Atuagagdliutit - 28.05.1965, Page 17

En tidssvarende oplæring
Den grønlandske skole skal give
en oplæring, som er tidssvarende
i det grønlandske samfund.
Rektor Stærmose har skrevet en
Isengere artikel i A/G som led i di-
skussionen om skolelovsforslaget. At
rektor Stærmose herved gengiver mi-
synspunkter i en forgrovet forenk-
Ung> som gør det lettere for ham at
Polemisere mod dem, giver mig anled-
ning til nærmere at gøre rede for mit
standpunkt.
Indledningsvis vil jeg dog benytte
Uligheden til at udtrykke min bekla-
gelse af, at seminarierektoren ikke —
ovad man ellers kunne have ventet af
en mand i hans stilling — har nøjedes
ored at polemisere mod de fremsatte
oieninger, men har set sig nødsaget
tu at fremkomme med nedsættende
Personlige bemærkninger om disse
oreningers ophavsmænd, idet han bru-
ger ord som “extremistisk københav-
ner-grønlænder med et utvivlsomt
kompensationsbehov". Jeg vil betragte
otig som fritaget for at tage stilling til
den slags ytringer og vil for mit ved-
kommende henholde mig alene til de
synspunkter, som rektor Stærmose gør
gældende, uden at fremsætte min per-
sonlige mening om ham.
Det er naturligvis rigtigt at et sam-
funds tekniske kultur hører med i hel-
hedsbilledet af kulturen. Til den gamle
grønlandske fangerkultur hører altså
også tranlamper, kajakker, harpuner,
osv. Denne tekniske side af fangerkul-
T*ren kan selvfølgelig ikke bevares.
Den udvikling er der ingen, der vil
eRer kan søge at bremse. Derimod me-
O-er Jeg, at det er en nødvendighed, at
Vl får så meget som muligt af de vær-
difulde åndelige værdier, der dannede
grundlaget for fangerkulturen, reddet
'gennem den udviklingsproces, der fo-
fegår, så at de også kan danne den
åndelige basis for det moderne grønl-
andske samfund. Det er på denne må-
e, at vi kan bevare Grønlands folke-
!ge og nationale særpræg, og det er
den eneste måde, hvorpå man kan
niodvirke den rodløshed, som truer
^en grønlandske befolkning. Det er
denne tanke om bevarelsen af det ån-
olige kulturgrundlag, som jeg mener,
nia være ledestjernen for alt, hvad
fnan foretager sig i det risikofyldte
Arbejde med at omforme et helt sam-
-und, som foregår i øjeblikket. Heller
ikke skoleloven kan betragtes isoleret
°r sig selv, den må ses i lys af denne
sammenhæng. Og det er jo nu engang
sddan, kære Stærmose, at en lov om
skolen ganske anderledes direkte be-
rører samfundets åndelige grundlag
end en beslutning af et nyt kaj-
anlaeg.
Overskriften til rektor Stærmoses
artikel stiller spørgsmålet: „Skal sko-
du give en tidssvarende oplæring af
eleverne eller ej?" Det spørgsmål kan
man roligt besvare med ja. Men den
grønlandske skole skal ikke uden vi-
dere give en oplæring, som er tidssva-
rende i Haslev eller Horsens. Den
grønlandske skole skal give en oplæ-
ring som er tidssvarende i det grøn-
landske samfund. Og her er det vig-
tigt at eleverne får grundig undervis-
ning i dansk og i tekniske fag, men
det er ligeså nødvendigt, at skolen
plejer det grundlag, som folket skal
bygge sin åndelige eksistens på. Det
kan kun gøres ved at give det grøn-
landske sprog en stærk stilling i sko-
len og pleje og dyrke det, for sproget
er det medium, som en åndelig kultur
lever i.
Det er en forenkling at påstå, at den
der hævder, at det også er skolens op-
gave at pleje folkets åndelige kultur-
grundlag, søger at bremse den tekniske
udvikling. Der er ikke tale om at søge
„falske støttepunkter", fordi man „ikke
kan klare at følge med i udviklingen."
Det er for en grønlænder ganske for-
underligt, at en seminarierektor kan
stille det spørgsmål, om det tjener no-
get formål, at have eksamen i grøn-
landsk på realeksamens niveau, om
man ikke kan vente med det til semi-
nariet. Man spekulerer på, om rektor
Stærmose ville finde følgende spørgs-
mål rimeligt: „Tjener det egentlig for-
mål at undervise i dansk sprog og lit-
teratur i den danske realskole, kunne
man ikke vente med det til gymna-
siet?
Forhåbentlig vil man af det fore-
gående kunne se, at det er en tilsni-
gelse, når rektor Stærmose fremstiller
det, som om jeg ønsker kunstigt at be-
vare en del af den gamle kultur og
sproget uændret. Tværtimod er der
tale om, at alle, men da især skolen
og dens mænd, skal gøre en indsats
for at pleje og udvikle det åndelige
kulturgrundlag og det grønlandske
sprog, så at det bliver i stand til at
danne et sundt grundlag for et mo-
derne samfund, så at det grønlandske
folk derved kan vokse ind i nutiden
uden altfor svære sår på sjælen.
