Atuagagdliutit - 11.05.1967, Side 12

Altid 10-15 patienter mere end der er plads til
Den kirurgiske afdeling på Dronning Ingrids Hospital er blevet for lille, og
jeg glæder mig til et nyt landshospital, udtaler overlæge Niels Klærke, der
ikke har noget imod, at arbejdet på landshospitalet bliver en livsstilling.
Chefen for den kirurgiske afdeling på Dronning Ingrids Hospital, den 45-årige
overlæge Niels Klærke, er nok et af de mest optagne mennesker i Grønland. Han
er pligtopfyldende som få. Altid er han parat til at tage fat. Det er betryggende
for befolkningen heroppe at vide, at man kan henvende sig til en mand, der har
de bedste faglige og menneskelige kvalifikationer, når det virkelig gælder.
Overlæge Klærke er en værdig arvtager efter den navnkundige overlæge Olav
Povlsen, der skabte rammerne om den moderne kirurgi i Grønland.
Overlæge Niels Klærke i fuld uniform. nakorsauneK Niels Klærke pilagtåisav-
dlune atugkersorsimassoK.
umiatsiat gumit
inungnut 3-nut nautsorss. aKumi-
kut sagdliligkigkat, aKtiteralaler-
neKarsinaussut 3 hk-lingnik. mar-
dlungnik putdlagtarfilerdlugit av-
gorniligkat, iputerssutigineKarsi-
naussutaoK, 13 kg-nik onimaiss.
Kajangnaitsut, nutåK ............ 350,00
såkutfit jåké, merKuluagdlit, nutåt 10,00
tingmissartortartut jåkiat, nutåK,
pitsak ........................... 125,00
taske nunat åssisivik ............. 10,00
stålhjelm + nasaK ilonutigssaK .. 6,00
kavajaK naitsoK aputisiut, sigtart.
nasavialik, atornikoK ............. 50,00
nangmagtagan nangmautilik, ator-
nikOK ............................. 15,00
ilugdleit khaki merKulualéraK,
atornikoK .......................... 10,00
jåke anorisiut sialungmit pitarne-
Karsinåung. model 58, nasavialik,
atornikoK .......................... 20,00
Kardlit, model 58, atornikut ...... 10,00
Kardlit jåkilo sutdlisit, khaki, tu-
ngujortoK, Korsuk, atauseK ........ 5,00
kavåjat anorisiutit, atornikut .... 10,00
båndit, BASF 7“, atornikut ....... 12,00
ungersaK nutåK sipernilik ......... 2,00
sutdlisit atagdlåt, nutåt, pitsaussut 45,00
wiret sisait nordlugdlit, 9 meteri-
nik takiss......................... 10,00
koreamiut nasåt, nutåK merKUler-
sugaussamik ilOKUtilik ............. 15,00
sialugsiutit ponchot, nylonit nasa-
viagdlit, tuperaralugit atugagssar-
Kigdluinartut, atornikut .......... 25,00
uligssuaK poncho, 220X160 cm, a-
tornikOK ........................... 12,00
styrthjelm, KaKortoK amermik
kravilik ........................... 20,00
gåsimik ipinavéruut filterilik, a-
tornikoK .......................... 10,00
nivåutat, nutåt ................... 10,00
autdlainiartut jåké, 4-nik angisfl-
nik kaussarfigdlit, nutåt ........ 75,00
Kardlit khakit, merKuluagdlit, nu-
tåt, Korsuit ..................... 23,00
Kardlit khakit, merKuluagdlit, a-
tornikut Korsuit .................. 10,00
OKorutit pøat, atornikoK, ringilik 10,00
gamaschit, atornikut ............... 2,00
sialugsiutit, Korsuit Kassiussartut,
nutåt ............................. 12,00
Kardligpåt sialugsiutit, Kors. Ka-
ssiuss. nutåt ..................... 12,00
nagssutaussarssuit, atornikut .... 2,00
taskit, atornikut................... 5,00
madrase putdlagtagaK, atornikoK 40,00
tuvimut sérKunutdlo kivfiutit, nu-
tåt ............................... 2,00
taskit peuutigssausivit, atornikut 2,00
taskit såkusivit, atornikut ........ 5,00
ungersat, atornikut ................ 1,00
kamigpagssuit, nutåt, 39—41 ....... 25,00
soveposit, pitsaussut, angisøt, nu-
tåt .............................. 42,00
soveposit pøe, atornikut .......... 10,00
autdlaisit øliagssåt kandimitOK,
syrenångitsoK ..................... 1,00
ilugdlit khakit, nutåt ............ 12,00
nagsatanut ungersutit .............. 1,00
såkutøt kamigpagssue åmit, ator-
nikut ............................ 15,00
skøt åmit, atornikut ............. 10,00
sumutdlunit tiguneKarnerine akiligag-
ssångordlugit nagsiuncKåsåput nungu-
tinagit.
