Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Síða 10

Atuagagdliutit - 10.11.1966, Síða 10
Usikkerhed i folketinget om skolelovsforslaget Del er ikke udelukket, af gennemførelsen af loven sker med den klausul, at den tages op til revision om nogle år. kes. Når den hidtidige forsøgsunder- visning efter denne linie lovfæstes, vil man skabe risiko for, at de aller- fleste grønlandske børn får skole- Usikkerheden i folketinget med hensyn til det grønlandske sprogs placering synes ikke at være mindre ved skolelovsforslagets genfremsættelse end, da for- slaget første gang blev fremsat i tinget sidste år. Nikolaj Rosing, der var en varm fortaler for skolelovsforslaget, finder det nu nødvendigt, at loven tages op til revision om fem år. Det er spændende, om forslaget, der var anbefalet af landsrådet, bliver vedtaget af folketinget uden ændringer. Det er ikke udeluk- ket, at genfremførelsen af loven sker med den klausul, at den tages op til re- vision om nogle år. BØRNENE MÅ FORSKÅNES FOR SKOLECHOK Ved lovforslagets genfremsættelse rettede Knud Hertling en kraftig kri- tik på skolereformen. Han sagde bl. a.: — Hvilken mening skulle der være i, at den grønlandske skole opdrager den voksende ungdom til at værd- sætte det grønlandske sprog mindre end andre fag. En sådan udelukkelse ville efter min opfattelse, foruden at være sinkende for børnenes tilegnelse af skolestoffet, være en utilladelig di- Knud Hertling fremhævede, at sprog- ligt svagt funderede elever udsættes for et skolechok, fordi deres kontakt med dansksprogede lærere ikke lyk- chok, erklærede Hertling. DANSKE BLADKOMMENTÅRER Debatten om det grønlandske sprogs placering har affødt en række kom- mentarer i den danske presse. Således skriver „Berlingske Aftenavis": — Hr. Rosing var ved første behand- ling af lovforslaget den eneste grøn- landske taler og den stærke forsvarer af lovforslaget. Nu synes han slet ikke så overbevist som i fjor. Meget tyder på, at vejen frem trods alt bliver mo- dersmålets fortrinsstilling. Men det OFFICIELLE MEDDELELSER NALUN AE RUTIT skrimination af det grønlandske sprog. Det er mit håb, fortsatte Hertling, at vi i dette spørgsmål kan nå frem til et fornuftigt resultat, således at det, at modtage undervisning i det grøn- landske sprog fra begyndelsen af sko- legangen, kan være lige så værdifuldt som at modtage undervisning i det danske sprog. Det er en glædelig kendsgerning, at alle forældre i Grøn- land ønsker, at deres børn får virke- lig god undervisning i dansk. Dette ønske bør vi kunne opfylde uden dog at ødelægge noget værdifuldt for disse børn ved at fratage dem deres moders- mål. nu også ti! lands måna ama nunåkul EVINRUDE SKEETER sne-scooteren meddemange og vigtige fordele... uundværlig i sne-, is- og bjergrigt terrain... ■ 14 HK motor fra Evinrudes kendte, sikre produktion ■ meget økonomisk, startsikker og pålidelig ■ let at manøvrere, selv i dyb sne, blandt andet p. gr. af blød affjedring af skiene, bærehjulene samt drivhju- lene og drivbælternes store bæreflade. ■ tophastighed 55 km/t. og storstige- evne ■ 60 års erfaring giver styrke ■ forhandlere over hele Grønland ■ forlang brochure apufisiuf ajungeKuterpagssualik, nuname