Atuagagdliutit - 07.12.1967, Qupperneq 23

En grønlandsk kirkefond
ilagit aningaussauteKarfeKalernigssåt
Jonathan Boassen fra Frederikshåb
genopliver i et indlæg her på siden
den i flere sammenhæng fremsatte
tanke om oprettelse af en grønlandsk
kirkefond, en for hele menigheden i
Grønland fællesfond, af hvis midler
der skulle kunne ydes økonomisk
hjælp til fremme af forskellige kirke-
lige formål: kirkebyggeri, anskaffelse
af et nyt orgel, udbedring af kirke-
gårde o. a. Det nye i hans indlæg er
den tanke, at ligesom kommunalbesty-
relserne tilgodeses med midler fra
landskassen til varetagelse af kommu-
nale opgaver, således skulle også me-
nighedsrepræsentationerne via det
kommunale budget kunne tilgodeses
med midler fra kommunen (landskas-
sen) til fremme af kirkelige opgaver,
dels lokale opgaver, dels større opga-
ver, som menigheden i Grønland som
helhed stod fælles om at løse. Midlerne
til fællesfonden skulle altså indgå dels
som frivillige bidrag gennem indsam-
Grønlandsk
diakonelev
Omsider er det lykkedes os at få
sendt foreløbig een mand af sted til
Danmark til uddannelse som diakon.
Det er en uddannelse, som staten ikke
har noget med at gøre. Den betales
af private kirkelige kredse i Danmark.
Den første diakonelev er Simon Elisa-
sen fra Frederiksdal. Han skal først
til bibelhøjskolen i Løgumkloster. Se-
nere skal han fortsætte på diakonhøj-
skolen i Århus. Uddannelsen forventes
at blive 3-årig. Den skal føre ham frem
til at kunne varetage et socialt beto-
net arbejde i forbindelse med kirken,
f. eks. i de grønlandske indkvarte-
ringslejre i forbindelse med de større
byers fabriksanlæg, eller være med
i arbejdet på et sømandshjem. Vi ven-
ter os meget af dette forsøg, men der
vil altså gå 3 år, før man kan begynde
at se resultater. Og det er selvfølgelig
meningen, at det ikke skal blive ved
denne ene diakonelev.
Præst til Grønnedal
Flådestationen Grønnedal får igen
sin egen ordinerede præst. Den 13.
december udrejser pastor Ronald Pe-
tersen fra Danmark for at tage et ar-
bejde som præst og velfærdsmand op
blandt Grønnedals menige og officerer.
Der har tidligere været præst dernede,
men bl. a. på grund al' præstemanglen
i Danmark har det i det sidste år ikke
været muligt at imødekomme flåde-
stationens ønske om egen præst.
linger, dels som en del af det fra kom-
munen (landskassen) til menighedsre-
præsentationens anvendelse afsatte be-
løb.
Jeg kan godt lide enhver tanke, der
sigter på at understrege menighedens
medansvarlighed, herunder også dens
lorpiigteise til selv at betale noget af
gildet. Tanken om oprettelsen af en
grønlandsk kirkelond (fællesfond) har
også været diskuteret pa forskellige
præstekonventer, men der har aldrig
Kunnet opnås enighed om uden forbe-
noid at gå ind for tanken. Jeg person-
lig mener, at de fleste enkelte større
bymenigheder i disse år er bundet al
sa store lokale opgaver, især indsam-
linger til større orgelindkøb, Kirke-
udsmykning o. s. v., at jeg ikke tror,
man magter mere. Adskillige menighe-
der har påtaget sig inden for et kort
aremai ved indsamling at skalle kr.
100.000 til veje. Kan man forlange
mere? Ja, for dertil kommer jo, at vi
mere og mere hyppigt henvender os
til menigheden netop om iæileskirke-
iige formal, ikke sjældent ikke- grøn-
landske lormål: „Brød til Veraen",
„uibeiselskabet", „Ydre Mission", o. a.
Jeg synes, at disse mere „internatio-
nale" aimenkirkelige opgaver er af en
sa lødig karakter, at de fortjener al
mulig støtte, og større end de hidtil
har iået. Mon det så ikke er realistisk
at sige, at vi ikke formar meget mere i
dag i den grønlandske menighed?
