Atuagagdliutit - 11.05.1967, Qupperneq 4

Tysk trawlerrederi tilbageviser
beskyldninger fra »Carl Egede«
Trawlerne „Freiburg“ og „Tiibingen“ viste upåklagelig adfærd under på-
stået episode på Fyllas Banke, erklærer deres rederi på grundlag af skibs-
journaler og officers-udsagn.
Fra det tyske trawlerrederi „Nordsee“ Deutsche Hochseefischerei GmbH i
Cuxhaven har „Grønlandsposten" nu modtaget en redegørelse om episoden
på Fyllas Banke den 27. og 28. januar i år, hvorunder lineskibet „Carl Egede“
ifølge skipper Alvi Mikkelsens rapport til politiet mistede 22 Uner og en bøje
og led et samlet tab på 5574 kroner på grund af de to tyske trawlere „Freiburg“s
og „Tiibingen“s hensynsløse sejlads („Grønlandsposten“ nr. 4).
Ifølge Alvi Mikkelsens rapport var
de tyske trawlere dels gentagne gange
sejlet hen over „Carl Egede“s liner
med trawlet ude, hvorved 22 liner og
en bøje var blevet ødelagt, dels havde
„Tiibingen" om morgenen den 28. ja-
nuar nær påsejlet „Carl Egede". Traw-
leren var kommet ret imod lineskibet,
der var ved at sætte liner ud, og skønt
trawleren havde vigepligt efter sø-
vej sreglerne, ændrede den ikke kurs,
hvorefter Alvi Mikkelsen ifølge sit
af bedstemanden bekræftede udsagn
i sidste øjeblik måtte lægge roret
hårdt om for at undgå sammenstød.
Alvi Mikkelsen affyrede derpå et løst
skud for at vække den eventuelt so-
vende vagt på trawleren. Trawleren
svarede ifølge hans udsagn med en
grøn signalkugle, der blev skudt di-
rekte mod „Carl Egede".
INGEN LINER I TRAWLET
Rederiet tilbageviser alle beskyld-
nnger på grundlag af de to trawleres
skibsjournaler, hvoraf man har med-
sendt bekræftede uddrag.
Af „Freiburg“s journal fremgår, at
man under fiskeri på det nordøstlige
hjørne af Fyllas Banke den 28. januar
fik en kutter i sigte, der efter signal-
føringen fiskede med langliner. Sam-
tidig fik man øje på tre linebøjer med
lanterner. Bøjerne blev gentagne gan-
ge passeret i afstande af 0,3— sømil.
I kutterens nærhed blev der kun fore-
taget tre dræt. Da det blev lyst, så
man, at kutteren havde fem bøjer ude,
og det blev konstateret, at kutteren
sejlede med lanterneføring for line-
fiskeri.
Ved de tre dræt i kutterens nær-
hed blev der hverken beskadiget eller
opfisket liner eller bøjer, hedder det
i journal-uddraget, der er bekræftet
af søfartsmyndigheden i Cuxhaven.
„Freiburg“s kaptajn E. Malone til-
føjer: „Vi mener, at „Carl Egede“s
beskyldninger imod os er uberetti-
gede".
IKKE TALE OM PÅSEJLINGSFORSØG
„Tubingen“s kaptajn W. Herber be-
retter, at man om aftenen den 27. ja-
nuar fik en langlinebåd i sigte på
Fyllas Banke, men at man ikke så
markerede liner, og at man ikke fandt
liner i trawlet.
På det kritiske tidspunkt ,da „Tii-
bingen" efter Alvi Mikkelsens rapport
var ved at påsejle „Carl Egede", var
1. styrmand F. Boltnusch vagthavende
på broen. Ifølge hans udsagn sted-
fæstede man nogle dårligt belyste
bøjer i nordvestlig retning ved ban-
kens udkant. De blev passeret i god
afstand ifølge radar-iagttagelse.
m/s „FRIDA DAN"
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
Om morgenen den 28. januar kom
„Carl Egede" imod „Tiibingen" i god
afstand på bagbords side og rettede
sin projektør direkte mod „Tiibingen“s
bro. „Tiibingen" signaliserede med sin
projektør for at få „Carl Egede" til
at fjerne lyset, hvilket ikke skete. Da
skibene havde passeret hinanden,
hørte man et skud fra „Carl Egede".
