Atuagagdliutit - 11.05.1967, Qupperneq 23

papiara atissauleralug-
tuinarnialerson...
uvdlut tamaisa nutåmik kjoleKartalerdlune pisoKaK iglnartar-
dlugo!
På vej ind i papiralderen
Kryb i ny kjole hver dag og smid
den gamle væk.
Det siges, vi lever i plasticalderen.
Måske skal vi snart tilføje — i papirs-
alderen, for papiret er blevet de nye
Plasticstoffer en alvorlig konkurrent
Pa flere områder, skriver brugsfor-
eningernes blad Samvirke.
Årsagen til denne udvikling er først
°S fremmest det moderne samfunds
voksende behov for engangs-artikler
' ting, der kan smides væk uden at
skulle vaskes, rengøres eller repareres.
Mest spændende af de nye ting er
n°k papir kjolerne, der ventes at korn-
ene frem på det europæiske marked i
ar. Den parisiske modeskaber Rabanne
har tegnet en halv snes modeller for
Barselferie for fcedre
Nervøse, vordende fædre i den au-
strauske offentlige forvaltning ønsker
t° ugers barselsferie, når barnet er
født. Kravet er fremsat af en stor
australsk tj enestemandsorganisation.
Forbrugerråd er
skam nødvendige
Det er nødvendigt, at vejledning af
forbrugeren sker gennem forbruger-
rad, fordi disse er uvildige instanser,
skriver civilingeniør Kurt A. Schøn-
herg i „Ingeniør- og Bygningsvæsen"
bl. a.:
Fabrikanterne vil ofte være så op-
taget af rent tekniske problemer, at de
glemmer, hvem varen er bestemt for,
nemlig mennesket. Mens forbrugeren
~~ og Forbrugerrådet — ser varen som
brugbar eller uegnet til sit formål, kan
fabrikanten henfalde til at se den som
sit „barn", resultatet af nattevågen,
veer og slid. Derfor står han nogle
gange uforstående over for det resul-
tat, en forbrugerundersøgelse kan
komme til.
Ikke desto mindre resulterer for-
brugerrådets undersøgelser ofte i, at
en vares kvalitet hæves. Både fordi
svagheder, som fabrikantens egne tek-
nikere ikke har været opmærksom på,
lokaliseres, og fordi forbrugerens øjne
åbnes for, hvad der med rimelighed
kan kræves af netop den bestemte
vare. En smart indpakning eller de-
sign vil ikke så let dupere den „op-
lyste" forbruger.
Leverrand.
Indmad, især lever er meget sundt med
pL,iort indhold af A og D-vitaminer. Det
S*„der lever fra både fisk, fugle og patte-
icK-' dog med undtagelse af helleflynder og
Aurn’ der er giftig.
Alle familiens medlemmer skal have
h.“e specialnæringsstoffer for at trives og
Hn.de sig godt. Det gælder de gamle og
gælder ikke mindst børnene,
køn ,laves en fars af lige dele lever og
a.~d. Pa samme måde, som når man laver
„.“Piidelig kødfars, men med lidt mindre
mælk.
o farsen smages til med løg, salt, peber
keÆWes i en smurt randform, som dæk-
i rf, o* raed et l^g °g stilles i kogende vand
°vn eller gryde. Der skal låg på gryden,
ufJTanden koger langsomt 30-40 min. Kogte
tnff . lcr’ kartoffelmos (evt. lavet af kar-
li iVltI!}ospulverb brun sauce der evt. er
‘sat brunede løg serveres til.
Amerikansk karry-høne
ria betydelig mere spændende end den
Qanske udgave.
ung høne parteres i passende stykker,
tiic *?runes i gryde i 75 g smør. Derefter
it,f^tes 2 store hakkede løg, 5 flåede
dpio\ årne tomater (tomatpuré kan anven-
anli 1 toPteskefuld karry, lidt salt og en
l1/ t cayennepeber. Der skal i alt bruges
enri vJP maalk. ca. halvdelen hældes ved —
smil ^ kogende. Nu lader man det hele
foiTk?ge’ kødet er godt mørt. Noget
oa S i n isættes dog 1 stort, surt skrællet
dakket æble samt resten af mælken,
udr * saucen til sidst jævnes med lidt
til mel — °S kulør, hvis retten trænger
uet. Løse ris serveres til.
