Atuagagdliutit - 28.05.1965, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-lat
tatdlimångorneK 28. maj 1965
Nr. 11
ikiutisiat Kagfagtineicåsassut 25
pct-imik 1. junimit
Kagfainerit ukiumut 1,2 mill.kr.-nik angnertussuseKartugssat
landskassip akilisavai, ikiuissarnermutdle tungassut landsrådip
nangitdlugit sulissutiginiarpai åma ikiutit ilaisa nålagauvfing-
mit akilerneKartarnigssånut tungassut
nunavtine ikiutisiat xagfagtugssåu-
Put 25 pct-imik junip autdlaruautå-
nit’ tamatuminga aulajangertoicarpoK
lindsrådip ingmikut itumik atautsi-
Tninerane, utorKalinersiutit ikiutisiat-
dl° avdlat icagfangneKartugssauvdlu-
tik- ikiutisianik 25 pct-imik Kagfainig-
ssaK landskassimut ukiumut aningau-
Ssartutigssat 1, 2 miil. kr-nik, månalo
ukiup nånigssånut aningaussartutig-
SSat 705.000 kr-usavdlutik. aningau-
ssarsiat avdlat nunavtine xagfariar-
torsimaneranut migssiliutdlugit utor-
Kalinersiat ikiutisiatdlo avdlat 20—25
PQt-imik kingussausimasorineKarput.
’kiutisiat KagfangneKarnigssånik
sujunersut Peter Heilmannip sarKii-
miupå. tamatumunga atatitdlugo Pe-
ter Heilmannip taivå ukioK måna ili-
•PanångitsoK nålagauvfiup tamåko tu-
Pgaisigut ikiusinaunigsså, ikiutisiatdle
®rninardluinaK KagfangneKarnigssåt
andskassip matusinauvdlugo. Heil-
JPannip tikuarpå niorKutigssat ingmi-
kut akitsutait 4 mili. kr-ussut KGH-ip
isertitagarigalue landskassimut nå-
kartmeicartalermata, sujunertarine-
KarsimassoK tåuko ikiutisianik Kag-
fainermut atorneKarnigssåt.
kåpajartut isumåkigaussut
taineKarpoK landsråde taimatut
kagfainermigut ikiuissarnikut avdlå-
nguteKartitsinigssaK sujorKutdlugo i-
liuseKångitsoK, avdlånguteKartitsinig-
ssarme ardlalingnit sulissutigineKar-
mat, OKartoKdngivigpordlo ikiutisiat
måna Kagfagtinenarnerat nåmaginar-
tutut issigissariaKartOK, landsrådivme
sule sulissutigå ikiutisiat pitsångor-
saivfigineKarnigssåt, manåkutdlo a-
tautsiminerme ingmikut udvalgeua-
lersitsissoKarpoK, tduna isumaliutig-
ssisavdlune ukiamut landsrådip a-
tautsiminigssåne OKaluserineKartug-
ssamik.
nunavtine ikiuissarnermut tunga-
ssut sangmineitarneråne Erik Egede
OKauseKarpoK inusugtuarKat angner-
torujugssuarnik ajornartorsiuteKartut,
tamåkulo pissuteKartut pitsåungivig-
sunik atugaKardlutik agdliartorsima-
nerånik. mérarpagssuit nauk tama-
gingnik angajornaKaraluardlutik kå-
pajårdlutik inuput, isumåkigauvdlutik
atuarnertigdlunit nåkutigisinaussar-
nago. månåkut ukiune ikårsårfiussu-
ne tåuko sut tamaisa atordlugit ikior-
niångikuvtigik, kingunere nuåningit-
sut sujunigssame malungniutugssåu-
put. ikiuissarneK angnertungåtsiaKi-
ssumik pitsångorsaivfigineKartaria-
KarpoK. årKigssusserKingneKartaria-
KarpoK måne ikiuissarneK Danmarki-
me tamåkununa pissusiussunut na-
lerKutungordlugo, taimatutdlo årKig-
ssusserKingnigssame ikiuinermut ani-
ngaussartutit 75 pct-é nålagauvfiup Scoresbysunds grundlægger, den 81-årige kaptajn Ejnar Mikkelsen ønskede i sin tale,
. 'aK-Scava' at »yen måtte liave lige så megen fremgang i de næste 40 år som i de forløbne 40 år
matussariaKasavai. ^ siden Scoresbysunds grundlæggelse. Midt i billedet ses pastor Abia Hansen, tilhøjret
Erik Egede Jørgen Olsenilo sarKU- for ham Iandsrådsmedlcm Magdakalåt Arne og kommunalbestyrelsesformand Sivert
miussaKarput ikiuissarnermut tfinga- ... . , Pctefsen-
, ,■ — *i t rf Scoresbysundimik tungavilissup 84-mik ukiugdlip Ejnar Mikkelsenip okalungnermine
SSUt OKatailSlgineKarmgSSaniK. Jørgen igdlonarfik kigsåupå ukiune tugdligssane 40-ne ukiune KSngiutune 40-nisutdle sujua-
Anin riartortigiumårneranik. KiterdliuvoK palase Abia Hansen, talerpigdliuvdlutik lands-
o-me nai jis u ) rådimut ilaussortak Magdakalåt Arké, kommunalbestyrelsimutdlo sujuligtaissok
Sivert Petersen.
