Atuagagdliutit - 10.11.1966, Side 3

Dr. phil. Paul M. Hansen
Torskebestanden er ...
kalåtdlit sagdliutinekdsassut
(Fortsat fra forsiden).
ter og vil forbedre vore arbejdsfor-
hold væsentligt.
— Har De andre ønsker?
— Et større laboratorium. Vi har
ganske vist et dejligt laboratorium her
i byen, men det er blevet for lille.
Under mit ti dages ophold her i Godt-
håb har jeg bl. a. kigget efter veleg-
nede byggegrunde til eventuelle ud-
videlser af vore bygninger heroppe.
SKOTTERNE KLAGER IKKE MERE
OVER LAKSEFISKERIET HEROPPE
— Jeg er her eller først og frem-
mest for at se på mærkning af skæl-
laks. Som bekendt arbejder både
skotske, canadiske og danske viden-
skabsmænd for at finde ud af, hvor-
fra laksen, der fanges i de grønland-
ske farvande, kommer. Over 700 laks
er blevet mærket i år indtil slutningen
af september. Vi regner med, at der
bliver mærket over 1000 laks, inden
arbejdet slutter omkring 20. novem-
ber. Der er en forholdsvis stor døde-
lighed blandt mærkede laks, men vi
har haft en hel del genfangster også
i år. De fleste af dem stammer fra
Canada, men canadierne er også sær-
lig flittige til at mærke laks. Til trods
for, at det indsamlede materiale end-
nu er for lille til en sikker bedøm-
melse, at de fleste skællaks, der kom-
mer herop for at fedes op, stammer
fra Canada.
— Klagerne fra Europa, særlig
fra Skotland, over, at vi er ved at
opfiske „deres“ laksebestand, er
nu forstummet. Det var kun poli-
(Fortsat fra forsiden).
bedsmændene som hovedregel, at sta-
tens virksomheder overdrages til en-
keltpersoner. Mange af virksomheder-
ne er i dag så store, at ingen eller kun
få grønlændere vil magte overtagelsen
af disse økonomisk. Der kan derfor
kun blive tale om salg til de udefra
kommende enkeltpersoner. Det vil
sige, at grønlænderne i det højeste
kan blive stråmænd for dem.
Embedsmændene finder oprettelsen
af andelsforeninger langt mere tilta-
lende og henviser til små samfund
andre steder, f. eks. Alaska, Canada og
Nordnorge, hvor man på kooperativ
basis har sikret de nationale mindre-
talt erhvervsinteresser. Der er alle-
rede oprettet enkelte brugsforeninger
i Grønland, blandt andet Nanortalik
og Sukkertoppen, og de går godt.
AKTIESELSKABER
Statens virksomheder bør også kun-
ne overdrages til aktieselskaber, men
det forudsætter, at de grønlandske
interesser i selskaberne sikres, enten
gennem aktiemajoriteten eller gennem
særlige bestemmelser. Endelig kan
der være tale om forpagtning af stats-
virksomheder med henblik på senere
overdragelse til grønlændere.
Hvis statens virksomheder skal sæl-
ges til private, må prisen fastsættes til
handelsværdien og ikke til den bog-
førte værdi, der i reglen vil være
mindre ved overdragelsen, udtaler ero-
tikerne og sportsfiskerne, der var
imod, at vi fanger laks heroppe.
Videnskabsmændene tror ikke, at
vort fiskeri skader laksebestanden.
Jeg har hele tiden understreget, at
de grønlnandske redskaber til lak-
sefisken ikke er farlige, at grøn-
lænderne er så få og deres land
så udstrakt, at de aldrig kan skade
bestanden. Og nu er modstanden
heldigvis ved at være forbi.
— Hidtil er der indsamlet et stort
materiale om laksen ved Grønland.
Der tages blodprøver, videnskabsmæn-
dene snitter laksene i tynde skiver
bl. a. for at studere snyltedyrene, hele
laks sendes i kasser ad luftvejen til
eksperter i Canada; men det er nød-
vendigt at fortsætte undersøgelserne,
fordi materialet endu er for lille til
en sikker bedømmelse. Hvor længe vi
fortsætter, er afhængig af, hvor mange
laks vi fanger.
— Vi er glade for samarbejdet med
skotske og canadiske videnskabs-
mænd, og vi er glade for, at de uden-
landske eksperter er blevet installeret
så godt her i byen, takket være imøde-
kommenhed fra myndighedernes side.