Rødvins-dyreragout
l'/a kg dyrekød, 125 g smør, 35 g mel, —
m-madc: 3 dl god rødvin, 2 spskf. oliven-
n !’ fft af 1 lille citron, 2 spskf. hakket
korn116' it hakket stor gulerod, 5 peber-
el kan bruges kød af halsstykke, bov
os i bryst. Kødet skæres i store terner
on , ®ges et par timer i marinaden. Tages
(mi tøfres let og brunes i gryde i smørret
Ervrt lkke brunes hårdt). Låg lægges på
nir.t?en’ kødet steger under stadig dryp-
>g med den siede marinade ca. IV« time.
“•e8eskyen jævnes med det udrørte mel
sovsen11 smørb°He. Kødet gennemvarmes i
inne5ver spaghetti vendt 1 smør og tilsat
u g parmesanost til.
en amerikansk papirkoncern, som sid-
ste år åbnede en virksomhed i Belgien.
Kollektionen består af såvel korte
som lange modeller — med en brude-
kjole imellem. Prisen er mellem 8 og
15 kr. pr. stk.
I Danmark har forskellige former
for papirsarbejdstøj slået an og på et
hospital i London smider sygeplejer-
skerne om aftenen deres papirsuniform
i affaldsbøtten og kryber næste dag
i en ny og ren papirsuniform.
STOR BETYDNING PÅ HOSPITALET
En undersøgelse herhjemme har vist,
at mange ting kan det slet ikke betale
sig for hospitalerne at vaske. En pa-
pirsvaskeklud koster 4'/a øre, mens
vaskeprocessen koster 6 øre. Vask og
stivning af sygeplejerskernes kapper
koster 30 øre, mens papirskapper kan
anskaffes for mindre end ti øre pr.
stk. Endelig koster et papirslomme-
tørklæde kun en øre, mens der må
betales 8-9 øre for vask af et bomulds-
lommetørklæde. Og patienterne bruger
i gennemsnit 5-10 papirslommetørklæ-
der om dagen.
Endnu synes det ikke at være ren-
tabelt at bruge papirslagener, der ko-
ster 2-4 kroner, mens vask af et lagen
koster omkring 50 øre. Alligevel bru-
ger mange hospitaler papirslagener,
men det er af hygiejniske grunde. Bak-
terier kan trænge igennem stoflagener
ned i madrasserne, som i uheldige til-
fælde kan blive en slem smittekilde.
Papirslagenerne er derimod mod-
standsdygtige overfor bakterier, der
ikke kan forcere det plasticlag, som
findes under de fleste papirslagener.
På hospitaler vinder medicinbægre
og tandkrus af pap også stigende ind-
pas. Nogle steder er man desuden
begyndte at bruge paptallerkener, især
i week-enden. Det skyldes store van-
tinguk aserorterdlugo
igssortitaliaK
erdlavit nerissagssåuput perKingnartut
A åma D vitamininik imaKardluartut. tai-
måiput aulisagkat tingmissatdlo miluma-
ssutdlo erdlavé, taimåitordle natårnap nå-
nuvdlo tingue tOKunartugdlit pinagit.
ilaKutarit inugtait tamarmik ajungitdluå-
sagunik inussutigssanik ingmikut itunik
tåukuninga pissariaKarput. utorKait pissa-
riaKarput mingnerungitsumigdle mérKat.
aserortigkamik igssortitaliortoKarsinau-
vok tinguk neKilo angeKatigigsitdlugit sa-
navdlugulo neKinik aserortigkanik igssor-
titaliortarnertut, kisiåne imuklnerutitdlu-
go.
