Atuagagdliutit - 01.05.1967, Síða 23

BØRN og GIFT
Børnepsykologisk forskningslabora-
torium ved Stockholms Universitet har
lavet et mindre studie for at finde
ud af, hvordan småbørn opfatter de
almindelige giftmærker, der sættes
På glas og flasker med giftige varer.
De kender godt dette mærke med et
dødningehoved, de Korslagte knogler
°g de tre kors nedenunder og ordet
'gift påtrykt.
Et 8-års barn opfattede mærket som
ot dødningehoved, og sagde, at man
kunne bruge det til at sætte på sø-
røverbåde. Et 5-års barn sagde, det
var en sol, og konkluderede at der
måtte være vitaminer i glasset. En
anden 5-årig tænkte også på sørøvere,
°g forestillede sig, at indholdet var
sørøverblod. Et 6-års barn sagde at
mærket var et skelet, så indholdet
måtte være noget skeletter havde
brug for.
På en måde er det jo ret nedslående
nar man tænker på, at disse etiketter
netop er lavet sådan for også at ad-
vare børn, der ikke kan læse. Og det
fortæller jo faktisk, at den eneste
fnåde man kan beskytte sine børn
overfor de giftstoffer man har til et
olier andet brug i sit hjem, er ved at
opbevare disse ting på et aflåset, ab-
solut utilgængeligt sted for familiens
yngste og mest nysgerrige medlemmer.
Et stort antal børn rammes hvert år
af sygdom eller død ved at spise gift,
som opbevares i hjemmet. Og har bør-
nene blot en lille chance for at komme
i nærheden af disse ting, er end ikke
den mest bestandige overvågen til-
strækkelig til at beskytte de små. Når
man så heller ikke ved mærkning har
mulighed for at advare børnene, synes
der kun at være een udvej, nemlig at
afskære børnene fra at kunne få fat
i de giftige varer. Men har man giftige
varer i huset? — Ja, meget ofte. Tænk
bare på salmiakspiritus, benzin, sten-
kulsnafta, tetraklorkulstof og mange
andre rengørings- og vaskemidler.
Kostkonsulenten.
Pas på rust
Er der kommet rustpletter på vaske-
tøjet, er det bedst at fjerne rusten in-
den vask, da perborat, som er det
blegemiddel, der tilsættes de „selv-
virkende" vaskemidler, virker så ag-
gressivt sammen med rust, at der vil
opstå hul efter blot få ganges vask.
Rustpletter kan fjernes med rust-
fjerningsmiddel, som købes på tube.
Har man en større portion plettet tøj,
vil det være lettere at lægge tøjet i en
citronsyreopløsning — 100 g citronsyre
pr. 10 liter kogende vand. Husk at røre
godt rundt og at tilsætte den i lunkent
vand fortyndede syre til vandet —
ikke omvendt.
Når pletterne er væk, skylles tøjet
først i vand tilsat 1 dl soda pr. 10 liter
og derefter i flere hold rent vand.
Nyfødte er slet ikke
spise- og sovemaskiner
Grønlandsk rid bliver
til den bedste tweed
Hvem havde tænkt sig, at ulden fra
Grønlands får skulle gå hen og blive
til nogle af de bedste tweedstoffer af
Shetlandstypen i verden. På sin vis
smukkere og mere lækre end de ori-
ginale Shetlands-tweeder.
Sådan er det imidlertid fortæller
Ekstrabladet. Det fandt dansk-fransk-
manden LARS HILLINGSØE ud af,
da han skulle lave sin nye kollektion
for D-SIGN. Han fik ulden vævet her-
hjemme og opdagede, at den var let-
tere, mere smidig, blød og på sin vis
mere elegant end Shetlandsuld. Hertil
kom, at den grønlandske fåreuld tager
bedre mod farverne, som står fanta-
stisk godt i den. Herefter sikrede man
sig i D-SIGN eneret på hele leveran-
cen. Den grønlandske tweed er en
glædelig overraskelse.
Man kan spå, at fremover vil der
sikkert blive efterspørgsel på denne
kvalitet fra hele verden. Her ligger
altså en god mulighed for udvidelse af
et grønlandsk erhvervsområde.
