Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 17

FREMSTILLET MED S/ERLIGT HEN-
BLIK Pjk ANVENDELSE På STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FAES.
AKTIESELSKABET
DAN I SCO
8.KRISTIANIAGADE, KØBENHAVN
færd har følt sig noget fremmede
over for den spanske mentalitet og
den katolske kirke, men landet i
sig selv har tiltalt dem, og de
har gennem generationer formået
at skabe stor respekt om deres
virke. I Argentina taler man altid
om „de flittige danskere", hvilket
sikkert også siger lidt om de „ind-
fødtes" egen energi. De fleste dan-
skere er blevet velstillede i det
fremmede land, og mange af dem
besidder i dag store gårde eller
godser.
Under mit ophold i Argentina talte
jeg med en dansk bonde ude på Pam-
pas-sletten. Han havde sit eget vand-
værk, sit eget el-værk og bestemte
selv, hvad han ville betale i skat. Er
der noget at sige til, at han beteg-
nede sig selv og sine landsmænd som
„de sidste frie mennesker i verden"?
Et af de mærkeligste danske sam-
fund ligger på grænsen til Brasilien
og hedder Misiones. Det blev grund-
lagt af danskeren Carlos Engval i
1D20, og de første danskere på ste-
det blev the-dyrkere. Det var der dog
ikke nogen fremtid i, så man lagde se-
nere driften om til dyrkning af den
kinesiske tung-plante, hvoraf man ud-
vinder lak, som er meget vigtig for
fly-industrien. Da amerikanerne ikke
vil handle med Mao-Kina, som er det
— Er danskerne blevet accepterede
over alt trods deres særpræg i for-
hold til landets egentlige befolkning?
— Det er i hvert fald min erfaring,
lovrigt kender man meget lidt til dis-
krimination i Latinamerika. Man har
f. eks. aldrig haft negerslaver af betyd-
ning. Den argentinske befolkning er
desuden et produkt af mange forskel-
lige elementer: spaniolere, italienere,
indianere m. fl., og der har aldrig
været grundlag for diskriminationer.
Der sidder efterhånden mange, dan-
skere på betroede poster.
KRISE ÅR FOR DANSKERNE
— Man kan dog ikke nægte, at de
danske i Argentina på flere områder
oplever en krise i disse år, fortsætter
rektor Bredsdorff. Først og fremmets
har der ikke været nogen emigration
siden 1930. da regeringen indførte
skærpede regler for indvandring. Des-
uden er den argentinske møntfod da-
lende i kurs. Det hindrer mange i at
rejse hjem til Danmark på besøg el-
eller sende deres børn på dansk høj-
skole. Der er ingen tvivl om, at man
ønsker en livligere og nærmere for-
bindelse med moderlandet, end de
økonomiske midler giver mulighed
for. Desuden må man ikke glemme, at
den politiske uro i landet også in-
fluerer på de danskes forhold.
Det er 100 år siden, at den store ud-
vandring af danskere til Argentina
begyndte. Et tilbud om gratis jord til
europæere virkede som en magnet på
eventyrlystne eller bønder, som ikke
havde for gode forhold eller mulig-
heder i Danmark. Ingen andre steder
i verden træffer man en dansk be-
folkning, som gennem tre eller fire
slægtled har bevaret den indstilling,
Forbruger-rabat
Køb Ribena NU!
Stor solbærhøst og lave sol-
bærpriser =større produktion
og effektiv rationalisering.
fl • ~M VITAMIN C
Hibena
- for sundhed og velsmag
TØRGÆR
TIL BAGNING
Argentinas 20.000 danske
vil bevare deres egen kultur
Ribena giver NU denne
fordel videre til Dem!

Ribena kvaliteten
er i topklasse!
Ribena fremstilles af sommerens allerfine-
ste solbær, en af naturens rigeste C-vita-
min-kilder,og vitaminindholdet kontrolleres
af Statens Vitaminlaboratorium.
Køb Ribena i dag
og bliv overbevist!
Alle kan lide Ribenas friske solbærsmag
...Ribena giver både sundhed og velsmag
på samme tid!
Drik Ribena dagligt!
Giv hele familien Ribena dagligt. Ribena
indeholder garanteret mindst 60 mg
naturligt C-vitamin pr. 100 g i mindst
12 måneder fra flaskens påstemplede dato.
Prinsesse Benedikte er som bekendt en stor heste-ven, og
prinsessens lyst til at klappe heste fornægtede sig heller
ikke under besøget i Argentina. Her har prinsessen fået
øje på en dejlig hest, og helt udenfor det officielle pro-
gram, måtte de ledsagende honoratiores vente til hesten
havde fået sukker og klap af prinsessen.
kungikut paniat Benedikte hestinik nuånarissaitaKissoK
ilisimanekarpoK, Argentinamilo tikerårnermine hestimik
takuvdlunilo påtalåringitsortångilaK. åssilissame takune-
icarsinauvoK heste takussane kussageriaramiuk kungikut
paniata angalaornermine arkigssussanut ilåungikaluartoK
ornigsimagå sukutorteriardlugo påtalardlugo ingerdlaua-
tine utarkisitdlugit.
Hørslunde på Lolland, der i 1844
grundlagde hvedeavlen i Argentina.
Den dag i dag er danskerne der-
ovre hvedeavlere, og selv om de kun
udgør en promille af befolkningen,
dyrker de tre procent af landets hve-
de.
