Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 25
Foregangsmanden Jens Lyberth Jens Lyberth, eller Jenseralak, som han til daglig blev kaldt, var på en række områder forud for sin tid. Jens Lyberth, eller Jenseralak, som han blev kaldt i det daglige, var et usædvanligt menneske, en forgangs- mand, der på mange måder var forud for sin samtid. Han blev født i Suk- kertoppen den 29. maj 1875 og døde samme sted den 16. april 1944. Han var lille af vækst, men var uhyre energisk og stædig. Han var desuden i besiddelse af gode menneskelige egenskaber, der gjorde ham til en afholdt høvding. Jenseralak var en storfanger, som havde nedlagt en masse sæler og hvidhvaler. Han plejede at sætte sit hvalgarn ud ved Hamborgerlandet, på et sted der hedder Ikerasårssuk. Mellem to små øer satte han garn ud, så sæler og hvaler ikke kunne komme ud. Dertil brugte han fire garn i forlængelse af hinanden. Hans virksomhed var ikke alene indbrin- gende for ham, men også yderst kærkommen for beboerne i Sukker- toppen, som på den måde blev for- synet med kød i rigelige mængder. På garnstedet Ikerasårssuk havde Jenseralak opført et hus til sig selv og et tørvemurshus til sine medhjæl- pere. Han havde 4—6 medhjælpere, i reglen ugifte unge mænd, men også mænd med familie, som han gav en fast månedsløn. Desuden forsynede han sine medhjælpere med kajakskind og andet nødvendigt udstyr. Garnstedet lå på det yderste skær. Der plejede han at opholde sig fra tidligt efterår til februar måned. Ste- det var meget udsat for vejr og vind, og der fandtes ingen naturlig havn. Dette bevirkede, at Jenseralak i åre- nes løb havde mistet adskillige både ved Ikerasårssuk. Jenseralak sparede ikke sig selv, når det gjaldt. Når den kraftige sø- gang truede med at ødelægge garnet, og når hans medhjælpere ikke mere turde, sprang han gerne fra en båd op på et stort skær, der lå mellem de to øer. I den ene hånd havde han et tykt tov, hvis ene ende var fast- gjort til garnet. Jenseralak helmede ikke før han havde surret det tykke tov til en ringbolt på skæret. Kulden kunne sommetider være slem, men Jenseralak brugte aldrig vanter, når han arbejdede i søen. Som fortalt havde Jenseralak i åre- nes løb fanget en masse sæler og hvid- hvaler i sine garn. En enkelt sæson fik han ialt 180 hvaler til stor glæde for sine bysfæller. Ved denne lejlighed havde Jenseralak så meget spæk, at kolonibestyreren lod handelens store både transportere spækket til kolo- nien. Jenseralak var den første i Sukker- toppen, der anskaffede sig privat mo- torbåd. I 1932 byggede han et hus, som efter datidens forhold var kæm- pestort, med i alt seks værelser. Da Jenseralak byggede sit hus, rystede folk på hovedet og sagde, at han ikke var rigtig klog. Hvad skulle han med så stort et hus? Jenseralak og hans kone havde kun et barn, en datter. Han havde ganske vist sin nevø boende hos sig, men folk kunne ikke forstå, at det skulle være nødvendigt med et kæmpehus til så få menne- sker. Efter at det store hus var færdigt, udbrød der en børnelammelsesepidemi i Sukkertoppen. Elever fra Holsteins- borg og Sukkertoppen, som skulle til seminariet i Godthåb, blev afskåret fra at komme. Det blev bestemt, at eleverne fra de to kolonier skulle læse i Sukkertoppen. Værelset på kir- kens loft blev indrettet som undervis- ningslokale. Eleverne fra Sukkertop- pen og Kangåmiut og deres lærer Peter Brummerstedt, ialt 8 mennesker, boede i