Atuagagdliutit - 01.05.1967, Síða 8

Hvorfor bliver de grønlandske
lærere i Danmark?
Under denne overskrift skriver
Holsteinsborg-bladet „PaortoK":
Statistikker og officielle rapporter
er ofte umenneskelige, og den rede-
gørelse grønlandsministeren har afle-
veret i finansudvalget adskiller sig
ikke fra normen i så henseende. Mi-
nisteren har konstateret, at der siden
1955 er uddannet 31 grønlandske læ-
rere på danske seminarier, samt at 16
af disse nu savnes på Grønland. Og
man udfolder nu i ministeriet bestræ-
belser på at få dem til at rejse hjem.
Det ser alt sammen nydeligt ud på
papiret og i danske aviser, men der
mangler rigtignok en del menneske-
lige aspekter i den ministerielle under-
søgelse. Der mangler f. eks. det helt
enkle, men i denne sag overordentlig
vigtige spørgsmål: HVORFOR?
Hvad ville det hjælpe, at man even-
tuelt fik overtalt nogle af de omtalte
lærere til at rejse herop til sommer?
Kan de afbøde væsentlig på den kata-
strofale mangel på grønlandske lærere,
som nu gør vor skole håbløs ineffek-
tiv? — Nej, de kan ikke. Og de dansk-
uddannede grønlandske lærere, man
sidste år fik overtalt til at rejse herop,
er allerede på vej til Danmark igen.
HVORFOR?
FORDI ministeriet fører en ualmin-
delig dårlig personalepolitik, hvilket
heroppe er en offentlig hemmelighed
— altfor triviel til, at vi her kan give
den spalteplads. Om de danskuddan-
nede grønlandske læreres forhold skal
kort siges:
De er ikke på det rene med deres
faktiske vilkår, når de rejser op, men
påregner at få dansk status. Det er
der også ganske enkelte, der efter en
ejendommelig tilfældighedernes lov
får. Men resultatet bliver for de fleste
fødestedskriterium, en løn på 1500 kr.,
en husleje i anvist bolig på 900 kr.
samt, hvis vedkommende er dansk
■ 1 BA L' ri ECA |
] for] SIKRING
Balficame sitdlimasfnex
gift, ubetalelige ferierejser for at be-
søge familien i Danmark.
Og så undrer man sig i ministeriet
over, at så mange foretrækker at
blive i Danmark!!
De grønlandske lærere har — for at
bruge dansk annonce-sprog — et in-
teressant og alsidigt job med løn efter
kvalifikationer.
Da deres uddannelse efter grøn-
landsministerens udsagn svarer til en
dansk realeksamen med et vist pæda-
gogisk tilsnit, er der intet urimeligt i,
at de aflønnes på niveau med en 16-
årig fiskerdreng. — Der er bare det at
tilføje, at ministeren baserer sit ud-
sagn på helt forkerte oplysninger og
afslører en foruroligende mangel på
viden om den grønlandske lærer og
hans uddannelse.
Dette falder naturligvis tilbage på
ministeriets embedsmænd, som i man-
ge tilfælde ikke har noget førstehånds-
kendskab til forholdene på åstedet
bortset fra lidt sommerturisme, som
ikke giver mulighed for at trænge til
bunds i problemerne.
Derfor kan man uden at rødme
hviske grønlandsministeren i øret, at
den grønlandske lærer ikke er kvalifi-
ceret til at få højere status; derfor kan
man foreslå en ekstrauddannelse, der
for den enkelte betyder adskillelse fra
kone og børn i op til et års tid; og
det er i den henseende uden betyd-
ning om man skal rejse til Godthåb
eller til København for at få sin ud-
dannelse, og derfor kan man med
sindsro forvalte de love, man tror
politikerne har lavet, men som man
egentlig selv har udformet.
Situationen minder lidt om besæt-
telsestidens, myndighederne fører i
bedste hensigt og i god tro en politik
der slet ikke falder i tråd med befolk-
ningens behov og ønsker.
Hvis embedsmændene havde bedre
jordforbindelse, ville de føle den sti-
gende utilfredshed med de nuværende
forhold, den følelse af mindreværd,
der plager mange grønlandske lærere,
og man ville sandsynligvis ikke med
samme nidkærhed som nu søge at
spare det latterlige lille beløb, som
skal til for at fjerne så store menne-
skelige problemer.
★ På motorerne i Grønlands elværker og kraftcentra-
ler står bogstaverne B & W som bekræftelse på, at
Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
★ Kalåtdlit-nunåne ingnåtdlagissorflngne ingerdlatau-
ssut llisamautlt nalunaeKUtaxarput B & W, tåunalo
KularnavérutauvOK Burmeister & Wain’ip silarssuarme
tamarme misiiigtagarlsimassaisa tamåko lsumangnait-
sdnigssait aklkitsOnlgssaitdlo Kularissariaerutitisimagal.
BURMEISTER&WAIN
København Danmark

DIESEL MOTORER
Kommunefoged-honorarer
Der er mange, der mener, at kom-
munefogedernes honorarer er passende
i forhold til arbejdet. Der er også
mennesker, som mener, at arbejdet
som kommunefoged er et tillidshverv,
som man ikke behøver at få alt for
stor betaling for.
