Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Qupperneq 7

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Qupperneq 7
telse af retfærdig behandling af med- borgerne i samme rige. Når man studere de motiver, som har været afgørende for Grønlands- udvalgets målsætning inden for disse vigtige områder nærmere, opdager man, at man ved denne målsætning også i Grønland ønsker anerkendt den sammenhæng, der findes i alle samfund mellem befolkningens egen økonomiske aktivitet og fremgangen i indkomsterne. Dette princip, siger man, er en betingelse for, at den grøn- landske befolkning kan bevare initia- tiv, arbejdsglæde og selvrespekt. OG KONSEKVENSEN* Jeg ville absolut ikke modsige denne smukke motivering, såfremt dette princip var anerkendt i alle dele af det danske rige. Dette er imidlertid ikke tilfældet i nogen af de andre amter i Danmark. For disse gælder det, at fremgangen i befolkningens indkomster afhænger af nationens produktion som helhed. Det sidst- nævnte princip ønsker man altså ikke anerkendt i rigets fattigste landsdel. Den må klare sig selv så godt den nu kan. Og' konsekvensen? I værste fald nedgang i indkomsterne og i bedste fald indkomststagnation i en uover- skuelig fremtid, eftersom landets vig- tigste erhverv, fiskeriet, i de seneste par år har slået fejl. Dette medfører stigning i den allerede alt for store arbejdsløshed. Denne konsekvens, som er en følge af, at Grønland i re- lation til erhvervs- og lønpolitikken ikke anerkendes som ligeberettiget dansk landsdel, skaber hverken ini- tiativ eller arbejdsglæde og ihvert- fald ikke selvrespekt. Når Grønlandsudvalget af 1960 har lagt sig fast på det omtalte erhvervs- og lønpolitiske standpunkt, hænger det i høj grad sammen med udval- gets ønske om at løse disse problemer ud fra rent økonomiske betragtnin- ger. De mennesker, der udelukkende støtter sig til økonomiske betratgnin- ger, gør det som regel med den dej- lige fornemmelse, at de er så reali- stiske. De samme mennesker ryster gerne opgivenle på hovedet, når an- dre begynder at tale om national- politiske og psykologiske faktorer. Så er man virkelig naiv, urealistisk, emo- tionel. Spørgsmålet er blot dette, om det i længden er holdbart at se helt bort fra nationalpolitiske og psykologiske faktorer, når man befatter sig med problemer netop som lønpolitikken, hvor der hersker så mange konflikt- muligheder mellem de to befolknings- grupper. Svaret herpå foreligger alle- rede i Grønland i dag, og dette svar går ud på, at afgørelser som udeluk- kende baseres på økonomiske be- tragtninger meget nemt viser sig at være mere end belastende for alles øn- ske om et gnidningsfrit samarbejde mellem grønlændere og danske. FRATAGET MULIGHED Fødestedskriteriet er et produkt af den ovenfor omtalte erhvervs- og løn- politik.. Dette kriterium har, som alle her i salen vil vide, affødt en meget voldsom diskussion. De grønlandske lønninger svarer ikke til den danske realløn i Danmark. Det er først og fremmest herom, kam- pen står i dag. Derudover har man i Grønland det begreb, der hedder løn til udsendte. Denne kategori af lønmodtagere får ved siden af deres egentlige løn et såkaldt grønlandstil- Knud Hertling læg. Nødvendigheden af et sådant til- læg er anerkendt fra alle sider. Her- om er der ingen diskussion. Diskussio- nen opstår i det øjeblik, man skal til at afgøre, hvilke personer, der skal have dette tillæg. Man har indtil Grønlandsudvalgets indførelse af fødestedskriteriet haft et kriterium, det såkaldte hjemstavns- kriterium, hvorefter kun de grønlæn- dere, som har haft 10 års ophold i Danmark kunne opnå udsendt Ion. Nu har indførelsen af fødestedskriteriet frataget selv en veluddannet grønlæn- der denne spinkle mulighed. Ganske vist er der i forbindelse med administrationen af fødesteds- kriteriet en dispensationsadgang, men Grønlandsudvalget har udtrykkeligt udtalt, at denne adgang skal admi- nistreres meget snævert. Dette kri- terium føles i dag af mange grøn- lændere som en utilladelig diskrimi- nation. Det er, hvor beklageligt det end måtte være, det udgangspunkt, vi har idag i vor politik, eftersom den om- talte