Derpå blev der fra „Tiibingen" sendt
en hvid lyskugle op.
For ikke at bringe „Carl Egede“s
liner i fare, fortsatte „Tiibingen" med
at trawle i 200 meters bredde på den
udvendige side af bøje-linien. På in-
tet tidspunkt blev bøjer eller liner på-
sejlet eller op trawlet. Også beskyld-
ningen om at have forsøgt at påsejle
„Carl Egede" og at have overtrådt sø-
vejsreglerne tilbagevises på det be-
stemteste, da den er urigtig", hedder
det til slut i styrmand Boltnuschs be-
retning.
FORMODER EN FEJLTAGELSE
I rederiets følgeskrivelse hedder det
bl. a.: „Bortset fra, at vi forudsætter,
at vore erfarne kaptajner, der er kendt
som korrekte og dygtige, ikke med
forsæt har forårsaget redskabskolli-
sioner og aldrig nogensinde vil for-
årsage dem med forsæt, fremgår det
klart af de bekræftede rapporter, at
vore skibes adfærd på fangstpladsen
har været absolut upåklagelig.
Vi vil betragte sagen som afslut-
tet, da vi formoder, at „Carl Egede“s
kaptajn har taget fejl", slutter „Nord-
see" Deutsche Hochseefischerei GmbH
sin redegørelse til „Grønlandsposten".
Hidtil bedste sæson
i Lofotens historie
Lofoten har genoplevet sin fordums
glans, der ellers var blevet mattere og
mattere i de sidste årtier. I løbet af 12
uger blev der fanget ca. 31.000 tons
torsk, og gennemsnitsudbyttet i kilo
og penge er det bedste, som nogen sin-
de er opnået, siden Lofot-tællingen be-
gyndte i 1856. Deltagerantallet har
været det næst mindste i Lofotens hi-
storie. I denne sæson var det største
i den 7. driftsuge med 4908 mand.
De bedste resultater, der blev opnået
af line-, pilke- og snellefiskere, har
været omkring 20.000 kr. Sæsonen
har også givet gode kvalitetsresultater
for de ca. 175 fiskeopkøbere, som har
været i aktion. Vejret havde været
meget fint til tørring af fisken, og 2/3
af hele fangsten er da også hængt.
Prima Lofot-vare af tørfisk er vel
det eneste fiskeprodukt, som ingen
kan konkurrere med os i, skriver
„Fiskaren“s korrespondent i Svolvær
og oplyser, at der blev opnået top-
priser for tørfisk forrige år med ca.
185 kr. pr. vægt (20 kg), og det er nok
i tillid til, at priserne fortsat vil holde
sig på et højt niveau, at så stor del af
årets fangst er blevet forarbejdet til
tørfisk, og at man har betalt tildels
høj overpris for at få mest mulig af
råstoffet.
Det store laksefisken
skader ikke andre lande
Der er stadig overfyldt med laks i elvene i gydetiden.
Selvom der i Grønland sidste år blev
fanget 1,4 mili. kg laks, skader det
store laksefisken ikke de landes be-
stand, der er hovedleverandører til
det grønlandske eventyr.
Det fremgår af de lakse-undersøgel-
ser, som man i samarbejde med uden-
landske biologer har foretaget, oplyste
magister Sv. Aa. Horsted på det grøn-
landske fiskerimøde. Samtlige lakse-
elve i Canada, hvorfra hovedparten
af de grønlandske laks stammer, er
overfyldte i gydetiden. Man skal i
Grønland op på meget større fangster,
før det vil kunne mærkes i de andre
lande.