aserortigaK igssortitaK uvanitsunik, ta-
ratsunik Kasilitsunigdlo akuneKåsaoK ig-
ssortitsivingmutdlo angmalortumut Kiter-
migut putulingmut tanisimassumut kuine-
Kåsavdlune, tåunalo matoriardlugo kissar-
ssume igamilunit imermut Kalagtumut i-
kineKåsaoK. iga matoKåsaoK igssortitag-
ssardlo KalatineKåsavdlune arritsumik 30—
40 minutine. savssaigdliutigineKåsaoK ilav-
dlugo kartofilinik utanik, kartoffelmos-
imik (imaKa kartoffelmosiliagssanit aseror-
tigkanit sanåmik), kajortumik miserKer-
dlugo imaicalo kajortitanik uvanitsulerdlu-
go.
kukukut karrygdlit amerikamiut
nerissartagait
danskit atortagåinit pisanganamerujug-
ssuput.
kukukOK utorKåungitsoK nalerKutunik a-
ngissusilerdlugo avgorneKåsaoK igamilo 75
gramimik punilersimassume kajortineKå-
savdlune. tauvalo akuneKåsaoK uvanitsu-
nik angisunik avgugkanik mardlungnik,
tomatinik avgugkanik Kalipaigkanigdlo 5-
inik (tomatpure atorneKarsinauvoK), alug-
ssautéraK ulivkåvigdlugo karry, taratsilår-
dlugo Kasilitsulilårdlugulo. imuk atorne-
KartugssaK tamarme tåssåusaoK titorfiup
åipå Kerica, agfåta migsså kuineKåsaoK siv-
neralo Kalalerpat. tauvalo tamåt Kalaru-
ssårtineKåsaoK neKe aKilitserdlugo. tamå-
nale sujorKutdlugo akuneKåsaoK ipilimik
aserortigkamik Kalipaiagkamigdlo angisu-
mik atautsimik imuvdlo sivnera kuivdlugo.
naggatåtigut pissariaKarpat miseraK aku-
neKarsinauvoK Kajussaminernik aulatigka-
nik — miserKavdlo akugssånik. KaKorter-
Kassulerdlugo savssaigdliutigineKåsaoK.
nerssutinit ragoutilian rødvinilik
nerssutip neKå 1 Vi kg, puneK 125 g, Ka-
jussat 35 g, — marinade: rødvin pitsaussok
3 dl, alugssautit 2 oliven-oiie, citronip mi-
lcissup atautsip ivsera, alugssautit 2 per-
sille aserortigkat, gulerod atausek angisok
aserortigaK, Kasilitsut (peberkorn) 5, tarat-
sut.
tamatumunga atorneKarsinauvoK neKe
KungasimineK, taleK imalunit sakissat. ne-
Ke kiparigsungordlugo ångajånik avgorne-
KåsaoK, avgugkatdlo marinademut ikeriar-
dlugit akunerne mardlugsungne ikisimav-
dlugit. KaKineKåsåput, panersilåriardlugit-
dlo punermut igamitumut kajortineKåsav-
dlutik (såkortumik kajortineKåsångitdlat).
iga matulerneKåsaoK, neKilo sujåneKåsaoic
marinademik ivsingigkamik kuserfigititar-
dlugo akunerup åipåta KerKa migssilior-
dlugo.
sujatap Kajua akuneKåsaoK Kajussanik
aulatigkanik imalunit punermik angmalo-
Kisåmik. neKe miserKamititdlugo unang-
nekåsaoK.
spaghetti punerme agssatdlatat imugssu-
armik parmesanost-imik akugdlit ilångut-
dlugit savssåikit.
skeligheder med at skaffe det fornød-
ne mandskab til opvask om søndagen.
KAN IKKE BRÆNDE
I det daglige er en række nye pa-
pirsprodukter trængt igennem. Det er
ikke så mange år siden, den første
køkkenrulle dukkede op, den findes
nu i utallige danske hjem. Amerikan-
ske husmodres anvendelse af køkken-
rullen er .dog stadig langt større. I
USA forbruges én køkkenrulle pr.
husstand pr. uge. Det er tre gange så
mange køkkenruller pr. husstand som
i Danmark.