Forældre slæber af bekvemmelig-
hedsgrunde rundt med nogle temme-
ligt antikverede meninger om små-
børns søvnbehov, udtaler „Sundheds-
Bladet" på grundlag af nogle undersø-
gelser, børnelæge, professor, dr. Theo-
dor Hellbriigge har foretaget. Nyfødte
er ikke små spise- og sovemaskiner de
tre første uger af deres liv, tværtimod
er de vågne 40 procent af døgnet, lige-
ligt fordelt mellem nat og dag. I til-
knytning til denne opdagelse siger bla-
det:
— Med den videnskabeligt under-
byggede kendsgerning, at de fleste
Opskriften på rugbrød (sodid) stammer
Era Island, hvor man endnu på landet
“ager efter denne opskrift. På alle hus-
holdningsskoler bager man 1 gang ugentlig
ofter denne opskrift.
Rugbrød:
2 kg rugmel,
1 tsk. salt,
1 liter vand.
Vand og salt koges, afkøles lidt og æltes
sammen med mel. Dejen står til næste dag.
En stor eller et par mindre dåser smøres
fhdt, og dejen fyldes heri. Dåsen må dog
ikke fyldes helt ud, idet dejen hæver un-
oer kogningen. Tætsluttende låg, der også
er smurt, sættes på.
Dåsen sættes i en gryde, der kommes
j and på (vandet ska dække dåsen). Koges
i® timer, vendes og koges atter 3 timer,
kogningen skal være ganske svag.
Jo længere brødet koges, desto mørkere
Oliver det.
mangertorneK
sianigalugo
errortagssat mångertornertaKalersi-
magpata ajungineruvoK errorneKar-
nigssåt sujorKutdlugo mangertorneK
péråine Karsorsaut perborat KaKor-
sautinut aserortigkanut akuliuneKar-
tartoK mångertornermut ilångutdlune
såssussigajugtarmat taimalo ikigtu-
nguanik errorsissarérdlune aligtorne-
Kalersardlune.
mångertomerit mångertorneriåumik
maKitagautitdlugo pisiarineKarsinau-
ssumik pérneKarsinåuput. errortag-
ssat angnertunerussumik simertiter-
neKarpata ajunginerusaoK citronsyre-
lingmut kinikåine, imermut Kalagtu-
mut 10 literimut 100 gram citronsyre.
erKaimajuk aulaterdluarneKåsangmat
syrelo såkukitdlisagaK imermut kissa-
lårtumut akuliuneKåsavdlune aker-
dlianik pinago.
simernerit pérpata errortagssat su-
jugdlermik sivgorneKåsåput imermut
10 literimut 1 dl soda akuliutdlugit
tamatumalo kingorna imerme akuit-
sume ardlaleriardlugit.
småbørn skal have mad hver tredje
eller fjerde time, mister den populære
opfattelse, at de skal sove hele natten,
sin mening. De voksne, som mente det,
må altså tro om igen.
Først når barnet er omkring fire
måneder, er det parat til at gå over
til den almindelige dag- og nat-rytme.
Hvis det højlydt protesterer mod at
blive tvunget ind under en fast sove-
plan, skal man lade det skrige i fred,
til det „finder sig i sin skæbne og fal-
der i søvn".
For de større børn gælder følgende
sovenormer ifølge professorens under-
søgelser: fra 2-4 år ca. 13V2 time, heraf
ca. 2 timers middagssøvn. 5-6 år ca.
IIV2 time. Skolebørn op til 10 år IOV2
time. Skolebørn over 10 år 8-10 timer,
middagssøvn stadig tilrådelig.
'gfiap sananeKarnigssånut najorKutagssaK
nagguveKarpoK Islandlmit, tåssame Is-
Jaftdime nunåinarme najorKutagssaK tåuna
maligdlugo sule igfiortarmata. igdlvme su-
yagssat pivdlugit atuarflngne najorKutag-
V., K tåuna maligdlugo sapåtlp akuneranut
ktausiardlutlk igfiortarput.
igfiaK
2 kg igflagssaK
alugssautéraK atauseK taratsut
1 liter imeK
tmeK taratsutdlo KalatlneKåsåput, nig-
morsilåriardlugitdlo lgfiagssamut naKltåu-
heKåsavdlutik.
naKitøgaK aKagugssamut utandsmeKå-
^»OK.
