Atuagagdliutit - 10.11.1966, Side 10

Usikkerhed i folketinget
om skolelovsforslaget
Del er ikke udelukket, af gennemførelsen af loven sker med den klausul,
at den tages op til revision om nogle år.
kes. Når den hidtidige forsøgsunder-
visning efter denne linie lovfæstes,
vil man skabe risiko for, at de aller-
fleste grønlandske børn får skole-
Usikkerheden i folketinget med hensyn til det grønlandske sprogs placering
synes ikke at være mindre ved skolelovsforslagets genfremsættelse end, da for-
slaget første gang blev fremsat i tinget sidste år. Nikolaj Rosing, der var en
varm fortaler for skolelovsforslaget, finder det nu nødvendigt, at loven tages op
til revision om fem år. Det er spændende, om forslaget, der var anbefalet af
landsrådet, bliver vedtaget af folketinget uden ændringer. Det er ikke udeluk-
ket, at genfremførelsen af loven sker med den klausul, at den tages op til re-
vision om nogle år.
BØRNENE MÅ FORSKÅNES
FOR SKOLECHOK
Ved lovforslagets genfremsættelse
rettede Knud Hertling en kraftig kri-
tik på skolereformen. Han sagde bl. a.:
— Hvilken mening skulle der være
i, at den grønlandske skole opdrager
den voksende ungdom til at værd-
sætte det grønlandske sprog mindre
end andre fag. En sådan udelukkelse
ville efter min opfattelse, foruden at
være sinkende for børnenes tilegnelse
af skolestoffet, være en utilladelig di-
Knud Hertling fremhævede, at sprog-
ligt svagt funderede elever udsættes
for et skolechok, fordi deres kontakt
med dansksprogede lærere ikke lyk-
chok, erklærede Hertling.
DANSKE BLADKOMMENTÅRER
Debatten om det grønlandske sprogs
placering har affødt en række kom-
mentarer i den danske presse. Således
skriver „Berlingske Aftenavis":
— Hr. Rosing var ved første behand-
ling af lovforslaget den eneste grøn-
landske taler og den stærke forsvarer
af lovforslaget. Nu synes han slet ikke
så overbevist som i fjor. Meget tyder
på, at vejen frem trods alt bliver mo-
dersmålets fortrinsstilling. Men det
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AE RUTIT
skrimination af det grønlandske sprog.
Det er mit håb, fortsatte Hertling,
at vi i dette spørgsmål kan nå frem til
et fornuftigt resultat, således at det,
at modtage undervisning i det grøn-
landske sprog fra begyndelsen af sko-
legangen, kan være lige så værdifuldt
som at modtage undervisning i det
danske sprog. Det er en glædelig
kendsgerning, at alle forældre i Grøn-
land ønsker, at deres børn får virke-
lig god undervisning i dansk. Dette
ønske bør vi kunne opfylde uden dog
at ødelægge noget værdifuldt for disse
børn ved at fratage dem deres moders-
mål.
nu også ti! lands
måna ama nunåkul
EVINRUDE
SKEETER
sne-scooteren meddemange
og vigtige fordele...
uundværlig i sne-, is- og
bjergrigt terrain...
■ 14 HK motor fra Evinrudes kendte,
sikre produktion
■ meget økonomisk, startsikker og
pålidelig
■ let at manøvrere, selv i dyb sne,
blandt andet p. gr. af blød affjedring
af skiene, bærehjulene samt drivhju-
lene og drivbælternes store bæreflade.
■ tophastighed 55 km/t. og storstige-
evne
■ 60 års erfaring giver styrke
■ forhandlere over hele Grønland
■ forlang brochure
apufisiuf ajungeKuterpagssualik,
nuname apufilingme, sermiling-
me KaKarfumilo pi'ngifsårneK
ajornartoK . . motoria 14 KH
Evinrudep niorKufigssiorfianit
ilisimaneKardluartumit. sipår-
narfoK, aufdlartikuminarfoK isu-
mangnångifsordlo. aputexara-
luamilunit ingerdlåkuminarfoK.