På en lang række andre områder er
amerikanske papir-ideer trængt ind
på det danske marked. Det er ofte
engangsartikler, som er konkurrence-
dygtige på grund af deres størrre be-
kvemmelighed. Her tænkes f. eks. på
papirsposerne til støvsugere og på
papirsbleerne. Sidstnævnte fremstilles
nu, så de er lige til at skylle ud i
toilettet.
På de papirkjoler, der har været
fremme på det danske marked er ved-
hæftet en stofbeskrivelse, hvor der
bl. a. står:
Hvis dette stof vaskes bliver det lige
så brandbart som alle andre stoffer.
Til de flestes overraskelse er pa-
pirsstoffet nemlig mere brandsikkert
end de fleste almindelige stof-stoffer.
Forklaringen er den forudbehandling,
der beskytter det dels mod varme, dels
mod ild. Men vaskes eller renses stof-
fet, forsvinder beskyttelsesmidlet. Der-
for kan kjolerne tåle mange gange
strygning, når temperaturen holdes
nede på det lave, næsten køligt.
Forbrugerråd ilumut
pissariaKartuvoK
pisiniartartup forbrugerråde avKu-
tigalugo ilitsersuneKartarnigsså pi-
ssariaKartuvoK, tåssa tåuko igdluinar-
siortungingmata nakerissarsiortuna-
tigdlo, taima agdlagpoK civilingeniør
Kurt A. Schønberg atuagagssiame
„Ingeniør- og Bygningsvæsen“-ime i-
låtigut imatut:
ajornartorsiutit teknikimut tunga-
ssut isumaliutiginermit niorKutigssior-
tartut ilåne puiortarpåt niomutigssaK
kiap atugagssarinerå, tåssa inup. pisi-
ssartuvdle — ama forbrugerrådip —
niorautigssiaK sujunertamut nalerKU-
tutut imalunit nalerKutingitsutut isu-
maKarfigissarniaråt niorKutigssiortup
issigernajåssåinarpå „mérKamisut",
singnardliornerpagssuarme ilungersu-
ssårnermilo inerneråtut. taimåitumik
ilåne misigssuisitsinerup inernera på-
sineK sapertarpå.
taimåitordle forbrugerrådip misig-
ssuisitsinerisa kingunerigajugtarpåt
niorKutigssap pitsaunerulernera. tå-
ssa ajoKutit niorKutigssiortup tekni-
kerisa sianigisimångisait påsineKar-
tarmata, åmalo pisissartup sianigini-
artarmago niorKutigssaK aulajanger-
simassoK KanoK itussariaKåsassoK. pi-
sissartOK „ilitsersuneKarsimassoK" ni-
orKutigssap kussanartumik portugau-
neranit imalunit kussanartumik nalu-
naeKutaKarneranit pututilertorneK a-
jornartarpoK.
nuliap er ni simaner ane
atataussut feriertarnigssat
Australiame nålagkersuinikut inger-
dlatsinerme atorfigdlit atåtaussut å-
nilångassutdlo kigsautigåt méraK inu-
ngorångat sapåtip akunerine mar-
dlungne ferieKartarnigssartik. piuma-
ssaK tamåna sarKumiuneKarsimavoK
Australiame tjenestemandit kåtuvfiå-
nit ilaussortarKortumit.
oKartOKartarpoK plasticit atugaorug-
tulerfiåne inussugut. imaKale Kanig-
tukut oKartariaKalerumårpugut påpia-
rat atugaorugtulerfiåne inussugut, tå-
ssa Kavsérpagssuartigut papiara pla-
sticinut unangmigdlertorujugssuå-
ngorsimavoK, taima agdlagpoK brugs-
foreningip atuagagssiå Samvirke.
