Atuagagdliutit - 11.05.1967, Qupperneq 26

Borgere i et verdenssamfund
Vor tids unge er borgere i et verdenssamfund, og derfor bliver det deres
opgave at hjælpe u-landene, erklærer dansk u-lands-rejsende.
Den danske globetrotter, forsker, forfatter og filmfotograf Jens Bjerre er
draget ud for at skildre u-landshjælpens arbejde og betydning hos primitive
folkeslag i jordens mest utilgængelige egne. Det er forstudier til en senere
rejse, hvorunder Jens Bjerre skal optag en film om udviklingslandenes proble-
mer. Formålet med denne film er at skabe interesse for u-landenes problemer
hos den danske ungdom.
— Vor tids unge er vokset op til at
blive borgere i et verdenssamfund,
siger Jens Bjerre. — I dag taler man
om europæere, asiater og afrikanere
på samme måde som man for hundre-
de år siden talte om jyder, fynboer og
sjællændere. Skalaen er den samme,
det er blot vor verden, der er blevet
mindre. Derfor er u-landsarbejdet, ef-
ter min mening, så betydningsfuldt
netop for de unge.
— U-landenes fremtid er altså den
unge generations samvittighed?
— Jeg vil hellere sige, at u-landenes
fremtid først og fremmest afhænger
af de unge, af kvaliteten af de med-
arbejdere, der bliver sendt ud for at
hjælpe. Jeg tror ikke, at faglig viden
og kunnen er nok. Jeg tror, den må
forenes med tolerance og tålmodighed.
U-landshjælperen bør have både vilje
og evne til at sætte sig ind i et frem-
med folks miljø, tilegne sig dets sprog,
respektere dets sæder og skikke. Det
gælder kort sagt om at have den rette
indstilling til arbejdet.
FRA STENALDER TIL VOR TID
— U-landsarbejdet er tit oppe til
debat og tit genstand for kritik. Hvor-
dan er Deres eget syn på det?
—■ Hvis vi overhovedet skal gøre os
håb om at skabe fred i verden, er u-
landsarbejdet en afgjort nødvendig-
hed. I en verden som vor, hvor af-
standene er blevet kortere, og hvor
vi er nærmere inde på livet af hinan-
den end før, må forskelle i levestan-
dard også udjævnes. Vi kan ikke sidde
med hænderne i skødet og se på, at
andre mennesker i andre lande lever
på et så lavt niveau, at udviklingen
går dem forbi, teknisk, økonomisk og
socialt. Selvfølgelig er det vor pligt
at hjælpe.
— Synes De, at u-landshjælpen al-
tid bliver administreret rigtigt — både
af giveren og modtageren?
— Man må regne med en vis fejl-
procent, et vist spild af kræfter og
penge, når et folk, der hidtil har levet
på stenaldertrinnet med et skal føres
ind i den moderne tids teknik. Vi står
i dag over for den største revolution i
menneskehedens historie: Enorme fol-
kemasser — deriblandt også de mest
primitive og tilbagestående — skal
drages med ind i den tekniske ud-
vikling. De skal måske for første gang
i kontakt med en fremmed civilisation
og kultur, som ganske vil ændre deres
hidtidige samfundsform Det er da
klart, at der ikke kan undg* at opstå
problemer, at der må blive begået
fejl, og at misforståelser ikke helt
kan udelades fra nogen af siderne.
DA FLERKONERI BLEV AFSKAFFET
— Hvilke erfaringer har De selv
gjort fra Deres ophold hos primitive
folkestammer?
— At vi må fare frem med lempe,
når vi skal omplante vor teknik og
sociale goder til folk i et udviklings-
land. Man kan slå uhyre meget i styk-
ker, hvis man ikke tilpasser de nye
metoder og ideer til det lokale ram-
fundsmønster og tager hensyn til de
skikke og traditioner, som hersker der.
Selv indførelse af et enkelt teknisk
hjælpemiddel kan under særlige for-
hold medføre en skadelig forstyrrelse
af et lille samfunds struktur og natur-
lige balance. Hvis man f. eks. pludse-
lig indfører arbejdsbesparende maski-
ner i et samfund, hvor der er rigeligt
med arbejdskraft, vil der opstå et
problem med at beskæftige alle dem,
der nu bliver arbejdsløse
Der kunne nævnes talrige eksempler
på de alvorlige følger, der fremkom-
mer 'af en alt for voldsom og pludse-
lig indgriben i en primitiv stammekul-
tur. Jeg skal blot nævne et af dem:
En missionær på Ny Guinea over-
talte de indfødte mænd, som havde
flere koner, til at leve i monogami
efter den kristne lære. De fleste af
mændene beholdt deres yngste kone,
og de ældre koner måtte flytte fra de-
res familiehytte, hvor de ellers havde
været agtet højt. De kom snart til at
udgøre en pariakaste uden egentlig
eksistensberettigelse. Følgen blev at
Der findes små befolkningsgrupper,
som er bedst tjent med at undvære
den moderne teknik, fordi de lever for
fjernt fra vor verden. Blandt dem ei
buskfolket i Sydvestafrika. Jens Bjerre
viser på kortet, hvor buskmændene le-
ver.
haverne ikke mere blev dyrket som
før og børnene ikke ordentligt opdra-
get. I løbet af kort tid var hele det
lille samfund i opløsning.