apufilingme, sermiling- me KaKarfumilo pi'ngifsårneK ajornartoK . . motoria 14 KH Evinrudep niorKufigssiorfianit ilisimaneKardluartumit. sipår- narfoK, aufdlartikuminarfoK isu- mangnångifsordlo. aputexara- luamilunit ingerdlåkuminarfoK. Klip her - og indsend til importøren JA, send mig yderligere oplysninger og brochureover EVIN RU DE SKEETER uvgOna Kiordlugo nagsiuguk piniardlutit atuagaussanik. NAVN ___________________________________ ADRESSE. BY _____ LETNER MARINE VOR DING BORGGADE 6-8 • KBH. 0 TRIA 3131 KONKURS Ved dekret af 3. november 1966 har Grøn- lands landsret, Godthåb, taget det A/S Greenlandiafish tilhørende bo under kon- kurslignende behandling. Fallenten bor Julianehåb, Grønland, og har haft forret- ning sammesteds. Registrering er foretaget som medhjæl- per er ansat cand. jur. fru G. Rude, Godt- håb. I boet afholdes på skifterettens kontor følgende skiftesamlinger: Mandag den 16. januar 1967 kl. 14,00. til afgørelse af, om der skal beskikkes kurator og vælges kreditorudvalg, even- tuelt til valg af kurator og kreditorudvalg samt til afgørelse af, om kurator skal stil- le sikkerhed, og hvori denne skal bestå. Endvidere vil der eventuelt blive taget be- stemmelse om salg underhånden af løsøre. Fredag den 3. marts 1967 kl. 14,00 til prøvelse af de i boet anmeldte fordrin- ger, om hvilke fortegnelse fra den 15. februar 1967 vil henligge til eftersyn på skifterettens kontor. Samtidig indkaldes fordringshaverne til inden den 1. februar 1967 skriftligt for skif- teretten at anmelde deres fordringer og at fremsende i original og genpart de doku- menter, hvorpå fordringerne støttes. akilismaujungnaerdlumarneK. Nungme Grønlands landsretip 3. novem- ber 1966-ime nålagkiutåtigut A/S Green- landiafiship pigissai akilisinaujungnaerdlu- inarsimassut suliarineicartamerat åssigalu- go suliarineKartugssångortitåuput. aningaussaerutdlune akilisinaujungnaer- toK Kalåtdlit-nunane, K’aKortume, naju- gatcarpoK tåssanilo niuvertarfeKarsimavdlu- ne. pigissat sussusé nalunaerssorneicarérput, ikiortigssatutdlo cand. jur. fru S. Rude, Ndk, ivertineKarsimavdlune. pigissat Kimatat suliarineKartarfisa ag- dlagfiane imatut atautsimissutigineKaru- mårput: atausingornerme 1G. januar 1967-ime nal. 14,00 aulajangemiarneKåsaoK akilisinaujung- naersimassup aningaussautainik pårssi- ssugssamik tikuaissoKåsanersoK Smålo a- kiligagssaKarfigissat udvalgigssanik Kiner- sissoKåsanersoK, KinersineKartarlaKarsimå- sagpat kina akilisinaujungnaersimassut a- ningaussautåinik pårssissugssatut kikutdlo 500 MOTORCYKLER OG SCOOTERE nyere og ældre, bortsælges til spot- priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef- ter lagerliste. Aufohuset GI. Kongevej 76 . København V. akiligagssaKarfigissat udvalgigssatut Kiner- neKartariaKarumårnersut kisalo aulaja- ngerniåsavdlugo akilisinaujungnaersima- ssut aningaussautåinik pårssissugssaK ku- larnaitdlisausiussaKåsanersoK, KUlarnaitdli- sausiussagssatdlo sussariaicåsanersut. kisa- lo åma imana aulajangissoKartariaicåsav- dlune pialuit (løsøre) inugtigut tuniorar- neKåsanersut. tatdlimångornerme 3. marts 1967-ime nal. 14,00 akiligagssaKarfigissat piumassarissalt ti- guneKarsimassut, 15. februar 1967-imingå- nit