Besøget i Scoresbysund * Scoresbysundime tikerårneK
I dette forår besøgte en delegation fra vestkysten og Danmark Scoresbysund. Her er nogle af deltagerne fra turen ved ankomsten
til byen. Fra venstre: Frederik Nielsen, Ebbe Munch, Ejnar Mikkelsen, Hans Lynge og Jørgen Olsen. Inde i bladet bringer vi en
billedreportage fra delegationens rejse.
upernåic måna Kitånit Danmarkimitdlo autdlartitaussut Scoresby sund tikerårpåt. tåssa penataussut ilait igdlonarfingmut tikiner-
mingne. såmerdlernit: Frederik Nielsen, Ebbe Munck, Ejnar Mikkelsen, Hans Lynge ama Jørgen Olsen. — normume uvane ilångu-
pavut angalaornermit åssilissat.
atuarfingnik inatsisigssaK
akuerineKåsagunartoK
atuarfingnik inatsisigssaK ukiamut landsrådip atautsiminigsså-
ne OKatdlisigineKarKisaoK, ilimanarpordle tamåna landsrådip
akuerisagå avdlånguteKarpatdlårtinago
atuarfingnik inatsisigssaK ilimagi-
neKarérsutut landsrådip ingmikut itu-
?nik atautsiminerane inerdlugo sulia-
rineKdngilaK. OKatdlinerup angnertup
,nanamut kingunerigatdlagånik inat-
Slsi-gssamut sujunersut udvalgimut i-
iiUrnagissagssdngortrneKarpoK ukia-
1rtut piss arnertut atautsiminigssame
sutiarerKitagssdngordlugo. inatsisig-
SSamik suj unersutip sujugdlermér-
dlune landsrådime OKatdlisigineKar-
nsratigut ilimanarsivoK, tamåna av-
dlånguteKarpatdlårtinago landsrådip
akueriumårå ukiamut atautsiminig-
Ssaniine.
landsrådime amerdlanerit akuer-
Ssorpåt Kavdlunåt OKausé atualerdlå-
?e atorneKalisassut inatsisikut aula-
Jarigersagkamik. kalåtdlit OKausisa
realskolime KanoK inigssineKarnigsså-
tungatitdlugo ilaussortat amer-
dlanerit isumaKarput, kalåtdlit oKau-
J50 realskolime iliniarneKartariaKar-
ut soraerumérutigineKartåsanatigdle.
ilaussortat ardlåinåtalunit akerdli-
yiigingilå klassit 8, 9 åmalo 10 atu-
ersineKarnigssåt, akuerssorneKarpor-
|e atuartitsinerup angnertusisineKar-
niSsså pingitsailissutåusångitsoK. i-
laussortat tatdlimat inatsisigssap o-
Kausertai avdlånguteKartinagit akue-
riumavait. Oluf Høegh sujunersute-
KarpoK ukiut atuartitsiviussut 8-at
pingitsailissutåusassoK. ilaussortat pi-
ngasut ersserkigsarpåt nangminer-
ssordlutik inutigssarsiortut, ukiut 7
atuarérnikut Kitornamingnik atua-
rungnaersitsiniarsinaunerat susupagi-
ssariaKångitsoK.
ilaussortat amerdlanerit isumaKar-
put børnehaveklassit iluaKutdusassut
kigsautiginartutdlo igdlonarfingne
niuvertoruseKarjingnilo, nangånar-
tOKartineKarpordle pingitsailissutau-
ssumik børnehaveklassinitalernigssaK,
åma aningaussartutigssat iliniartitsi-
ssugssatdlo erKarsautigalugit. taine-
KarpoK 1970-ime igdlouarfingne ta-
mane børnehaveklassexaUsagpat ta-
måna akexartugssaussoK 15 mili. kr-
nik. G-60-ip isumaliutigssissutåne a-
ningaussat tåuko agfdinait nautsor-
ssutigineKarsimåput, manåkutdlo su-
junersutaussoK nåpertordlugo igdlo-
Karfingne méruat børnehaveklassini-
tariaKaraluartut agfåinait inigssanar-
tugssauvdlutik.