KivdlertdssarujugssuaK imalunit Kivdler-
„,asat, mingnerussut mardlugsuit tanitdlu-
"■ySKåsåput, naKltagardlo tåssunga imiu-
dli SaoK' klshae KivdlertussaK ulivkåvig-
*merheKåsångilaK uneKarnerme na-
s hh. haaltagaK Kagfagkiartortarmat. uvsig-
mruk ama tanitamik matuneKåsaoK.
inmvcllertussaK lgamut IkineKåsaoK igalo
„"hmneKardlune (ervngup KivdlertussaK
s‘‘U’f.hsimåsavå). akunerit 3 uneKåsaoK ag-
.'.Æ'hhgteriardlugulo ama akunerne 3-ne
t>neKås> såkukltsumik UssarneKartitdlugo
ni?fiap uncKamera slvisunerugångat Ker-
hernerulersarpoK.
savat merme
nunavtinérsut
savat mernue Kalåtdlit-nunånit pi-
ssut atissaliagssat pitsaunerssari-
gait.
isumaliortoKarsimagunångilaK savat
merKut Kalåtdlit-nunånit pissut tå-
ssaulerumårtut silarssuarme atissali-
agssat pitsaunerpårtarilisagait, agdlåt
Shetlandimit pissunit atissalianit ku-
ssanarneruvdlutik pilerinarneruvdlu-
tigdlo.
kisiåne tåssa taimåipoK, taima avi-
se Ekstrabladet OKalugtuarpoK. tamå-
na danskiussup Frankrigimilersima-
ssup Lars Hillingsøep påsisimavå nu-
tånik atissaliornialerame. Danmarki-
me savat merKue KivssineKartisima-
vai påsisimavdlugitdlo OKinerussut,
Kitungnerussut merKunitdlo Shet-
landimit pissunit kussanamerussut.
kisalo savat mericue Kalåtdlit-nunå-
nit pissut Kalipautinigtikuminarneru-
put tugdluardluinartumik. tauvalo tu-
niniagkat tamarmik kisermåuneKar-
tugssångorput. atissaliagssat Kalåt-
dlit-nunånit pissut nuånårnartumik
uivssumisitsiput.
ilimagineKarsinauvoK silarssuarmit
tamarmit ånoråminiliaK tåuna pitsau-
ssok piumaneKalerumårtoK. tåssalo
Kalåtdlit-nunåne inussutigssarsiutip
tamatuma ineriartornigsså periarfig-
ssaKardluarpoK.
inordlat maskinatut
ingitdluinarput —
inordlat maskinatut sininardlutig-
dlo nerinartartutut ingitdluinarput.
méråncat siningmik pissariaKartit-
sinerat pivdlugo angajoncåt iluaru-
sugkumanertik pivdlugo Kanganisar-
palulersimassunik isumaKartarput, tai-
ma agdlagpoK atuagagssiaK „Sund-
heds-bladet" tungavigalugit misig-
ssuinerit mérKat nakorsåta professor
dr. Theodor Hellbriiggep suliarisima-
ssai tungavigalugit. inordlåt sapåtip
akunerine sujugdlerne pingasune tå-
ssåungitdlat maskinat sinmardlutig-
dlo nerlnartartut, kisiåne døgnip 40
procentia erKumavfigissarpåt, uvdloK
unuardlo åssigiginangajangmik avgu-
aKatigigsitdlugo. påsissamut tåssunga
atatitdlugo atuagagssiaK oKarpoK:
— ilumortOK måna ilisimatussutsi-
kut tungavigssaKartineKarmat mérår-
Kat amerdlanerssait akunerit pinga-
sut imalunit sisamat Kångiunere ta-
maisa nerissåsassut unuaK tamåt si-
nigtarnigssånik isuma iluarineKardlu-
artoK atorungnaerpoK. inersimassut
taimatut isumaKarsimassut isumartik
avdlångortitariaKarpåt.
Kåumatit sisamat migssåne méraK
utorKåussuseKalerångame aitsåt uv-
dlunerane unuauneranilo pissusigssa-
misortumik ingerdlalersarpoK. aulaja-
ngersimassumik sinigtartiniarneKar-
nerminut Kiavdlune akerdlilersuigpat
KiatinartariaKarpoK „atugagssaminik
nåmagmalernigssåta sinilernigssåtalo
tungånut."
professorip misigssuinere nåpertor-
dlugit siningnerme maleruagagssat i-
måitut mérKanut angnerussunut ator-
put: 2—4-nik ukiugdlit 13 V2 timit
migssiliordlugit, tåukunånga 2 timit
migssait uvdlup KerKaunerane sinig-
figalugit. 5—6-inik ukiugdlit 11 V2 ti-
mit migssiliordlugit. atuartut Kulit ti-
kitdlugit ukiugdlit 10 V2 timit. atuar-
tut Kulit sivnerdlugit ukiugdlit 8—10
timit, uvdlup Kentaunerane siningnig-
ssaK sule inåssutiginåsaoK.
