Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Síða 3

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Síða 3
Dr. phil. Paul M. Hansen Torskebestanden er ... kalåtdlit sagdliutinekdsassut (Fortsat fra forsiden). ter og vil forbedre vore arbejdsfor- hold væsentligt. — Har De andre ønsker? — Et større laboratorium. Vi har ganske vist et dejligt laboratorium her i byen, men det er blevet for lille. Under mit ti dages ophold her i Godt- håb har jeg bl. a. kigget efter veleg- nede byggegrunde til eventuelle ud- videlser af vore bygninger heroppe. SKOTTERNE KLAGER IKKE MERE OVER LAKSEFISKERIET HEROPPE — Jeg er her eller først og frem- mest for at se på mærkning af skæl- laks. Som bekendt arbejder både skotske, canadiske og danske viden- skabsmænd for at finde ud af, hvor- fra laksen, der fanges i de grønland- ske farvande, kommer. Over 700 laks er blevet mærket i år indtil slutningen af september. Vi regner med, at der bliver mærket over 1000 laks, inden arbejdet slutter omkring 20. novem- ber. Der er en forholdsvis stor døde- lighed blandt mærkede laks, men vi har haft en hel del genfangster også i år. De fleste af dem stammer fra Canada, men canadierne er også sær- lig flittige til at mærke laks. Til trods for, at det indsamlede materiale end- nu er for lille til en sikker bedøm- melse, at de fleste skællaks, der kom- mer herop for at fedes op, stammer fra Canada. — Klagerne fra Europa, særlig fra Skotland, over, at vi er ved at opfiske „deres“ laksebestand, er nu forstummet. Det var kun poli- (Fortsat fra forsiden). bedsmændene som hovedregel, at sta- tens virksomheder overdrages til en- keltpersoner. Mange af virksomheder- ne er i dag så store, at ingen eller kun få grønlændere vil magte overtagelsen af disse økonomisk. Der kan derfor kun blive tale om salg til de udefra kommende enkeltpersoner. Det vil sige, at grønlænderne i det højeste kan blive stråmænd for dem. Embedsmændene finder oprettelsen af andelsforeninger langt mere tilta- lende og henviser til små samfund andre steder, f. eks. Alaska, Canada og Nordnorge, hvor man på kooperativ basis har sikret de nationale mindre- talt erhvervsinteresser. Der er alle- rede oprettet enkelte brugsforeninger i Grønland, blandt andet Nanortalik og Sukkertoppen, og de går godt. AKTIESELSKABER Statens virksomheder bør også kun- ne overdrages til aktieselskaber, men det forudsætter, at de grønlandske interesser i selskaberne sikres, enten gennem aktiemajoriteten eller gennem særlige bestemmelser. Endelig kan der være tale om forpagtning af stats- virksomheder med henblik på senere overdragelse til grønlændere. Hvis statens virksomheder skal sæl- ges til private, må prisen fastsættes til handelsværdien og ikke til den bog- førte værdi, der i reglen vil være mindre ved overdragelsen, udtaler ero- tikerne og sportsfiskerne, der var imod, at vi fanger laks heroppe. Videnskabsmændene tror ikke, at vort fiskeri skader laksebestanden. Jeg har hele tiden understreget, at de grønlnandske redskaber til lak- sefisken ikke er farlige, at grøn- lænderne er så få og deres land så udstrakt, at de aldrig kan skade bestanden. Og nu er modstanden heldigvis ved at være forbi. — Hidtil er der indsamlet et stort materiale om laksen ved Grønland. Der tages blodprøver, videnskabsmæn- dene snitter laksene i tynde skiver bl. a. for at studere snyltedyrene, hele laks sendes i kasser ad luftvejen til eksperter i Canada; men det er nød- vendigt at fortsætte undersøgelserne, fordi materialet endu er for lille til en sikker bedømmelse. Hvor længe vi fortsætter, er afhængig