Atuagagdliutit - 01.05.1967, Qupperneq 22

Hidtil bedste resultater
opnået af skipperskolen
23 kystskippere — det største hold, siden skolen blev oprettet — og 13
sætteskippere af 2. grad har bestået eksamen.
Foto: Karl Sommer, tekst: Janus.
Skipperskolen i Godthåb havde afslutning forrige mandag. 23 kystskippere —
det hidtil største hold kystskippere — og 13 sætteskippere af 2. grad fik deres
nyerhvervede eksamensbeviser overrakt af navigationsdirektør Knud Hansen
ved en højtidelighed i skolens lokale. — Det har været en fornøjelse at være
censor heroppe. Det er vist første gang, jeg har set så store gennemsnitskarak-
terer, sagde navigationsdirektøren bl. a. under overrækkelsen af eksamensbe-
viserne. Kystskippernes gennemsnitkarakter er 5,4 eller 27 points, sætteskip-
pernes gennemsnitsresultat 71 points. De højest opnåelige points er henholdsvis
35 og 84, og da begge holds gennemsnitskarakterer er 5,8, har de opnået det
hidtil største gennemsnitskarakter, siden skolen blev oprettet i 1960.
MANGE KAN STADIG IKKE
DOKUMENTERE SEJLTIDEN
Skolens leder, fiskeriinspektør A.
Nygaard Rasmussen bød velkommen
til gæster, elever og navigationsdirek-
tøren.
Navigationsdirektør Knud Hansen,
der uddelte eksamensbeviserne, sagde
bl. a.: — Det er meget fine resultater,
der er opnået af begge hold. Det skyld-
tes elevernes flid og gode lærere og
tolke.
— Jeg er glad for, at så mange grøn-
lændere kvalificerer sig til bedste-
mands- og førerstillinger under de
vanskelige forhold, der hersker her-
oppe såvel i fiskeriet som i kystsejlad-
sen. 26 kystskipper-elever var indstil-
let til eksamen. To bestod ikke, og
een overflyttedes til sætteskipper-hol-
det. Syv kystskipper-elever fik 6,0
eller derover i eksamenskarakter, og
een elev opnåede 34 points af 35 op-
nåelige.
— Der er dog et skår i glæden over
de opnåede gode resultater. Kravet
om, at man skal kunne — som det
hedder — behørigt dokumentere ens
sejltid for at erhverve et sønærings-
bevis, tilsidesættes stadigvæk i Grøn-
land. Nogle af de nye skippere har
sejltid, som ikke kan dokumenteres.
Det er muligt, at man kan sige, at man
har sejlet dér og dér og i så og så lang
tid. Det er ikke nok. Man skal have
papirerne i orden. Skal man laste sø-
manden eller skipperen for den mang-
lende forståelse af sagens betydning?
Man må snarere laste førerne af far-
tøjerne for de manglende dokumenta-
tioner, sagde navigationsdirektøren og
fortsatte:
— Når De nu kommer ud at sej-
le, så sørg for, at Deres besætnin-
ger får de såkaldte søfartspas. Det
er trist, at en mand, der har fået
eksamen heroppe, skal sejle efter
bestået eksamen, før han kan do-
kumentere sin sejltid. Mån kan di-
spensere fra de gældende regler,
men de givne regler skal helst føl-
ges. Når man har kvalificeret sig
til en særlig kunnen, følger der
som regel et ansvar med. Husk, at
De har et ansvar over for Deres
besætninger, over for ejeren af det
fartøj, De fører, eller over for re-
deriet. Til dette ansvar hører, at
man foregår sin besætning med et
godt eksempel.
13 LYSTSEJLERE MED
MEGET FINE KARAKTERER
Til eksamen som sætteskipper af 2.
grad var der indtegnet 13. Een kom
ikke, forhindret af sit arbejde, oplyste
navigationsdirektøren. Så kom een fra
kystskipper-holdet, og alle bestod
eksamen.
