Atuagagdliutit - 19.11.1964, Side 25

Foregangsmanden Jens Lyberth
Jens Lyberth, eller Jenseralak, som han til daglig blev kaldt, var på en
række områder forud for sin tid.
Jens Lyberth, eller Jenseralak, som
han blev kaldt i det daglige, var et
usædvanligt menneske, en forgangs-
mand, der på mange måder var forud
for sin samtid. Han blev født i Suk-
kertoppen den 29. maj 1875 og døde
samme sted den 16. april 1944. Han
var lille af vækst, men var uhyre
energisk og stædig. Han var desuden
i besiddelse af gode menneskelige
egenskaber, der gjorde ham til en
afholdt høvding.
Jenseralak var en storfanger, som
havde nedlagt en masse sæler og
hvidhvaler. Han plejede at sætte sit
hvalgarn ud ved Hamborgerlandet,
på et sted der hedder Ikerasårssuk.
Mellem to små øer satte han garn
ud, så sæler og hvaler ikke kunne
komme ud. Dertil brugte han fire
garn i forlængelse af hinanden. Hans
virksomhed var ikke alene indbrin-
gende for ham, men også yderst
kærkommen for beboerne i Sukker-
toppen, som på den måde blev for-
synet med kød i rigelige mængder.
På garnstedet Ikerasårssuk havde
Jenseralak opført et hus til sig selv
og et tørvemurshus til sine medhjæl-
pere. Han havde 4—6 medhjælpere,
i reglen ugifte unge mænd, men også
mænd med familie, som han gav en fast
månedsløn. Desuden forsynede han
sine medhjælpere med kajakskind og
andet nødvendigt udstyr.
Garnstedet lå på det yderste skær.
Der plejede han at opholde sig fra
tidligt efterår til februar måned. Ste-
det var meget udsat for vejr og vind,
og der fandtes ingen naturlig havn.
Dette bevirkede, at Jenseralak i åre-
nes løb havde mistet adskillige både
ved Ikerasårssuk.
Jenseralak sparede ikke sig selv,
når det gjaldt. Når den kraftige sø-
gang truede med at ødelægge garnet,
og når hans medhjælpere ikke mere
turde, sprang han gerne fra en båd
op på et stort skær, der lå mellem
de to øer. I den ene hånd havde han
et tykt tov, hvis ene ende var fast-
gjort til garnet. Jenseralak helmede
ikke før han havde surret det tykke
tov til en ringbolt på skæret. Kulden
kunne sommetider være slem, men
Jenseralak brugte aldrig vanter, når
han arbejdede i søen.
Som fortalt havde Jenseralak i åre-
nes løb fanget en masse sæler og hvid-
hvaler i sine garn. En enkelt sæson fik
han ialt 180 hvaler til stor glæde for
sine bysfæller. Ved denne lejlighed
havde Jenseralak så meget spæk, at
kolonibestyreren lod handelens store
både transportere spækket til kolo-
nien.
Jenseralak var den første i Sukker-
toppen, der anskaffede sig privat mo-
torbåd. I 1932 byggede han et hus,
som efter datidens forhold var kæm-
pestort, med i alt seks værelser. Da
Jenseralak byggede sit hus, rystede
folk på hovedet og sagde, at han ikke
var rigtig klog. Hvad skulle han med
så stort et hus? Jenseralak og hans
kone havde kun et barn, en datter.
Han havde ganske vist sin nevø
boende hos sig, men folk kunne ikke
forstå, at det skulle være nødvendigt
med et kæmpehus til så få menne-
sker.
Efter at det store hus var færdigt,
udbrød der en børnelammelsesepidemi
i Sukkertoppen. Elever fra Holsteins-
borg og Sukkertoppen, som skulle til
seminariet i Godthåb, blev afskåret
fra at komme. Det blev bestemt, at
eleverne fra de to kolonier skulle
læse i Sukkertoppen. Værelset på kir-
kens loft blev indrettet som undervis-
ningslokale. Eleverne fra Sukkertop-
pen og Kangåmiut og deres lærer
Peter Brummerstedt, ialt 8 mennesker,
boede i Jenseralaks nye hus. Vi var
15 unge mennesker, som i mere end
et halvt år spiste og i fritiden opholdt
os i Jenseralaks nye, store hus. Ja,
det var en dejlig tid.
Jenseralak var et beskedent men-
neske, der interesseret fulgte med i
udviklingen. Han var åndsfrisk til
det sidste, og vi unge beundrede ham
for hans gode hukommelse. Da hans
syn svigtede, var han stadig medlem
af den kristelige forenings bestyrelse,
og medlemmerne af denne forening
plejede at holde møder hos Jenseralak.