ingerdlautsimut tamatumunga pi-
ssutaussoK tåssauvoK pingårtumik i-
nuiaKatigit moderneussut atorfigssa-
Kartitsigalugtuinarmata atausiåinar-
dlugit atugagssanik, tåssa sutdlunit i-
ginarneKarsinaussut errorneKartaria-
Karatik iluarsåuneKartariaKaratigdlu-
nit. nutånit Kilanårnarnerpaussug-
ssaugunarput kjolet påpiaraussut u-
kiaK måna Europame pisiarineKarsi-
naulisangatineKartut. Parisime atissa-
nik ilusilersuissartup Rabannep åssi-
lissagssat Kulit titartarsimavai ame-
rikamiut pigingneKatigit påpiaralior-
figssuånut sujorna Belgiame sutdlive-
Kalersitsissumut.
atissaliagssat ilait naitsuvdlutigdlo
takisujuput kjolemik katitorsiumik i-
laKardlutik. kjoleliaK atauseK 8 åma
15 kr. akornåne akeKarpoK.
Danmarkime sutdlisit påpiaranik a-
tissaliat åssigingitsunik ilusigdlit a-
torneKalersimåput, åmalo Londonime
nåparsimavit ilåne nåparsimassunik
pårssissut ilisarnautitut atissarissar-
tik påpiaraussoK unukut erKaivingnut
iginartarpåt aKaguanilo nutåmik i-
pitsumigdlo atissinartardlutik.
I
I
nåparsimavingne
pingårutilerujugssuit
Danmarkime misigssuinertigut på-
sineKarsimavoK nåparsimavingne er-
rorneKartartut ilarpagssue ingming-
nut akilersinåungitsut. assaut påpia-
raussoK 4 */2 øremik akeKarpoK, error-
sinerdle 6 øreKardlune. nåparsimassu-
nik pårssissut Kagdlersautaisa error-
neKartarnerat 30 øremik akeKarpoK,
Kagdlersautitdle påpiaraussut 10 øre
inordlugo akilerdlugit pisiarineKarsi-
nauvdlutik. kisalo kåkigsarfik påpia-
ra 1 øreKarpoK, kåkigsarfiuvdle åno-
råmernip errorneKarnera 8—9 øreKar-
dlune. påpiarat 5—10 nåparsimassunit
uvdlormut atorneKartarput avguaKa-
tigigsitdlugit.
kisiåne tungit påpiaraussut 2—4
kruninik akeKartut sule ingmingnut
akilersinausorinångitdlat, kisiåne tu-
ngip errorneKarnera 50 ørep erKåne
akeKarpoK. taimåitordle nåparsimavit
amerdlasut tungit påpiaraussut ator-
tarpait, kisiåne penrigsårnigssaK pi-
ssutigalugo. tungit ånoråminiussut pi-
tardlugit bakterissat madrasinut pu-
laorarsinåuput taimalo tunitdlåussui-
neKalersinauvdlune atoruminaitsumik.
kisiåne tungit påpiaraussut bakteri-
ssanut akiusinaussarput, tåssa tungit
påpiaraussut amerdlanerssaisa atait
plasticiussut pitameK saperamikik.
nåparsimavingnisaoK nakorsautinut
imertarissanut pujussut kigutinutdlo
saligivigssat påpiaraussut atorneKale-
ralugtuinarput. ilaine åma pugutau-
ssat påpiussut atorneKalersimåput pi-
I GRØNLANDSLOTTERIET 1967 har
Notarius Publicus udtrukket følgende
numre:
Serie A:
Volvo 144 : 236.746, El-udstyr: 105.083,
obligationer: 99.915, obligationer: 170.489.
Serie B:
Volvo 144: 80.805, El-udstyr: S99.315, ob-
ligationer: 99.225, obligationer: 178.429.
Volvo 144: 81.236, El-udstyr: 56.991, ob-
ligationer: 223.022, obligationer: 49.414.
Grønlandsserie:
Rejse til Grønland: 8.861, sælskindskabe:
26.582, grønlandsk kunsthåndværk:
114.156, 72.495, 194.921, 290.351, 96.429,
95.217, 107.343, 56.486, 207.162, 170.438,
287.991, 59.941, 185.179, 41.372, 93.400,
246.888, 194.175, 256.072, 138.940, 183.926,
30.188, 73.191, 99.710, 208.415, 10.199.