— Sætteskipperskolen, der er blevet
drevet som aftenskole, og er mest ble-
vet frekventeret af studerede folk, bl.
a. af ingeniører, læge og akademikere,
Sætteskippere af 2. grad — sætteskip-
perit 2. gradit: Det højest opnåelige er
84 points, og man skal opnå mindst 36
points for at bestå — angussarineKar-
sinaussut angnerpåt 84 pointiuput, KaKi-
sslsagåinilo mingnerpåmik 36 pointinag-
tariaKarpoK. Fra venstre — såmerdler-
nit: Værftsleder Herluf Nielsen, GTO
(77), ingeniør Villy Madsen, GTO (75),
maskinmester H. P. Sørensen, Dronning
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiomer-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Ingrids Hospital, Godthåb — NQk —
virkede samtidig som lærer — NQngme
nåparslmavigssuarme atorfilik iliniartit-
sissujutigissoK (72), depotforvalter J.
Momme Petersen, Dronning Ingrids Ho-
spital (80), landslæge — nakorsauneK
J. Bøggild — virkede samtidig som læ-
rer — iliniartitsissOjutigissoK (83), inge-
niør Lars Mikkelsen, GTO (69), ingeniør
Rolf Tyse fra Norge — norgemio, GTO
(69), fru Sonja Sørensen, (54), Ingvardt
Jørgensen, Teletjenesten — nalunaera-
suartauteKarfingmérsoK (61), fiskeriin-
spektør A. Nygaard Rasmussen, drifts-
leder — sulivfigssuarme pissortaK Mar-
tin Nedergaard, GFI — Nungme auli-
sagkanik sulivfigssuaK (73), teletekniker
Erling Lund, Teletjenesten (72), telegra-
fist Ernst Sommer, Teletjenesten (67)
og — åma pilot — tingmissartortartoK
Knut Solbakken (fra Norge — norge-
mio), Grønlandsfly (71).
En hjertelig tak til alle, der har deltaget i vores sorg ved min kære mand
Otto Frank Hansen’s død.
Hjertelig hilsen
Abisa og børnene.
asassama uvima Otto Frank Hansenip toKunerane misigingneKatigingnig-
torpagssuit Kamånga pissumik Kutsavigingårpåka.
asangnigtumik inuvdluarKussivdlunga
Abisa mernatdlo.

og deres karakterer er meget betonet
af deres uddannelsesniveau. De fleste
af dem skal ikke bruge deres nyer-
hvervede papirer til deres erhverv,
men til lystsejlads. Jeg tror ikke, at
det er det, man sigtede imod, da sko-
len blev oprettet. Men på den anden
side er der undskyldende momenter.
Vinteren er lang heroppe. Man skal
have tiden til at gå med, og man kan
kun færdes ad to veje: luften og søen.
Færdes man ad søvejen, kan den være
ublid og farlig. Hvis man virkelig
driver sejlads, så er det forståeligt og
rigtigt, at folk siger, at de vil lære
noget. Mange institutioner heroppe
har deres eget fartøj. — Det er me-
get rart, hvis man er lige så dygtig
som føreren af fartøjet eller måske
dygtigere og kan redde en vanskelig
situation.
Fiskeriinspektør A. Nygaard Ras-
mussen, der uddelte præmier, hen-
vendte sig til eleverne og sagde bl. a.:
— Husk, at man skal være en god sø-
mand og en god arbejdsleder. Det er
ikke nok med en god eksamen. Be-
handl jeres skibe godt, sørg for, at
jeres besætninger er præcise og lydi-
ge. Så vil I arbejde som en sammen-
presset enhed. God rejse hjem!
Landshøvding N. O. Christensen øn-
skede held og lykke med eksamen, og
på elevernes vegne talte Ingvardt Jør-
gensen og Adam Poulsen.
Fru Sonja Sørensen er iøvrigt den
første dame, der har taget skipper-
eksamen i Grønland.
Til næste skoleår undervises de
kommende sætteskippere af 2. grad
1. grad. To af de nye kystskippere
skal om bord på danske fiskekuttere,
og een skal sejle som styrmandsaspi-
rant hos rederiet A. P. Møller, oplyser
skolens leder, fiskeriinspektør A. Ny-
gaard Rasmussen.