Vedr. spørgsmålet om midler fra
landskassen har jeg forstået, at det nye
landsråd har stillet sig velvillig over
for at yde noget til menighedsrepræ-
sentationerne, således at disse får lidt
penge „at regere med“. Uden at have
set referat af forhandlingerne har
landsrådets formand foreløbigt orien-
teret mig om, at menighedsrepræsen-
tationerne ved fremsendelse af doku-
menteret behov for midler til f .eks. af-
holdelse af fællesmøder for præste-
gældet kan påregne støtte fra lands-
kassen. Der vil sikkert senere kunne
redegøres nærmere herfor.
Med hensyn til vedligeholdelse af
kirkegårde (måske også kirker?) mener
jeg, det ikke kan være en fællesfonds
opgave at skaffe midler hertil, så
længe kirker og kirkegårde „tilhører*1
staten. Det må påhvile staten at sørge
for de nødvendige midler, et syns-
punkt, som også landsrådet deler. Så-
ledes er vi i hvert fald tidligere ble-
vet tilskrevet af landsrådet, da vi
søgte dette om hjælp til vedligehold-
else af vore kirkegårde.
Om der i løbet af nogle år vil blive
vedtaget en lov, der evt. via en kirke-
skat som i Danmark vil give menig-
hedsrepræsentationen midler til selv
at klare en væsentlig del af de løbende
kirkelige udgifter — måske dem alle
— må fremtiden vise.
ser
ungaseruj ugssuångitsukut erkaima-
vara Manitsumit isumaliut tåuna sar-
kumiuneKarsimassok, åmåtaok palasip
(Erling Høeghip taimatut itok sarku-
miusimavå.
månåkut ukiut atutut ilagiussutsip
tungåtigut sorssugfiussut tamaviår-
narnerpåt nagdliuput, imaiginångitsok
kristumiussutsip tungåtigut sokutigi-
ssaerukiartornerinak migdlisarniåsav-
dlugo, åmåtaordle sordlo nalunekå-
ngitsok ilagigtut sulivfiginiagkat, sor-
dlo okaruvta okalugfigtårniarnerme
aningaussat aporfiuvatdlårtarnere na-
lunekångekissut, taimåitumigdlo ani-
ngaussautekarérnigssak imaka aitsåt
tamåkununga pissariakalersimakissu-
nut piumanekartalerdlune.
uvangåtaok-una erkarsaut tåuna ka-
ngatsiångorpordle pigissarigiga, tai-
måitumik månåkut påsiniarérsimav-
dlugo sapiserniartunga aningaussaute-
KarfeKalernigssaK tamaviårutdlugo a-
nguniarssarinidsagigput. måna ukiuv-
tine katerssuerussårpugut tamaviår-
nakissumik okalugfigtårnigssamut, pa-
tagiartårnigssamut, avdlamutdlunit a-
kisungåtsiakissumik akilingmut atu-
gagssanik. unalo erkarsaut uvanga u-
nigfigissainarpara: sok ilagit sivni-
ssait nunaKarfikutårtumik aningau-
ssanik kommunip pigssarsiainit tuni-
nenarneK ajorpat? — tåssame kom-
munimut tamavta nåkåtitsivugut nå-
kåtitavutdlo najorkutaralugit kom-
mune pigssarsissarpok, taimåitumik
ilagit sivnissait kommunalitutdle atu-
gagssinekartariakåsåput. erkarsautigi-
Jonathan Boassenip påmiormiup u-
vane ilångutagssiamigut avdlanut kav-
sinut ilångutdlugo ilagit kalåtdlit ani-
ngaussautekarnigssånik isuma umar-
kigtipå, aningaussautekarfingmik Ka-
låtdlit-nunåne ilagit pigekatigitagsså-
nik aningaussautai ilagingne sujuner-
tarissanut åssigingitsunut taplssutau-
ssartugssanik, okalugfigtårnianut, på-
tagiartårnianut, ilivekarfit kussagsar-
nigssåinut, il. il., agdlautigissåne.isu-
ma nutåjusson tåssa: sordlo kommu-
nalbestyrelsit landskassip aningau-
ssautainit pissagssakartitaussartut
kommunime suliagssanut atugagssa-
mingnik, taimatut ilagit sivnersait
kommunikortumik landskassemingå-
nit atugagssakartitaussariakartåsassut
suliagssanut ilagingnut tungassunut
tapissutaussunik, ilåtigut ilagingnut
sivnersekarfingmuinak tungassut piv-
dlugit ilåtigutdlo kalåtdlit ilagit ataut-
simut pissariakarsinaussånut tunga-
ssut pivdlugit atorsinaussåsassunik. i-
lagit atautsimut aningaussautekarfig-
ssånut imiussagssat ilåtigut katerssui-
nertigut ilåtigutdlo aningaussanit ila-
git sivnersåinut kommunimmgånit
(landskassemingånit) ingmikortitau-
ssut ilåinit pissåsavdlutik.