Jenseralaks nye hus. Vi var 15 unge mennesker, som i mere end et halvt år spiste og i fritiden opholdt os i Jenseralaks nye, store hus. Ja, det var en dejlig tid. Jenseralak var et beskedent men- neske, der interesseret fulgte med i udviklingen. Han var åndsfrisk til det sidste, og vi unge beundrede ham for hans gode hukommelse. Da hans syn svigtede, var han stadig medlem af den kristelige forenings bestyrelse, og medlemmerne af denne forening plejede at holde møder hos Jenseralak. Han var meget stiv i skriftstederne, og han havde mange gange impone- ret de andre med sin viden om skrift- stederne. Han havde en yderst udviklet iagt- tagelsesevne. Som ganske ung havde han været med kajakposten til Godt- håb. Mange år efter, da han fik egen motorbåd, sejlede han sammen med to ganske unge mennesker til Godt- håb, og skønt vejret var meget tåget klarede han indenskærsturen, uden at båden fik så meget som en skramme. En stor kajakmand var han også. Beboerne i Sukkertoppen blev engang opmærksom på en kajak, der nærmede sig, uden tilsyneladende at have en mand om bord. Der hvor kajakman- den skulle sidde, så man kun et hoved, men det mærkelige ved det, var at kajakårerne bevægede sig. Man tro- ede, at det drejede sig om et spøgel- se eller et varsel. Man fik dog mod til at undersøge fænomenet nærmere. Det viste sig, at det var Jenseralak, bugserende på et par velvoksne klap- mydser. Han var blevet øm i rygraden og havde fundet en bekvem stilling til at hvile sig i. I Jenseralaks tid kendte den jævne befolkning ikke hjemlig hygge i ordets egentlige betydning, men på dette område var Jenseralak også forud for sin tid. Der herskede orden og renlig- hed i hans hjem. Han havde to bog- reoler med glasdøre for, og på reo- lerne havde han samlet al den grøn- landske litteratur, der var tilgænge- lig på hans tid. Han havde en komplet samling af „Atuagagdliutit" og „Avangnamiok", c % hans bøger var fuldstændig fri foi smuds og pletter. Datteren havde sin egen lejlighed med særskilt soveværelse, en uhørt luksus dengang Jenseralak og hans kone havde fast sengetid. Han var et religiøst menneske, der sluttede da- gens gerning med salmesang til ak- kompagnement af et stueorgel. Han startede også altid dagen med salme- sang. Jenseralak var afholdsmand, længe før der fandtes afholdsforeninger i Grønland. Han var også modstander af kaffe og tobak, men til gengæld drak han the. En gang spurgte jeg ham, hvordan han havde båret sig ad med at kom- me så vidt. Han smilede og svarede: — Da jeg blev voksen, ejede jeg ikke så meget som en rød øre. En- gang kom der et sejlskib til Sukkertop- pen, og bådsmanden forærede mig en gammel strop. Det var min start. Jeg kom hjem med den og fjernede den øverste sildte del. Resten lavede jeg om til en hajline. Ja, jeg fik så me- get ud af den gamle strop, at jeg kunne lave mig et sælgarn. Det første, jeg tjente, var en 5 øre. Den gemte jeg, og derfra stammer min formue. Jenseralak var så meget forud for sin tid, at han blev betragtet som en særling. Folk fandt det mærkeligt, at han holdt både får og køer og tro- ede, at han ikke var rigtig klog. Dette viser, at det ikke altid er let at være foregangsmand. Nu er Jenseralak’s store hus i Suk- kertoppen lavet om til en kaffebar, hvor unge mennesker kan være i de- res fritid. Jeg plejer at fortælle de unge gæster i café „Havkatten" om ejeren af dette hus, hvis liv og ger- ning kan inspirere de