Kimatat suliarineKartarfisa agdlagfia- ne tamanit misigssuatårneKarsinångordlu- git sarKumitineKarérsimassugssat, misi- lingneKåsåput. matumunga peKatigititdlugo kikut piu- massaKautinik pigissaKarsimasinaussut Ki- nuvigineKarput 1. februar 1967 nagdlersi- nago piumassaKautitik agdlagångordlugit Kimatat suliarineKartarfiånut nalunaeruti- gerKUVdlugit, agdlagartatdlo piumassaKau- timingnut tapentagssat nutineKamerinik åiperdlugit nagsiuterKuvdlugit. Grønlands landsret, den 5. november 1966. Munk-Petersen dfm. Valg til folketinget Bekendtgørelse om afholdelse af valg i Grønland til folketinget. I medfør af kongeligt åbent brev af 2. november 1966 fastsættes afholdelsen af valg i Grønland til folketinget til tirsdag den 6. december 1966. Samtidig fastsættes i henhold til para- graf 13, stk. 1 i loven om folketingsvalg i Grønland (lov nr. 173 af 5. juni 1953 med senere ændringer) fristen for indlevering af kandidat anmeldelser til torsdag den 24. november 1966 kl. 12,00, indtil hvilket tids- punkt kandidatanmeldelseslister kan ind- leveres hos kæmneren i den kommune, hvor stillerne for den pågældende kandidat bor. folketingimut KinersinigssaK Kalåtdlit-nunane folketingimut Kinersinig- ssamut naiunaerut. kungip tamanut angmassumik agdlagå 2. november 1966-imérsoK nåpertordlugo Ka- låtdltt-nunåne folketingimut KinersinigssaK aulajangemeKarpoK mardlungomermut 6. december 1966-imut. tamatumunga peKatdgalugo Kalåtdlit- nunane folketingimut Kinersissarnermik inatsime (nr. 173-ime 5. juni 1953-imérsume kingusingnerussukut a v dién g (Isem e k a r s i - massume) paragraf 13, ingm. 1. nåpertor- dlugo Kinigagssångortitanik nalunaerutit tiiniuneKarfigssåt aulajangemeKarpoK sisa- mångomermut 24. november 1966 nal. 12,00- mut, pivfigssardlo tåuna tikitdlugo Kini- gagssångortitanik nalunaerutinut atsiorfit kommunime Kinigagssångortitanut atsiul- ssut majugarissane kæmneriussumut tuniti- neKarsinåuput. Landshøvdingen over Grønland, Godthåb, den 4. november 1966. Jørgen Reventlow fg. LEJ BIL HOS BUKKEHAVE Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel overalt i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny bil uden told og afgifter, f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Anglia de Luxe til 8400,— eller Volvo Amazone fra 11600,— kr. Skriv og fortæl om Deres kørsels- behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud. CHR. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark. Xlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år. SVENDBORG OLE-VARME med olie-ovne i særklasse: Svendborg olieovne er drift- sikre, økonomiske og pålide- lige og brænder både gasolie og petroleum. — Kr. 874,00 — 1092,00. Bundplade ekstra kr. 50. Brochure sendes aden for- bindende. Priserne er excl. oms. OUEOVNE 0203 og 0205 GI. Kongevej 70-72, Københavi (01) *21 99 41 ville kræve en betydelig indsats for at skaffe kvalificerede grønlandske lærere frem til afløsning af den strøm af unge danske lærere, der med nogle få års ophold i landet aldrig lærer grønlændernes og deres sprog rigtigt at kende. — Det bør være vore bestræbelser så hurtigt som muligt at stille grøn- landske lærere lønmæssigt lige med danske og så hurtigt som muligt