Foto -T- 10 °/o
Omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve- og sorthvid-film frem-
kaldes.
Fotohuset, Box 210, Esbjerg
mer rat toKunartordlo
Stockholmime iliniarnertut atuarfi-
åne mérKat tarninginut tungassutigut
misigssuissarfik angnertungitsumik
misigssuisitsisimavoK påsiniardlugo
toKunartut ilisarnautait igalåminernut
puiaussanutdlo toKunartunik imaling-
nut ivertineKartartut nalinginaussut
mérKat mikissut KanoK påsitigissarne-
rait. nalunaerKutsiussaussartut ilisi-
maneKardluartut tåssaussarput inup
niaKua saunikuinaK, saornit ingming-
nut pårdlagtitat atånilo såningassu-
ssat pingasut OKauserdlo toKunartoK
agdlagsimassardlune.
mérKap 8-nik ukiugdlip inup nia-
Kua saunikuinaK nalunaerKutsiussaic
påsisimavå oKardlunilo ujajainiat u-
miarssuåinut ivertineKardluarsinau-
ssok. mérKat 5-inik ukiugdlip seKi-
niusorå isumaKardlunilo igalåmineK
vitamininik imaKåsassoK. mérKap 5-
inik ukiugdlip avdlap ujajainiat åma
erKarsautigai isumaKardlunilo ujajai-
niat auånik imaKåsassoK. méraK 6-i-
nik ukiulik OKarpoK nalunaerKutsiu-
ssaK saunikuliaussoK taimaingmatdlo
imå tåssausimåsavdlune saunikuliaK
atorfigssaKartitaK.
misigssuinerup inernera nikatdluat-
dlangnartuvoK erKarsautigigåine ta-
måko nalunaerKutsiuneKarsimangmata
mérKat atuarsinåungitsutaoK erKar-
sautigalugit mianerssorKujumavdlugit.
tamatumalo oualugtupåtigut torcunar-
tut angerdlarsimavfingme ardlånut
atugssamårdlugit piginiaråine mérKa-
nut igdlersutausinaussutuau tdssau-
ssok toKunartut parnaersimassume i-
laKutaritdlo nukanganerssåinut ala-
pernaisernerssåinutdlo patdlitagssåu-
ngitsume pårineKartarnigssåt.
nunane tamane ukiut tamaisa mé-
rarpagssuit toKunartut angerdlarsi-
mavfingme pigineKartut nåpalissutigi-
ssarpait tOKussutigalugitdlunit. tamå-
ko patdlingnigssånut mérKat periar-
figssaKalårsimagångata Kanordlunit
sigssuerniartigigaluardlugit igdlersor-
niarneK ajornartaKaut. nalunaerKut-
sinikut mianerssorKussutaugaluit
mérKanut suniuteKångingmata avKU-
tigssaK atausinausorinarpoK, tåssa to-
Kunartut tamåko mérKanit tiguneKar-
sinaujungnaersinigssåt. kisiånime ig-
dlume toKunartunik peKartarpugut?
— åp, peKarajoKaugut. erKarsautigi-
nariåkit salmiakspiritus, benzin, sten-
kulsnafta, tetraklorkulstof åma av-
dlarpagssuit evKiainermut errorsiner-
mutdlo atortut.
nerissaKarnermut sujunersuissartoK
s m mm s mm m
Den ægte Java
gør hele
forskellen!
Hollandimiut kavfiliåt
REN
KAFFE
EKSTRA
KRAFTIG
aserorterdluanimasioK
hav fe akuserneKangitsoK
pikunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
nutåliauvoR
sanardlåju vok
avef/auvok
TUBORG
CITRON
GiyZERONA
- det mest velgørende
for huden
Føl den øjeblikkelige lindring
og beskyttende virkning, som
kun Glyzerona kan give huden.
Den bliver stærk og smidig,
fordi Glyzerona indeholder KA-
MILLE, HAMAMELIS og GLY-
CERIN, som stimulerer, fornyer
og blødgør.
- amermut
pitsaunerpaK
amermut ilorfåtdlangnartoK Gly-
zeronap kisime tuniusfnausså
malugiuk.
amen exaitdlissarpoK maigtu-
ngordlune Glyzerona akoKarmal
KAMILLE-mik HAMAMELIS-
imik GLYCERIN-migdlo amer-
mik nutångorsaissumik xitulisai-
ssumigdlo.
23