Julut.
* '
Sandsynligt, at landsrådet vil
vedtage skolelovsforslaget
Skolelovsforslaget skal drøftes igen på det ordinære møde til efteråret,
men der er sandsynlighed for, at landsrådet vedtager lovforslaget uden
nævneværdige ændringer
De sociale ydelser forhøjes
med 25 pct. fra 1. juni
Landskassen skal dække forhøjelserne, der vil udgøre 1,2 miil. kr. om
året. Landsrådet arbejder imidlertid fortsat med socialforsorgen i Grøn-
land, bl. a. med problemet om statsrefusion af udgifterne.
De sociale ydelser i Grønland stiger
25 pot. fra 1. juni i år. Beslut-
ningen herom blev taget på landsrå-
ds ekstraordinære møde. Forhøjelsen
bulder aldersrentesatserne, men vil
automatisk smitte af på de øvrige
■V(lelser, som af kommunalbestyrelser-
ne fastsættes ud fra aldersrentesatser-
ne. En forhøjelse på 25 pct. vil koste
iandskassen 1,2 mili. kr. om året og
705.000 kr. for indeværende finansår.
Aldersrenten og de øvrige satser skøn-
nes at være 20—25 pct. bagefter den
almindelige lønudvikling i Grønland.
Forslaget om at forhøje de sociale
ydelser heroppe kom fra Peter Heil-
mann. Peter Heilmann gjorde i den
forbindelse opmærksom på, at man
næppe kunne forvente at få noget ud
af en henvendelse til staten om økono-
misk støtte det første år, hvorimod
landskassen var i stand til at dække
en øjeblikkelig forhøjelse af de sociale
ydelser. Heilmann pegede på, at lands-
kassens overtagelse af de 4 mili. kr.,
som KGH hidtil har måttet tage som
ekstra avance på afgiftsvarer, netop
skete med henblik på forhøjelse af de
sociale ydelser.
FOR LUD OG KOLDT VAND
Der blev oplyst, at landsrådet med
denne vedtagelse ikke har foregrebet
en senere ændring af socialforsorgen,
der arbejdes på flere steder, og der
blev intet sagt om, at satserne med
forhøjelserne er bragt op på et rime-
ligt niveau. Landsrådet arbejder der-
imod fortsat med problemet. På det
ekstraordinære møde blev der nedsat
et særligt udvalg, der skal afgive be-
tænkning til en drøftelse af social-
forsorgen på det ordinære landsråds-
møde til efteråret.
Under drøftelsen af den grønlandske
socialforsorg udtalte Erik Egede, at de
ganske unge har store problemer, og
at disse problemer kan føres tilbage
til de dårlige forhold, de er opvokset
under. Selv om mange børn stadig har
begge deres forældre, går de ofte for
lud og koldt vand. .De er overladt til
sig selv, så de ikke engang kan passe
deres skolegang. Hvis vi ikke med alle
midler søger at hjælpe dem i denne
(Fortsættes side 3).
Som ventet blev skolelovsforslaget
ikke færdigbehandlet på det ekstra-
ordinære landsrådsmøde. Det forelø-
bige resultat af de omfattende drøf-
telser var, at lovforslaget gik i udvalg
til viderebehandling på det ordinære
møde til efteråret. Efter førstebehand-
lingen af lovforslaget i landsrådet fik
man det indtryk, at der var stor sand-
synlighed for, at landsrådet til efter-
året ville godkende skolelovsforslaget
uden nævneværdige ændringer.
Der var i landsrådet overvejende
stemning for, at man indførte dansk
ved lov som undervisningssprog i de
to første klasser i børneskolen. Med
hensyn til det grønlandske sprogs pla-
cering i realskolen, havde flertallet af
medlemmerne den opfattelse, at man
burde gøre grønlandsk til et eksa-
mensfrit fag.
Ingen af medlemmerne var direkte
imod indførelsen af 8., 9. og 10. skole-
år, men der var overvejende stem-
ning for, at den udvidede undervis-
ningspligt ikke skulle være tvungen.
Fem af medlemmerne gik ind for for-
slaget i dets nuværende ordlyd. Oluf
(Fortsættes side 3).