Atuagagdliutit - 01.05.1967, Side 11

GRØN LANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fieischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ................ kr. 37,50
Løssalgspris ................. kr. 1,50
pissartagaKarneK uk........... kr. 37,50
pisiarineKarnerane ........... kr. 1,50
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
Nungme sinerissap
kujatdliup na.Kiterivia.ne
naKitigkat
Spildte stemmer
•T F. Landsrådsvalget den 28. april
blev historisk derved, at landsrådet
herefter for første gang i sin mere
end 50-årige historie også tæller en
Partirepræsentant. Takket være til-
lægsmandatordningen, som flere af
det forrige landsråds medlemmer, bl. a.
Peter Heilmann, gik varmt ind for,
er partisystemet dermed indført i
Grønland. Det er en spæd begyndelse,
rcæn det peger mod en ny udvikling
i landsdelens politiske liv. Det er også
glædeligt at erfare, at det nye lands-
rad har fået en mere alsidig sammen-
sætning, hvor forskellige interesser er
repræsenteret.
At partidannelser på påkrævede, vi-
ser valget med al ønskelig tydelighed.
Næsten halvdelen af de gyldige stem-
mer er spildt, fordi demokratiet i
Grønland endnu ikke er baseret på
Partier. Kun en trediedel af borgerne
står bag det nye landsråd. — For-
holdene taget i betragtning er stem-
J- F. landsrådimut KinersineK aprilip
28-at ingmikut taissagssaulerpoK,
tåssa landsrådip oKalugtuarissaunera-
ne ukiune 50 sivneKartune sujugdler-
Påmik partimingånérsumik sivnisso-
Kalermat. ingmikut ilaussortaKalersi-
naunermik årKigssussineK, landsrådi-
mut ilaussortatorKat Kavsit åma Peter
Heilmannip tapersersordluagåt atule-
ratdlartitdlugo partéKarneK nunavti-
ne atulersinausimavoK. tamåna aut-
dlarKautåinauvoK nunavtinile politi-
kikut ineriartornigssamik nutåmik
tikuartussivdlune, nuånerportaoK på-
sivdlugo landsrådip nutåp katiterne-
karnera tamatigornerulersoK, åssigi-
ngitsut soKutigissait sivnissoKalerdlu-
tik.
nunavtine partéKalernigssaK pissa-
NaKardluinalersimassoK Kinersinerup
mana ersserKigsåumik takutipå. tai-
ssinerit agfangajait maungåinarput,
nunavtine naKisimaneKångitsumik pi-
smautitauneK partinik sule tungave-
kangingmat. landsrådip nutåp tunu-
kungigssakunut
inuit tumssutåt
nålagauvfingmit tamarmit nuima-
ssortaussut 150 migssåinitut Dan-
markime inugtaussunut kikunutdlu-
nit kajumigsåruteKarput kungigssåkut
katinigssane tunissutigssamut kater-
ssuerKuvdlugit. atsiortut ilagait nu-
navtiningånérsut Kavsit, nunavtinilo
katerssuinerme pissortauvoK lands-
høvding N. O. Christensen.
komitip sujuligtaissorå viceadmiral
A. H. Vedel. tåuna avisimut „Politi-
ken“imut OKauseKarpoK:
„soruname nalungilara ardlalingnik
^umaKartoKartoK inuit tunissutåt a-
torneKartariaKartoK aningaussaute-
karfingmik pilersitsinigssamut, tamå-
nale aperKutautineKåsagpat tunisse-
katauniångilanga. kajumigsårutip o-
kausertalernera maligdlugo inusugtut
nangmingneK tunissut sumut atusa-
ssok aulajangisavåt."
komitip ilisimatitsissutigå aningau-
ssaK KanoK angissusia pinago tuni-
ssutit tamarmik KujaruneKartugssau-
SSUL pingårnerungmat sapingisamik
amerdlasut peKataunigssåt.
tunissutiginiagkat nunavtine kæm-
hereKarfingnut akiliutigineKarsinåu-
Put majip 1-iånit 30-iånut, Nungmile
»Bikuben" torKåinardlugo tuniuneicå-
savdlutik. niuvertoruseKarfingne niu-
vertoruseK tunissutinik tigorKaissu-
saoK. pissariaKångilaK ateK tamåt ag-
dlasavdlugo kigsautigingikåine, atip
^aggativdlo autdlarKautåt kisisa ag-
dlangneKarsinauvdlutik.
meprocenten ganske pæn i år, men
hvad dette angår, kan vi heroppe san-
delig ikke hamle op med østlandene!
De mange sofavælgere er medansvar-
lige for, at landsrådet i høj grad er et
mindretals-foretagende.