De nye kystskippere — kystskipperi-
ngordlåt. De knælende fra venstre —
sérKumiartut såmerdlernit: Gustav
Skifte, Sukkertoppen — ManitsoK (23
points — det højeste opnåelige er 35,
og for at bestå eksamen, kræves der
mindst 15 points — angussarineKarsl-
naussoK angnerpåK 35-uvok, KaKissIsa-
gåinilo mingnerpåmik 15 pointinagtaria-
KarpoK), Japhet Sandgreen, Egedes-
minde — Ausiait (32), Enok Ludvigsen,
Nanortalik (22), Markus Berthelsen,
Sukkertoppen — ManitsoK (28), Jakob
Lange, Lichtenau — AgdluitsoK (28), og
åma Tittus Nielsen, Godthåb — NQk
(24) . Stående, fra venstre — KeKartut,
såmerdlernit: Thomas Frederiksen, Ar-
suk (30) Tobias Knudsen, Avigait (21),
Noa Noahsen, Julianehåb — K’aKortoK
(25) , Karl Nielsen, Kangex (26 — og
flidspræmie — eKiasufnine pivdlugo
nersornautisivoK), Karl Kaspersen, Suk-
kertoppen — ManitsoK (26), Johan Ol-
sen, Egedesminde (34 — og første præ-
mie — nersornautisiaK angneK), tolk —
nugterissoK Jens Olsvig, NielséraK Ja-
cobsen, Arsuk (30), Nathan Andreassen,
Frederikshåb — Påmiut (27), Jens-Jør-
gen Poulsen, Sydprøven — Agdluitsup
på (23), fiskeriinspektør A. Nygaard
Rasmussen, kaptajn Ivan Juul Andersen,
Frederik Fleischer, UmånaK (19), Ras-
mus Berglund, Fiskenæsset — K’eKer-
tarssuatsiait (33), JåkunguaK Møller,
Frederikshåb (31), Knud Geisler, Godt-
håb — NQk (26), Jørgen Aronsen, Uper-
navik (23), tolk — nugterissoK Anthon
Sethsen, Adam Poulsen, Godthåb —
NQk (33 — anden præmie, nersornau-
tisiap åipå), Alexander Platou, Napa-
ssok (28) og — åma Hendrik Jessen,
NapassoK (28).
angatdlatinut nålagångorniartut
månamut angnerpånik angusissut
kystskipperit 23 — atuarfiup autdlartineranit månamut amer-
dlanerpåt — sætteskipperitdlo 2. gradit 13 soraerumérnerme
KaKississut
åssil.: Karl Sommer, agdl.: Janus.
angatdlatinut nålagångorniartut Nungme atuarfiat atausingornerup uma su-
juliane naggatårnersiorpoK. kystskipperit 23 — taimatut uvdlunerane atuartar-
tut månamut amerdlanerssait — sætteskipperitdlo 2. gradit 13 agdlagartat so-
raerumérnerme angussinermingne ugpernarsautaussut navigationsdirektør
Knud Hansenimit pivait atuarfiup initåne nagdliutorsiornerme. — soraerumér-
nerme måne censoriuneK agsut nuånerpoK. atuaKatigit avguaKatigigdlutik ka-
rakteré aitsåt taimak angitigigunartut takuvåka, soraerumérnerme KaKississut
agdlagartåinik avguainermine navigationsdirektøre ilåtigut ouarpoK. kystskip-
perit avguaKatigigdlutik karakteriat 5,4-uvok, pointiat 27-uvdlune, sætteskip-
perit pointisa avguanatigingnerat 71-iuvoK. angussarineKarsinaussut angnerpåt
tåssa 35 åma 84, atuaKatigitdlo mardluviussut avguaKatigigdlutik karakteriat
5,8-uvok, atuaKatigit mardluviussut avguaKatigingnerme karakteriat 1960-ime
atuarfiup autdlartineranit angnerssauvdlune.
umiartornerup sivisussusia
ugpcrnarsarneKarsi-
nåungituarpoK
atuarfiup pissortåta, fiskeriinspek-
tør A. Nygaard-Rasmussenip, KaerKu-
ssat, iliniartut navigationsdirektør
Knud Hansenilo tikitdluarKuvai.
navigationsdirektør Knud Hansen
agdlagartanik soraerumérnerme a-
ngussisimanermik ugpernarsautaussu-
nik avguaissoK ilåtigut ima OKarpoK:
— atuaKatigit mardluviussut tamar-
mik angussarigsårtorujugssuput. ta-
måna iliniartut eKiasuinerånik kisalo
iliniartitsissorigsårnermik OKalugti-
gigsårnermigdlo pissuteKarpoK.