Gummibåde
3 mands m. hækbrædt, kan tage
3 hk påhængsmotor. Inddelt i 2
luftkamre, kan også roes, vægt
13 kg. Svær kvalitet. Lejligheds-
køb, ny ....................... 350,00
Militærjakker, uldne, nye ...... 10,00
US pilotjakke, or g., ny, fin . 125,00
US korttaske, webbing, ny ..... 10,00
Stålhjelm + ny hjelmhue ...... 6,00
US snecoat, lynl., m. hætte, br. .. 50,00
US rygsæk m. remme, br....... 15,00
US uldkhakiskjorte, br....... 10,00
Fjeld-jakke M/58, m. hætte, br. .. 20,00
Benklæder M/58, br........... 10,00
Arbejdsbenkl. og jakke, khaki,
blå og grøn, pr. stk.......... 5,00
Motorordonnansfrakker, br.... 10,00
Lydbånd, BASF 7“, br......... 12,00
Læderrem, ny, m. spænde 2,00
Kedeldragt, ny fin ............. 45,00
Ståltrædwire m. øje, 9 m lang .. 10,00
Koreahue, ny teddybear ......... 15,00
US Ponchoregnslag, nylon med
hætte, fine som komb. bivuaktelt,
m. m. br..................... 25,00
Poncho-presenning,
220X160 cm, br............... 12,00
Styrthjelm, hvid, m. skindkrave 20,00
Gasmaske m. filter, br....... 10,00
Feltspader, nye ................... 10,00
Jægerjakker, 4 st. lommer, nye .. 75,00
Khakibenklæder, uld, ny grøn .. 23,00
Do — do, br.................. 10,00
US køjesæk, br., m. ringe ......... 10,00
Gamascher, Webbing, br........ 2,00
Regnfrakke, grågrøn, ny ........... 12,00
Regnovertræksbenkl., do. do .... 12,00
Sløringsnet, br............... 2,00
US skuldertasker, br.......... 5,00
Luftmadras, 3-delt, ny, stor .. 40,00
Skulder- og knæpuder, nye ...... 2,00
Ammunitionstasker, br......... 2,00
Værktøjstasker, br............ 5,00
US livremme, br............... 1,00
US marchstøvler, nye, str. 39—41 25,00
Soveposer, fine, store, nye .. 42,00
Soveposeovertræk, m. hætte, br. 10,00
Bøsseolie i kande, syrefri ...... 1,00
Khakiskjorter, nye ................ 12,00
US bagageremme, webbing ... 1,00
Army-læderstøvler, br........ 15,00
Marinelædersko, br........... 10,00
Sendes overalt på efterkrav
så længe lager haves.
Amerikansk
Overskudslager
Ndr. Frihavnsgade 17
København 0. — TRia 23 18
Det er glædeligt at konstatere, at
Grønland ikke mere er stedbarn, når
det gælder den lægelige kunnen. I
mange år har Grønland nydt godt af
den store danske TB-specialist, dr.
Krebs Lange’s dygtighed og erfaringer.
Takket være det gode samarbejde mel-
lem lægerne i Grønland, er Grønlands
tidligere svøbe, lungetuberkulosen, i
dag reduceret i ganske betydelig grad.
VÆLDIG UDVIKLING
Det er nu tre og et halvt år siden,
overlæge Klærke kom til Grønland.
