Atuagagdliutit - 28.05.1965, Blaðsíða 4

Sprogdebat
Flertallet af landsrådets medlemmer er af den opfattelse, at det
grønlandske sprog ikke må blive en hindring for en ligestillet
realeksamen i Grønland.
i landsrådet
Debatten om det afsnit i skolelovs-
forslaget, der handler om det grøn-
landske sprogs placering i undervis-
ningen, blev højdepunktet på det
ekstraordinære landsrådsmøde. Sjæl-
dent har man i
landsrådet overvæ-
ret en mere oplagt
debat, hvor mange
kloge synspunkter
kom frem. Flertallet
af medlemmerne gik
ind for, at man her-
oppe skulle stile
imod en realeksa-
men, der ikke på
nogen måde var rin-
gere end den danske realeksamen.
Konklusionen af landsrådets drøf-
telser var, at det grønlandske sprog
— hvormeget man end holdt af det
— ikke måtte blive en hemsko for
den grønlandske ungdoms ligestilling
med ungdommen i andre lande, hvad
angik muligheder for tilegnelse af
kundskaber.
Dette synspunkt kom klarest frem
under Jørgen Olsens tale. Om det
ømfindtlige spørgsmål sagde Jørgen
Olsen:
— Ingen er vel i tvivl om, at jeg
sætter det grønlandske sprog højt. Til
trods herfor lægger jeg også vægt på,
at det grønlandske sprog ikke bliver
til gene for en ligestillet realeksamen
i Grønland. Jeg mener heller ikke, at
det grønlandske sprog vil dø, hvis
man sigter efter dette mål.
GRØNLANDSK — EN BE-
LASTNING
Peter Heilmann kom frem med et
alternativt forslag, der gik ud på at
gøre det grønlandske sprog til et valg-
frit fag i realskolen og sagde i til-
slutning til sit forslag:
— Grønlandsk er en ekstra belast-
ning for de grønlandske realskole-
elever. Der undervises i forvejen på
et sprog, som er dem fremmed. De
to sprog er som to forskellige opfat-
telsesvendemer. De grønlandske ele-
ver på danske gymnasier og lærean-
stalter har sproglige vanskeligheder
og opnår små eksamener. Dette kan
ikke være tilfredsstillende for os.
Skolen har stillet det klare spørgs-
mål, om den skal give en tidssvarende
undervisning, der gør det muligt for
eleverne at gøre sig gældende også i
Danmark, eller ej. Dette synspunkt
må fastholdes, uanset hvor smerte-
ligt det kan føles rent nationalt.
Der er i det forløbne år taget meget
lempeligt på realskoleeleveme, fort-
sætter Peter Heilmann, fordi man er
klar over de store sproglige proble-
mer, de har at kæmpe med. En dansk
far har sagt til mig, at han ønskede
sit barn en eksamen heroppe, fordi
han ikke mener vedkommende barn
kunne tage en eksamen i Danmark.
Flere medlemmer var også af den
opfattelse, at det grønlandske sprog
ikke blev truet, selv om det ikke blev
et undervisningsfag i realskolen. Ma-
Marius Sivertsen.
rius Sivertsen udtalte i den forbin-
delse:
— Jeg maner heller dikke, at det
grønlandske sprog vil uddø, selvom
det ikke bliver et undervisningsfag,
og jeg er modstander af at lægge for
store byrder på realskoleeleveme.
Erik Egede: — Der er nok mange,
som har fået den forkerte opfattelse,
at nogle af landsrådsmedlemmerne
vil ofre det grønlandske sprog. Det
vi mener er, at hvis det grønlandske
VOLVO
PERSON
og
LASTVOGNE
VI HAR ALTID ET
STORT UDVALG AF
GODE BRUGTE
VOLVO LASTVOGNE
Autoriseret Volvo-forhandler
HANS LEHRMANN
Jagtvej 16 . København N.
Telefon 3914 83
sprog hindrer, at vore unge kan få
vigtige stillinger i Grønland, må det
vige tilbage. De unge må også være
frit stillet, om de vil tage det grøn-
landske sprog som eksamensfag eller
de helst vil være fri.
GRØNLANDSK OGSÅ
SOM FAG
Der var også medlemmer i lands-
rådet, som ikke ønskede, at der ikke
skulle tages så drastiske skridt som
helt at undvære undervisning i grøn-
landsk i realskolen. Dette synspunkt
blev fremført af medlemmerne fra
den nordlige del af landet.
Medlemmet fra Upemavik Knud
Kristiansen gik ind for at placere
grønlandsk som fag i realskolen og
udtalte:
— De unge grønlændere i Danmark
har reageret skarpt imod, at grøn-
landsk bliver valgfrit fag ved siden
af fransk. Man må forstå, at det gør
ondt, når ens sprog placeres på den-
ne måde. Jeg mener ikke, at det vil
overbebyrde eleverne på realskolen
at lære grønlandsk ved siden af. El-
lers må man helt stryge grønlandsk
i loven.