— Må jeg til slut nævne, at jeg er
meget ked af, at der havde været
uoverensstemmelser mellem portugi-
siske og grønlandske fiskere i som-
mer. Jeg vil gerne understrege, at
portugisiske fiskere ikke kan skade
det grønlandske fiskeri. De fisker med
langliner og pilk fra dorryer, en meget
slidsom og vanskelig form for fiskeri,
men en af de mest skånsomme for
fiskebstanden. Det er kun de bedste
fiskere, der kommer herop fra Por-
bedsmændene. Ved aftalen må de
statsansatte personales interesser til-
godeses, selv om dette ikke bør hindre
en rationalisering af virksomheden.
De nærmere retningslinier for af-
viklingen af statens virksomheder i
Grønland vil blive fastlagt af ministe-
ren for Grønland. De interesserede
danske brancheforeninger vil blive
holdt løbende underrettet om mulig-
heder og vilkår for en overtagelse, og
det vil også gælde de virksomheder,
der i de kommende år skal opføres af
staten. Man ønsker blandt andet, at
eventuelt interesserede får indflydel-
se på projekteringens udformning.
IKKE ALLE VIRKSOMHEDER
Embedsmandsrapporten fraråder dog
afvikling af samtlige statsvirksomhe-
der i Grønland. Det offentlige bør fort-
sat råde over enkelte større anlæg in-
den for reje- og filet produktion, lige-
som staten fortsat må arbejde for ud-
viklingen af nye grønlandske produk-
ter.
Interessen i danske erhvervskredse
for investeringer i Grønland er stigen-
de. Det fremgår af mange henvendel-
ser, som Ministeriet for Grønland har
modtaget. Tre kapitalstærke firmaer
er således interesseret i overtagelse af
produktionsanlægget i Jakobshavn, og
på samme måde er der forespørgsler
om fabrikkerne i Sukkertoppen og
Egedesminde samt anlægget i Kangå-
miut.
tugal. De tager afsted i april og ven-
der hjem først i oktober. Det er fat-
tige, men gode folk, jeg sætter stor
pris på. Jeg vil håbe, at de får lov
at fiske i fred og ro.
Janus.
nunavta erKane ...
(Kup. sujugdl. nangitax)
Store Hellefiskebanke kilisaivfi-
gerKussaujungnaeraluarpat.
" L i
aulisagkanik misigssut 150
tonsilik åipågo atulisassoK
— aulisagkanik imånigdlo misig-
ssutitågssarput umiarssuaK åipågo pi-
savarput. umiarssuaK måna sanane-
KartoK 150 tonsit migssiliordlugit a-
ngissuseKésaoK julivdlo KerKata mig-
ssåne inertugssauvdlune. tamatuma
kingorna pisatalersorneKåsaoK, ilima-
narpordlo augustime maunga pinig-
sså. umiarssuaK nutåliarpagssuarnik
atortoKåsaoK, suliamigdlo ingerdlatsi-
nivtine pitsånguatdlautåusaKaoK.
— avdlanik kigsauteKarpit?
— misigssuissarfik (laboratorium)
angnerussoK. igdlOKarfingme måne
pitsavingmik misigssuissarfeKaraluar-
pugut, mikivatdlålerpordle. uvdlune
Kuline Nungminivne misigssuatågka-
ma ilagait måne igdlutivut agdliler-
neKåsagaluarpata igdluliorfigssatut
piukunarsinaussut.
nunavtine kapisilingniarneK
skottit målaorutigiungnaeråt
— måungarpungale kapisilingnik
nalunaerKutsersuineK pissutigineruv-
dlugo. ilisimaneKartutut skotlandi-
miut, canadamiut danskitdlo ilisima-
tuisa påsiniarpåt kapisigdlit Kalåt-
dlit-nunåta imartaine pissarineKar-
tartut sumingånit aggertarnersut. sep-
temberip naggatånut kapisigdlit 700
sivneKartut ukioK måna nalunaerKut-
serneKarput. nautsorssutigårput suliaK
novemberip 20-ata migssåne unigtlna-
go nalunaerKutsigkat 1000 sivneru-
mårait. kapisigdlit nalunaerKutsigkat
toKussortaKartaKaut, taimåitordle u-
kioii månåtaoK nalunaerKutalingnik
pissaKartoKangåtsiarpoK. nalunaerKu-
tagdlit amerdlanerit Canadamérsuput,
canadamiutdle ama kapisilingnik na-
lunaerKutsersuinerpånut ilåuput. er-
sseraigsumik OKarnigssamut påsissu-
tigssat katerssorneKartut sule angni-
kipatdlåraluartut ilisimatut ilimagiar-
tuinarpåt kapisigdlit puatdlarseriar-
dlutik maunga pissartut amerdlaner-
ssait Canadamérsussartut.