Han var meget stiv i skriftstederne,
og han havde mange gange impone-
ret de andre med sin viden om skrift-
stederne.
Han havde en yderst udviklet iagt-
tagelsesevne. Som ganske ung havde
han været med kajakposten til Godt-
håb. Mange år efter, da han fik egen
motorbåd, sejlede han sammen med
to ganske unge mennesker til Godt-
håb, og skønt vejret var meget tåget
klarede han indenskærsturen, uden
at båden fik så meget som en
skramme.
En stor kajakmand var han også.
Beboerne i Sukkertoppen blev engang
opmærksom på en kajak, der nærmede
sig, uden tilsyneladende at have en
mand om bord. Der hvor kajakman-
den skulle sidde, så man kun et hoved,
men det mærkelige ved det, var at
kajakårerne bevægede sig. Man tro-
ede, at det drejede sig om et spøgel-
se eller et varsel. Man fik dog mod
til at undersøge fænomenet nærmere.
Det viste sig, at det var Jenseralak,
bugserende på et par velvoksne klap-
mydser. Han var blevet øm i rygraden
og havde fundet en bekvem stilling
til at hvile sig i.
I Jenseralaks tid kendte den jævne
befolkning ikke hjemlig hygge i ordets
egentlige betydning, men på dette
område var Jenseralak også forud for
sin tid. Der herskede orden og renlig-
hed i hans hjem. Han havde to bog-
reoler med glasdøre for, og på reo-
lerne havde han samlet al den grøn-
landske litteratur, der var tilgænge-
lig på hans tid. Han havde en komplet
samling af „Atuagagdliutit" og
„Avangnamiok", c % hans bøger var
fuldstændig fri foi smuds og pletter.
Datteren havde sin egen lejlighed
med særskilt soveværelse, en uhørt
luksus dengang Jenseralak og hans
kone havde fast sengetid. Han var et
religiøst menneske, der sluttede da-
gens gerning med salmesang til ak-
kompagnement af et stueorgel. Han
startede også altid dagen med salme-
sang.
Jenseralak var afholdsmand, længe
før der fandtes afholdsforeninger i
Grønland. Han var også modstander
af kaffe og tobak, men til gengæld
drak han the.
En gang spurgte jeg ham, hvordan
han havde båret sig ad med at kom-
me så vidt. Han smilede og svarede:
— Da jeg blev voksen, ejede jeg
ikke så meget som en rød øre. En-
gang kom der et sejlskib til Sukkertop-
pen, og bådsmanden forærede mig en
gammel strop. Det var min start. Jeg
kom hjem med den og fjernede den
øverste sildte del. Resten lavede jeg
om til en hajline. Ja, jeg fik så me-
get ud af den gamle strop, at jeg
kunne lave mig et sælgarn.
Det første, jeg tjente, var en 5 øre.
Den gemte jeg, og derfra stammer
min formue.
Jenseralak var så meget forud for
sin tid, at han blev betragtet som
en særling. Folk fandt det mærkeligt,
at han holdt både får og køer og tro-
ede, at han ikke var rigtig klog. Dette
viser, at det ikke altid er let at være
foregangsmand.
Nu er Jenseralak’s store hus i Suk-
kertoppen lavet om til en kaffebar,
hvor unge mennesker kan være i de-
res fritid. Jeg plejer at fortælle de
unge gæster i café „Havkatten" om
ejeren af dette hus, hvis liv og ger-
ning kan inspirere de unge menne-
sker til at få mere ud af tilværelsen.
Karl Møller,
NapassoK.
Lyberth
ssuseKartut timå eicaigunartoK aulag-
sarigunardluinartoK tukernersortutut
itdlune ingerdlassartOK. taimåikaluar-
dlune imåipoK tuagtuvdlune miki-
ssuvdlunilo nugkiortarissatigut nika-
gissagssausimångilaK.
låjaisa OKautigissarpåt ilånigoK ta-
ssångåinaK magdlileriartulersitdlugo
icagssussuarme Kimiai tapersersornia-
lerångamigit låjane sapiutilerpata, l-
kardluk sigssardlunit KanoK Kaertara-
luatdlarpat agdlunaussavngoK isua ti-
guvdlugulo umiatsiåmit ikardlungmut
pigseriakasigkune Kanordlunit Kaer-
ssaritikaluarune kisiéniuna pitugfing-
mut pitungniagkane putorKuterérdlu-
go aitsåt atsingeruniuk asusaoK. ila-
nilo isse masangnartordlo KanoK ato-
raluarunigit årKasisananilo Kajang-
naerssugkanilo nåmagsitinagit tunuå-
sanane.