erhvervs- og lønningspolitik med fødestedskriteriet er godkendt af de grønlandske organisationer, Grønlands Landsråd og dette høje ting. Tjeneste- mandsloven for Grønland blev ved- taget af folketinget umiddelbart før forrige samlings afslutning, og dermed blev fødestedskriteriet lovfæstet. GRUND TIL OPTIMISME Alligevel har jeg det håb, at det sidste ord i denne sag endnu ikke er sagt. Grundene til denne optimis- me er flere. For det første har Grøn- landsudvalgets medlemmer — ganske vist først efter den strærke reaktion fra grønlandsk side — udtalt, at man betragter denne løsning som et over- gangsfænomen. Det er da altid noget. For det andet er indførelsen af fø- destedskriteriet sket af hensyn til de grønlandske arbejdere, og således ef- ter anbefaling fra den grønlandske ar- bejdersammenslutnings (GAS’) for- mand. Nu er der imidlertid sket det — det kom frem under valgkampen forud for dette folketingsvalg — at betydende kredse inden for GAS re- præsenteret af den nuværende næst- formand, går stærkt imod indførel- sen af fødestedskriteriet uden tvivl ud fra de motiver, jeg har omtalt foran. For det tredie er forhandlin- gerne mellem Dansk Journalistfor- bund og Ministeriet for Grønland ved- rørende lønninger til de grønlandske journalister som bekendt afbrudt uden resultat, idet Dansk Journalist- forbund ikke ønsker at godkende fø- destedskriteriet. Er der mon nogen, der vil råbe ef- ter bestyrelsesmedlemmerne af Dansk Journalistforbund og beskylde dem for at være naive, urealistiske og emotionelle? Jeg er ved at tro, at denne stillingtagen nærmere er et ud- tryk for den almindelige danskers uvilje mod at godkende forskelsbe- handling af rigets borgere. Der er flere organisationer, som i den kommende tid skal forhandle med Ministeriet for Grønland om fornyel- se af overenskomster. Det bliver spændende at se, hvilket standpunkt disse organisationer vil indtage. DANMARK HAR RÅD Ovenstående vil vise, at der i høj grad er basis for fortsatte og fordoms- frie forhandlinger om disse vigtige spørgsmål. Det er endvidere min op- fattelse, at det nuværende forhold, som selv af medlemmerne af Grøn- landsudvalget af 1960 betegnes som et overgangsfænomen, må bl'ive et meget kortvarigt fænomen. Det må understreges at Danmark har råd til at indføre samme realløn i Grønland som her i landet, medens Danmark hverken indenrigs- eller udenrigspolitisk har råd til at miste anseelse eller udsættes for en beret- tiget kritik for at øve forskelsbehand- ling af borgerne inden for riget. Jeg er ganske overbevist om, at 'Un- gen i Grønland, hverken organisatio- nerne eller landsrådet ville have sagt nej til et tilbud fra dansk side om ligeløn. Det, man foreløbigt har sagt ja til er det forslag, der blev be- tegnet som det politisk mulige i den nuværende situation. Det endelige til- bud, det rigtige tilbud, venter man på med spænding og stigende utålmo- dighed. Allerede i 1953 anerkendte det dan- ske folk Grønlands integration i det øvrige rige. Endnu i dag mangler vi det sidste skridt i retning af opfyl- delsen af dette løfte, men det er mit håb, at dette skridt vil blive taget in- den alt for længe. Vort fælles mål, nemlig ønsket om et virkeligt fællesskab mellem Dan- mark og Grønland må udbygges gen- nem et gensidigt tillidsforhold, og dette kan kun ske ved at anerkende hinanden som ligeberettigede bor- gere i det danske rige. Gam-ip ministeritut tunuarnerane ministererput Mikael Garn ministe- riujungnaermat agdlauserilåsavdlugo isumersimagama pissutigåra ministe- rerput ukiune tåukunane sulinermine angnertoKissumik nunavtinut tunga- ssunik sulisimangmat nunavtinik ili- simassaKåssutse iluaicutigalugo nu- navtinut „peridgsiatdlautaoKissumik“. tamåna pivdlugo isumaicarpunga ta- matumuna angisumik ånaissaKartu- gut, avdlamingme angumik taima nu- navtinik ilisimangnigtigissumik sujor- natigut ministereKarsimångilagut! ag- sut uvgornaraluarpoK Gamip tunuar- nera. uvanga nangmineic isumanatausi- mångilanga atorfit mikigissagssåu- ngitsut mardluk inugtauvfigisimang- magit, folketinge ministerilo. taima tåuko mardluk sulivfigisavdlugit „nu- ngutdlarnarunartigissut". ilimanarmå- me ilånikut tåuko mardluk pivdlugit „nungutdlarsartåsaKissoic". månåkut nunarput avdlamik mini- sterertårpoir, naluvara angut tåuna nålagkersuinikut KanoK suniuteKarti- gissoic isumavdluardlutale sulinigsså naligigsitsinermik kinguneKartugssan utaruisavarput. tupigusutigårale sok Mikael Garn ministeriunerminit tu- nuarmat (nangmineK piumassarisimå- sångikuniuk) uvfa nålagkersuissut so- cialdemokrat it nålagkersuissunertik ingerdlatinaråt. imaingmåme nålag- kersuissut ajornartorsiulersitdlugit Garn tåukununga igdliutarmat. taimåitumik isumaKarpunga nunar- put tamåkerdlugo Gamip tunuamera- ne piviussumik uvavtinik sulissussisi- manera pivdlugo KutsavigissariaKarig- put, sulinerminilo ingerdlåinånginera uvgutigalugo. Jakob Jeremiassen, IlimanaK. E. Heckscherimut mijåssut KinersineK tamåssa Kångiusimale- rérpoK, KinersineK pikunaitsoK, sine- riak tamåkerdlugo erKarsautigigåine nikatdluatdlangnartoK, nauk Kinigau- ssut kalåtdline nuånårutaugaluaKissut pingårtumik Avangnåne KinigaussoK. nikatdluatdlautit nuånårutitdlo A/ G-me sarKumiutisavdlugit sagdliuti- neKartånginguatsiarput. tamåna så- kortumik akerdleringnigssavtinut ku- janartumik migdlisaissuvoK, akerdle- rigtuarnigssardlo ineriartornerme a- nguniarusutanut nalerKutingilaK. åjunale ajortua: Kinersinerme tai- ma pingårtigissume ornigutuartusima- ssugut påsigavtigo Kinigarput igdlo- Karfingmiuvtinut KanoK atåssuteKar- KartigissoK. igdloKarfingme inugtari- ssat KinersineK sujorKutdlugo ataut- siméKatigissariaKaraluarput, tåuko i- sumait åma påsissariaKarmata. hr. Heckscherimut Kujåssutiga er- KumikaluarpoK, méssåkorpiardle ka- låleK ingminermisut agdlagsinaussoK maKaissivå, uvangåtaoK maKaissiva- ra, kigsautigåralo hr. Heckscherip A/ G-me agdlagarissartagkane Kanordlu- nit itut nangerKigtarumårai. ilumume hr. Heckscherip agdlagå kalåtdlinit agdlangneitartariaKaralu- arpoic, pingårtumik „sume inungorsi- manermik" åneringnigtunit akerdliu- ssunitdlo. Jokum Skifte, Nuk. -stærkere, hvidere tænder! FISKEFARTØJER KØB OG SALG Søger De fiskefartøjer i størrelsen fra 5 til 100 ton, har vi specielt til salg fartøjer 1 denne størrelse. Skriv efter vore salgstonnagellsttr med tilbud. Kontrahering af nybygninger fra landets bedste værfter. VI ordner alle lånesa- ger 1 forbindelse med nybygning. AULISARIUTIT pisissarneK tunissaKartarnerdlo > aulisariutigssarsioruvit 5-inlt 100 ton-inut angissusllingnik angatdlatlnik taima angissusilingnik ingmikut tunlssagssaKarpugut. tunissaKartarnermut agdlagartat nalunaerssfttitagdlit piniarniåkit. umiarssualiorflt pitsaunarpårtålnit nutåliagssat isumaKatigissuteKarfigissarpavut. taorsigagssarsinernut tungassut tamaisa iluarsartfltarpavut, nutålianut atatitdlugit. Firma N. B. FERDINAND SEN GILLELEJE — TELF. 150 ' -man ser det straks... og senere! Vær sikker på at hele familien - især børnene - får det fulde udbytte af FLUORS beskyttende og styrkende virkning. Brug MACS FLUOR daglig - så er De sikker! MACS FLUOR inde- holder natrium mono- fluorfosfat (t^POsF), som videnskaben har godkendt. KOMPLET KVALITETSUDSTYR TIL ALLE BÅNDAMATØRER! F DEN ORIGINALE GRATIS MEDFØLGER: * 12 timers SUPERTON lydbånd + IUXOR mikrofon ★ 30 min. stereobånd UXOR STEREO BÅNDOPTAGER KOSTER STADIG 1395 AKAI stereohovedtele- foner giver Dem den helt rigtige musikgengivelse. 2X8 ohm impedans. Pris 138.50 kr. AKAI TAJ>E SPLEJSER De får smukkere og stærkere splejsninger i professionel kva- litet, når De be- nytter AKAI tape splejser. 37.50 Forl. brochure hos radioforh. ell. på vor døgntelefon BY 9850 A Import: F. H. C. Elactronics Ikke alene et nyt lydbånd, men også et bedre lydbånd. Passer til alle båndoptagere og findes i olie typer. Superion Musik og underholdning i lange baner Nu findes der oa, 500 forskel- lige musikoptagelser på b6nd til priser fra 36.50 kr., også til Deres båndoptager. Komplet kvalitetsudstyr til alle båndamatørerl båndoptagerinik nuånarissalingnut atortugssat tamaisa pitsauner- siugainait pigåvutl -cigar nydelse til cerutpris... angutit MANNE pujor- tartarpåt cigå- tugagssaK cerutitut akilik 7

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.