— nuånårutigåra kalåtdlit taimak
amerdlatigissut Kalåtdlit-nunåne au-
lisariutine sinerssortautinilo bedste-
manditut nålagkatutdlo umiartornig-
ssamut ajornartorsiornartumut KaKi-
ssingmata. kystskipperingorniardlutik
atuartut 26 soraerumérput. mardluk
KaKissingitsorput, atauserdlo sætte-
skipperingornianut nungneKarpoK.
kystskipperingorniartut ilait arfineK-
mardluk 6,0-imik angnerussumigdlu-
nit soraerumérnerme karaktereKar-
put, iliniartuvdlo atautsip 34 pointit
anguvai, angussarineKarsinaussut ang-
nertåt 35-uvdlune.
— angussatdle pitsaussut nuånåru-
tiginerat migdleriarpoK, tåssa imåne
inutigssarsiuteKarneK pivdlugo agdla-
gartartårnigssamut piumassarissat a-
nguneKåsagpata agdlagartartårtugssap
umiartorsimanerata erssenugsumik
ugpernarsauteKartitaunigsså Kalåt-
dlit-nunåne sumiginarneKartuarmata.
angatdlatinut nålagångordlåt ilait u-
miartorsimagaluarput Kanordle sivi-
sutigissumik umiartorsimanertik ag-
dlagartamikut ugpernarsarsinåungi-
låt. oKarsinausimagunaraluarput uva-
ne imalo sivisutigissumik umiartorsi-
mavunga. tamånale nåmångilaK. på-
piarat pissusigssåitut åndgsimassut
pigissariaKarput. tamatuma KanoK pi-
ngåruteKartigineranut iluamik påsing-
nigsimånginermut umiartortOK angat-
dlåmilunit nålagaussoK pissutitåusa-
va? påpiarautit ugpernarsautaussug-
ssat pissusigssaK maligdlugo agdlag-
torneKarsimånginerinut angatdlatine
nålagaussut pissutitariaKarnerugunar-
put, navigationsdirektøre OKarpoK na-
ngigdlunilo:
— umiartuleruvse isumaginiari-
siuk angatdlativse inugtaisa sø-
fartspasinik tainenartartunik pe-
Karnigssåt. alianarpoK angut Ka-
låtdlit-nunåne soraerumérdlune
KaKissisimassoK soraerumérérner-
me kingorna umiartortariaKartar-
mat ima imalo sivisutigissumik u-
miartorsimanine ugpernarsarniar-
dlugo. maligtarissagssat atortussut
uniortineKarsimagaluartut ingmi-
kut akuerssissoKarsinauvoK, malig-
tarissagssat maleruarneKartugssa-
tut atugagssångortineKarsimassut
malingniartariaKarput. ingmikut
pisinaussanarneK angusimagåine a-
kissugssåussuseKalerneK pigssarsi-
arineKarajugpoK. erKaimaniarsiuk
angatdlatit nålagauvfigissavse i-
nugtåinut, pigingnigtuinut angat-
dlatautilingnutdlunit akissugssau-
gavse. akissugssåussutsip tamatu-
ma pissugssautitaunerisa ilagåt a-
ngatdlåme inugtaussunut maligag-
ssiuivdluarnigssaK.
sukisaersautigalugo umiartortut
angussaKardluaKissut
sætteskipper 2. gradimik angussini-
ardlutik soraerumérniartut 13-iusimå-
put. atauseK aggingitsorsimavoK, su-
lianigoK pissutigalugo, navigationsdi-
rektøre OKarpoic. kystskipperingorni-
atdle ilåt atauseK ilangungmat 13 so-
raerumérput, tamarmigdlo KaKissiv-
dlutik.