isuma sunalunit ilagit akissugssao-
kataunerånik taimalo pissugssåussusi-
ånigtaok nangmingnek akilékataussar-
nigssamut, tamåkununga tungåssute-
kartut isumat nuånarissaråka. ilagit
atautsimut aningaussautekakatigigfig-
ssånik pilersitsinigssamik isuma pala-
sit atautsiminerine ardlalingne ag-
ssortussutiginekartarpok. isumakati-
gingnerdle nangåssutitakångitsok a-
ngunekåsanane. uvanga nangminek i-
sumakarpunga ilagit igdlokarfingne a-
tausiåkåne kavsine ukiune mékunane
nunakarfingmingnut tungassunik su-
liagssakartakingmata, sordlo påtagiar-
ssuartårnigssamut katerssuinernik a-
ngisunik, okalugfingmingnut pinersai-
nermut, il. il. angnerussumik iliorsi-
nausorinagit. ilagit åssigingitsut ukiu-
ne ardlakångitsune katerssuinermikut
pigssarsiarisimavait 100.000 kr. angne-
russumik piumavfiginekarsinaugpat?
tåukunungalo ilåuputaok ilagingnut
katerssuinigssamik sågfigingnissutigi-
ssartagkavut ilagit atautsimut nåmag-
siniagagssåinut tungassut kalåtdlinut
ngilara atautsiminerme pissårutigssa-
nik (sordlo kombest erkaivdlugo) piu-
massunga, avdlanutdle isumiupåka.
åmåkutaok ilivekarfivut angnertumik
iluarsartutariakartut aningaussagssae-
rutinarput. katerssulugkavta amiga-
riatårnigssåinut sitdlimatekartariakar-
pugut.
åssersutigalugo: kommunale ani-
ngaussartutigssanik ukiumut tugdlig-
ssamut piumassakalerpat ilagit sivni-
ssait piumassakåsassutaok imaka 5000
kroner, tauvalo ingmikut landsråde
piumassakarfigissariakåsångilak. uki-
utdlo tamaisa budget kommunime sa-
naniarnekalerångat aningaussartutig-
ssanut ilångussissåsassugut (aperine-
kartåsassugut) kavsit piumasinauneri-
vut. tåukulo 5000 pisinauguvtigik, tau-
va igdlokarfingme atautsime kater-
ssuivfigtårtariakarpugut, okaruvta si-
neriak tamåkerdlugo igdlokarfiup a-
tautsip 3000 kroner ilisavai, tauva tai-
maisivdluta ukiok sujugdlek 36.000 kr.
aningaussautekalerisavdluta. tauvalo
sivnere 2000 kroner igdlokarfingme
atugagssatut katerssorniardlit, (karsi-
ngorniardlit) pissariakarfikut atorsi-
naussutut torkornekardlutik. saperpu-
gutdlunit igdlokarfiup nunakarfigtane
ilagalugit kommunalitut katerssuti-
savdlune, pissariakaraluakissok ani-
ngaussagssakånginavta, åliuna uvagu-
taok tamaviårdluta pisissarnivtigut
nåkåtitsekataussugut. sok erdligussau-
ginåsaugut? imaka okartokarsinauvok
palasekarfiup aningaussartutigssainut
ilångunekartut, piumassarissariakaler-
tungassungikaluit sårdlo: „silarssuar-
me kågtunut katerssuinerit“, bibelsel-
skabimut katerssuinerit, ajokersuiar-
tortitsinernut katerssuinerit, il. il. i-
sumakarpunga tamåko „silarssuarmut
tamarmut tungassut" ilagit kikutdlu-
nit suliagssarissartagait iluakutaussu-
nik taissariakartut tapersersornigssåt
pissariakartok månamit angnermig-
dlunit. imåinginerdlunilo erirortumik
okarsinaussugut ilagit kalåtdlit uv-
dlumikut angnerussumik iliornek sa-
pileratdlartut okåsaguvta?