unge menne- sker til at få mere ud af tilværelsen. Karl Møller, NapassoK. Lyberth ssuseKartut timå eicaigunartoK aulag- sarigunardluinartoK tukernersortutut itdlune ingerdlassartOK. taimåikaluar- dlune imåipoK tuagtuvdlune miki- ssuvdlunilo nugkiortarissatigut nika- gissagssausimångilaK. låjaisa OKautigissarpåt ilånigoK ta- ssångåinaK magdlileriartulersitdlugo icagssussuarme Kimiai tapersersornia- lerångamigit låjane sapiutilerpata, l- kardluk sigssardlunit KanoK Kaertara- luatdlarpat agdlunaussavngoK isua ti- guvdlugulo umiatsiåmit ikardlungmut pigseriakasigkune Kanordlunit Kaer- ssaritikaluarune kisiéniuna pitugfing- mut pitungniagkane putorKuterérdlu- go aitsåt atsingeruniuk asusaoK. ila- nilo isse masangnartordlo KanoK ato- raluarunigit årKasisananilo Kajang- naerssugkanilo nåmagsitinagit tunuå- sanane. Hanorme pissanartigissarpa? ila pissaKartarsimaKaoK ukiåkut å- tårssuarpagssuit sukåssutarissarsima- vai ilånilo Kilalugkanik akordlugit. utornait ilaisa angumerissavta å- malo atåtåkut OKalugtuartarpåt mi- singnartumik Kujanarnerardlugo u- kiut-åsit ardlåne Kilalugkanik sukå- ssutanik 180-erårmat. taimanigoK niu- vertup handelip umiatsiarssue orssu- nik agssartuisipai. Jenseralaup Ikerasaerume pissanar- dluarugtortalernerata naligigunarpå 1910—20. erssenrigsumik OKautigisi- néungikaluarpara ama tusartarpara AgpamiumsimassoK. Jens Aron Hans Lyberth inungor- simavoK 29. maj 1875 Manitsume to- Kusimavdlune 16. april 1944. tåssa inungorfia nautsorssutigisa- gåine ukiut perugtulerfé 1900-mitdlu- nit nautsorssusinauvavut. sujugdliuv- dlune Manitsume pujortulérartårKår- tuvoK. åmalo 1932-me Manitsume ig- dlutorKame inåtigut igdlutårpoK tai- manikumut nalenuutdlugo igdloru- jugssussoK igavfik ilångutdlugo imai arfiniliussut. Kuiagalugo tailåratdlar- dlara taimane igdlugssarssua nåpar- dlune sanalermat angutit anérsuåutut Kavsiningme taimak oicartoKarnerpat sugssaminik-una taimak agtigissu- mik igdlutårniartoK? tåssame Jens Lyberth atautsimik paneKarpoic av- dlamigdlo KitornaKarnane, Katångume arnap ernera ernersiarmardlugo. taimane igdlupilunerssuaK inertor- dlo Manitsume børnelammelsimik nå- paulassoKalerpoic tåssa 1832. Sisimiu- nisaoK taimaitoicarsimangmat Sisimi- une Manitsumilo iliniarfigssuarme i- liniartut Nungmukarsinaujungnaer- put. aulajangerneKarpordlo Sisimiune Manitsumilo iliniartut efterskolimut- dlo Nungmut pissugssaugaluit Manit- sume atuåsassut. taimailiorputdlume OKalugfiup Kaliane nuånersuinavig- ssuarmik atuarsimåicaugut. tåukule sisimiormiut kangåmior- miutdlo iliniartitsissortik „pugtaiuit" Peter Brummerstedt arfineK pingatsi- utdlugo Jenseralaup igdlutårssuane i- neicarput. OKausiussartoK „sumut-una atugagssaK"? åsitdlime atorfigssane- riatårpoK. tåssalume ukialåmit uper- narneranut 15-iuvdluta uvdlut tamai- sa nerissarfigalutigo unukutdlo iser- simårtarfigalugo allkusersoKatigigtar- figalugulo „nuånerssuaK". •nua Jenseralak sarKumilårniartu- galuarune inunermine pigssarsiarpag- ssuane nautsorssorsimåsagunaraluar- pai. utorKångornerane tupigissarpar- put Karasarigdlunilo erKaimatdlanu- ssusia. utorKarmut tagpitdligame atu- agkanik atuarsinaujungnaerdlune tai- måikaluardlune sule peKatigingniat sujuligtaissuinut ilaussuvoK. Kåumå- mutdlo atausiardlutik peKatigingniat utoricait inusugtutdlo sujuligtaissue i- låne Jenseralåkune atautsimitarput. taimalo atautsimmerme bibilime ag- dlagsimassut ilånik kapitalime versi- milo sumitumik