er da altid noget.
For det andet er indførelsen af fø-
destedskriteriet sket af hensyn til de
grønlandske arbejdere, og således ef-
ter anbefaling fra den grønlandske ar-
bejdersammenslutnings (GAS’) for-
mand.
Nu er der imidlertid sket det —
det kom frem under valgkampen
forud for dette folketingsvalg — at
betydende kredse inden for GAS re-
præsenteret af den nuværende næst-
formand, går stærkt imod indførel-
sen af fødestedskriteriet uden tvivl
ud fra de motiver, jeg har omtalt
foran. For det tredie er forhandlin-
gerne mellem Dansk Journalistfor-
bund og Ministeriet for Grønland ved-
rørende lønninger til de grønlandske
journalister som bekendt afbrudt
uden resultat, idet Dansk Journalist-
forbund ikke ønsker at godkende fø-
destedskriteriet.
Er der mon nogen, der vil råbe ef-
ter bestyrelsesmedlemmerne af Dansk
Journalistforbund og beskylde dem
for at være naive, urealistiske og
emotionelle? Jeg er ved at tro, at
denne stillingtagen nærmere er et ud-
tryk for den almindelige danskers
uvilje mod at godkende forskelsbe-
handling af rigets borgere.
Der er flere organisationer, som i
den kommende tid skal forhandle med
Ministeriet for Grønland om fornyel-
se af overenskomster. Det bliver
spændende at se, hvilket standpunkt
disse organisationer vil indtage.
DANMARK HAR RÅD
Ovenstående vil vise, at der i høj
grad er basis for fortsatte og fordoms-
frie forhandlinger om disse vigtige
spørgsmål. Det er endvidere min op-
fattelse, at det nuværende forhold,
som selv af medlemmerne af Grøn-
landsudvalget af 1960 betegnes som
et overgangsfænomen, må bl'ive et
meget kortvarigt fænomen.
Det må understreges at Danmark
har råd til at indføre samme realløn
i Grønland som her i landet, medens
Danmark hverken indenrigs- eller
udenrigspolitisk har råd til at miste
anseelse eller udsættes for en beret-
tiget kritik for at øve forskelsbehand-
ling af borgerne inden for riget.
Jeg er ganske overbevist om, at 'Un-
gen i Grønland, hverken organisatio-
nerne eller landsrådet ville have sagt
nej til et tilbud fra dansk side om
ligeløn. Det, man foreløbigt har sagt
ja til er det forslag, der blev be-
tegnet som det politisk mulige i den
nuværende situation. Det endelige til-
bud, det rigtige tilbud, venter man
på med spænding og stigende utålmo-
dighed.
Allerede i 1953 anerkendte det dan-
ske folk Grønlands integration i det
øvrige rige. Endnu i dag mangler vi
det sidste skridt i retning af opfyl-
delsen af dette løfte, men det er mit
håb, at dette skridt vil blive taget in-
den alt for længe.
Vort fælles mål, nemlig ønsket om
et virkeligt fællesskab mellem Dan-
mark og Grønland må udbygges gen-
nem et gensidigt tillidsforhold, og
dette kan kun ske ved at anerkende
hinanden som ligeberettigede bor-
gere i det danske rige.
Gam-ip
ministeritut
tunuarnerane
ministererput Mikael Garn ministe-
riujungnaermat agdlauserilåsavdlugo
isumersimagama pissutigåra ministe-
rerput ukiune tåukunane sulinermine
angnertoKissumik nunavtinut tunga-
ssunik sulisimangmat nunavtinik ili-
simassaKåssutse iluaicutigalugo nu-
navtinut „peridgsiatdlautaoKissumik“.
tamåna pivdlugo isumaicarpunga ta-
matumuna angisumik ånaissaKartu-
gut, avdlamingme angumik taima nu-
navtinik ilisimangnigtigissumik sujor-
natigut ministereKarsimångilagut! ag-
sut uvgornaraluarpoK Gamip tunuar-
nera.
uvanga nangmineic isumanatausi-
mångilanga atorfit mikigissagssåu-
ngitsut mardluk inugtauvfigisimang-
magit, folketinge ministerilo. taima
tåuko mardluk sulivfigisavdlugit „nu-
ngutdlarnarunartigissut". ilimanarmå-
me ilånikut tåuko mardluk pivdlugit
„nungutdlarsartåsaKissoic".
månåkut nunarput avdlamik mini-
sterertårpoir, naluvara angut tåuna
nålagkersuinikut KanoK suniuteKarti-
gissoic isumavdluardlutale sulinigsså
naligigsitsinermik kinguneKartugssan
utaruisavarput. tupigusutigårale sok
Mikael Garn ministeriunerminit tu-
nuarmat (nangmineK piumassarisimå-
sångikuniuk) uvfa nålagkersuissut so-
cialdemokrat it nålagkersuissunertik
ingerdlatinaråt. imaingmåme nålag-
kersuissut ajornartorsiulersitdlugit
Garn tåukununga igdliutarmat.
taimåitumik isumaKarpunga nunar-
put tamåkerdlugo Gamip tunuamera-
ne piviussumik uvavtinik sulissussisi-
manera pivdlugo KutsavigissariaKarig-
put, sulinerminilo ingerdlåinånginera
uvgutigalugo.