at skaffe grønlandsk talende lærerkræf- ter til de første klasser, så børnenes forhold til skolen kan blive det bedst mulige, skriver „Holstebro Dagblad". Det er iøvrigt et spørgsmål, om al un- dervisning skolen igen ikke så vidt muligt burde foregå på børnenes mo- dersmål. Vi må da let kunne huske, hvordan tvungen undervisning på dansk i færøske skoler har været med til at forgifte forholdet mellem øernes beboere og os andre. Denne dumhed bør ikke gentages". — Man forstår også de røster, der løfter sig advarende, står der i en le- dende artikel i „Dannevirke". Man er — vel ikke uden grund — bange for, at modersmålet, hvis ikke man er varsom kan gå til grunde. Grønlænderne er kun et lille folk, talmæssigt, og derfor består denne fare. Det må da være muligt — skulle man tro — at opdrive tilstrækkeligt mange grønlandske og danske lærere, der er i stand til og villige til at lære hinandens sprog, således at de grøn- landske børn på deres første skoledag kan blive budt velkommen på moders- målet — hjertesproget. kalåtdlisut danskisutdlunit? ilimanarsmaussoK atuarfit pivdlugit inatsisigssap akuerineKar- nigsså ilaKartxneKåsassoK piumassaKarnermik inatsisip misig- ssuivfigineKarKingnigssånik ukiut ardlaKångitsut Kångiuneråne kalåtdlit OKausisa atuarfingne na- noK inigsslneKarnigssåt pivdlugo fol- ketingime nangåneK mingnerulersi- magunångilaK atuarfingnik inatsisig- ssamik sujunersutip sarKumiuter- KingneKarnerane sujugdlermik sarKU- miuneKarneraningarnit. Nikolaj Ro- sinpip inatsisigssamik igdlersuigaluar- tup måna pissariaKartilerpå tamatuma avdlångortineKarsinaunigssånik ojcat- dliseKarnigssaK ukiut tatdlimat Kå- ngiuneråne. pisanganarpoK sujunersut landsrådimit akuerssårneKarsimasso k avdlångortinago folketingimut akue- rineKarumårnersoK, imåisinauvordle inatsisigssaK akuerineKåsagpat ilå- ngutdlugo piumassarineKarumårtOK uvdlut ardlanångitsut Kångiuneråne misigssorneKarKigsinaunigsså. mérKat ånilårtinagit inatsisigssamik sujunersutip sarKU- miuterKingneKarnerane Knud Hert- lingip såkortumik issornartorsiorpå sujunersutip kalåtdlit oxausinut tu- ngassortå. Hertling ilåtigut oxarpoK: — tungavigssaxångilaK mérKat pe- roriartortut kalåtdlit atuarfine peror- sarneKåsagpata kalåtdlit OKausisa ili- niarneKarnigssånik pissagssanit av- dlanit mingnerutitsilernigssåt suju- nertaraiugo. kalåtdlit oxausé måtu- nexåsagpata tamåna iliniagagssatigut avdlatigut kinguåutornermik kingu- neKåinarane åma akuerineKarsinåu- ngitsumik naKisimangningniarneru- saoK kalåtdlit OKausinik. neriutigåra, Knud Hertling nangig- poK, aperKut tamåna pivdlugo silatu- mik namagsissaKarumårtugut, atualer- Kårnermit kalåtdlit OKausinik iliniar- titsineK Kavdlunåtut iliniartitsiner- tutdle pingårtigilersinaorKuvdlugo. nuånerpoK Kalåtdlit-nunane angajor- Kåt tamarmik kigsautigingmåssuk mérKamik Kavdlunåtut iliniartitauv- dluarnigssåt. kigsautigissaK tamåna akuerisinaussariaKarparput, OKausinik arsårnerisigut mérKat tåukununga pi- ngåruteKartumik aserorterivfigingika- luardlugit. Knud Hertlingip ersserKigsarpå Kavdlunåtut pisinaorpiångitsut atua- lerKårnermingne KuarsårtineKarsinau- ssut, pissutigalugo Kavdlunåt iliniar- titsissut påsisinåunginamikik. atua- lerKårnerme