Reglerne ved stemmeafgivningen
trænger også i høj grad til revision.
Det hører ingen steder hjemme, at
man f. eks. i Godthåb var nødsaget til
at skrive 15 navne på stemmesedlerne,
hvis man ønskede at bruge sin stem-
meret fuldt ud. Dette system er skyld
i mange ugyldige stemmer. Adskillige
vælgere løb sure i navneforvirringen
og stemte på personer, der ikke var
opført på kandidatlisten.
Vi må håbe, at det er sidste gang,
man har brugt dette forældede sy-
stem. Ved valget i 1971 bør vi gå over
til det danske system med stemme-
sedler, hvor kandidaternes navne er
anført, så vælgerne blot skal sætte
et kryds.
lexutarai inuit %-inait. måne pissut-
sit erKåisagåne Kinersissut ikigissag-
ssåungikaluarput, tamatumunåkutdli-
una nunanut kangigdlernut inorssa-
vigsortugut! Kinersiartungitsortorpag-
ssuit akissugssåKatåuput landsråder-
tå.K inungnit amerdlanernit tunuleKU-
taKångingmat.
åmåtaordle taissinerme maligtari-
ssagssat avdlångortitariaKaKaut. i-
ngassagpatdlårpoK sordlo Nungme ta-
måkissumik taisiumagåine atit 15 ag-
dlagtariaKarmata. periauseK tamåna
pissutauvoK taissinerit atungitsortut
amerdlaKingmata. aterpagssuit pisi-
manerdlugit pupagsimavdlutik taissi-
artortut ilaisa Kinigagssångortingivig-
sut åma agdlagtarsimavait.
neriutigissariaKarpoK Kinersinerme
periauseK pisoKalissoK tamåna nagga-
tåmik atorneKartoK. tugdlianik Kiner-
sinermit Danmarkimisut arKit agdlag-
torérsimassut nalunaerKutsInardlugit
KinersissoKartalersariaKarpoK.
Folkegaven til
tronfølgerparret
Hen ved 150 fremtrædende personer
fra hele riget har nu udsendt en op-
fordring til alle danske statsborgere
om at yde bidrag til en bryllupsgave
til tronfølgeren og hendes kommende
gemal. Blandt underskriverne finder
man en række navne fra Grønland, og
det er landshøvding N. O. Christensen,
der står for indsamlingen i Grønland.
Komiteens formand er viceadmiral
A. H. Vedel. Han udtaler over for
„Politiken":
„Jeg er naturligvis klar over, at
nogle mener, at en folkegave bør an-
vendes til oprettelse af et fond. Men
jeg vil ikke gå med til at give en gave,
der er betingelser ved. Som opfor-
dringen er formet, kan det unge par
gøre, som de har lyst til“.
Indsamlingskomiteen gør opmærk-
som på, at ethvert beløb er velkom-
ment. Det er vigtigere, at så mange
som muligt er med, end at gaven er
stor.
I Grønland kan bidrag indbetales i
tiden 1. maj til 31. maj på alle kæm-
nerkontorer, undtagen i Godthåb, hvor
„Bikuben" modtager bidrag. På ud-
steder modtager udstedsbestyreren bi-
drag til gaven. Det er ikke nødvendigt
at opgive navn, hvis man ikke ønsker
det. Man kan nøjes med et mærke,
forbogstaver eller lignende.
Helge Christensen
årKigssuissoK Helge Christensen, su-
jornatigut nunavta radiuane sujuler-
ssuissusimassoK, åma Atuagagdliutine
radioavisimilo årKigssuissusimassoK,
toKuvoK 55-inik ukioKardlune. Helge
Christensen toKunine tikitdlugo Kø-
benhavnime Atuagagdliutinut tusa-
gagssiortuvoK. agdlagå kingugdleK tå-
ssa savauteKarfingme pissortamik
Stefanssonimik oKaloKateKarnera, u-
kiut 36 sulisimavdlune nunavtinik i-
nuvdluarKussissumik. agdlagaK tåuna
åma Helge Christensenip nunavta i-
nuinut inuvdluarKussutigå.