Klip her - og indsend til importøren
JA, send mig yderligere oplysninger
og brochureover EVIN RU DE SKEETER
uvgOna Kiordlugo nagsiuguk piniardlutit
atuagaussanik.
NAVN ___________________________________
ADRESSE.
BY _____
LETNER MARINE
VOR DING BORGGADE 6-8 • KBH. 0 TRIA 3131
KONKURS
Ved dekret af 3. november 1966 har Grøn-
lands landsret, Godthåb, taget det A/S
Greenlandiafish tilhørende bo under kon-
kurslignende behandling. Fallenten bor
Julianehåb, Grønland, og har haft forret-
ning sammesteds.
Registrering er foretaget som medhjæl-
per er ansat cand. jur. fru G. Rude, Godt-
håb.
I boet afholdes på skifterettens kontor
følgende skiftesamlinger:
Mandag den 16. januar 1967 kl. 14,00.
til afgørelse af, om der skal beskikkes
kurator og vælges kreditorudvalg, even-
tuelt til valg af kurator og kreditorudvalg
samt til afgørelse af, om kurator skal stil-
le sikkerhed, og hvori denne skal bestå.
Endvidere vil der eventuelt blive taget be-
stemmelse om salg underhånden af løsøre.
Fredag den 3. marts 1967 kl. 14,00
til prøvelse af de i boet anmeldte fordrin-
ger, om hvilke fortegnelse fra den 15.
februar 1967 vil henligge til eftersyn på
skifterettens kontor.
Samtidig indkaldes fordringshaverne til
inden den 1. februar 1967 skriftligt for skif-
teretten at anmelde deres fordringer og at
fremsende i original og genpart de doku-
menter, hvorpå fordringerne støttes.
akilismaujungnaerdlumarneK.
Nungme Grønlands landsretip 3. novem-
ber 1966-ime nålagkiutåtigut A/S Green-
landiafiship pigissai akilisinaujungnaerdlu-
inarsimassut suliarineicartamerat åssigalu-
go suliarineKartugssångortitåuput.
aningaussaerutdlune akilisinaujungnaer-
toK Kalåtdlit-nunane, K’aKortume, naju-
gatcarpoK tåssanilo niuvertarfeKarsimavdlu-
ne.
pigissat sussusé nalunaerssorneicarérput,
ikiortigssatutdlo cand. jur. fru S. Rude,
Ndk, ivertineKarsimavdlune.
pigissat Kimatat suliarineKartarfisa ag-
dlagfiane imatut atautsimissutigineKaru-
mårput:
atausingornerme 1G. januar 1967-ime
nal. 14,00
aulajangemiarneKåsaoK akilisinaujung-
naersimassup aningaussautainik pårssi-
ssugssamik tikuaissoKåsanersoK Smålo a-
kiligagssaKarfigissat udvalgigssanik Kiner-
sissoKåsanersoK, KinersineKartarlaKarsimå-
sagpat kina akilisinaujungnaersimassut a-
ningaussautåinik pårssissugssatut kikutdlo
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Aufohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
akiligagssaKarfigissat udvalgigssatut Kiner-
neKartariaKarumårnersut kisalo aulaja-
ngerniåsavdlugo akilisinaujungnaersima-
ssut aningaussautåinik pårssissugssaK ku-
larnaitdlisausiussaKåsanersoK, KUlarnaitdli-
sausiussagssatdlo sussariaicåsanersut. kisa-
lo åma imana aulajangissoKartariaicåsav-
dlune pialuit (løsøre) inugtigut tuniorar-
neKåsanersut.
tatdlimångornerme 3. marts 1967-ime
nal. 14,00
akiligagssaKarfigissat piumassarissalt ti-
guneKarsimassut, 15. februar 1967-imingå-
nit Kimatat suliarineKartarfisa agdlagfia-
ne tamanit misigssuatårneKarsinångordlu-
git sarKumitineKarérsimassugssat, misi-
lingneKåsåput.
matumunga peKatigititdlugo kikut piu-
massaKautinik pigissaKarsimasinaussut Ki-
nuvigineKarput 1. februar 1967 nagdlersi-
nago piumassaKautitik agdlagångordlugit
Kimatat suliarineKartarfiånut nalunaeruti-
gerKUVdlugit, agdlagartatdlo piumassaKau-
timingnut tapentagssat nutineKamerinik
åiperdlugit nagsiuterKuvdlugit.