— Europamit pingårtumigdlo Skot-
landimit målaortarneK tåuko „kapisi-
liutdinik“ nungutsilersugut måna ki-
pivoK. nålagkersuinermik suliagdlit
sukisaersautigalugulo aulisartartut
kisimik måne kapisilingnik pissanar-
larnerput akerdleråt. ilisimatut isu-
mauarput måne kapisiligtarissartag-
kavut kapisigdlit ikilissutigingårnavi-
ångikåt. ersseruigsartuarpara kalåt-
dlit kapisilingniarnermingne atortue
navianartungitsut, kalåtdlitdlo ikeui-
gamik nunåtdlo siorartoKigame kapi-
silingnik ikilisaingårnaviångitsut. ku-
janartumigdlo akerdliuneK måna Kå-
ngiutilerpoK.
— kapisilingnut påsissutigssat a-
merdlaKissut månamut Kalåtdlit-nu-
nanit katerssorneKarput. kapisigdlit
auerneKartarput misigssuinerme atu-
gagssanik, kapisigdlit ilisimatunit kl-
tårdlugit såtuarånguångordlugit av-
gorneKartarput taimailiornerme ilåti-
gut påsiniarneKartardlune Kuvdlugi-
aussånguit sut kapisigdlit nerpisa a-
kornine umassunersut, åma kapisig-
dlit ilivitsukutåt igdlerfiussanut imi-
uteriardlugit tingmissartukut Canada-
mut nagsiuneKartarput ingmikut på-
sisimassalingnit misigssugagssat; tai-
måikaluartoK misigssuinerit nangita-
riaKarput tåssa erssenuvigsunik på-
sissutigssaKarnigssamut misigssuiner-
me månamut påsissat sule sungipat-
dlåKingmata. misigssuinivta KanoK
sivisutigissumik sule ingerdlaterKing-
nigssånut kapisiligtavta KanoK amer-
dlatiginerat aulajangissujumårpoK.
— skotlandimiut canadamiutdlo ili-
simatuisa suleKatiginerat nuånåruti-
gårput, nuånårutigårputdlo nunane
avdlamiut ingmikut påsisimassalig-
tait igdlOKarfingme måne pitsaving-
mik ineKartineKarmata, oKartugssau-
ssut ajungisårnerat pissutauvdlune.
— naggatågut tailara agsut ajusså-
rutigigiga tusaravko portugalimiut
kalåtdlitdlo aulisartue aussaK isuma-
Katiglngitarsimassut. erssencigsaru-
magaluarpara portugalimiut aulisar-
tuisa Kalåtdlit-nunane aulisarneK a-
jOKUsernaviångikåt. ningitagkat auli-
sautåinardlo atordlugit umiaussårKa-
nit aulisartarput, aulisagkanut nungu-
sautåunginerpåt atordlugit; taima au-
lisartarneK ilungersomaKalunilo ajor-
nartorsiornaKaoK. Portugalime auli-
sartut pikoringnerpårtait kisimik
måungartarput, aprilime autdlarånga-
mik oktoberime aitsåt angerdlamut a-
putardlutik. pitsuput, inuvdlutigdle a-
jungitsut agsut nersugarissåka. neri-
ugkumavunga måne aulisarnermingne
akornusersomeKartåsångitsut.
Janus.
(nup. sujulianit nangitau)
privatimik ingerdlatsilernigssap tu-
ngåtigut taimatut éKungassumik ine-
riartornigssaK pingitsortiniarneKar-
poK, taimatutaoK pingitsortiniarne-
Kardlune nålagauvfiup kisermåussi-
nera sule malungnartoK, taorserneKå-
sassoK privatit kisermåussilerneranik,
privatime pingitsailineKarsinåunging-
mata kalåtdlit inoKatigit pilersorne-
Karnerat pissugssauvfigisavdlugo.
nålagauvfik sule suniuteKaKaoK ka-
låtdline inoKatigingne, atorfiligtai
10.000-uvdlutik, taimåikaluartordle u-
kiune kingugdlerne privatit malung-
narsiartuinarsimåput, niuvernerme,
igdluliornerme avåmutdlo niorKutig-
ssiornerme. uvdlumikut nautsorssune-
KarpoK tåuko taineKartut tungaisigut
ingerdlatsinerup tungåtigut 25 pct-ia
privatit tigumissarigåt.
