Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 12

Ikke blot hos os
KIRKEKONFERENCEN I KATTEGAT
(Fortsat).
Det andet hovedtema på kirkekon-
ferencen var kirkens forhold til den
splittede verden: På den ene side
de gamle teknisk udviklede og rige
lande i Europa og Amerika — og på
den anden side de unge, nye stater i
de andre verdensdele, som kæmper
for at komme ud af fattigdommens
og primitivitetens lænker og få del i
de goder, som så længe har været
udenfor deres rækkevidde.
Det som gjorde forholdet for kirken
vanskeligt var den mærkelige kends-
gerning, at hele den vestlige kultur,
som i disse år så afgørende påvirker
de nye lande og overtages af dem på
godt og ondt — at den i hele sin
indre struktur bygger på kristne tan-
ker og traditioner. Meget af det, som i
dag er selvfølgelige bestanddele af
de vestlige landes officielle lovgivning
og samfundsmønster, var engang ind-
holdet af kirkens revolutionære for-
kyndelse imod datidens herskende
samfundssystem. Det var derfor kir-
ken dengang var en oprører, som blev
forfulgt — men alligevel erobrede
verden. Nu er dens ideer blevet vore
staters grundvold — og derfor er der
ikke længere nogen skarp modsætning
mellem kirkens lære og vore staters
Dusør
35.000
kroner
ialt
til dem, der finder
disse frimærkeri
Dette frimærke betales med
5.000 kr.
Dette frimærke betales med
100 kr.
1 MEDOVA te- og tebrev-pak-
kerne gemmer der sig for tiden
i nogle af pakkerne særligt vær-
difulde frimærker! De er op-
klæbet ■ overstemplet med enten
100 shillings eller5.000 shillings
* og hver gang, De finder et af
disse frimærker og indsender
det til Medova A/S, får De om-
gående tilsendt 5.000 eller 100
kroner kontant * Hent en pakke
MEDOVA idag!
Medova ta’r trætheden
- og gi’r gevinst l
styre. Og derfor forekommer kirken
let tam og interesseløs i den moderne
verden.
Hertil kommer, at kirken, hvis liv
og former jo i meget høj grad byg-
ger på urgamle traditioner, netop der-
for kommer til at stå mere og mere
fremmed for det moderne menneske,
som ikke længere forstår disse former
og det sprog, der tales. Og kirken selv
har — så bundet som den har været
af sine traditioner og trofastheden
imod dem — haft svært ved at byde
den nye udvikling velkommen, at for-
stå, det positive i den, at acceptere
også teknikken som en del af Guds
skabning. Kirken er derved på mange
måder kommet til at stå udenfor den
moderne udvikling, har ikke formået
at følge med og erkende, hvad den
nye verden krævede netop af kirken.
F. eks. på det sociale område har
kirken i alt for høj grad svigtet sin
opgave og overladt kampen for social
retfærdighed til helt andre kræfter,
som tit stod i modsætning til kirken
af samme grund.
Men trods alt dette er hele den euro-
pæiske kultur bundet til kristne tan-
ker — og derfor har kirken et mæg-
tigt ansvar, når Europa bringer sin
kultur ud til den øvrige verden. For
en kultur vil altid bestå af to ele-
menter: For det første selve det ide-
mæssige grundlag for alle de ydre
ting — og for det andet disse ydre
ting selv, resultaterne, produktet af
de grundlæggende ideer. Det som i
disse år sker i alt for høj grad er, at
det er de ydre fænomener, selve
den rene teknik, som eksporteres til
alle de nye lande og folk — men ind-
holdet bag ved, — det som holder
sammen på det hele og gør det til en
helhed, den livsholdning som er vok-
set op sammen med teknikken og som
vel nok er nødvendig, hvis teknik-
ken ikke skal ødelægge mennesker,
den bliver i alt for mange tilfælde
ikke bragt sammen med det ydre.
Vesten giver stene for brød, har en
inder sagt om dette forhold.
Neop om dette punkt talte man på
konferencen — om hvordan kirkerne
kunne leve op til den historiske op-
gave, som her er lagt hen til dem —
at fylde det ydre samfundsapparat
som bygges op så mange steder, med
den ånd, som alene kan gøre dette
apparat til en velsignelse for men-
nesker og ikke det modsatte.
