Atuagagdliutit - 11.05.1967, Side 20

Faldende filetpriser
gav tab på 5 mili. kr.
KGHs anlæg vil gå over til større saltfiskproduktion. Ensartede indhand-
lingspriser hos KGH og de private.
De faldende priser på torskefiletter
var et af hovedemnerne på Den kgl.
grønlandske Handels årlige fiskerimø-
de på Christiansborg. Den katolske
kirke har i visse lande, bl. a. Canada,
Erhvervsloven skal
laves om, ellers får
man ikke trawlere
Efter den nuværende erhvervslov i
Grønland er det forbudt at lande
trawlfanget fisk fra udenlandske far-
tøjer, og loven rummer ikke mulighed
for dispensation. Omkring 1. januar
træder en ny erhvervslov imidlertid
i kraft, og den indeholder mulighed
for en dispensation.
Når man er så interesseret fra KGHs
side i denne dispensationsmulighed
skyldes det ønsket om at skabe mere
beskæftigelse ved industrianlæggene
gennem øget tilførsel af råvarer fra
trawlere. Grønland får ganske vist
sine egne trawlere, den første på 500
tons er under bygning i Norge, men
trawlerprojektet er blevet forsinket
af forskellige grunde, og indtil Grøn-
land har sine egne trawlere, vil han-
delen søge at chartre i hvert fald een
norsk trawler, som skal lande fisk i
Vestgrønland. Med en sådan trawler
vil man også kunne indhøste erfarin-
ger, der senere kan komme det grøn-
landske trawlerfiskeri til gode. Han-
delen vil nu søge gennemført en le-
verings- eller charteraftale for pe-
rioden vinteren 1967/68. I 1969 får
man den første grønlandske hæktraw-
ler.
afskaffet den regel, at man ikke må
spise kød om fredagen, og det har be-
virket, at de katolske canadiere nu
kaster sig over kødet i stedet for over
fisken. Resultat: Større udbud af tor-
skefiletter på det amerikanske marked
og dermed faldende priser. Foreløbig
har det kostet den danske stat, altså
KGH, et tab på ca. fem miil. kr.
Det er så meget mere beklageligt
som den grønlandske fiskeindustri
netop var ved at nå det punkt, da den
ville balancere økonomisk. Det bliver
ikke tilfældet nu.
Prisen er faldet fra 29 cents pr.
pound til 20 cents, og for hver cent
den er faldet, har KGH haft et tab på
600.000 kr.
Godthåb Fiskeindustri havde fore-
løbig et tab på 300.000 kr., og Norda-
far 450.000 kr.
Vanskelighederne skyldes naturlig-
vis ikke alene ændringen i katolikker-
nes livsvaner, men også en stigende
canadisk filetproduktion.
Udsigterne for indeværende år er
således ikke særligt gode, fastslog di-
rektør Hans C. Christiansen, og man
ser i øjeblikket, at producenter verden
over omlægger eller indstiller torske-
filetproduktionen. KGHs muligheder
for omlægning af produktionen i
Grønland er beskedne, men inden for
de givne rammer vil vi søge i år at
producere mest muligt af saltfisk på
bekostning af filetproduktionen. Pri-
serne på saltfisk er stadig gode, men
det er klart, at hvis vi udelukkende
gik over til saltfisk, ville også det
marked være ødelagt.
På denne baggrund har det været
umuligt at efterkomme de grønland-
ske fiskeres ønske om højere indhand-
lingspriser for torsk. Tvæærtimod har
det været nødvendigt for de private
Feriebil til salg
Hvid RENAULT 16 på grænseplader. Een ejer. Ca. 30.000 km. Årets bil
1966. Stor dejlig vogn i fin stand. Overtagelse medio juli. Pris kr. 8.000.
Henvendelse til:
Radiooverassistent G. Højby Pedersen, Lundager, Assens.