Under hans ledelse er der sket en væl-
dig udvikling på den kirurgiske afde-
ling på landshospitalet. Da man i sin
tid heroppe begyndte at foretage større
operationer, var det næsten udeluk-
kende lungetuberkulosen, det gjaldt. I
dag er billedet anderledes. I 1960 fore-
tog man på landshospitalet 192 lunge-
tuberkulose-operationer. I 1966 var tal-
let reduceret til 23. Til gengæld er an-
tallet af almenkirurgiske operationer
steget fra 240 i 1960 til 1301 i 1966.
— Den kirurgiske afdeling på Dron-
ning Ingrids Hospital er idag blevet
for lille, udtaler overlæge Klærke.
Afdelingen er beregnet til 68 senge-
pladser, men det er sjældent, at vi har
under 80-85 patienter, altid 10-15 mere,
end der er plads til.
I 1960 havde man 307 indlæggelser
på afdelingen. Tallet er steget til 1659
i 1966. Gennemsnitsliggetiden var på
15 dage sidste år, men på grund af
transportproblemer især i vinterperio-
den er liggetiden betydelig længere
end ellers. Sommetider beholder vi
patienter nogle måneder ud over den
tid, det burde være.
STIGNING I ANTALLET
AF ONDARTEDE SVULSTER
— Hvilke sygdomme er de mest al-
mindelige i dag?
— Det er knoglebrud, mavesår, brok,
galdesten og nyresten. Sidste år kon-
staterede vi desuden en ganske be-
tydelig stigning i antallet af ondartede
svulster.
Vi har diskuteret, hvad grunden kan
være til denne stigning, men vi kan
ikke blive klog på, om det skyldes
højere levealder eller forbedrede diag-
nosemetoder. Spørgsmålet står åbent
endnu Det kan godt være, at ondartede
svulster tidligere har skjult sig under
tuberkulosen, men vi har ikke mu-
lighed for at konstatere det i dag.
Levealderen er steget betydeligt i
Grønland i de senere år. Flere og flere
alderssygdomme vil sikkert dukke op
i de kommende år. Større mulighed
for ondartede sygdomme vil være til-
stede, så meget som levealderen er
steget.
MAVESAR OG STRESS
— Mavesår var også en meget sjæl-
den sygdom i Grønland før i tiden?
— Ja, det er muligt, at den stress-
situation, som befolkningen på grund
af nytiden er inde i, er årsag til de
forholdsvis mange mavesårtilfælde,
men tallene er så små endnu, at de
ikke tillader statistisk behandling.
Mavesår i Grønland finder man i
selve mavesækken, mens de i Danmark
som regel sidder i tolvfingertarmen.
Om det hænger sammen med kosten
eller har andre årsager, står åbent
endnu. Men der er det ejendommelige
ved det, at man i Nordnorge og Syd-
norge har samme forskel på lokalisa-
tionen af mavesår som mellem Dan-
mark og Grønland. En anden karakte-
ristisk ting for Grønland er de meget
få eftervirkninger efter mavesårsope-
rationer.
Tallene for mavesår er gået ned i
1966, og i 1967 har der hidtil ikke
været stigning i mavesårstilfæl-
dene.
FA TRAFIKULYKKER
— Der sker mange ulykker i Grøn-
land?
— Ja, det er rigtigt, men man undrer
sig over, at der er så få trafikulykker.
Man ser næsten ingen af den slags.
Der sker også meget få skader ved
fald på fjeldene. Derimod er der stig-
ning i antallet åf skiulykker.
Skudulykker medfører i adskillige
tilfælde ganske alvorlige læsioner. Vi
havde tre af den slags sidste år. I det
ene tilfælde måtte vi fjerne et stykke
af tarmen, og i det andet tilfælde et
stykke af leveren, der var helt øde-
lagt. I det tredie tilfælde var projek-
tilet gået igennem lungen, kun tre cen-
timeter fra hjertet.
— Sender man stadig patienter til
Danmark?
Bortset fra utilstrækkelig kapacitet er
overlæge Klærke tilfreds med arbejds-
forholdene på den kirurgiske afdeling.