SÆRPRÆGET MÅ BEVARES
Man må nemlig gøre sig klart, at
de regler, vi opstiller i vort eget sam-
fund, ikke uden videre kan overføres
til andre samfund. Det, man kalder
adfærdsmønstret, er forskelligt for
jordens mange folkeslag. En adfærd,
som er forkasteligt et sted, kan varne
prisværdigt et andet sted. Hvad der
er godt og ondt, rigtigt og forkert,
varierer. Nogle samfund har udfor-
met regler, der for en udenforstående
kan synes aldeles ubegribelige og ulo-
giske, men vi må være varsomme
med ikke at krænke dem. Det er ikke
tilstrækkeligt, at vi kommer med vor
moderne teknik. Vi må drage omsorg
for, at det pågældende folk bevarei
sit særpræg, at de pludselige og gen-
nemgribende forandringer ikke ska-
ber rodløshed med alt, hvad deraf
følger.
Behovet for virkeligt kendskab til
leveforhold og skikke blandt jordens
primitive folk har aldrig været større
end i dag, tilføjer Jens Bjerre.
FANTASI OG MEDLEVEN
— Hvordan skaffer u-landshjælpe-
ren sig et sådant kendskab?
—■ Jeg tror, det er vigtigt, at man i
vid udstrækning støtter sig til sam-
arbejdet med folk, der har forudsæt-
ninger for at kunne forstå og fortolke
det pågældende lands befolkning og
dets samfundsordning. Jeg tænker
først og fremmest på etnografer, mis-
sionærer og danske erhvervsfolk, der
er bosat i landet.
U-landshjælperne kan høste af de-
res erfaringer, så de ikke alene kom-
I Husk
Gyldne - altid sprøde
„franske kartofler”
Aktieselskabet
DANISCO
Kristianiagade 8, København, 0.
inuit ingmikortuinik navssågssaKarpoK
teknikimik moderneussumik agtorneKå-
ngfkunik ajunglnerussunik, tåssa silar-
ssuavtlne avlngarusimavatdlårdlutik
inQgamik. tåuko ilagait orpigartormiut
Afrikap kujatåne kitåne. nunap åssi-
ngane orpigartormiut sumivfiat Jens
Bjerrep takutlpå.
mer med den faglige viden, de har er-
hvervet herhjemme. Det er et stort
ansvar at påtage sig formynderskabet
for en nation, der skal ind i en ny tid
— og det kræver megen takt at give
en gave.
— Kan det ikke gøre en gammel
globetrotter lidt ondt, at primitive
folkestammer nu skal drages med ind
i den tekniske udvikling vil ikke
noget af eventyrglansen gå tabt?
— Sådan er jo udviklingens lov, og
og man hverken kan eller bør stritte
mod udviklingen. Den berøver heller
ikke rejsen noget af den eventyrglans.
Tværtimod. Der tales på en ny måde
til ens fantasi og ens evne til menne-
skelig medleven. Det er netop dette,
jeg gennem mine bil!edreportager fra
udviklingslandene håber at kunne gi-
ve videre til alle her hjemme. Især
til de unge, som engang drager ud for
at hjælpe.
Ny blokdannelse
øst for Jerntæppet
Som et træk mod Vesttysklands
diplomatiske offensiv mod Østeuropa,
der foreløbig har resulteret i etable-
ring af fuld diplomatisk forbindelse
mellem Vesttyskland og Rumænien, er
der nu i Østeuropa sket en ny blok-
dannelse.
Østtyskland, Polen og Tjekkoslova-
kiet har indgået en pagt, der skal ga-
rantere Østtysklands beståen som stat
og sikre Polens og Tjekkoslovakiets
grænser til Tyskland. Pagten har fået
en 20-årig samarbejds- og bistands-
traktat.
Hovedpunkterne i traktaten er en
gensidig forpligtelse til at rådføre sig
med hinanden i alle større interna-
tionale spørgsmål, der berører disse
lande, en gensidig forpligtelse til at
forsvare hinandens grænser, der-
iblandt grænsen mellem Øst- og Vest-
tyskland, og en gensidig forpligtelse
til kun at medvirke ved forsøg på at
løse Tysklands-problemet, såfremt
Østtyskland anerkendes som en selv-
stændig stat på lige fod med Vest-
tyskland.
Bonns diplomatiske kontakt med
Rumænien var et uventet hurtigt re-
sultat af den nye regeringskoalisation
mellem de konservative og socialde-
mokraterne. Det succesfulde vesttyske
initiativ blev i vestlige lande opfattet
som en løfterig mildning i det kolde
politiske klima mellem Øst- og Vest-
europa.
I østlige lande derimod vakte det
ubehag. Særligt Polen og Tjekkoslo-
vakiet, der begge har overtaget tid-
ligere tyske områder efter krigen, og
Østtyskland følte sig truet af denne
revne i den hidtidige østlige fælles-
front mod Vesttyskland.
Den nye blokdannelse, der stadfæ-
ster de tre medlemsstaters rolle som
den hårde kerne i det anti-vesttyske
Østeuropa, synes at have skabt en ny
kuldepol i Europas politiske klima.
Musikhuset
ALCADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
OKalugfarfup nQfai
Harmonikaer
suputaussat
Guitarer
guifarif
Mundharmonikaer
Kanerssorissat
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkaf tamarmik erninavik
nagsiuneKéséput
Forlang grafis katalog
katalog akeKéngifsoK
piniarniaruk
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140
2, 3 eller 4-cylinder motorer.
210 og 280 hk som tuniuneKarsinauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nik,
210-nik 280-nigdlo hk-Kartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussoit sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitauteicarpoK kob-
IingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput
Vælg DAN-NORMO til den nye båd.
Kineruk DAN NORMO pujortulérKamut nutåmut.
7s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
26