PAMPAS FRIE FOLK
Hvordan man kan føle sig som
dansk uden nogensinde at have set
Danmark, kan kun undre herhjemme.
Seminarierektor M. Bredsdorff, Vor-
dingborg, har som foredragsholder i
Argentian gennem tre måneder op-
levet de danske forhold derovre.
— Der er mange årsager til den
imponerende danskhed i Argen-
tina, siger rektor Bredsdorff. Det
er klart, at danskerne fra første
eneste land, der ellers dyrker tung,
er det blevet en virkelig god forret-
ning for de forudseende danskere i
Misiones.
KAMP MOD RODLØSHED
— Hvordan har danskerne kunnet
bevare deres kulturelle særpræg?
— Det har de været tvunget til i et
så fremmedartet miljø for ikke at
blive komplet rodløse, svarer rektor
Bredsdorff. Det modsatte gælder for
de mange danskere, der i årenes løb
er emigreret til USA. De har truffet
forhold, som ikke afviger så væsent-
ligt fra europæiske, og derfor er de
i løbet af en generation eller to
blevet optaget i det nye samfund,
selv om de vel inderst inde har be-
varet en følelse af at være danske.
— Er ungdommen lige så „troende"
som de ældre?
— Det er klart, at det kniber lidt
efterhånden. Man diskuterer i øje-
blikket, hvor vidt man skal holde
nogle af de danske gudstjenester
på spansk, og der er næppe tvivl
om, at det sker en dag. Jeg tror
dog, at det er rigtigt, når de dank-
sindede gør alt for at forsinke
denne tilnærmelse eller overgang
mest muligt. Det må ses som en
bestræbelse for at få det danske
kulturelement med som en del af
landets eget.
OPGAVE FOR RADIO OG
LITTERATUR
Det sker ofte, siger regtor Breds-
dorff, at danskerne i Argentina fø-
ler sig lidt forfordelte herhjemme i
forhold til de danske i USA, der bl. a.
hvert år har deres Rebildfest, som
danske herhjemme også slutter op
om. Kendskabet til landsmændene i
Nordamerika er i det hele taget meget
større end kendskabet til de danske i
Argentina.
Det har ofte undret mig, at den
blodfattige danske litteratur i dag
aldrig har haft en digter, som har
følt sig inspireret af det fantastiske
emne, der ligger i hele den udvikling,
som er sket for de danske i Argen-
tina. Her ligger virkelig en menneske-
lig historie, som ville kunne måle
sig med Vilhelm Mobergs skildringer
af de svenske udvandrere. Desuden
ville den danske radio kunne hente
oplagt og værdifuldt stof blandt disse
mennesker. Måske kunne det animere
til en større interesse fra danske her-
hjemme.
Bortset fra nogen bistand fra dansk
kirke i udlandet og et tilskud fra
Undervisningsministeriet til den dan-
ske efterskole modtager dansk-argen-
tinerne kun lidt hjemme fra. Der le-
ver en meget fast vilje til at bevare
det danske kulturfolk under de frem-
mede himmelstrøg, og det må man
acceptere her hjemme, så længe de
ønsker det derovre.
Rektor M. Bredsdorff, Vordingborg, fortæller om sine indtryk af dansker-
nes Argentina, som prinsesse Benedikte oplevede fornylig.
Af Ebbe Mork
Vordingborg (RB-special).
Borgmesteren i den argentinske by Tres Arroyes hedder Larsen, en af
Boenos Aires skoledirektører hedder Hansen — sådan kunne man fortsætte
en udbytterig spor jagt på danske navne i Argentina, hvor det heller ikke er
nogen sjældenhed at høre en god jysk eller lollandsk dialekt, som på det nær-
meste er uddød herhjemme. Mange af disse danskere i Argentina, som stadig
taler deres „modersmål“ ved siden af det officielle spanske sprog, har aldrig
været i Danmark, og ofte har deres forældre heller ikke — men bedstefor-
ældrene kom fra Danmark. Der er i dag 20.000 danskere i Argentina — ver-
dens ottende største land, der dækker en tredjedel af Europas areal.
det sprog og den tro, som deres for-
fædre drog ud med for 100 år siden.
Prinsesse Benedikte oplevede forny-
lig det spansk-katolske land, der i
sig har et dansk moment, som efter-
hånden er blevet lidt af et kulturelt
særpræg. Prinsessen afslørede i de
danskes „hovedstad" Tandil en sta-
tue af den første dansker i Argentina,
Hans Fugl — træskomagerens søn fra
- '»tu,'. ,re,ns)t1l3t af sommerens
J"' ri9este C-sitamin kilder. Det 9*
! f d«r over 60 mg naturligt Cf ’
1'2 måneder fra den på8lempled«
««,tt'9t vitamintilskud bør RIBEflAD*
.i«e 'r°lde' "'•d Koldt .»■"»•'S
*'va"d »'ler (kraftigt omrørt) »od
^stillet for Beecham Products AI
Tiis,, Ser,es*abri*ten Rico A/S, Ri"«*1*
ståker. farve og konservering^1
'NDHOLD 340 ClTi’
pasteuriseret
,1 Sun”
Vil**''
Ilbo tU**
Vejl. pris NU Kr. 4.-
Tidsbegrænset
forbruger- rabat Kr. 0.65
1 dag KUN Kr. 3.35
18