Kavdlunåt OKausinait a- tordlugit misilivdlune atuartitsineK i- natsisitigut maleruagagssångortineKå- sagpat, isumakulungnartoKarpoK ka- låtdlit mérartaisa amerdlanerit atua- lerKårnermingne Kuarsårtitaunigssåt, Knud Hertling nalunaerpoK. avisit navsuiautigissait kalåtdlit OKausisa atuarfingne xa- noK inigssineKarnigssånik oxatdlineK Kavsitigut navsuiauteKarpoK Kavdlu- nåt avisine. taimatut „Berlingske Af- tenavis" agdlautigissaKarpoK: — Hr. Rosing inatsisigssamik suju- nersutip sarKumiuterKårnerane kalåt- dlinit kisime OKalugtusimavoK agsut- dlo inatsisigssaK akuerssårsimavdlu- go, månale sujorna OKalungnermisut nangångitsigiungnaersimavoK. tai- maingmat ilimanarsisimavoK kalåtdlit OKausisa sagdliutineKalernigssåt. tai- måisagpatdle angnertumik suliniarto- KartariaKarpoK kalåtdlinik iliniartit- sissunik pikorigsarsimassunik pigssar- siorniardlune, Kavdlunåt iliniartitsi- ssut inusugtorpagssuit ukiut ardlaKå- ngitsunguit Kalåtdlit-nunanikaluar- dlutik kalåtdlit OKausinik ilikångisåi- nartut taortigsséinik. — norKaissutigissarianarparput sa- pingisamik piårtumik kalåtdlit ilini- artitsissut Kavdlunåtut akigssautena- lersineKarnigssåt, sapingisamik piår- tumik kalåliarnat atualerdlåt oKause- Katimingnik iliniartitsissugssaKalersi- naorKuvdlugit, „Holstebro Dagblad" agdlautigissaKarpoK. aperKutauvor- taoK avdlatigut atuartitsineK pisinau- ssaK nåpertordlugo kalåtdlisut inger- dlåtariaKånginersoK. erKaimasinåusa- gunarparput savalingmiormiuarKat pi- ngitsailineKardlutik KavdlunåtuinaK atuartineKarnerat kinguneKarsimang- mat savalingmiormiut kavdlunånut a- kuerssårungnaerdluinarsimanerånik. kukuneK tamåna nangerKingnenarta- riaKångilaK. — KavdlunåtuinaK atuartitsinigssa- mik nangartaissutaoK sumiginartaria- Kéngitdlat, „Dannevirke“me agdlauti- gissaKarpoK. silatusårtumik ingerdlat- sinexångigpat kalåtdlit OKausisa nu- ngutitausinaunigssåt årdlerKutigine- Karmat pissutigssaKarpoK. kalåtdlit i- nuiénguput ikigtuinait, taimaingmat- dlo tamåna årdlerinauteKarpoK. ajor- nåsasimasorinångilaK kalåtdlinik Kav- dlunånigdlo iliniartitsissunik nåmag- tunik navssårsinaunigssax OKautsi- mingnik iliniarfigeKatigigkumassunik, taimailivdlune kalåliarnat atualerdlåt atuartineKartalisagaluarput nang- mingneK OKautsisik atordlugit. kommunet kukunersiuissuinut akigssarsiagssat angnerussut Lars Ostermannip sujunersutå tii- ngavigalugo landsrådip akuerssissuti- gå kommunit kukunersiuissuisa a- kigssarsiait 150 kruninit 300 kruninut Kagfartiniardlugit. akigssarsiat angi- ssusiat 1953-ime aulajangerneKarsi- mavoic, akigssarsiat akitdlo tamatuma kingoma ineriartornerat ernarsauti- galugo åmalo suliagssat angnertusisi- manerat erKarsautigalugo nalerKtitu- tut isumaKarfiginenarpoK akigssar- siat mardloriåumingnik agdlineKar- nigssåt, aningaussartutigssat ukiumut agdlissutigssait 5—6000 kruniulisav- dlutik. akigssarsiat pivdlugit aperKut aula- jangivingneKartugssauvoK kommunit kukunersiuissuinut ilitsersutigssap maKaissineKartuarsimassup suliarine- xartuarsimassup suliarineKarneranut atatitdlugo, tåunalo sarKumisangati- neKarpoK 1. januar 1968, kommuniti- gut iluarsartussineK atortulersineKar- pat. 10

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.