Grønlands landsret, den 5. november 1966.
Munk-Petersen
dfm.
Valg til folketinget
Bekendtgørelse om afholdelse af valg
i Grønland til folketinget.
I medfør af kongeligt åbent brev af 2.
november 1966 fastsættes afholdelsen af
valg i Grønland til folketinget til tirsdag
den 6. december 1966.
Samtidig fastsættes i henhold til para-
graf 13, stk. 1 i loven om folketingsvalg i
Grønland (lov nr. 173 af 5. juni 1953 med
senere ændringer) fristen for indlevering
af kandidat anmeldelser til torsdag den 24.
november 1966 kl. 12,00, indtil hvilket tids-
punkt kandidatanmeldelseslister kan ind-
leveres hos kæmneren i den kommune,
hvor stillerne for den pågældende kandidat
bor.
folketingimut KinersinigssaK
Kalåtdlit-nunane folketingimut Kinersinig-
ssamut naiunaerut.
kungip tamanut angmassumik agdlagå 2.
november 1966-imérsoK nåpertordlugo Ka-
låtdltt-nunåne folketingimut KinersinigssaK
aulajangemeKarpoK mardlungomermut 6.
december 1966-imut.
tamatumunga peKatdgalugo Kalåtdlit-
nunane folketingimut Kinersissarnermik
inatsime (nr. 173-ime 5. juni 1953-imérsume
kingusingnerussukut a v dién g (Isem e k a r s i -
massume) paragraf 13, ingm. 1. nåpertor-
dlugo Kinigagssångortitanik nalunaerutit
tiiniuneKarfigssåt aulajangemeKarpoK sisa-
mångomermut 24. november 1966 nal. 12,00-
mut, pivfigssardlo tåuna tikitdlugo Kini-
gagssångortitanik nalunaerutinut atsiorfit
kommunime Kinigagssångortitanut atsiul-
ssut majugarissane kæmneriussumut tuniti-
neKarsinåuput.
Landshøvdingen over Grønland,
Godthåb, den 4. november 1966.
Jørgen Reventlow
fg.
LEJ BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt
hvor De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan
hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til
kørsel overalt i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny bil uden told
og afgifter, f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Anglia de Luxe til 8400,—
eller Volvo Amazone fra 11600,— kr. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Xlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
SVENDBORG OLE-VARME
med olie-ovne i særklasse:
Svendborg olieovne er drift-
sikre, økonomiske og pålide-
lige og brænder både gasolie
og petroleum. — Kr. 874,00 —
1092,00. Bundplade ekstra kr.
50. Brochure sendes aden for-
bindende. Priserne er excl. oms.
OUEOVNE
0203
og 0205
GI. Kongevej 70-72, Københavi
(01) *21 99 41
ville kræve en betydelig indsats for
at skaffe kvalificerede grønlandske
lærere frem til afløsning af den strøm
af unge danske lærere, der med nogle
få års ophold i landet aldrig lærer
grønlændernes og deres sprog rigtigt
at kende.
— Det bør være vore bestræbelser
så hurtigt som muligt at stille grøn-
landske lærere lønmæssigt lige med
danske og så hurtigt som muligt at
skaffe grønlandsk talende lærerkræf-
ter til de første klasser, så børnenes
forhold til skolen kan blive det bedst
mulige, skriver „Holstebro Dagblad".
Det er iøvrigt et spørgsmål, om al un-
dervisning skolen igen ikke så vidt
muligt burde foregå på børnenes mo-
dersmål. Vi må da let kunne huske,
hvordan tvungen undervisning på
dansk i færøske skoler har været med
til at forgifte forholdet mellem øernes
beboere og os andre. Denne dumhed
bør ikke gentages".
— Man forstår også de røster, der
løfter sig advarende, står der i en le-
dende artikel i „Dannevirke". Man er
— vel ikke uden grund — bange for, at
modersmålet, hvis ikke man er varsom
kan gå til grunde.