LANGT VÆRRE MED
TORSKEFANGSTERNE
Torskefangsterne derimod skader
bestanden af nye torsk. Der foregår
ved Grønland en fuldstændig ukritisk,
hensynsløs udnyttelse af bestanden af
torsk. Totalfangsten af torsk sidste
år ved Vestgrønland nærmede sig
400.000 tons, og hovedparten af de
torsk, der fanges, får ikke lov at vokse
sig store. Hvis man indførte regule-
ring, f. eks. ved spærring af Store
Hellefiske Banke, ville man opleve, at
man ved betydelig mindre indsats af
mennesker og materiel i løbet af få år
kunne fange ligeså mange og flere kg
torsk, som man i øjeblikket fanger ved
en enorm indsats. Det er spild af men-
nesker og materiel, der foregår i øje-
blikket.
Problemet har været drøftet på in-
ternationalt plan, men man blev no-
get overraskede over Danmarks for-
slag om en fredning af den store ban-
ke. Forslaget mødte kraftig modstand,
og det kan jo kun gennemføres, hvis
alle nationer kan blive enige. I stedet
opnåede man dog det, at der nu for
hele det nordvestatlantiske område
indføres en forøgelse af maskevidden
til 130 mm, så de mindre torsk kan
undslippe trawlene. Det sker fra og
med næste år, når de implicerede na-
tioner har ratificeret aftalen.
50 pct. chance
for plast-agn
Den norske fabrikant Sigmund Kjøs-
nes på Nordfjordeid arbejder med at
fremstille agn af skumplast til lang-
liner. Til Magne Nedregaard i „Roms-
dal Folkeblad" har fabrikanten sagt>
at der er 50 pct. chance for, at arbej-
det lykkes, men der er også 50 pct-
chance for, at det ikke lykkes.
Resultaterne af de prøver, som hidtil
er foretaget, er meget opmuntrende,
og hvis de kommende afprøvninger
fortsætter efter samme positive linie,
er der fantastiske fremtidsperspekti-
ver. Hvis eksperimenterne lykkes, sik-
res erhvervsfiskerne tilførsel af agn
året rundt til brug i linefiskeriet.
Det var i 1960, at Kjøsnes fik ideen
til kunstigt agn. De første to års for-
søg skuffede. I 1962 kontaktede han
nogle fiskere fra Måløy. Men de første
forsøg med liner med skumplast-agn
mislykkedes. Produktet blev imidlertid
videre udviklet, og resultaterne blev
bedre og bedre.
Grundlaget for det kunstige agn lig-
ger i Sigmund Kjøsnes egen opfin-
delse, som muliggør produktion af
selvlysende plasfolie. Ved at gere
skumplast selvlysende og tilsætte det
smag og lugt, som tiltrækker fisk,
mener Kjøsnes, at det skal være mu-
ligt at lave et kunstigt agn for alle
former for fiskeri.
Dette med lyset har en kolossal be-
tydning. 40 pct. af torskenes næring
er selvlysende, og når den går til ha-
vets bund om natten, følger torsken
efter. Hvis man kan sænke selvly-
sende agn, tilsat naturlig smag og lugt,
vil man have større garanti for et
bedre resultat.
KTJI
KØBENHAVNS NY TØMMER-HANDEL */,
Askelundsvej . Frederikssund . Telegramadresse: Tømmer
Trælast Bygningsartikler
Kissuit sananermut atortut
Isoleringsplader
OKorsautigssat
Krydsfiner
pingasorKiat
Da nyheden om Kjøsnes arbejde
blev kendt, var fiskeridirektøren en
af de første, som reagerede. Han tilbød
al mulig assistance i det videre ar-
bejde. Nu skal der foretages tryk-
varighedsprøver. — Vi afventer nu re-
sultatet af de sidste prøver, og sa
snart de foreligger, vil vi tage en en-
delig afgørelse om, hvorvidt vi skal
sætte agnet i masseproduktion, udtaler
Sigmund Kjøsnes.
Det nye produkt vil tage en meget
mindre plads end de nu anvendte agu
om bord på bådene. Alene dette ville
betyde en kolossal besparelse, særlig
for lineskibe, der fisker i 5-6 måneder
ved Grønland og ved Newfoundland-
På længere sigt kan man også komme
til en ordning, som giver fiskerne
muligheder til at købe færdigagnede
liner, direkte fra redskabsfabrikkerne.
4