— sætteskipperingorniartut atuar-
nerat aftenskolime atuarnertut inger-
dlåneKarpoK, atuaKataussut amerdla-
nerit iliniardluarsimassuvdlutik sordlo
ingeniøriuvdlutik, nakorsauvdlutik i-
liniarfingnilunit angnerussune atuar-
simassuvdlutik, angussaitdlo iliniagar-
tujunerinit sunerneKarsimassorujug-
ssuput. amerdlanerit påpiarat pissa-
tik inutigssarsiutimingnut atugagssa-
ringilait, sukisaersautigalugule umiar-
tornermut. isumaKarpunga tamåna a-
tuarfik pilersineKarmat anguniarne-
KarsimångikaluartOK. åipåtigutdle u-
torKatsissutausinaussunik peKarpoK.
Kalåtdlit-nunåne ukioK takissaKaoK,
uvdlutdlo sumik ardlånik suliaKarfi-
giniartariaKarput. åma angatdlavigi-
neKarsinaussut mardluinåuput: silåi-
naK imardlo. imåkut angalaneK per-
ssuarsiornardlunilo navianarsinaussar-
poK. umiartordluartut iliniagaKarnig-
ssartik kigsautigisagpåssuk tupingnå-
ngilaK erKortuvdlunilo. Kalåtdlit-nu-
nåne sulivfit amerdlaKissut nangmi-
nerissamingnik angatdlateKarput. a-
jungisaKaordlo angatdlatip nålagåtut
pikorigtigigåine imaKalunit pikoring-
nerugåine, taimalo nangmineK akuliu-
nikut ajornartorsiuleraluarneK ani-
gorneKartisinaugåine.
fiskeriinspektør A. Nygaard-Ras-
mussen kajumigsautisianik avguaissoK
iliniartunut sågdlune ilåtigut ima o-
KarpoK: — erKaimaniarsiuk umiartor-
tuvdluartutut sulisitsissuvdluartutut-
dlo ingerdlatsissariaKarmat. soraeru-
mérnerme pitsaussunik angussaKarsi-
manigssaK nåmångilaK. angatdlatise
pårivdluarniarsigik, inugtase pivfig'
ssamik erKuivdluartunigssåt nålagtu-
nigssåtdlo isumaginiarsiuk. tauva a-
tausiuvdluinartutut sulisause. anger-
dlamut ingerdlavdluarniarise!
landshøvdinge N. O. Christensen so-
raerumértunut pivdluarKussivoK, ilf'
niartutdlo sivnerdlugit Ingvardt Jør'
gensen Adam Poulsenilo OKalugput.
fru Sonja Sørensen arnat angatdla-
tinut nålagångorniartut Kalåtdlit-nu-
nåne sujugdlersaråt.
ukiume atuarfiussume tugdlerme
sætteskipper 2. åma 1. gradimik a-
ngussiniartut atuartineKartugssåuput.
kystskipperingordlåt. ilait mardluk
danskit aulisariutåinut ikisassut atau-
serdlo A. P. Møllerikut umiarssuautåi-
ne aKugtugssatut umiartulisassoK fi-
skeriinspektør A. Nygaard-Rasmus-
senip OKautigå.
akitsutit
Kagfagtut
folketingip måna akuerå landsrådip
sujunersutå tupat imigagssatdlo ki-
migtut akitsutaisa KagfangneKarnig"
ssånik. KagfaineK atulisaoK majip 1_
iånit 1967.
taimåikaluartordle isumaKartariaKå-
ngilaK tupat imigagssatdlo kimigtut
akitsusassut majip 1-iånit. privatimik
niuvertut KGH-lo sule uningatitaKa-
ngåtsiarput niorKutigssanik tåukunf"
nga majip 1-iat sujorKutdlugo tikisi"
neKartunik, tamatumane kingorna ti-
kisineKartut aitsåt akitsorneKartug-
ssåuput.
22