Hanorme pissanartigissarpa?
ila pissaKartarsimaKaoK ukiåkut å-
tårssuarpagssuit sukåssutarissarsima-
vai ilånilo Kilalugkanik akordlugit.
utornait ilaisa angumerissavta å-
malo atåtåkut OKalugtuartarpåt mi-
singnartumik Kujanarnerardlugo u-
kiut-åsit ardlåne Kilalugkanik sukå-
ssutanik 180-erårmat. taimanigoK niu-
vertup handelip umiatsiarssue orssu-
nik agssartuisipai.
Jenseralaup Ikerasaerume pissanar-
dluarugtortalernerata naligigunarpå
1910—20. erssenrigsumik OKautigisi-
néungikaluarpara ama tusartarpara
AgpamiumsimassoK.
Jens Aron Hans Lyberth inungor-
simavoK 29. maj 1875 Manitsume to-
Kusimavdlune 16. april 1944.
tåssa inungorfia nautsorssutigisa-
gåine ukiut perugtulerfé 1900-mitdlu-
nit nautsorssusinauvavut. sujugdliuv-
dlune Manitsume pujortulérartårKår-
tuvoK. åmalo 1932-me Manitsume ig-
dlutorKame inåtigut igdlutårpoK tai-
manikumut nalenuutdlugo igdloru-
jugssussoK igavfik ilångutdlugo imai
arfiniliussut. Kuiagalugo tailåratdlar-
dlara taimane igdlugssarssua nåpar-
dlune sanalermat angutit anérsuåutut
Kavsiningme taimak oicartoKarnerpat
sugssaminik-una taimak agtigissu-
mik igdlutårniartoK? tåssame Jens
Lyberth atautsimik paneKarpoic av-
dlamigdlo KitornaKarnane, Katångume
arnap ernera ernersiarmardlugo.
taimane igdlupilunerssuaK inertor-
dlo Manitsume børnelammelsimik nå-
paulassoKalerpoic tåssa 1832. Sisimiu-
nisaoK taimaitoicarsimangmat Sisimi-
une Manitsumilo iliniarfigssuarme i-
liniartut Nungmukarsinaujungnaer-
put. aulajangerneKarpordlo Sisimiune
Manitsumilo iliniartut efterskolimut-
dlo Nungmut pissugssaugaluit Manit-
sume atuåsassut. taimailiorputdlume
OKalugfiup Kaliane nuånersuinavig-
ssuarmik atuarsimåicaugut.
tåukule sisimiormiut kangåmior-
miutdlo iliniartitsissortik „pugtaiuit"
Peter Brummerstedt arfineK pingatsi-
utdlugo Jenseralaup igdlutårssuane i-
neicarput. OKausiussartoK „sumut-una
atugagssaK"? åsitdlime atorfigssane-
riatårpoK. tåssalume ukialåmit uper-
narneranut 15-iuvdluta uvdlut tamai-
sa nerissarfigalutigo unukutdlo iser-
simårtarfigalugo allkusersoKatigigtar-
figalugulo „nuånerssuaK".
•nua Jenseralak sarKumilårniartu-
galuarune inunermine pigssarsiarpag-
ssuane nautsorssorsimåsagunaraluar-
pai. utorKångornerane tupigissarpar-
put Karasarigdlunilo erKaimatdlanu-
ssusia. utorKarmut tagpitdligame atu-
agkanik atuarsinaujungnaerdlune tai-
måikaluardlune sule peKatigingniat
sujuligtaissuinut ilaussuvoK. Kåumå-
mutdlo atausiardlutik peKatigingniat
utoricait inusugtutdlo sujuligtaissue i-
låne Jenseralåkune atautsimitarput.
taimalo atautsimmerme bibilime ag-
dlagsimassut ilånik kapitalime versi-
milo sumitumik taissaKarune taisså
tåssaussaraoK.
takussaminik atuarsimassaminigdlo
aulaj angiussivdluartarsimaneranut
ugpernarsautigssauvoK pujortulérar-
tårKårsimalerdlune Nungmut savanik
aigdlernera.
inusugtuarauvdlune paortumut åi-
pauvdlune atausiardlune Nuk takusi-
mavå. ukiorpagssuitdlo Kångiutut pu-
jortulérKaminik Nulialerame ernersi-
ane Låvak, Gerth Skiftelo inusugtua-
rauvdlune KimarugtortOK pigsigtåinaK
(nåmik måssåkut) kisisa ilagalugit
Atangmik itångerdlugulo putsilersi-
mavoK Akunikut pujoic måkulo ikar-
dluit Nungmut pisimåput kagdlutiat-
dlangnatigdlunit.