— Igen må vi her i Grønland nikke
genkendede. Man tilegner sig den
vestlige kulturs ydre former — men
glemmer, hvad der ligger bagved. Vi
kender alle eksempler på de ulykke-
lige følger heraf. Og igen må det for
den grønlandske kirke være et varsko,
at de europæiske kirker nu har gjort
hele dette problem til et hovedtema
på sin konference. Hvor meget mere
må det da ikke være vores hoved-
problem, som vi ikke burde forsømme
nogen mulighed for at tage op. —
I forbindelse hermed pegede konfe-
rencen på een meget vigtig ting: Det
nye samfundsapparat bringes til de
nye lande og folk gennem udsendte
specialister, som er i besiddelse af en
glimrende teknisk viden. Men samtidig
er disse specialister mennesker, som
lever blandt andre menesker, og deres
opgave vil aldrig kunne være udtømt
med den rent tekniske indsats, hvor
meget de end selv pukker derpå. Hvad
enten de piber eller synger står de
derude ikke blot som teknikere, men
som menneskelige repræsentanter for
den gamle verdens mennesker og men-
neskesyn. Det lægger et tungt og stort
ansvar på hver enkelt af dem, som
kommer i berøring med andre dele af
verden — men et ansvar, som samti-
dig åbner adgang til store menneske-
lige rigdomme. Teknikken er ikke til
tor sin egen skyld, men for menne-
skets og når den indrettes er det
for at tjene mennesket. Derfor er også
teknikerens job et moralsk — og ikke
et neutralt.
— Konferencen behandlede også et
forslag — fra Østeuropa — om en
resolution imod atomvåben. Der var
enighed om, at dette våben „er mere
djævelsk end noget, mod hvilket krig
kan tænkes ført“, men at realisere
selve resolutionen var meget vanske-
ligt, fordi der i så høj grad er blandet
storpolitik ind i netop dette spørgs-
mål og konferencen ikke ønskede pro-
pagandamæssigt at blive taget til ind-
(nangitaK)
ilagit åssigingitsut atautsimineråne
OKaluserissagssap pingårnerup åipå
tåssa: silarssuarmut avigsårtorsima-
ssut ilagit pissusiat. igdluatungåne
Europame Amerikamilo nålagauvfi-
torKat pisussut maskinanigdlo atorto-
Karnikut sujuarsardluarsimassut, —
igdluatungånilo silarssup ilåne avdla-
me nålagauvfit pingordlåt pitsussu-
sermit Kanganisarpalussusermitdlo
aniguiniardlutik ilungersortut, aju-
tægt for den ene eller den anden af
de store magtblokke. Den samme hold-
ning måtte man i det hele taget ind-
tage overfor hele problemet om kamp
for freden. Det ville være næsten
umuligt at vedtage de østeuropæiske
forslag om sådanne resolutioner uden
at risikere et propagandistisk misbrug
— selvom konferencen i realiteten var
enig på dette punkt — altså om kir-
kens pligt til at kæmpe for fred i ver-
den.
På samme måde som kirken skulle
bygge bro over skellet mellem den nye
og gamle verden skulle den gøre det
over svælget mellem øst og vest —
mellem den kommunistiske verden og
den vestlige såkaldte kapitalisme.
Igen viste selve konferencen sig at
være et bindeled imellem disse for-
skellige verdener, et forum, hvor de
mødtes og prøvede at forstå hinanden.
I længst forsvundne tider var kirken
for Europa det bånd, som bandt alle
de mange forskellige lande og folk
sammen til en enhed. Meget kan tyde
på, at kirken ikke er færdig med sin
funktion i denne rolle.
Endelig behandlede konferencen
spørgsmålet, om konferencen selv
skulle udvikle sig til noget andet og
mere end et uforpligtende møde —
om der skulle skabes en organisation
med selvstændige beføjelser ud af
dette møde. Det blev vedtaget —
omend med mange forbehold og på
trods af, at flere lande var betæn-
kelige, bl. a. Danmark og Norge, som
begge er bange for selve det organi-
sationsapparat og den deraf følgende
magtbeføjelse, som et over kirkeligt
organ som det foreslåede meget let vil
få. Men det første skridt henimod en
slags Europas forenede kirker blev
altså gjort, selvom det var meget lille
og tøvende. Konferencen får nu sit
faste sekretariat i Geneve — og et sek-
retariat er jo altid begyndelsen til no-
get mere.