Han synes imidlertid, at dørene burde
være lidt bredere, men der kan ikke
gøres noget ved det, fordi dørkarmene
består af jernplader. Her ses overlægen
sammen med reservelæge Lyngbæk.
Den internationale glaciologiske ek-
spedition, der ledes af den verdens-
berømte franske polarforsker Poul-
— Ja, det drejer sig om få tilfælde,
hvor strålebehandling er påkrævet.
Det gælder også patienter med med-
fødte hjertelidelser.
PROBLEMER MED SYGETRANSPORT
— Sygetransport er et problem i
Grønland?
— Der kan opstå vanskeligheder,
hvor vejret hindrer en hurtig udryk-
ning, men jeg kan ikke huske, at der
er sket et eneste dødsfald på grund
af, at vi ikke kunne nå frem i tide.
Vi bestræber os på at tage patienten
med til landshospitalet, men i enkelte
tilfælde har vi måttet foretage opera-
tioner på stedet.
For et par måneder siden havde vi
en meget forceret rejse. Vi måtte vente
i to døgn, inden vi nåede frem til en
patient i Frederikshåb. Først prøvede
vi med en helikopter, men måtte vende
om. Så tog vi afsted med politikutte-
ren „Kimik“, men det gik heller ikke
på grund af hårdt vejr. Endelig tredié
dag lykkedes det at nå frem. Vi måtte
inigssakitdliorneK erKåisångfkåine suliv-
fingmine pissutsit nakorsaunerup nåma-
ginartlpai. isumaKarpordle matut sili"
ngnerulårtariaKaraluartut, avdlångorti-
nerdie ajornardlutik matserftt saviminiu-
gamik. tåssa nakorsauneK åiparalugo
nakorsaK Lyngbæk.
i forsøg på at kortlægge indlandsisen.
Emile Victor, vil til sommer forsøgsvis
anvende en ny metode til måling af
indlandsisens tykkelse. Efter forslag
fra præsidenten for ekspeditionens ko-
mité, fhv. departementschef Eske
Brun, vil målingen blive foretaget fra
flyvemaskiner ved hjælp af et spe-
cielt ekkolod, oplyser „Kristeligt Dag-
blad“.
Amerikanerne har udviklet en så-
dan målemetode under deres viden-
skabelige undersøgelser i Antarktis, og
den skal nu stå sin prøve i en stort
anlagt opmåling af indlandsisen. Visse
steder, bl. a. ved Thule, er isens tyk-
kelse blevet målt, men man har hidtil
anset indlandsisens udbredelse for at
være alt for enorm til mere omfat-
tende målinger. Ved hjælp af flyve-
maskiner, udstyret med ekkolod, vil
man nu forsøge at løse opgaven.
Flyvningen for den internationale
glaciologiske ekspedition vil blive fore-
taget med franske militærmaskiner.
Viser metoden sig anvendelig, har man
planer om at forsyne de danske flyve-
maskiner, der er stationeret i Grøn-
land, med sådanne ekkolod, så der
kan foretages målinger ved fremtidige
flyvninger over indlandsisen. Man hå-
ber også på samarbejde med SAS-
maskinerne og med Grønlandsfly.
pujortaut BBB nunarssuarme pujortau-
tlllorfit angnerssåne sananeKartarpOK.
talméitumlk pujortautltfiralaruvlt pltsau-
ssumlk plsSsavdlutlt Kularlaångllat sa-
naneKartarmata pujortauslagssat pltsau-
nerpåginavlt atordluglt uklorpagssuame
ilinlardluarslmassunltdlo nékutlgineKar-
dlutlk uningatineKarKflrtartut; atulitlga-
luglt namagssnrtlk pigerértarpåt. tupa
pitsaussoK BBB-mlk pujortauserdlugo
sule mamamerulersarpOK. Tuluit-nunane
sananeKartarpOK.
Model 318 plneKarsinauvoic meridlik TWO STAR, manlgsoK ImalQntl
manilakulugtumik Kålik.
Indlandsisens tykkelse
skal måles med ekkolod
Franske militærmaskiner indsættes
12