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoic
PRINCEtulerpunga
Ja, rigtige dgaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine,
afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter,
der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk... Filtercigaretten
med fuld tobakssmag.
ilumut, cigaretltordluartut Prince pujortagarllertarpat mamardluarmat
Whitronlmlgdlo Kaugdlorlngmlk pujua avKusårtagaKarmat tupasungnlngne-
ranut cigaretlvdlo mitdluameranut akornutåungitsumik ... cigarete fil-
terilik tupasungnigdluartoK.
SKANDINAVISK TO BAKS KOM PAG NI
producenter i Grønland at reducere
torskepriserne til et niveau, der sva-
rer til KGHs. Forhandlingerne med
KNAPP om indhandlingspriserne har
i år for første gang været ført som en
fælles forhandling mellem Sammen-
slutningen af Fiskeindustrier og Eks-
portører i Grønland, KNAPP og Den
kgl. grønlandske Handel, og der er af-
talt ensartede priser for de forskellige
råvarer gældende for alle producenter
i Grønland.
Saltfiskproduktionen vil naturligvis
omfatte de større fisk, og for udsteder-
nes vedkommende vil der ske det at
man vil bede de fiskere, som kommer
til industrianlæggene med store fisk,
tage dem med tilbage med henblik på
saltning de steder, hvor det kan lade
sig gøre. De mindre fisk vil man fort-
sat aftage.
Der vil derved opstå den paradok-
sale situation, at man betaler mere for
de mindre fisk end for de større —
en situation som de grønlandske fiske-
re vil have svært ved at forstå — og
som vi i KGH også har vanskeligt ved
at forstå, sagde direktør Christiansen
resigneret.
Rej e-indhandlingen
centraliseres i år
Samarbejdsudvalget vedrørende fi-
skerierhvervet i Grønland vedtog på
et tre dages møde i Godthåb for nogen
tid siden bl. a., at der skal deltage 43
kuttere i rejefiskeriet i Diskobugten i
år. I lighed med sidste år får kuttere,
der hører hjemme i Diskobugten, for-
trinsret til at deltage i dette fiskeri.
Udvalget godkendte KGH’s forslag
om at centralisere indhandlingen af
rejer i Diskobugten til KGH’s fabrik-
ker i Christianshåb. Herfra vil man
sende de frasorterede, store rejer til
håndpilning i Jakobshavn og Egedes-
minde. Denne ordning vil muliggøre
en forøgelse af produktions-kapacite-
ten såfremt man kan få den fornødne
arbejdskraft, mener udvalget.
En række ønsker fra lokale fiskeri-
foreninger om oprettelse af nye fyr
blev drøftet, og udvalget vil henstille
til fyr-direktoratet, at ønskerne får
høj prioritet, da oprettelsen af de nye
fyr vil være af betydelig værdi for
helårsfiskeriet.
Den nye 45 tons kutter „Hans Mi-
kael" har haft en lovende start, frem-
går det bl. a. af rentabilitets-analyser
for grønlandske fiskekuttere, der var
igangsat efter aftale mellem KNAPP,
KGH og Samarbejdsudvalget vedrø-
rende fiskerierhvervet i Grønland.
Trods ugunstige klima- og vejrforhold
har fartøjet, der er den første af sin
art i Grønland, fra november 1966
til februar 1967 indfisket for ca. 213.000
kr. Kutteren udviser således med en
ni mands besætning en god rentabili-
tet.
sule ukioK atauseK
sårugdleKardluasassoK
aulisartut nautsorssutigissariaKaråt sårugdligit 1960—61-ime
amerdlaKalutik pingortut sule ukiume atautsime pissaitardluar-
figisavdlugit, tamatumale kingorna nungussavisassut — 1963-
ime pingortut amerdlagaluarput, tamatumale kingornagut så-
rugdlingnik amerdlanårdlutik pingortoKarsimanera ilisimane-
KångilaK
ukiune aggersune Kalåtdlit-nunåne sårugdlingniarneK neriunartoKarpatdlå-
ngilaK. ilimagissat uniordlugit ukiune tugdlerne pissoKångigpat Kalåtdlit-nu-
nåne aulisarneK nåkariartugssauvoK.