ama nainakut nikanarsimångilan
taimaitdlune upernåkut natserssuit
nalåne silagik KatsunganeK Kåinat i-
laisa avåmukardlutik avatimingne
KajaK avdlagivdluinalerpåt KajaK ma-
kitassoK inugtaKånge inugtaKarfig-
ssaraluane avdlåungilaK inup niaKui-
nå tåssalo paordlune, aliortulersoriv-
dluinardlutik unga tikeriatdlaråt Jen-
seralak-una sunauvfauna samane
natserssuakulut mardlorårtaralugit ti-
mut kaligkaluardlugit Kitiardluinara-
me Kiterigsitserdlune Kåinaminut ti-
mine pulatisimagå unine tikitdlugit
tåssalo taimailiordlune paortoK suju-
nine alåkatdlagtåginardlugo. imaKa
taimailiortardlune atausiarungnaer-
tOK.
igdlua igdluminilo inunera
taimane kalåtdlit amerdlanerit ig-
dlume årKigssutdluagkamik inuneKar-
nermik amigauteKartartut Jensera-
laup igdluane inuneK ordeneKardluar-
Pok årKigssutdluagauvdlunilo init a-
vangnardlit mardluk paniata inigai
åipå sinigtarfigalugo. unukut aulaja-
ngersimassumik nulilo inartarfeKar-
put. inalersinatigdle påtagissamik er-
nersiane påtagtuliutdlugo tugsiarKår-
tarput tamatigordluinardlo atortar-
dlugo „tamåssa inalerpunga". taima-
tut uvdlåkut tugsiarKårdlutik aitsåt
suliagssatik tigussarpait.
mardlungnik igalålingnik atuagau-
siveKarpoK atuagkatdlo kalåtdlisut
naKineicarsimassut tamangajaisa, té-
ssame nalimine pigssarsiarineKarsi-
naussut tamaisa atuagautigai Atua-
gagdliutit naKei'Kårnerånit taimatut-
dlo AvangnåmioK. atuagautai ipeKå-
ngitdluinartarput iliorarnerilo torer-
dluinardlutik.
Jenseralak Blå KorsiuvoK Blå
korsitdlime autdlarningikatdlarmata.
imingisåinarsimavdlune taimatut kav-
fisungilaic tupatoranilo, titortuvordle.
ilåne aperisimavara KanoK ilivdlu-
ne taimatut angussaKartigisimanera-
nik Kungujoriardlune akivoK.
taimanikut inugtutdle avdlatut sor-
dlo kalåtdlit amerdlasorpagssuit tai-
måitartut sunguamik 1 ørimigdlunit
pigssaKarnane inusugtungorsimavoK.
umiarssuingoK tingerdlautåinagdlit
tikingmata porsimåvata stropekoK
agdlunaussaK napiutikoK igileraluar-
dlugo Jenserala.ngmut tuniusimavå.
„tåssa tåuna sukasautigåra" taimak
OKarpoK. angerdlåukamiuk suliariler-
simavå isaterdlugo Kåva ajornersså
igeriardlugo ilua pitsaunersså eKalug-
ssuarnut aulisaut.iliarisimavå sivnera-
lo agdlunaussiarerKigdlugo natsernut
Kagssutitårsimavdlune.
aningaussarsiarernårpara 5 øre tåu-
nalo torKorpara tauva ilajartorusså-
lerpoK.
tåssalo måna Manitsume igdlorissa
„Havkatte“mik ateKartoK inusugtut i-
nusugtuarKatdlo isåvfigissarunaKåt
OKalugtutilårpåkalo igdlumik tåsså-
nga igdloKartup KanoK inusimanera-
nik. imaicame isertartut ilåt isumag-
ssarsisinauvoK sujumutdlo norKainer-
mine sapinerulerdlune.
Jenseralaup inunermine angusima-
ssai savanik nerssumigdlo umassute-
Karsimanera Kuianartutut igdlarniu-
titutdlo erKartorneKartarmata, uvdlu-
mikut nersungitsugagssåungilaK inuk
sujumut ima norKaisimatigissoK. i"
nungmume tåussumunga taigdlat u-
kua nalericuput „uvangåinavingmut
sivnilik pigåra ilagssaKangårdlungalo.