Helge Christensen nunavtinut tiki-
poK 1951-ime, Kalåtdlit-nunåta radio-
anik, radioavisimik Atuagagdliutinig-
dlo sujulei’ssuissungordlune. ukiune
mardlungne Nungmmermine sulivfe-
Karfit tåuko pingasut taimane ataut-
simortut ingerdlåpai kisime Kavdlu-
nårlauvdlune. Helg Christensen tama-
tuma nalåne suliaKaKaoK, nal. akune-
re 16 anguvdlugit ulapitariaKartar-
dlune isumagissagssarpagssuane nå-
magsisinaujumavdlugit. taimanikut å-
ma sarKumersitarpå nunavtine avisit
uvdlut tamaisa tåkutartut sujugdler-
såt „Nup Avisia."
avalangnerme kingorna Helge Chri-
stensen avisime Berlingske Tidende-
rne atorfinigpoK, ukiune Kavsine nu-
navtinut tungassut årKigssugaralugit.
avdlatigutaoK nunavtinut atåssuteKåi-
narpoK, ardlaleriardlune nunarput ti-
kerårtarsimavdlugo, kingugdlermik u-
kiut mardluk Kångiutut. taimanile Ka-
jangnarserérsimavoK.
1956-imit toKunine tikitdlugo år-
KigssuissuvoK atuagagssiame „Grøn-
landerne, 1963-imilo ilaussortångor-
poK Det Grønlandske Selskabip besty-
relsiane. Helge Christensen nunavti-
nut tungassunik Kavsinik atuagkior-
simavoK. 1953-ime atuagkiaKarpoK
Jens Rosingip titartaissarneranut tu-
ngassumik, ukiordlo tåuna åma atu-
agkiara Alup kangermiup erKumitsu-
liortausia. 1954-ime sarKumersipå a-
tuagaK nunavtinut tikerårnernik pi-
ngasunik OKalugtuartoK.
Afrika åma Helge Christensenip so-
Kutigissorujugssuvå, ardlaleriardlugo
tikerårtarsimassane. Kavsériardlune
Atuagagdliutit atuartue OKalugtutar-
simavai nunavigssuarmit tåssånga må-
nisutdle ineriartupiloKissumit påsi-
ssaminik.
Helge Christensenip toKuneratigut
ånaivarput angut nunavtinik soKuti-
gingnigdluartoK nalerKuterugtorner-
minilo nunarput pivdlugo suliniarsi-
massoK. inutsialak tåuna Kujaniardlu-
ta encaissåsavarput.
Jørgen Fieischer
20 år for
grønlandske børn
Forhenværende statsrevisor, fru
Lisbet Hindsgaul, fejrede den 24. april
20 års jubilæum som formand for
foreningen til hjælp for grønlandske
børn. Fru Hindsgaul har udført et
uegennyttigt arbejde for Grønland.
Mange unge mennesker kan idag tak-
ke hende for, at de har fået en tryg
barndom. I anledning af hendes jubi-
læum har landsrådet sendt fru Hinds-
gaul en lykønskning med tak for hen-
des utrættelige arbejde igennem man-
ge år til gavn for grønlandske børn.
ukiut 20 måne
mérKanut
*
nålagauvfingme kukunersiuissartu-
simassoK fru Libet Hindsgaul aprilip
24-iåne ukiut 20-ngordlugit nagdliu-
torsiorpoK peKatigingne kalåtdlit mé-
rartåinik ikiuiniaKatigingne sujuligtai-
ssunermine. fru Hindsgaul ingminut
iluatiginane suliniarsimavoK nunavta
iluaKutigssånik. nunavtine inusugtor-
pagssuit uvdlume Kutsavigissagssaråt
torKigsisimavdlutik mérausinausima-
gamik. nagdliutorsiornerane landsrå-
dip pivdluarKussuteicarfigå Kutsaviga-
lugo ukiorpagssuarne Kasusuitdlune
suliniarsimangmat kalåtdlit mérartai-
sa iluaKutigssånik.
taissinerit maungainartut
Høvding og tjener
En af de mest
markante skikkel-
ser i Grønland,
pastor emer. Ger-
hardt Egede, Nar-
ssaK, fyldte 75 år
den 4. april. Som
medlem af de fol-
kevalgte råd har
han gennem åre-
ne præget udvik-
lingen i Grønland,
og han følger sta-
dig med interesse
den politiske ud-
vikling i Grønland.
Inden han faldt
for aldersgrænsen,
fejrede han et
sjældent jubilæum
i Grønland, 50 års
dagen som ansat i
statens tjeneste. I
den anledning
skrev provst Sv.