Gevinstudlevering sker ved indsendelse
af vindersedler i anbefalet brev til
Grønlandslotteriet, St. Kongensgade 46,
København K, indtil lørdag den 17. juni
1967, hvorefter da uafhentede gevinster
tilfalder lotteriet.
Lotteriets regnskab vil være fremlagt
på kontoret i ugen 26.—30. juni 1967
incl.
TAK FOR I AR!
Foreningen til Hjælp for grønlandsk«
Børn.

ADHAOSTED
KGL .HOF - JUVELERER OG HOF-GULDSMED
K 0 B E N H A V N ØJ/TS
T^bredqade irjr
* GRUNDLAjQT IM4
plnersautit sananeKarsInåuput kig-
sautigissat maligdlugit.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne
pingårnerussune niorKutigssautivut
navssågssåuput.
Smykker forarbejdes efter opgave.
ngårtumik arfiningornikut sapåtikut-
dlo. tamatumane pissutauvoK sapåti-
kut erruissugssaileKissarnerujugssuaK.
ikuatdlagsmåungitsut
niorKutigssiat påpiaraussut nutåt
uvdluinarne atugagssat sarKumeraler-
simåput. ukiut ardlaligssungitsut ma-
tuma sujornatigut påpiara igavfing-
me atortagagssaK sujugdleK santu-
merpoK, månalo danskit angerdlarsi-
mavfine amerdlasorparujugssuarne a-
torneKarpoK. kisiåne Amerikame ni-
ngiut påpiaramik taima itumik atui-
nerujugssuput. USA-me inoKutigit a-
tautsit sapåtip akunere tamaisa påpia-
ramik taima itumik atautsimik atui-
ssarput, tåssa Danmarkime atuineK
pingasoriåumik sivnerdlugo.
avdlarpagssuartigutaoK påpiarat a-
torneKarnerat pivdlugo amerikamiut
isumagssarsiait Danmarkime atorne-
Kalersimåput. tåssaugajugput atausi-
åinardlune atugagssat iluarneruneru-
jugssuartik pissutigalugo unangmig-
dlersinauvdluartut. sordlo åssersutigi-
neKarsinåuput pujoralaiautine (støv-
suger) mitdluagkanut porineKartartut
påpiaraussut åma nangit påpiarat. na-
ngit måna suliarineKartalersut anar-
tarfingmut iginariaussarput.
kjolet påpiaraussut Danmarkime
nioricutigssatut sarKumersimassut su-
ssusiat nalunaerssordlugo agdlagarta-
Karput ilåtigut imåitumik:
stof tåuna errorneKåsagune stofitut
a vdlatutdle ikuatdlaj atigilertugssau-
VOK.
tåssame uivssumissutausimavoK å-
noråminiliaK påpiaraussoK ånoråmi-
niliaugajugtartut amerdlanerssåinit i-
kuatdlajåinerungmat. tåssa suliarine-
Karnermine igdlersugaussarpoK kissar-
nermut ingnermutdlo. kisiåne error-
neKarune imalunit salingneKarune ig-
dlersutå katagtarpoK. taimåitumik
kjolet ardlaleriardlutik manigsarne-
Karsinauvdluarput kissånginga j avig-
sumik manigsartaråine.
EL
BARBER
MASKINE
i etui. Handy og fiks til både damer og herrer,
kr. 39,50 incl. batterier. Sendes pr. efterkrav,
med 8 dages returret.
elektricitetimik
uvngiaut
pQlik. arnanut angutinutdlo atoruminartoK ku-
ssanartordlo. kr. 39,50 batterlt ilångutdlugit.
tigunerane akiligagssatut nagsiuneKåsaoK,
uvdlut 8 Kångiutinagit utertlneKarsfnaussungor-
dlugo.
KUPON--------------------------------
Navn ................................
Adresse .............................
NIPPON IMPORT,
Kastanievej 29, Odense, Danmark.
Imialåt minutimut Kalagtartut
igfiat
ivit Kernertut
navgutérKat
KapOssiårKat
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
23