Grønlænderne er kun et lille folk,
talmæssigt, og derfor består denne
fare. Det må da være muligt — skulle
man tro — at opdrive tilstrækkeligt
mange grønlandske og danske lærere,
der er i stand til og villige til at lære
hinandens sprog, således at de grøn-
landske børn på deres første skoledag
kan blive budt velkommen på moders-
målet — hjertesproget.
kalåtdlisut
danskisutdlunit?
ilimanarsmaussoK atuarfit pivdlugit inatsisigssap akuerineKar-
nigsså ilaKartxneKåsassoK piumassaKarnermik inatsisip misig-
ssuivfigineKarKingnigssånik ukiut ardlaKångitsut Kångiuneråne
kalåtdlit OKausisa atuarfingne na-
noK inigsslneKarnigssåt pivdlugo fol-
ketingime nangåneK mingnerulersi-
magunångilaK atuarfingnik inatsisig-
ssamik sujunersutip sarKumiuter-
KingneKarnerane sujugdlermik sarKU-
miuneKarneraningarnit. Nikolaj Ro-
sinpip inatsisigssamik igdlersuigaluar-
tup måna pissariaKartilerpå tamatuma
avdlångortineKarsinaunigssånik ojcat-
dliseKarnigssaK ukiut tatdlimat Kå-
ngiuneråne. pisanganarpoK sujunersut
landsrådimit akuerssårneKarsimasso k
avdlångortinago folketingimut akue-
rineKarumårnersoK, imåisinauvordle
inatsisigssaK akuerineKåsagpat ilå-
ngutdlugo piumassarineKarumårtOK
uvdlut ardlanångitsut Kångiuneråne
misigssorneKarKigsinaunigsså.
mérKat ånilårtinagit
inatsisigssamik sujunersutip sarKU-
miuterKingneKarnerane Knud Hert-
lingip såkortumik issornartorsiorpå
sujunersutip kalåtdlit oxausinut tu-
ngassortå. Hertling ilåtigut oxarpoK:
— tungavigssaxångilaK mérKat pe-
roriartortut kalåtdlit atuarfine peror-
sarneKåsagpata kalåtdlit OKausisa ili-
niarneKarnigssånik pissagssanit av-
dlanit mingnerutitsilernigssåt suju-
nertaraiugo. kalåtdlit oxausé måtu-
nexåsagpata tamåna iliniagagssatigut
avdlatigut kinguåutornermik kingu-
neKåinarane åma akuerineKarsinåu-
ngitsumik naKisimangningniarneru-
saoK kalåtdlit OKausinik.
neriutigåra, Knud Hertling nangig-
poK, aperKut tamåna pivdlugo silatu-
mik namagsissaKarumårtugut, atualer-
Kårnermit kalåtdlit OKausinik iliniar-
titsineK Kavdlunåtut iliniartitsiner-
tutdle pingårtigilersinaorKuvdlugo.
nuånerpoK Kalåtdlit-nunane angajor-
Kåt tamarmik kigsautigingmåssuk
mérKamik Kavdlunåtut iliniartitauv-
dluarnigssåt. kigsautigissaK tamåna
akuerisinaussariaKarparput, OKausinik
arsårnerisigut mérKat tåukununga pi-
ngåruteKartumik aserorterivfigingika-
luardlugit.
Knud Hertlingip ersserKigsarpå
Kavdlunåtut pisinaorpiångitsut atua-
lerKårnermingne KuarsårtineKarsinau-
ssut, pissutigalugo Kavdlunåt iliniar-
titsissut påsisinåunginamikik. atua-
lerKårnerme Kavdlunåt OKausinait a-
tordlugit misilivdlune atuartitsineK i-
natsisitigut maleruagagssångortineKå-
sagpat, isumakulungnartoKarpoK ka-
låtdlit mérartaisa amerdlanerit atua-
lerKårnermingne Kuarsårtitaunigssåt,
Knud Hertling nalunaerpoK.