Elisabeth Johansen gik ind for pa-
ragraf 22 punkt b i skolelovsforslaget,
hvor det grønlandske sprog indgår
som fag ved siden af dansk, tysk og
engelsk. Hun mente, at realskolen i
forvejen blev hjulpet ved, at der un-
dervises i dansk i de to første klasser
i børneskolen. Herom udtalte hun:
— Efter min mening var det ikke
grønlandsk, der var årsag til elever-
nes vanskeligheder i realskolen, men
derimod, at de ikke havde lært dansk
ordentligt i børneskolen. Vi skulle
nødigt ende som de canadiske eski-
moer, der glemte og mistede deres
sprog. Det kan vi undgå ved fortsat
at undervise i grønlandsk i skolen.
Anda Nielsen gik ligeledes ind for
undervisning i grønlandsk i realsko-
len, men lade vægt på at skoledirek-
tionen fik udarbejdet lærebøger i
i grønlandsk. Dette er af stor betyd-
ning for det grønlandske sprog fort-
satte eksistens, sagde han.
DANSK I SMÅ KLASSER
Under debatten om det danske
sprogs placering i børneskolen var
der overvejende stemning for at lov-
fæste bestemmelsen om, at der skal
undervises i dansk i de to første klas-
ser og i grønlandsk fra tredie klasse.
En række af medlemmerne havde
ordet og kun Peter Jensen fra Thule
Knud Kristiansen.
gik ind for undervisning i grønlandsk
også i de to første klasser, idet hah
bemærkede, at han ikke var enig
at det grønlandske sprog kunne opret-
holdes, hvis det i større udstrækning
blev et hjemmesprog og ikke fik en
fremtrædende plads i skoleundervis-
ningen.
Skoledirektør Chr. Berthelsen kom
med en redegørelse for den nuværen-
de ordning, hvor dansk kan benyttets
som undervisningssprog i de første
klasser i samråd med forældrene og
skolen. Skoledirektøren udtalte:
— Denne ordning har som forsøg
været praktiseret siden 1959 i f°r"
ståelse med forældrene i alle byer
heroppe. Hvis denne fremgangsmåde,
som anvendes i dag, og som søgeS
hjemlet i loven viser sig ikke at være
den rigtige, skal vi fra skolens side
være de første til at være med til at
finde frem til en anden ordning, der
er bedre.
Men de resultater, som vi bar
kendskab til i dag synes at være g°~
de. Vi mener, at børnene lærer mere
dansk på den måde. Vi mener o&sa’
at børnene når at få stoffet igennem
i grønlandsk selv om de først begyn"
der fra tredie klasse. Det er nu me-
ningen at benytte grønlandsk som
undervisningssprog i 1. og 2. kl. 1
forbindelse med fagene religion °S
anskuelse, især med henblik på at g1"
ve de små skolebørn mulighed for at
lære at udtrykke sig på modersmålet.
Formanden rundede debatten med
at sige, at der ikke var tale om at
ofre det grønlandske sprog. Tvært-
imod kunne det bevirke, at man f-
eks. i seminariet satte ekstra ind Pa
at bevare det grønlandske sprog.
Landsrådet vedtog herefter at giye
skolelovsforslaget endnu en behand-
ling og at nedsætte et udvalg til be-
handling af hele forslaget også i f°r"
bindelse med den ordinære samlinS
Gøtha
persiske
tæpper...
Skønhed
og kvalitet —
Vi har stort lager i Frihavnen,
og vore tæpper er derfor fri for fold og omsæfningsafgiffer.
— Vi sender gerne i udvalg — skriv blot til os i hvilken
retning Deres ønsker går m. h. t. prislag, størrelse og farver.
Gøtlia
Gothersgade 43, København K.
Specialforretning for ægfe tæpper.
silarssuarme
pitsaunerpåK

tåssalume inumarigsi-
nångitsusanane
til efteråret.
JUlut.
Topsøe-Jensen & Schrøder
Civilingeniører & entreprenører
FillppaveJ 1 København V.
a
ROBUST
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
BERNARD
luftkølede motorer
BERNARD luftkølede mo-
torer har lav vægt og leveres
fra 1—12 hk for benzin og
fra 6—40 hk for diesel.
Bernard-motorerne kan om
ønskes leveres med udryk-
kerkobling, reduktionsgear
el-start etc.
BERNARD motorit silåinar-
mik nigdlorsagkat Kajang-
naitsut, isumangnaitsumik i-
ngerdlassut, sipårnartut,
OKitsuput pisiarineKarsi-
nauvdlutigdlo 1-12 hk angi-
ssusigdlit benzinatortut ama
6-40 hk dieselinut.
BERNARD-motorit kigsauti-
gineKarpata pisiaritmeitarsi-
nåuput udrykkerkoblingiler-
dlugit, reduktionsgeariler-
dlugit, elektricitetimik aut-
dlartitagångordlugit il. il.
MASKINFABRIKA/S
KØBENHAVN, HERLEV
SØNDERLUNDVEJ 218
Telegramadr.:
CEMENTINDUSTRI
Telex 9749
l