Erik Rasmussen:
„NarssaK-patriar-
ken kan se tilbage
på den stordåd,
han gennem et
langt liv har øvet
i sin „stamme" —
det grønlandske
folk og den grønlandske skole og menighed. Ofte og med rette har denne grøn-
landske høvdings „verdslige funktioner" været fremhævet, idet han som medlem
af landsrådet og ikke mindst som medlem af den store Grønlands-kommission
har ladet sin visdom og kløgt og evne til at give råd komme det grønlandske
samfund tilgode. — Men det er dog som menighedens tjener igennem 50 år, han
først og fremmest har ladet „velsignelse" strømme fra sig. Bag høvdingens re-
spektindgydende ydre banker et ydmygt og fromt hjerte. Høvdingen er også
tjeneren".
pissartaK kivf ardlo
nunavtine inuit malungnauteKar-
nerpåt ilåt, palase soraerneK, Gerhardt
Egede, NarssaK 75-inik ukioKalerdlu-
ne inuvigsiorpoK aprilip 4-åne. rådine
inuit Kinigåine ilaussortaunermigut
ukiorpagssuit ingerdlaneråne nunav-
tine ineriartorneK suniuteKarfigisima-
vå, sulilume soKutigingnigdlune po-
litikikut måne ineriartorneK maligta-
ralugo.
utorKarmut tunuartinane nunavtine
KaKutigortumik nagdliutorsiorpoK, tå-
ssa atorfingmine ukiunik 50-ingortor-
siuigame. tamatumunga tungatitdlugo
provst Sv. E. Rasmussen agdlag-
Pok:
„Narssame atåtaunerpåK sapitsu-
liornermik angisumik kingumut Ki-
viagagssaKarpoK, „inugtaminut" ka-
låtdlinut, atuarfingmut ilagingnutdlo
ukiorpagssuarne sulisimanermigut.
Kavsinik encortumigdlo kalåtdlip pi-
ssartap tåussuma „timikut" sulinera
erssersiniarneKartarsimavoK, tåssame
landsrådime mingnerungitsumigdlo
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo atautsimiti-
tarssuarne ilaussortaunermigut sila-
tussutse pisinåussutsilo kalåtdlinut
inoKatigingnut iluaKutigssångortitar-
simangmago.
angnermigdliuna ukiune 50-ine ila-
gingnut kivfartornermigut „pivdluar-
Kussut" siaruartersimagå. pissartaK
tåuna Kagdlikut mersernarpalugka-
luartoK sunauvfa umateKartoK mani-
gutumik. pissartarme kivfauvortaoK."
Helge Christensen død
Redaktør Helge Christensen, der i
sin tid var leder af Grønlands Radio
og redaktør af Grønlandsposten og Ra-
dioavisen, er død i København i en
alder af 55 år. Helge Christensen vir-
kede indtil sin død som Grønlands-
postens korrespondent i København.
Hans sidste artikel i bladet var en
samtale med fåreavlsbestyrer Stefans-
son. „Farvel efter 36 års tjeneste i
Grønland" hed artiklen. Den blev
samtidig Helge Christensens farvel til
befolkningen i Grønland.
Helge Christensen kom til Grønland
i 1951 og blev leder af Grønlands Ra-
dio, Radioavisen og Grønlandsposten.
I de to år, han virkede i Godthåb pas-
sede han de tre institutioner, der den-
gang hørte sammen, som den eneste
dansksprogede medarbejder. Helge
Christensen var meget aktiv i denne
periode og måtte arbejde op til 16
timer i døgnet for at klare de mange
pligter, der krævedes af ham. På det
tidspunkt udgav han også Grønlands
første daglige avis „Nup Avisia".
Efter hjemkomsten blev Helge Chri-
stensen ansat ved Berlingske Tidende,
hvor han i en årrække redigerede
grønlandsstoffet. Også på andre måder
bevarede han tilknytningen til Grøn-
land. Han besøgte landet adskillige
gange, sidst for to år siden, men da
var han allerede en mærket mand.
Fra 1956 til sin død var han redak-
tør af tidsskriftet „Grønland", og i
1963 blev han valgt til bestyrelsesmed-
lem i Det Grønlandsk Selskab. Helge
Christensen har skrevet adskillige bø-
ger om Grønland. I 1953 skrev han om
tegneren Jens Rosing med undertitlen
„En grønlandsk exlibris kunstner".
Samme år udgav han bogen om Aron
fra KangeK, og i 1954 kom bogen „Tre
besøg i Grønland".
Afrika var Helge Christensens anden
store interesse, og han har besøgt
dette kontinent adskillige gange. Han
har ved flere lejligheder fortalt Grøn-
landspostens læsere om sine indtryk
fra verdensdelen, der ligesom Grøn-
land befinder sig i en voldsom udvik-
ling.
Ved Helge Christensens død mistede
Grønland en interesseret og pligtop-
fyldende mand, der har ofret sine
bedste år for Grønlands sag. Vi vil
bevare mindet om dette fine menneske
i taknemmelighed.
Jørgen Fieischer.
iNordiskBrown Boveri
Vester Farimagsgade 7, Kbhv. V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonanlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11