landskassep aningaussautainut tu-
ngassut pivdlugit påsissakarpunga
landsråde nutåk pitseriardlune ilagit
sivnersaisa tungånut ikiuerusugsinau-
ssok, tåukua aningaussamininguanik
„nålagkersugagssakartinigssånut". o-
kaluserissap issuarneranik takussakå-
ngikaluardlunga landsrådip formandi-
ata ilisimatitsissutåinaugatdlartumik
påsitipånga ilagit sivnersaisa aningau-
ssanut pissariakagkamingnut ugper-
narsaumik nagsiussakardlutik sordlo
palasekarfiup iluane ilagit sivnersai-
sa atautsimékatigingnigssanut atortug-
ssanik, landskassemit tapersernekar-
sinaunigssartik nautsorssutigisinaugåt.
kularnångilak tamåko kingorna nav-
suiautekarfiginekarumårtok.
ilivekarfit (imakalo Okalugfit?) a-
serfatdlagtailinekarnigssåt pivdlugo i-
sumakarpunga ilagit pekatigigdlutik
aningaussautekarfiata tamåko suliari-
nigssåt aningaussalersugagssaringikå
Okalugfit ilivekarfitdlo nålagauvfing-
mut „atassutinekaratdlartitdlugit". a-
ningaussat tamåkununga pissariakar-
tut nålagauvfiup isumagissagssarisa-
vai. isuma tamåna landsrådinitaok i-
sumakatiginekarpok. tåssame suju-
singnerussukut landsrådinit taima a-
kinekaravta ilivekarfit aserfatdlagtai-
linekarnigssånut tapissutigssanik ki-
nutekartitdluta.
ukiut kavsit kångiuneråne inatsise-
kalerumårnersok Danmarkimisut ila-
git akilerårutekalersitaunerisigut ila-
git sivnersaisa aningaussagssakalissu-
tigssåinik ilagissutsimut tungassutigut
aningaussartutaussartut angnerssainut
imakalunit tamåkerdlugit matussissu-
tausinaussunik, tamåna sujunigssap
takutikumårpå.
ser
pok téssunga ilångunagit ingmikut
ilagit sivnissainut torkåinartumik tu-
niunekartalernigssait aningaussaute-
karfingmut nåkåtitagssat. aningau-
ssautekarfingmit tåssånga piumasso-
karsinauvok, sordlo imaka påtagiag-
ssamut 80.000 kroner katerssorkune-
karput, imakalo okalugfigssap sana-
nialernerane 60.000 kroninamik pigi-
ssakartok, tauva nåmautigssaminik
tåssånga pisinåusaok ajornångekissu-
mik. taimatut katerssuerujuinaruvta
ukiorpagssungitsut aningaussat ikig-
tungekissut katerssusavavut. månåkut
ukiuvtine kommunimit iluakutigssa-
nut ukiut nungutdlugit 5000 kroner
nåkåtitsekataussunut atugagssatut tu-
niutisavdlugit sungitdlat (amerdlagi-
ssagssåungitdlat).
tamåna pilersiniaravko saniatigut
katerssuiniarnek unigtiniångilara, isu-
makartungauna uvagut ilagit tamatu-
munåkut (kommunimit avguakatauni-
kut) minitauvatdlårtugut, måssale åma
atorfigssakartekigivut, takujuminarsa-
gagssakarmåtaok.
nalungikaluarpara, taimåinguatsiar-
mat palasekarfik kirkeministeriamut
atassok, unaliuna uvanga piumassari-
giga, pisiniartarnivtigut nåkåtitavut
ilagit atortugssåinutaoK suniutariaKar-
put. tåukunånga pigssarsiagssatut tu-
ninekartarnivtigut sineriak tamåker-
dlugo aningaussautekarfik pilersita-
riakarparput.