Kalåtdlit-nunåne aulisarnermut tu-
ngassut Christiansborgime atautsimi-
ssutigineKarneråne aulisagkanik mi-
sigssuissoK dr. Erik Smith taimak o-
KarpoK. 1966-ime sårugdligtarineKar-
tut Kanganit amerdlanerunerånut pi-
ssutauvoK sårugdligit 1960-ime 1961-
imilo pingortut amerdlavdluarnerat,
ukiumile atautsime pingortut ukiut
tatdlimat sivninardlugit pissarineitar-
sinaussalerput, matuma sujornagut
Kalåtdlit-nunåne aulisarneK månå-
kutut angnertutigingikatdlarmat ukiut
Kulit tikitdlugit pissarineKarsinaussa-
raluaramik.
aulisarneK ukioK månåtaoK pissa-
KarfiuvdluåsassoK dr. Smith OKarpoK,
tamatumale kingorna ilimagissaria-
KarpoK pissarineKartartut ikileriar-
nigssåt. ukiune aggersune aulisarni-
kut angussagssat isumavdluarnaute-
Karpatdlångitdlat.
Kalåtdlit-nunåne aulisagkanik mi-
sigssuissut pasitsåussaKarsimångitdlat
sårugdlingnik ukiune atausiåkåne a-
merdlanåKalutik pingorartunik. tama-
tumunga pissutauvoK nalåne imap Kå-
vata suait tukerarnerisa nigdlerpat-
dlårtarnera.
atautsimigdle tupåtdlautigssaKar-
poK, tdssa sårugdligit amerdlanå-
Kalutik 1963-ime pingortut pissauv-
dlualersugssaujumårmata. tdu ko
Tunup kujasigsortåta avatåne pi-
ngortuput sarfamit nigdlertum.it
(Irmingerstrømimit) angatdlåne-
Kardlutik Nunap Isua uiardlugo
angnermik igdloKarfingne kuja-
singnerpåne pigissåinilo pissarine-
Kartartut.
misigssuissarnertigut påsineKarpoK
sårugdligit ikånerujugssuarne mar-
dlungne Fyllas Bankerne Angmagssag-
dlivdlo avatåne nunavta Islandivdlo
akornåne lkånerssuarme pingortartut.
1960-ime pingortut Fyllas Bankemér-
suput, 1961-imilo pingortut Kitånit
Tunumitdlo pissuvdlutik.
OKautigineKarérsututdle 1963-ime
pingortut erKarsautigisångikåine uki-
aparKutlgluålnékit
tit pltsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
motore nipikinerpåK
16—375 HK
FA DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE (som er specielt
egnet til jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummistøtteleje
omkring forenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang af skrue-
akslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is.
pingasunik uluterneKarsInaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puissiniarnerme milQmassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme atordluarslnaussangnik motdreKallsautit.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaortugkane atorne-
Karput, ingmlkutdlo piniarnøKartitdlugit sarpit niaKQssåta sujumut isuata’-
tungågut silatimlkut gumminik lejigdlit pineKarsInåuput. sarpit taiméitut
akseid nipikitsuararssOput sikusiortitdlunilo gummit lejit akselimut igdler-
sOtåuput.
7s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
une aggersune angussagssat isumav-
dluamangångitdlat.
kapisigdlit sumit pipat?
aulisagkanik misigssuineK pivdlugo
dr. Smith OKarportaoK „Dana" Tunup
avatåne Kagssutinik tigsukartitagka-
nik atortoKardlune misilisimassoK ka-
pisigdlit Kalåtdlit-nunånut inger-
dlaornermingne avKutigissartagåinik
manamut ilisimaneKångitsunik påsi-
niaivdlune.