af, hvor mange laks vi fanger. — Vi er glade for samarbejdet med skotske og canadiske videnskabs- mænd, og vi er glade for, at de uden- landske eksperter er blevet installeret så godt her i byen, takket være imøde- kommenhed fra myndighedernes side. — Må jeg til slut nævne, at jeg er meget ked af, at der havde været uoverensstemmelser mellem portugi- siske og grønlandske fiskere i som- mer. Jeg vil gerne understrege, at portugisiske fiskere ikke kan skade det grønlandske fiskeri. De fisker med langliner og pilk fra dorryer, en meget slidsom og vanskelig form for fiskeri, men en af de mest skånsomme for fiskebstanden. Det er kun de bedste fiskere, der kommer herop fra Por- bedsmændene. Ved aftalen må de statsansatte personales interesser til- godeses, selv om dette ikke bør hindre en rationalisering af virksomheden. De nærmere retningslinier for af- viklingen af statens virksomheder i Grønland vil blive fastlagt af ministe- ren for Grønland. De interesserede danske brancheforeninger vil blive holdt løbende underrettet om mulig- heder og vilkår for en overtagelse, og det vil også gælde de virksomheder, der i de kommende år skal opføres af staten. Man ønsker blandt andet, at eventuelt interesserede får indflydel- se på projekteringens udformning. IKKE ALLE VIRKSOMHEDER Embedsmandsrapporten fraråder dog afvikling af samtlige statsvirksomhe- der i Grønland. Det offentlige bør fort- sat råde over enkelte større anlæg in- den for reje- og filet produktion, lige- som staten fortsat må arbejde for ud- viklingen af nye grønlandske produk- ter. Interessen i danske erhvervskredse for investeringer i Grønland er stigen- de. Det fremgår af mange henvendel- ser, som Ministeriet for Grønland har modtaget. Tre kapitalstærke firmaer er således interesseret i overtagelse af produktionsanlægget i Jakobshavn, og på samme måde er der forespørgsler om fabrikkerne i Sukkertoppen og Egedesminde samt anlægget i Kangå- miut. tugal. De tager afsted i april og ven- der hjem først i oktober. Det er fat- tige, men gode folk, jeg sætter stor pris på. Jeg vil håbe, at de får lov at fiske i fred og ro. Janus. nunavta erKane ... (Kup. sujugdl. nangitax) Store Hellefiskebanke kilisaivfi- gerKussaujungnaeraluarpat. " L i aulisagkanik misigssut 150 tonsilik åipågo atulisassoK — aulisagkanik imånigdlo misig- ssutitågssarput umiarssuaK åipågo pi- savarput. umiarssuaK måna sanane- KartoK 150 tonsit migssiliordlugit a- ngissuseKésaoK julivdlo KerKata mig- ssåne inertugssauvdlune. tamatuma kingorna pisatalersorneKåsaoK, ilima- narpordlo augustime maunga pinig- sså. umiarssuaK nutåliarpagssuarnik atortoKåsaoK, suliamigdlo ingerdlatsi- nivtine pitsånguatdlautåusaKaoK. — avdlanik kigsauteKarpit? — misigssuissarfik (laboratorium) angnerussoK. igdlOKarfingme måne pitsavingmik misigssuissarfeKaraluar- pugut, mikivatdlålerpordle. uvdlune Kuline Nungminivne misigssuatågka- ma ilagait måne igdlutivut agdliler- neKåsagaluarpata igdluliorfigssatut piukunarsinaussut. nunavtine kapisilingniarneK skottit målaorutigiungnaeråt — måungarpungale kapisilingnik nalunaerKutsersuineK pissutigineruv- dlugo. ilisimaneKartutut skotlandi- miut, canadamiut danskitdlo ilisima- tuisa påsiniarpåt kapisigdlit Kalåt- dlit-nunåta imartaine pissarineKar- tartut sumingånit aggertarnersut. sep- temberip naggatånut kapisigdlit 700 sivneKartut ukioK måna nalunaerKut- serneKarput. nautsorssutigårput suliaK novemberip 20-ata migssåne unigtlna- go nalunaerKutsigkat 1000 sivneru- mårait. kapisigdlit nalunaerKutsigkat toKussortaKartaKaut, taimåitordle u- kioii månåtaoK nalunaerKutalingnik