Jonathan Boassen,
Påmiut.
kalåleK diakonitut
iliniartitaussugssaK
kisame iluagtitsilerpugut angut a-
tausinaugatdlartok Danmarkimut aut-
dlartitdlugo diakonitut iliniartitau-
ssugssak. iliniartitaunek tåuna nåla-
gauvfingmut tungångilak. privatimik
ingerdlatitauvok Danmarkime ilaging-
ne ingmikortortat ilånit. diakonitut
iliniariartortok sujugdlek tåssa Simon
Elisasen Narssame kujatdlermiok. må-
na Løgumklosterime bibelhøjskolemut
ingerdlavok. kingorna Arhusime dia-
konhøj skolerne nangisaok. iliniarnig-
sså llimaginekarpok ukiunik pingasu-
nik sivisussusekåsassok. tamatuma i-
ngerdlatisavå ilagingne suliak inger-
dlatitigalugo suliagssak ikiuissartu-
nermut agtumåssutekartok suliagssa-
risagå sordlo imåitune: igdlokarfingne
angnerne fabrikekarfiussune kalåtdlit
suliartortitat inigssinekartarfine, ima-
lunit umiartortut angerdlarsimavfig-
ssåne sulekataunigssamut tungassut.
Okåtårinek tåuna neriutigivdluarpar-
put, ukiutdle pingasut ingerdlagat-
dlartugssåuput okåtårinerup kingune-
rinik takussakartinata. sorunalime
isumåungilak diakonimut iliniartok
tåunatuaujuåsassok.
sakutoKarfik
palaseKalersoK
såkutokarfiup Grønnedalip kingu-
mut palasingortitausimassumik pala-
sekalerkingnigssane angusavå. 13. de-
cemberime palase Ronald Petersen
Danmarkimingånit autdlåsaok Grøn-
nedalime såkutunut nålagåinutdlo pa-
lasiutigalune tåukua sulivfiginekar-
tarnigssånut isumagingnigtussugssak.
sujornagut tarkavane palasekaréra-
luarpok. Danmarkimile palasigssaile-
kinek ilåtigut pissutigalugo ukiok ki-
ngugdlek ajornarsimavok såkutokar-
fiup nangminek palasekarnigssaminik
kigsautigissaralua akuerisavdlugo.
Skynd Dem, før Deres nabo
Gå i kirke nu — undgå jule-
trængslen.
Venlig hilsen, præstegældet.
ilagit kalåtdlit aningaussautigssait
Jesu
lignelser
De ti brudejomfruer II
(Matth. evang. 25, 8-13)
Jisusip
åssersutai
Da der var gået en lille tid, kom de tem ufornuftige jom-
fruer tilbage fra deres tur til købmanden; men de fandt
doren lukket. Så bankede de på. råbte og bad om at kom-
me ind til de andre, der var med i den store fest.
„Herre, Herre!" sagde de, „Luk op for os!" De bad og
råbte og var meget ulykkelige; men han svarede dem inde
fra bryllupssalen; „Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer
virkelig ikke!" Og så måtte de gå igen.
Derefter sagde Jesus til dem, der havde hørt historien,
at de nu kunne skønne, at det gælder om at være parat,
for ingen kender den dag eller time, da menneskesønnen
kommer og Himmeriget bryder frem!
niviarsiat Kulit II
(Mat. ivangk. 25, 8-13)
tamatuma kingunitsiångua niviarsiat sianitsut uterput niu-
vertumérérsimavdlutik; matule matoncassdrdlugo. tauva ka-
sugtorput suaortardlutigdlo Kinuput nagdliutorsiortunut i-
serumavdlutik.
„Nålagak, Nålagaic! magpiutigut!" suaortarput, agsut a-
liasugdlutik. inimitdle katitorsiorfingmit akivai: „llumut o-
Karfigåvse, ilisarisimångivigpavsel" Kimagutariakarputdlo.
OKalugtuamik tusarnårtut Jisusip tamatuma kingorna o-
Karfigai påsisimåsagåt piarérsimassariaKartok, kiavdlflnime
nalungmago uvdlok nalunaerkutavdlo akunera suna lnOp
ernera Kilauvdlo nålagauvfia tåkukumåmersut!
23