kapisigdlit mardluinait pi ssarine-
Karaluarput, aitsåtdle tamåne kapisi-
ligtoKarpoK. kapisigdlit Europamérsu-
put, pingårtumik Skotlandimit, tåuku-
nångale sule amerdlanerusagunartut
Canadamérsuput. K’aKortup pigissåne
ingnåtdlagissamik Kupinguatdlagtitsi-
ssardlune kungne aulisagkat ilisima-
jungnaersitardlugit påsiniaiviginenar-
simåput kapisigdlit suait kungnut ar-
dlalingnut iliorarneKartut KanoK pi"
simanersut påsiniardlugo. suait tuke-
rardluarsimånguatsiarput. kapisigdlit
suangnit tåukunånga pingortut ki-
nguåvisa sujugdlersait tugdlilo pissa-
rineKarput. mana aperKutaussoK tåssa
misilissarnerit nanginenåsanersut
suait imalunit kapisiliarKat atordlugit,
kigsautigineKaraluarmat Kalåtdli t-
nunåta kapisilé amerdlivdluåsassut.
„Dana" Sisimiut Manitsuvdlo ava-
tåine kisalo Store Hellefiske Bankerne
rej erniardlune misilissarsimagaluar-
poK, pigssarsiarissartagai neriunar-
patdlåratik. Diskobugtip avatåne rejet
pissarineKarsinaussut ikileriarsima-
ssut påsineKarpoK, tamatumungalo pi"
ssutaussoK åma påsineKarpoK.
Diskobugtime rejerniat aitsåt tai-
mak amerdlatigissunik pissaKarput,
aitsåtdlo taimak angitigissunik pissa-
Kardlutik. tamatumunga pissutauvoK
imap sarfaisa kissartut tamåne imap
narKanik kissarnerulersitsisimanerat.
pingasunik sisamagssåtdlo Kitencut-
dlugo imap nancata tungå kissarne-
KartarsimavoK, Kalåtdlit-nunåtalo i-
martaisa nigdlissusiat erKarsautigalu-
go imap taimak kissartigilersimanera
rejenut agsut iluaKutausimavoK. imap
narKata tungåne imap kissarnerussup
rejet nigdlernerussunit nagsatarissar-
simavai.
misigssutitågssaK angisoK
aulisagkanik misigssuissut ukioK
måna nuånåjatdlautigssaKarput, auli-
sagkanik misigssutigssaK 200 tonsilik
sisak „Adolf Jensen“-ip taortigsså nå-
lagauvfingmit sanatineKartoK ukiaK
måna Kalåtdlit-nunånut pissug-
ssaungmat. „Dana" junimit septem-
berimut Kalåtdlit-nunånéndsaoK. på-
siumaneKarnerussoK tåssa imap nar-
Kata tungåta kissarnerulersimassup
KanoK angnertutigissumut siaruåusi-
manera. erKarsautigineKarpoK Uper-
niviup pigisså tikivigdlugo misigssui-
neKåsassoK.
aulisagkanik misigssuissut nutåt
mardluk ukiune aggersune ukiut mar-
dlukutårdlugit Kalåtdlit-nunånitine-
Kartartugssat ukioK måna atorfinigti-
neKåsåput. sujunersutigineKarsimaga-
luarpoK Nungme aulisagkanik misig-
ssuissut igdlutåt nutåmik angnerussu-
migdlo taorserneKåsassoK, taimatutdle
pissoKarnigssåta tungånut aulisagka-
nik misigssuissut Kalåtdlit-nunåniti-
neKartut Nungme nunalisitatut inig-
ssarsiuneKartunut ilångutdlutik inig-
ssaKalerångamik aitsåt nunalisineKar-
sinaussåsåput.
Svalbardime nanut
kismeKalersut
tingmissartumik imånut nunamut-
dlo mitartumik Andøyame mitarfing-
mérsumit angalassut Hopenimut Halv-
måneøyamutdlo Svalbardimitunut å-
ngutdluarsimåput. tingmissartup ilau-
ssorai ilisimatut Norsk Polarinstituti-
mérsut (norgemiut issigtunik misig-
ssuivfianérsut) nånut angalaornerinik
Kanordlo amerdlatiginerinik misig-
ssuissugssat. „Fiskaren" nalunaerpoK
Hopen Halvmåneøyalo nånut avKU-
sårtugarinerpaussarait.
20