Der er altid langt fra ord til hand-
ling — og der er endnu længere, når
ordene tales i et forum, som er nyt
og uden traditioner og som aller-
først må finde sin egen form. Og man
skal selvfølgelig ikke umiddelbart
vente sig underværker fra Kattegat.
Men selv det at kirkerne kan mødes og
tale om de rent menneskelige pro-
blemer som deres væsentligste op-
gaver, er et opmuntrende forårstegn i
nutidens Europa. ML.
ngitsutinigdlo ima sivisutigissumik
atueKatauvfigisimångisaraluamingnik
atueKataunialersut.
ilagissutsip tungånut pissutsine a-
jornartorsiortitsissoK erKumitsoK tå-
ssauvoK kitåmiut kulturiat tamarme
ukiune måkunane nunanik (nålagauv-
fingnik) nutånik agsut sunivigingnig-
toK, tåukunångalo tiguneKarsimassoK
ajungitsue ajortuilo ilångutdlugit, —
tåuna pissutsimigut ilordlikut kristu-
miut isumåinik maligagssarsiåinigdlo
(kingornussarsiåinik) tungaveKarmat.
uvdlumikut nunat kitåmiut inatsisi-
liortarnermingne inuiaKatigingnigdlo
ilusilersuinermingne atortorissaisa pi-
ngitsorsinåungitsut ilarpagssue tå-
ssåuput Kanga ilagit inuiaKatigit år-
Kigssugaunerånut itsarssuardle atutu-
mut pikigtitsissututdlusoK nalunaiau-
tigissait. taimåitumik ilagit autdlar-
terKåramik pikigtitsissutmeKartarput
malerssorneKartardlutigdlo. taimåika-
luardle silarssuaK ajugauvfigisimav-
dlugo. ilagit isumagssarsiait måna tå-
ssaulersimåput nalivtine nålagauvfit
tungavigissait. taimaingmatdlo åma
såkortumik assiglngissusérusimavoK
ilagit ajoKersutåine nålagauvfitdlo
nålagkersugauneråne. taimåitumigdlo
åma ilaglssuseK silarssuarme moder-
niussume akiussusérutdlunilo soKuti-
gingnigtorssu j ungnaersima vok.
tamatumunga peKatauvoK ilaglssu-
seK inunermigut periautsimigutdlo ki-
ngornussarsianik pisoKarssuarnik ag-
sut tungavilik inungnut moderniussu-
nut erKumitsungoriartuinarsimang-
mat, inungnut periautsinik tåukuni-
nga OKautsinigdlo OKaluserineKartunik
påsingningitsunut. ilaglssutsivdlo —
kingornussarsiaminut taima atav-
dluartigalunilo aulajaivfigingnigdlu-
artigissup — nangmineK ineriartorneK
nutåK tikitdluarKuneK sapilersimavå,
tåssanilo pitsaussortaussoK påsissag-
ssaraluane akuerissagssaraluanilo pi-
ssautsitaoK tungåt Gutip pingortitsi-
nerata ilagigå tikitdluarKuneK sapi-
lersimavdlugo. taimailivdlunilo ilagi-
ssuseK Kavsitigut ineriartornerup mo-
derniussup avatåinånilersimavoK. ma-
lingnausinausimanane silarssuvdlo
nutåp ingminit piumasså ilisarisinau-
simanago, sordlo ikiuissarnerup tu-
ngågut ilagissutsip suliagssane agsut
isumåkérsimavå, ikiuissarneruvdlo tu-
ngågut erKornerussumik iliornigssaK
nukingnut avdlanut Kavsinik tamåna
pivdlugo ilaglssutsimut akerdliussar-
tunut tigutisimavdlugo.
tamåkule taimåikaluartitdlugit tai-
måitoK europamiut kulturiat kristu-
miut isumåinut atåssuteKaKaoK, tai-
maingmatdlo åma ilaglssuseK akissug-
ssåussuseKartaKaoK Europap kulturi-
ne silarssup ilånut avdlamut ingerdlå-
tarångago. kulturivme ilagiuåinartar-
magit uko mardluk: 1) isumat pissut-
sinut avatdliussunut tamanut tunga-
viussut, — 2) pissutsit avatdliussut
nangmingneK, isumat tungaviussut
inerititait. ukiune måkunane pissartut
imaeKaut: pissartut avatdliussut Ka-
noK ilioriauslnait nunanut inuiang-
nutdlo tamalånut erKuneKartardlutik,
— tamåkule tunumingne imarissåt,
katingåssutauvdlunilo ilivitsungutau-
ssok, inunerup imarisså KanoK iliut-
sinut agdliartoKataussartoK, taimåika-
milo pingitsorneKarsinåungikaluartoK
KanoK ilioriautsit inuit aserusångig-
patigik — tåuna Kavsérssuartigut pe-
riautsinut avatdlernut ilångutdlugo
erKuneKarneK ajorpoK. indiamiutdlo
ilåt pissutsit taimåitut pivdlugit imåi-
tumik OKarpoK: kitåmiut ujarKat ig-
fiausoralugit tuniutarait.