Jakob Jeremiassen, IlimanaK.
E. Heckscherimut mijåssut
KinersineK tamåssa Kångiusimale-
rérpoK, KinersineK pikunaitsoK, sine-
riak tamåkerdlugo erKarsautigigåine
nikatdluatdlangnartoK, nauk Kinigau-
ssut kalåtdline nuånårutaugaluaKissut
pingårtumik Avangnåne KinigaussoK.
nikatdluatdlautit nuånårutitdlo A/
G-me sarKumiutisavdlugit sagdliuti-
neKartånginguatsiarput. tamåna så-
kortumik akerdleringnigssavtinut ku-
janartumik migdlisaissuvoK, akerdle-
rigtuarnigssardlo ineriartornerme a-
nguniarusutanut nalerKutingilaK.
åjunale ajortua: Kinersinerme tai-
ma pingårtigissume ornigutuartusima-
ssugut påsigavtigo Kinigarput igdlo-
Karfingmiuvtinut KanoK atåssuteKar-
KartigissoK. igdloKarfingme inugtari-
ssat KinersineK sujorKutdlugo ataut-
siméKatigissariaKaraluarput, tåuko i-
sumait åma påsissariaKarmata.
hr. Heckscherimut Kujåssutiga er-
KumikaluarpoK, méssåkorpiardle ka-
låleK ingminermisut agdlagsinaussoK
maKaissivå, uvangåtaoK maKaissiva-
ra, kigsautigåralo hr. Heckscherip A/
G-me agdlagarissartagkane Kanordlu-
nit itut nangerKigtarumårai.
ilumume hr. Heckscherip agdlagå
kalåtdlinit agdlangneitartariaKaralu-
arpoic, pingårtumik „sume inungorsi-
manermik" åneringnigtunit akerdliu-
ssunitdlo.
Jokum Skifte, Nuk.
-stærkere, hvidere tænder!
FISKEFARTØJER
KØB OG SALG
Søger De fiskefartøjer i størrelsen fra 5 til 100 ton, har vi specielt til salg fartøjer
1 denne størrelse. Skriv efter vore salgstonnagellsttr med tilbud.
Kontrahering af nybygninger fra landets bedste værfter. VI ordner alle lånesa-
ger 1 forbindelse med nybygning.
AULISARIUTIT pisissarneK tunissaKartarnerdlo >
aulisariutigssarsioruvit 5-inlt 100 ton-inut angissusllingnik angatdlatlnik taima
angissusilingnik ingmikut tunlssagssaKarpugut. tunissaKartarnermut agdlagartat
nalunaerssfttitagdlit piniarniåkit.
umiarssualiorflt pitsaunarpårtålnit nutåliagssat isumaKatigissuteKarfigissarpavut.
taorsigagssarsinernut tungassut tamaisa iluarsartfltarpavut, nutålianut atatitdlugit.
Firma N. B. FERDINAND SEN
GILLELEJE — TELF. 150 '
-man
ser det
straks...
og senere!
Vær sikker på at hele familien - især børnene -
får det fulde udbytte af
FLUORS beskyttende og styrkende virkning.
Brug MACS FLUOR daglig - så er De sikker!

MACS FLUOR inde-
holder natrium mono-
fluorfosfat (t^POsF),
som videnskaben har
godkendt.
KOMPLET KVALITETSUDSTYR
TIL ALLE BÅNDAMATØRER!
F
DEN
ORIGINALE
GRATIS MEDFØLGER:
* 12 timers SUPERTON lydbånd
+ IUXOR mikrofon
★ 30 min. stereobånd
UXOR STEREO BÅNDOPTAGER
KOSTER STADIG 1395
AKAI
stereohovedtele-
foner giver Dem
den helt rigtige
musikgengivelse.
2X8 ohm impedans. Pris 138.50 kr.
AKAI TAJ>E SPLEJSER
De får smukkere og
stærkere splejsninger i
professionel kva-
litet, når De be-
nytter AKAI tape
splejser. 37.50
Forl. brochure hos radioforh. ell. på vor døgntelefon BY 9850 A
Import: F. H. C. Elactronics
Ikke alene et nyt lydbånd,
men også et bedre lydbånd.
Passer til alle båndoptagere
og findes i olie typer.
Superion
Musik og underholdning
i lange baner
Nu findes der oa, 500 forskel-
lige musikoptagelser på b6nd
til priser fra 36.50 kr., også
til Deres båndoptager.

Komplet kvalitetsudstyr til alle båndamatørerl
båndoptagerinik nuånarissalingnut atortugssat tamaisa pitsauner-
siugainait pigåvutl
-cigar nydelse
til cerutpris...
angutit
MANNE pujor-
tartarpåt cigå-
tugagssaK
cerutitut akilik
7