Min opfattelse er imidlertid den,
at honorarerne til kommunefogeder er
urimeligt små. Det kræves af os kom-
munefogeder, at vi bistår politiet i
dets arbejde, at vi skal foretage un-
dersøgelser af kriminelle handlinger
og afgive rapport til politiet. En kom-
munefoged er nødt til at passe sit job
uanset klokkeslettet. Ofte må vi stå op
midt om natten for at passe vore plig-
ter.
Der er mange kommunefogeder, som
er frie erhververe. De er i mange til-
fælde nødt til at forsømme deres er-
hverv for at passe jobbet som kom-
munefoged. Og hvormeget tjener vi
kommunefogeder på udstederne? 38
kr. fast om måneden, hverken mere
eller mindre.
Jeg ved, at honorarerne til kommu-
nefogeder i byerne er større, skønt
kommunefogedeme i byerne har den
fordel, at de kan henvende sig til po-
litiet når som helst. Jeg ved også, at
man får ekstra honorar på 8 kr. for
særlige tjenester, men denne mulighed
bliver for os kun aktuel een gang om
Lønninger til
bådførere
Der er grund til at påpege, at løn-
ningerne til bådførerne ikke længere
står i rimeligt forhold til de krav, der
stilles.
I de senere år har der været en ud-
vikling i lønningerne på alle andre
områder, men bådførernes lønninger
har stagneret. En motorpasser har så-
ledes en ugeløn, der svarer til den løn-
som en bådfører tjener på to uger.
Forskellen er for stor. Bådførernes til-
læg må reguleres, det gælder også
kostpengene. En bådfører kan i dag
ikke nøjes med kostpenge, der beløber
sig til 3,50 kr. pr. halve døgn. Derfor
synes jeg, der er grund til at være
utilfreds med bådførernes lønninger.
I den forbindelse vil jeg opfordre
samtlige bådførere langs kysten til
snarest at oprette en forening, for
bedre at kunne varetage deres inte-
resser.
David Jensen,
bådfører, Godhavn.
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48, København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerissagssal — sikat ~ lupaf
året, nemlig når vi bistår domsmyn-
dighederne.
Jeg er af den opfattelse, at kom-
munefogeder på større udsteder har
krav på mere rimelig honorarer. Vi
ved jo, at kravene til kommunefogeder
på udsteder er store. Hvad mener an-
dre kommunefogeder på udstederne?
Kommunefoged
Markus H. Mikaelsen,
K’agssimiut.
Fiskepriserne
Fiskerne på udstederne er ikke til-
fredse med den nye prisaftale. Ifølge
den nye aftale gælder to satser. Det er
sats A, der gælder for byer med in-
dustrianlæg og sats B, der skal gælde
for andre indhandlingssteder. Vi fi-
skere på udstederne mener, at forskel-
len mellem de to satser er for stor.
Vi er ganske klar over, at nedgangen i
fiskepriseme på verdensmarkedet
også må komme til at gøre sig gæl-
dende i Grønland, men derfor behøver
der ikke at være så stor forskel på
fiskepriseme i byer og på udsteder.
De fleste af fiskernes repræsentan-
ter bor i byerne, og det ser ud til, at
man favoriserer byerne, når fiske-
priserne skal fastsættes. Man må ikke
glemme, at fiskerne på udstederne har
de samme forpligtelser som fiskerne
i byerne.
Var det ikke en idé, at KNAPP også
rådførte sig med fiskerne på udste-
derne, når der skal være prisforhand-
ling? På denne måde mener jeg, at
man kunne komme til en bedre for-
ståelse med hinanden.
Sats B er efter min mening for lille
i forhold til sats A, især når det gæl-
der saltfisk. Fiskerne på udstederne
er også interesseret i udbygning af
deres bosteder.
Vi hørte også, at kun de fiskere, der
har fanget 100 tons, er berettiget til
at få bonus. Hvis det er rigtigt, vil kun
ganske få fiskere herefter opnå bo-
nus. Det er jo en kendsgerning, at det
går tilbage med torskefiskeriet. En
sådan ordning ville indebære, at kun
KGH’s linebåde kunne komme i be-
tragtning ved bonusuddeling.
Vil KGH være tilfreds med en ord-
ning, der favoriserer fiskerne i byerne?
Priserne på KGH’s varer er ens i byer-
ne og på udstederne, men det er altså
ikke tilfældet med fiskepriseme.
Vi er også utilfredse med ordnin-
gen om, at der er højere fiskepriser
netop i vintermånederne. Vi mener,
at dette er uretfærdigt. En fisker har
større fordel af større fiskepriser i
sommersæsonen. Som fisker har man
bedre mulighed i sommermånederne
til at samle penge sammen til ens for-
pligtelser. KGH vil måske ikke unde
os, at vi får lidt bedre indtægt af
fiskeriet?
Mit indlæg er måske lidt for hårdt,
men jeg tvivler ikke på, at fiskere,
der er klogere end jeg, kan finde an-
dre skævheder, når det gælder fiske-
priser. Jeg håber, at de rette myndig-
heder forstår baggrunden for min
klage.
Iver Fontain,
Arsuk.
»Nu
er det
tid for
vitaminer«
Livol vitaminer
indeholder A, 5 B, C og
D-vifaminer
»mana vitamini-
torfigssa-
ngorpoK«
Livol vitammit akoxarput
A, 5 B, C ama D-vilamTninik
— én tablet om dagen er nok
issartagaK atauseK uvdlormut
nåmagpOK
8