pissaKartoKangåtsiarpoK. nalunaerKu- tagdlit amerdlanerit Canadamérsuput, canadamiutdle ama kapisilingnik na- lunaerKutsersuinerpånut ilåuput. er- sseraigsumik OKarnigssamut påsissu- tigssat katerssorneKartut sule angni- kipatdlåraluartut ilisimatut ilimagiar- tuinarpåt kapisigdlit puatdlarseriar- dlutik maunga pissartut amerdlaner- ssait Canadamérsussartut. — Europamit pingårtumigdlo Skot- landimit målaortarneK tåuko „kapisi- liutdinik“ nungutsilersugut måna ki- pivoK. nålagkersuinermik suliagdlit sukisaersautigalugulo aulisartartut kisimik måne kapisilingnik pissanar- larnerput akerdleråt. ilisimatut isu- mauarput måne kapisiligtarissartag- kavut kapisigdlit ikilissutigingårnavi- ångikåt. ersseruigsartuarpara kalåt- dlit kapisilingniarnermingne atortue navianartungitsut, kalåtdlitdlo ikeui- gamik nunåtdlo siorartoKigame kapi- silingnik ikilisaingårnaviångitsut. ku- janartumigdlo akerdliuneK måna Kå- ngiutilerpoK. — kapisilingnut påsissutigssat a- merdlaKissut månamut Kalåtdlit-nu- nanit katerssorneKarput. kapisigdlit auerneKartarput misigssuinerme atu- gagssanik, kapisigdlit ilisimatunit kl- tårdlugit såtuarånguångordlugit av- gorneKartarput taimailiornerme ilåti- gut påsiniarneKartardlune Kuvdlugi- aussånguit sut kapisigdlit nerpisa a- kornine umassunersut, åma kapisig- dlit ilivitsukutåt igdlerfiussanut imi- uteriardlugit tingmissartukut Canada- mut nagsiuneKartarput ingmikut på- sisimassalingnit misigssugagssat; tai- måikaluartoK misigssuinerit nangita- riaKarput tåssa erssenuvigsunik på- sissutigssaKarnigssamut misigssuiner- me månamut påsissat sule sungipat- dlåKingmata. misigssuinivta KanoK sivisutigissumik sule ingerdlaterKing- nigssånut kapisiligtavta KanoK amer- dlatiginerat aulajangissujumårpoK. — skotlandimiut canadamiutdlo ili- simatuisa suleKatiginerat nuånåruti- gårput, nuånårutigårputdlo nunane avdlamiut ingmikut påsisimassalig- tait igdlOKarfingme måne pitsaving- mik ineKartineKarmata, oKartugssau- ssut ajungisårnerat pissutauvdlune. — naggatågut tailara agsut ajusså- rutigigiga tusaravko portugalimiut kalåtdlitdlo aulisartue aussaK isuma- Katiglngitarsimassut. erssencigsaru- magaluarpara portugalimiut aulisar- tuisa Kalåtdlit-nunane aulisarneK a- jOKUsernaviångikåt. ningitagkat auli- sautåinardlo atordlugit umiaussårKa- nit aulisartarput, aulisagkanut nungu- sautåunginerpåt atordlugit; taima au- lisartarneK ilungersomaKalunilo ajor- nartorsiornaKaoK. Portugalime auli- sartut pikoringnerpårtait kisimik måungartarput, aprilime autdlarånga- mik oktoberime aitsåt angerdlamut a- putardlutik. pitsuput, inuvdlutigdle a- jungitsut agsut nersugarissåka. neri- ugkumavunga måne aulisarnermingne akornusersomeKartåsångitsut. Janus. (nup. sujulianit nangitau) privatimik ingerdlatsilernigssap tu- ngåtigut taimatut éKungassumik ine- riartornigssaK pingitsortiniarneKar- poK, taimatutaoK pingitsortiniarne- Kardlune nålagauvfiup kisermåussi- nera sule malungnartoK, taorserneKå- sassoK privatit kisermåussilerneranik, privatime pingitsailineKarsinåunging- mata kalåtdlit inoKatigit pilersorne- Karnerat pissugssauvfigisavdlugo. nålagauvfik sule suniuteKaKaoK ka- låtdline inoKatigingne, atorfiligtai 10.000-uvdlutik, taimåikaluartordle u- kiune kingugdlerne privatit malung- narsiartuinarsimåput, niuvernerme, igdluliornerme avåmutdlo niorKutig- ssiornerme. uvdlumikut nautsorssune- KarpoK tåuko taineKartut tungaisigut ingerdlatsinerup tungåtigut 25 pct-ia privatit tigumissarigåt. sivnissuinartut kalåtdlit sagdliutineKarnigssånik norKainiarnermut atatitdlugo nåla- gauvfiup atorfiligtaisa maligtarissag- ssatut