K. Møller
NapassoK.
maligagssiuissoK Jens
Jens Lyberth, imalunit Jenseralak, sordlume taima taineKar-
tartoK sujumut norKaivdluartusimavoK
inuk tåuna agdlautigilårniaravko pi-
ssutigåra inoKatiminut iluaKutausi-
manera (nunarKatiminut) åmalo ma-
ligagssatut isumagssarsivfiusinaung-
mat.
inuvoK inunermine puisserpagssu-
arnik icilalugkanigdlo amerdlaKissu-
nik pissaKartarsimassoK. Manitsup a-
vangnåne KeKertarssuit Sermersut
(Hamborgerland) karrata tungåne Ike-
rasaerume KagssussuaKartartoK.
Kagssuserfigissartagai takuvdlugit
nåkangassune pissagssåungitsut Kag-
ssusersortarsimavai. KeKertat mardluk
avangnardleritsiartut KeKertap avang-
nardliup ikeraså timut KagssuteKar-
tipå. åma KeKertap avangnardliup ku-
jatdliuvdlo akornat KagssuteKarteri-
ardlugo, KeKertap kujatdliup avang-
namut iseriå pulariå sukagtartunik
KagssuteKartitdlugo. ukiåkut åtår-
ssuit Kilalugkatdlunit iseriartut — i-
måipoK ikerasåkut kujatdlikut pula-
riartut sukåssutardlugit. taimak Kag-
ssusersortagai angnertutigigamik ag-
dlunaussarpagssuit aningaussarpag-
ssuitdlo atortåsagai KularnångilaK.
tåukua KeKertat mardluk akornat
Kitermigut ikardloKartoK tåssalo Kag-
ssutit katitdlutik sisamaussugssåuput.
Jenseralak Manitsume igdlume sa-
niatigut åma Ikerasaerume Kalialing-
mik igdloKarpoK, ingmikutdlo låjai
igdloKarput ivssunik ujancanigdlo
Karmagkamik — tåssalo piniarner-
mine ukialånguamit igdluanut sång-
neranut låjane inutitarissarpai ing-
mikutdlo Kåumåmut akigssarsiaKar-
titdlugit Kajaisalo amigssaisigut isu-
magissardlugit. låjaKartarpoK sisama-
nit, arfinigdlit, Kångerdlugitdlunit.
låjai ilai inusugtussarput ilaile nulia-
Kartarput méragdlit.
„Ikerasaerut“
KagssuteKartarfia kitårssugame sa-
singnartumik Kujanarnerardlugo u-
kiumilo magdlernialersitdlugo ma-
ligtorssuvoK pingårtumik kanangna-
mik maligtorssuvdlune. iluamigdlo u-
miatsialiveKånginame siai’Kigsuinauv-
dlune pårssivdluaraluanilunit umiat-
siånut sajanarsimaKaoK. Jenseralauv-
dlo Ikerasaerumitarnermine umiatsi-
årpålugssuit pérsiutigisimavai.
inugtå inuarånguvoK issai torKar-
dlugit Kiviaråine ingmikut iniminå-
GLOBE
Betonblanderen
en 100%
arbejdskraft
GLOBE
betonimik akulerigsitsissartOK 100 °/o-imik sulissoK
GLOBE pisiarineKarslnauvoK åssiglngitsatitdlugit mardluk — tamarmlk
ilisarnautlgdlit Imeruminarnermlkut, lmaerumlnarnermlkut akorivdluar-
Kigsårtarnermfkutdlo. Type 150 pisiarineKarslnauvoK 2 imalunit 4 hk sllål-
narmik nlgdlorsagkamik Bernard-henzlnmotorllerdlugo Imalunit elektrici-
tetltortumlk motorilerdlugo — åma pisiarineKarslnauvoK 250 kg-mik tagiu-
tarnermut amflruserdlugo isumangnaltdlisautllingmik.
Type 100 — Igdluliorneinut angnikinerussunut — 100 literlmlk imartussu-
seKarpOK sill.lnarmigdlo nlgdlorsagkamik 1,25 HK-mlk Bernard-benzin-
motoreKardlune
GLOBE leveres i to typer — begge karakteristiske ved let lfyldning, ud-
tømning og 1. kl.s blandeegenskaber. Type 150 leveres med 2 eller 4 hk
luftkølet Bernard-
benzlnmotor eller el-
motor — fås også
med 250 kg frlktlons-
hejsespll med sikker-
hedsanordning.
Type 100 — for det
mindre byggeri —
har 100 liter rumind-
hold og er forsynet
med 1,25 HK luftkø-
let Bemard-benzin-
motor.
PEDE RSHAi hb
MASKINFABRIK :ajs /N
BRØNDERSLEV, TLF. (088 1) 450
AALBORG, tlf. (081) 2 74 55
AARHUS, tlf. (061) 3 14 00
KBHVN-, Herlev, tlf. (01) 94 70 66

26