OKaluserissagssaK tamånarpiaK a-
tautsiméKatigingnerme erKartorneKar-
poK KanoK ilagit åssigingitsut inger-
dlausiåne suliagssautitaussumut må-
nåtaoK ingmingnut suliagssissutigine-
Kartumut umarsarneKarsinautiginer-
sut, Kagdlertigut inuiangne såkussut
nunaKarfigpagssuarne piartortineKar-
simassut anersåmik kisime såkunik
tamåkuninga inungnut pivdluarnar-
tungortitsisinaussumik imisavdlugit,
akerdliatut pinagit.
åsit uvagutaoK ajornartorsiut tåuna
måne Kalåtdlit-nunåne ilisaralugo si-
kissåginariaicarpugut. kitåmiut kultu-
riata Kagdlikut ilusé pigiliuneKartar-
put tunuanltutdle puiordlugit. tamatu-
malo kingunere ajoKutaussut tamav-
ta nalungilavut. tamånalo ilagingnut
kalåtdlinut ilisimatitsissutauvdlunilo
mianerssorKussutåusaoK Europame
ilagit åssigingitsut atautsimlnerming-
ne ajornartorsiut tåssanltoK oKaltise-
rissagssamingnut pingårnernut ilagi-
tikåt. Kanormitauva angnerutigissu-
mik uvavtine nangminerme ajornar-
torsiutinut angnernut ilåusånginerpa
sulissutigisavdlugo isumåkiginartaria-
Karane.
tamatumunga tungatitdlugo atautsi-
mltut måna pingårtitdlugo tikuarpåt,
inuiaKatigingne såkussut nutåt nuna-
nut inuiangnutdlo nutånut aneKarne-
rat påsisimassaKarnersiugkat autdlar-
titat maskinat tungaisigut åssigissai-
sigutdlo ilisimåssusermik peKardluar-
tut avKutigalugit. påsisimassaKarner-
siugkatdle tåukua inuputaoK inuit
avdlat akornåne inussut. tåukua su-
liagssartik teknikip tungåinaviatigut
isumangnaerniarsinåungilåt KanoK ag-
tigissumigdlunit tamåna tatigigalua-
runiko. piumångikunik piumagunig-
dlunit autdlartitauvfingmingne tekni-
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
OKalugfartup nQtal
Harmonikaer
stiputaussaf
Guitarer
guilarlf
Mundharmonikaer
Kanerssorissat
Alle ordrer ekspederes
omgående
plniagkat famarmlk erntnavlk
nagsluneKåsépuf.
Forlang grafis kafalog
katalog akeKéngitsoK
piniamlaruk.
Hundested Motor
10—300
Vore motorer leveres nu med letmetal-
stempler. Det betyder stærkt forbedret
brændstoføkonomi, mindre forbrug af
smøreolie, betydelig kraftforøgelse og mi-
nimale rystelser.
motoriutivut måna tunini-
artalerpavut letmetal inik
stempelilerdlugit. tamatu-
ma kingunerai aningau-
ssat orssugssamut atug-
kat pitsaunerungårtumik
ilevKåmeKartalernerat,
oliemik atuinikineruler-
neK, angnertungåtsiartu-
mik motorip såkortuneru-
lernera sajugpilungnerit-
dlo mingnerpåt.
Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1197
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angafdlåssinek pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
wmm— & W
arner diasår s suå-
ngordlugit pigalugitdlo
'i / \ nagsiussortarpai
v En gros og leverance:
P. E. Hansen & Co. A/S
/ COPENHAGEN St. Kongensgade 40 København K.
uvaguvtminåungitsoK
Kattegatime Europame ilagit atautsimérssuarnerat
12