inersussutigåt nålagauvfiup su- livfiutai inungnit atausidkånit tigune- kartdsdngitsut. nålagauvfiup sulivfiu- tai ingerdlatailo avdlat uvdlumikut i- ma angnertutigaut tigunigssåt kalåt- dlinit amerdlanernit aningaussagssa- KartineKarane. atausidkånit tigune- uartdsagpat taimågdlåt inungnit ava- tånit aggersunut tunineKarsinaussug- ssduput. taimaingmat kalåtdlit Kav- dlunånut angnertunik ingerdlataKa- lersunut sivnissuginartugssduput sor- dlume taimailissoKartarérsoK. privatimik tigusiartornigssamut angnermik avKutigssatut ilalerneKar- poK andelsforeningit atordlugit inger- dlatseKatigingnikut suliniarsinaunig- ssaK, taineKardlunilo inugtungitsune avdlane sordlo Alaskame, Canadame Norgevdlo avangnåne ingerdlatseKa- tigingneK avKutigalugo isumangnait- dlisaivfigineKarsinausimassut nunap ingmikortuata nangmineK inuisa inu- tigssarsiornikut soKutigissait. nunav- tine brugsforeninginik atausiåkånik pilersitsissoKarérpoK sordlo Nanorta- lingme Manitsumilo, tåukulo inger- dlavdluarput. pigingneKatigit nålagauvfiup ingerdlatai åmåtaoK tiguneKarsinaussåsåput pigingneKati- gingnit aktieselskabinit, pingårtine- Kardlunile aningaussallssutit amerdla- nerssait kalåtdliningånérsusassut, ima- lunit tamåna ingmikut aulajangersag- katigut isumangnaitdlisaivfigineKar- tåsassoK. kisale åma nålagauvfiup ingerdlatai åtartorneKarsinåusåput ki- ngorna kalåtdlinit tiguneKarnigssåt isumagalugo. nålagauvfiup ingerdlatai privatinut tunineKåsagångata akia aulajangerne- KartåsaoK KanoK akeKartutut agdlag- simanera najorKutaringikaluardlugo. tunissinigssamik isumaKatigissume su- miginarneKartåsångitdlat sulivfingme tåssane nålagauvfiup sulissorissaisa soKutigissait. nunavtine nålagauvfiup ingerdlatai- sa privatinit tigujartorneKarnigssåne periusigssat aulajangerneKartåsåput nunavtinut ministerimit. Danmarkime sulivfit tungaisigut peKatigigfit tusar- dlerneKartåsåput tigusinigssamut så- riarfigssanik tamatumanilo KanoK piumassaKarnermik. sulivfltaoK ukiu- ne tugdligssane nålagauvfingmit sa- naneKartugssat pivdlugit taimailiorto- KartåsaoK, tåssa kingorna tigusiuma- sinaussut suniuteKarfigisinåusavdlugo sulivfiliariniagkap KanoK årKigssune- Karnigsså. tamåkcrnatik nalunaerumile inåssutigineKångilaK nunavtine nålagauvfiup ingerdlataisa tamarmik privatinit tiguneKarnigssåt. taineKarpoK rejelerivfit nerpiliorfitdlo angnerussut atausiåkåt nålagauvfiup ingerdlatinartariaKarai, nålagauvfiuv- dlo sulissutiginiartariaKarå nunavtinit niorKutigssiat nutåt ineriartortlneKar- nigssåt. Kalåtdlit-nunane aningaussalinig- ssamut soKutigingningneK malung- narsiartorpoK Kavdlunåt inutigssar- siortut akornåne. tamåna ersserpoK sågfigingnissutinik ardlalingnik nu- navtinut ministereKarfik tigussaKar- simangmat. sulivfit aningaussauteKar- dluartut pingasut taimatut soKutiging- nigput Ilulissane sulivfigssup tigune- Karnigssånik taimatutaoK aperKute- KartoKarsimavdlune Manitsume Au- siangnilo sulivfit Kangåmiunilo auli- sagkeriviup tiguneKarsinaunigssånik. A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER civilingeniører og entreprenører ingeniørit entreprenørit ÅLBORG — KØBENHAVN — ÅRHUS ^ Den gyldne, ^ S smidige OMA margarine \ / er lige velegnet til bordbrug \ / og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^ / ---------------------------------------------------------- ( OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo \ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo assigmgmik piukunarpoid OKautigiuk alex: ^ Grønlandske interesser skal tilgodeses... 3

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.