Rektor Stærmose erklærer nu frej-
digt, at det er forvrøvlet at sige, at
skolen har noget andet formål end det,
at give eleverne praktisk undervisning
i erhvervsøjemed. Mener han virke-
lig det? Skal da de smukke formål
som den danske folkeskole har udover
at meddele børnene „nyttige kundska-
ber" (se Folkeskolelovens § 1, hr. semi-
narierektor!) være ukendte for den
grønlandske skole?
Jeg imødeser med forventning og
spænding, i hvilken skikkelse dette
indlæg vil slippe igennem seminarie-
rektorens forgrovnings- og forenk-
lingsmaskine.
Jonathan Motzfeldt.
l-saa god mil
er i kun... 1 3|J
Håndværkere og skat
Meddelelsen om, at alle udsendte,
der arbejder i mindre end 2 år,
skal betale skat, kommenteres i
Christianshåb lokalavis:
De fleste læsere har sikkert fulgt
med i radioens meddelelser om finans-
ministerens nyeste påfund, hvorefter
alle udsendte, der arbejder heroppe i
mindre end 2 år, skal betale skat. Mon
ikke resultatet heraf vil blive, at Grøn-
land fremover vil få endnu større kva-
ler med at skaffe nødvendig arbejds-
Dyrtidstillægget
bør være ens
Fra 1. marts 1965 blev dyrtidstillæg-
get i Grønland reguleret. Satserne er
imidlertid meget forskellige. Dette er
ikke til at forstå. Det må være rime-
ligt, at dyrtidstillægget er ens for alle
grupper, idet priserne på varerne er
ens i alle byer og udsteder.
Følgende satser for dyrtidstillæg
gælder fra 1. marts 1965: Faglært ar-
bejdere over 18 år og ufaglært arbej-
dere 84 øre i timen, ca. 36,88 kr. om
ugen eller ca. 151,20 kr. om måneden.
Bådførere og handelsmedhjælpere kun
56,16 kr. om måneden. Forskellen er
som sagt meget stor og det kunne væ-
re interessant at vide årsagen hertil.
Jokum Møller, Umanak.
kraft — og den „tekniske kapacitet"
vil blive endnu mindre??? Finansmini-
steren besmykker sit forslag med en
forklaring om, at „man på den måde
udjævner forskellen på gifte og ugifte
håndværkere!"
Vi tror det havde gavnet Grønland
mere, om man havde anvendt den an-
den udjævningmetode — nemlig havde
fritaget også de gifte håndværkere for
skat — som præmiering for oprejsen.
Det ville sikkert give flere håndvær-
kere heroppe — men havde ganske
vist ikke skæppet i statskassen.
Skulle Danmarks økonomi imidler-
tid være så vaklende, at håndværkere
på Grønland er afgørende — ser det
sort ud!
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
a JOLLYgood COLA
mamarnerpaK
imeruernarnerpårdlo
den kyndige
leverandør
af den rette lastbil
Danmarks mest solgte
BEDFORD
de jettestærke, økonomiske lastbiler fra 1 til 7 tons
nyttelast med det store modeludvalg mestrer de
sværeste transportopgaver. Derfor arbejder der
også mange Bedford lastbiler-privat og offentligt
- i Grønland, leveret af Hans Lystrup.
Vor lastbilafdeling har lokalkendskab og giver
Dem gerne ethvert uforbindende tilbud. Vi yder
Dem tillige uden forbindende individuel vejledning
i alle spørgsmål vedrørende opbygning af hen-
sigtsmæssig vognpark, kørselsregnskab, kørsel
og udrustning. Skriv eller telegrafer til os.
Aut. G. M. forhandler
og det rigtige tilbehør
Hans Lystrup har alt, hvad De
som motorkører på Grønland har
brug for til bilen, blandt andet...
Parsons snekæder
DEFA motorvarmere
kølerjalousier
varmeapparater
dugruder
arbejdslygter
solskærme
Sandvik dækpigge
AC tændrør
AC oliefiltre
AC termostater
originale GM reservedele
Vor velassorterede reservedels-
afdeling sørger for omgående
og omhyggelig ekspedition til
Grønland.
HANS LYSTRUP
Aktieselskab
Pileallé 5-7 København F.
Telegramaddresse: AUTOLYSTRUP
Skal De på forretnings- eller ferie-
rejse fil Danmark, og har De brug
for en bil, så skriv eller telegrafer
fil os. Vi sørger for, af bilen ved
Deres ankomst til Danmark står klar
fil indregistrering på røde grænse-
numre. Dette betyder, at bilen ind-
registreres uden told og omsæt-
ningsafgift. Vognen kan De anvende
overalt i Europa.
Når De rejser hjem, kan De tage
bilen med tilbage uden afgifter. Vi
sender Dem gerne brochure og pri-
ser over samtlige Vauxhall modeller,
samt evt. over GM's amerikanske
modeller.
Naturligvis er alle oplysninger uden
forbindende.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Beskyt Dem mod kønssygdomme
DE BEDSTE OG SIKRESTE KONDOMER
HYMO LUXUS
KUN KRONER 12,00 FOR 36 STK.
Indsend kr. 12,80 (indbefatter forsendelsesomkostninger)
til POSTGIROKONTO 4018.
SPECIAL-IM PORTEN A/S
Landemærket 7, København K.
17