taissaKarune taisså tåssaussaraoK. takussaminik atuarsimassaminigdlo aulaj angiussivdluartarsimaneranut ugpernarsautigssauvoK pujortulérar- tårKårsimalerdlune Nungmut savanik aigdlernera. inusugtuarauvdlune paortumut åi- pauvdlune atausiardlune Nuk takusi- mavå. ukiorpagssuitdlo Kångiutut pu- jortulérKaminik Nulialerame ernersi- ane Låvak, Gerth Skiftelo inusugtua- rauvdlune KimarugtortOK pigsigtåinaK (nåmik måssåkut) kisisa ilagalugit Atangmik itångerdlugulo putsilersi- mavoK Akunikut pujoic måkulo ikar- dluit Nungmut pisimåput kagdlutiat- dlangnatigdlunit. ama nainakut nikanarsimångilan taimaitdlune upernåkut natserssuit nalåne silagik KatsunganeK Kåinat i- laisa avåmukardlutik avatimingne KajaK avdlagivdluinalerpåt KajaK ma- kitassoK inugtaKånge inugtaKarfig- ssaraluane avdlåungilaK inup niaKui- nå tåssalo paordlune, aliortulersoriv- dluinardlutik unga tikeriatdlaråt Jen- seralak-una sunauvfauna samane natserssuakulut mardlorårtaralugit ti- mut kaligkaluardlugit Kitiardluinara- me Kiterigsitserdlune Kåinaminut ti- mine pulatisimagå unine tikitdlugit tåssalo taimailiordlune paortoK suju- nine alåkatdlagtåginardlugo. imaKa taimailiortardlune atausiarungnaer- tOK. igdlua igdluminilo inunera taimane kalåtdlit amerdlanerit ig- dlume årKigssutdluagkamik inuneKar- nermik amigauteKartartut Jensera- laup igdluane inuneK ordeneKardluar- Pok årKigssutdluagauvdlunilo init a- vangnardlit mardluk paniata inigai åipå sinigtarfigalugo. unukut aulaja- ngersimassumik nulilo inartarfeKar- put. inalersinatigdle påtagissamik er- nersiane påtagtuliutdlugo tugsiarKår- tarput tamatigordluinardlo atortar- dlugo „tamåssa inalerpunga". taima- tut uvdlåkut tugsiarKårdlutik aitsåt suliagssatik tigussarpait. mardlungnik igalålingnik atuagau- siveKarpoK atuagkatdlo kalåtdlisut naKineicarsimassut tamangajaisa, té- ssame nalimine pigssarsiarineKarsi- naussut tamaisa atuagautigai Atua- gagdliutit naKei'Kårnerånit taimatut- dlo AvangnåmioK. atuagautai ipeKå- ngitdluinartarput iliorarnerilo torer- dluinardlutik. Jenseralak Blå KorsiuvoK Blå korsitdlime autdlarningikatdlarmata. imingisåinarsimavdlune taimatut kav- fisungilaic tupatoranilo, titortuvordle. ilåne aperisimavara KanoK ilivdlu- ne taimatut angussaKartigisimanera- nik Kungujoriardlune akivoK. taimanikut inugtutdle avdlatut sor- dlo kalåtdlit amerdlasorpagssuit tai- måitartut sunguamik 1 ørimigdlunit pigssaKarnane inusugtungorsimavoK. umiarssuingoK tingerdlautåinagdlit tikingmata porsimåvata stropekoK agdlunaussaK napiutikoK igileraluar- dlugo Jenserala.ngmut tuniusimavå. „tåssa tåuna sukasautigåra" taimak OKarpoK. angerdlåukamiuk suliariler- simavå isaterdlugo Kåva ajornersså igeriardlugo ilua pitsaunersså eKalug- ssuarnut aulisaut.iliarisimavå sivnera- lo agdlunaussiarerKigdlugo natsernut Kagssutitårsimavdlune. aningaussarsiarernårpara 5 øre tåu- nalo torKorpara tauva ilajartorusså- lerpoK. tåssalo måna Manitsume igdlorissa „Havkatte“mik ateKartoK inusugtut i- nusugtuarKatdlo isåvfigissarunaKåt OKalugtutilårpåkalo igdlumik tåsså- nga igdloKartup KanoK inusimanera- nik. imaicame isertartut ilåt isumag- ssarsisinauvoK sujumutdlo norKainer- mine sapinerulerdlune. Jenseralaup inunermine angusima- ssai savanik nerssumigdlo umassute- Karsimanera Kuianartutut igdlarniu- titutdlo erKartorneKartarmata, uvdlu- mikut nersungitsugagssåungilaK inuk sujumut ima norKaisimatigissoK. i" nungmume tåussumunga taigdlat u- kua nalericuput „uvangåinavingmut sivnilik pigåra ilagssaKangårdlungalo. K. Møller NapassoK. maligagssiuissoK Jens Jens Lyberth, imalunit Jenseralak, sordlume taima taineKar- tartoK sujumut norKaivdluartusimavoK inuk tåuna agdlautigilårniaravko pi- ssutigåra inoKatiminut iluaKutausi- manera (nunarKatiminut) åmalo ma- ligagssatut isumagssarsivfiusinaung- mat. inuvoK inunermine puisserpagssu- arnik icilalugkanigdlo amerdlaKissu- nik pissaKartarsimassoK. Manitsup a- vangnåne KeKertarssuit Sermersut (Hamborgerland) karrata tungåne Ike- rasaerume KagssussuaKartartoK. Kagssuserfigissartagai takuvdlugit nåkangassune pissagssåungitsut Kag- ssusersortarsimavai. KeKertat mardluk avangnardleritsiartut KeKertap avang- nardliup ikeraså timut KagssuteKar- tipå. åma KeKertap avangnardliup ku- jatdliuvdlo akornat KagssuteKarteri- ardlugo, KeKertap kujatdliup avang- namut iseriå pulariå sukagtartunik KagssuteKartitdlugo. ukiåkut åtår- ssuit Kilalugkatdlunit iseriartut — i- måipoK ikerasåkut kujatdlikut pula- riartut sukåssutardlugit. taimak Kag- ssusersortagai angnertutigigamik ag- dlunaussarpagssuit aningaussarpag- ssuitdlo atortåsagai KularnångilaK. tåukua KeKertat mardluk akornat Kitermigut ikardloKartoK tåssalo Kag- ssutit katitdlutik sisamaussugssåuput. Jenseralak Manitsume igdlume sa- niatigut åma Ikerasaerume Kalialing- mik igdloKarpoK, ingmikutdlo låjai igdloKarput ivssunik ujancanigdlo Karmagkamik — tåssalo piniarner- mine ukialånguamit igdluanut sång- neranut låjane inutitarissarpai ing- mikutdlo Kåumåmut akigssarsiaKar- titdlugit Kajaisalo amigssaisigut isu- magissardlugit. låjaKartarpoK sisama- nit, arfinigdlit, Kångerdlugitdlunit. låjai ilai inusugtussarput ilaile nulia- Kartarput méragdlit. „Ikerasaerut“ KagssuteKartarfia kitårssugame sa- singnartumik Kujanarnerardlugo u- kiumilo magdlernialersitdlugo ma- ligtorssuvoK pingårtumik kanangna- mik maligtorssuvdlune. iluamigdlo u- miatsialiveKånginame siai’Kigsuinauv- dlune pårssivdluaraluanilunit umiat- siånut sajanarsimaKaoK. Jenseralauv- dlo Ikerasaerumitarnermine umiatsi- årpålugssuit pérsiutigisimavai. inugtå inuarånguvoK issai torKar- dlugit Kiviaråine ingmikut iniminå- GLOBE Betonblanderen en 100% arbejdskraft GLOBE betonimik akulerigsitsissartOK 100 °/o-imik sulissoK GLOBE pisiarineKarslnauvoK åssiglngitsatitdlugit mardluk — tamarmlk ilisarnautlgdlit Imeruminarnermlkut, lmaerumlnarnermlkut akorivdluar- Kigsårtarnermfkutdlo. Type 150 pisiarineKarslnauvoK 2 imalunit 4 hk sllål- narmik nlgdlorsagkamik Bernard-henzlnmotorllerdlugo Imalunit elektrici- tetltortumlk motorilerdlugo — åma pisiarineKarslnauvoK 250 kg-mik tagiu- tarnermut amflruserdlugo isumangnaltdlisautllingmik. Type 100 — Igdluliorneinut angnikinerussunut — 100 literlmlk imartussu- seKarpOK sill.lnarmigdlo nlgdlorsagkamik 1,25 HK-mlk Bernard-benzin- motoreKardlune GLOBE leveres i to typer — begge karakteristiske ved let lfyldning, ud- tømning og 1. kl.s blandeegenskaber. Type 150 leveres med 2 eller 4 hk luftkølet Bernard- benzlnmotor eller el- motor — fås også med 250 kg frlktlons- hejsespll med sikker- hedsanordning. Type 100 — for det mindre byggeri — har 100 liter rumind- hold og er forsynet med 1,25 HK luftkø- let Bemard-benzin- motor. PEDE RSHAi hb MASKINFABRIK :ajs /N BRØNDERSLEV, TLF. (088 1) 450 AALBORG, tlf. (081) 2 74 55 AARHUS, tlf. (061) 3 14 00 KBHVN-, Herlev, tlf. (01) 94 70 66 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.