avisit navsuiautigissait
kalåtdlit OKausisa atuarfingne xa-
noK inigssineKarnigssånik oxatdlineK
Kavsitigut navsuiauteKarpoK Kavdlu-
nåt avisine. taimatut „Berlingske Af-
tenavis" agdlautigissaKarpoK:
— Hr. Rosing inatsisigssamik suju-
nersutip sarKumiuterKårnerane kalåt-
dlinit kisime OKalugtusimavoK agsut-
dlo inatsisigssaK akuerssårsimavdlu-
go, månale sujorna OKalungnermisut
nangångitsigiungnaersimavoK. tai-
maingmat ilimanarsisimavoK kalåtdlit
OKausisa sagdliutineKalernigssåt. tai-
måisagpatdle angnertumik suliniarto-
KartariaKarpoK kalåtdlinik iliniartit-
sissunik pikorigsarsimassunik pigssar-
siorniardlune, Kavdlunåt iliniartitsi-
ssut inusugtorpagssuit ukiut ardlaKå-
ngitsunguit Kalåtdlit-nunanikaluar-
dlutik kalåtdlit OKausinik ilikångisåi-
nartut taortigsséinik.
— norKaissutigissarianarparput sa-
pingisamik piårtumik kalåtdlit ilini-
artitsissut Kavdlunåtut akigssautena-
lersineKarnigssåt, sapingisamik piår-
tumik kalåliarnat atualerdlåt oKause-
Katimingnik iliniartitsissugssaKalersi-
naorKuvdlugit, „Holstebro Dagblad"
agdlautigissaKarpoK. aperKutauvor-
taoK avdlatigut atuartitsineK pisinau-
ssaK nåpertordlugo kalåtdlisut inger-
dlåtariaKånginersoK. erKaimasinåusa-
gunarparput savalingmiormiuarKat pi-
ngitsailineKardlutik KavdlunåtuinaK
atuartineKarnerat kinguneKarsimang-
mat savalingmiormiut kavdlunånut a-
kuerssårungnaerdluinarsimanerånik.
kukuneK tamåna nangerKingnenarta-
riaKångilaK.
— KavdlunåtuinaK atuartitsinigssa-
mik nangartaissutaoK sumiginartaria-
Kéngitdlat, „Dannevirke“me agdlauti-
gissaKarpoK. silatusårtumik ingerdlat-
sinexångigpat kalåtdlit OKausisa nu-
ngutitausinaunigssåt årdlerKutigine-
Karmat pissutigssaKarpoK. kalåtdlit i-
nuiénguput ikigtuinait, taimaingmat-
dlo tamåna årdlerinauteKarpoK. ajor-
nåsasimasorinångilaK kalåtdlinik Kav-
dlunånigdlo iliniartitsissunik nåmag-
tunik navssårsinaunigssax OKautsi-
mingnik iliniarfigeKatigigkumassunik,
taimailivdlune kalåliarnat atualerdlåt
atuartineKartalisagaluarput nang-
mingneK OKautsisik atordlugit.
kommunet kukunersiuissuinut
akigssarsiagssat angnerussut
Lars Ostermannip sujunersutå tii-
ngavigalugo landsrådip akuerssissuti-
gå kommunit kukunersiuissuisa a-
kigssarsiait 150 kruninit 300 kruninut
Kagfartiniardlugit. akigssarsiat angi-
ssusiat 1953-ime aulajangerneKarsi-
mavoic, akigssarsiat akitdlo tamatuma
kingoma ineriartornerat ernarsauti-
galugo åmalo suliagssat angnertusisi-
manerat erKarsautigalugo nalerKtitu-
tut isumaKarfiginenarpoK akigssar-
siat mardloriåumingnik agdlineKar-
nigssåt, aningaussartutigssat ukiumut
agdlissutigssait 5—6000 kruniulisav-
dlutik.
akigssarsiat pivdlugit aperKut aula-
jangivingneKartugssauvoK kommunit
kukunersiuissuinut ilitsersutigssap
maKaissineKartuarsimassup suliarine-
xartuarsimassup suliarineKarneranut
atatitdlugo, tåunalo sarKumisangati-
neKarpoK 1. januar 1968, kommuniti-
gut iluarsartussineK atortulersineKar-
pat.
10