sivnissuinartut
kalåtdlit sagdliutineKarnigssånik
norKainiarnermut atatitdlugo nåla-
gauvfiup atorfiligtaisa maligtarissag-
ssatut inersussutigåt nålagauvfiup su-
livfiutai inungnit atausidkånit tigune-
kartdsdngitsut. nålagauvfiup sulivfiu-
tai ingerdlatailo avdlat uvdlumikut i-
ma angnertutigaut tigunigssåt kalåt-
dlinit amerdlanernit aningaussagssa-
KartineKarane. atausidkånit tigune-
uartdsagpat taimågdlåt inungnit ava-
tånit aggersunut tunineKarsinaussug-
ssduput. taimaingmat kalåtdlit Kav-
dlunånut angnertunik ingerdlataKa-
lersunut sivnissuginartugssduput sor-
dlume taimailissoKartarérsoK.
privatimik tigusiartornigssamut
angnermik avKutigssatut ilalerneKar-
poK andelsforeningit atordlugit inger-
dlatseKatigingnikut suliniarsinaunig-
ssaK, taineKardlunilo inugtungitsune
avdlane sordlo Alaskame, Canadame
Norgevdlo avangnåne ingerdlatseKa-
tigingneK avKutigalugo isumangnait-
dlisaivfigineKarsinausimassut nunap
ingmikortuata nangmineK inuisa inu-
tigssarsiornikut soKutigissait. nunav-
tine brugsforeninginik atausiåkånik
pilersitsissoKarérpoK sordlo Nanorta-
lingme Manitsumilo, tåukulo inger-
dlavdluarput.
pigingneKatigit
nålagauvfiup ingerdlatai åmåtaoK
tiguneKarsinaussåsåput pigingneKati-
gingnit aktieselskabinit, pingårtine-
Kardlunile aningaussallssutit amerdla-
nerssait kalåtdliningånérsusassut, ima-
lunit tamåna ingmikut aulajangersag-
katigut isumangnaitdlisaivfigineKar-
tåsassoK. kisale åma nålagauvfiup
ingerdlatai åtartorneKarsinåusåput ki-
ngorna kalåtdlinit tiguneKarnigssåt
isumagalugo.
nålagauvfiup ingerdlatai privatinut
tunineKåsagångata akia aulajangerne-
KartåsaoK KanoK akeKartutut agdlag-
simanera najorKutaringikaluardlugo.
tunissinigssamik isumaKatigissume su-
miginarneKartåsångitdlat sulivfingme
tåssane nålagauvfiup sulissorissaisa
soKutigissait.
nunavtine nålagauvfiup ingerdlatai-
sa privatinit tigujartorneKarnigssåne
periusigssat aulajangerneKartåsåput
nunavtinut ministerimit. Danmarkime
sulivfit tungaisigut peKatigigfit tusar-
dlerneKartåsåput tigusinigssamut så-
riarfigssanik tamatumanilo KanoK
piumassaKarnermik. sulivfltaoK ukiu-
ne tugdligssane nålagauvfingmit sa-
naneKartugssat pivdlugit taimailiorto-
KartåsaoK, tåssa kingorna tigusiuma-
sinaussut suniuteKarfigisinåusavdlugo
sulivfiliariniagkap KanoK årKigssune-
Karnigsså.
tamåkcrnatik
nalunaerumile inåssutigineKångilaK
nunavtine nålagauvfiup ingerdlataisa
tamarmik privatinit tiguneKarnigssåt.
taineKarpoK rejelerivfit nerpiliorfitdlo
angnerussut atausiåkåt nålagauvfiup
ingerdlatinartariaKarai, nålagauvfiuv-
dlo sulissutiginiartariaKarå nunavtinit
niorKutigssiat nutåt ineriartortlneKar-
nigssåt.
Kalåtdlit-nunane aningaussalinig-
ssamut soKutigingningneK malung-
narsiartorpoK Kavdlunåt inutigssar-
siortut akornåne. tamåna ersserpoK
sågfigingnissutinik ardlalingnik nu-
navtinut ministereKarfik tigussaKar-
simangmat. sulivfit aningaussauteKar-
dluartut pingasut taimatut soKutiging-
nigput Ilulissane sulivfigssup tigune-
Karnigssånik taimatutaoK aperKute-
KartoKarsimavdlune Manitsume Au-
siangnilo sulivfit Kangåmiunilo auli-
sagkeriviup tiguneKarsinaunigssånik.
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
ÅLBORG — KØBENHAVN — ÅRHUS
^ Den gyldne, ^
S smidige OMA margarine \
/ er lige velegnet til bordbrug \
/ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^
/ ----------------------------------------------------------
( OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
\ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
assigmgmik piukunarpoid OKautigiuk alex: ^
Grønlandske interesser skal tilgodeses...
3