Atuagagdliutit - 01.02.1968, Blaðsíða 13

c. Servicearealer.
Turistbureau.
Hotel.
Restauration.
Cafeteria.
Servicestation med salg af biler,
både o. s. v. (placeret i tilknytning
. til parkeringspladsen).
Kiosk.
Post- og billetkontor.
Pengeinstitutter.
Det må understreges, at en realise-
ring af centret bør påbegyndes tidligst
muligt. En yderligere spredning af bu-
tikkerne efter et mere eller mindre
tilfældigt mønster vil drage investe-
ringer med sig — investeringer, som
burde være placeret i centret.
En fortsat spredning af butikker vil
medføre et spredt vareudvalg og van-
skeligheder både for byens vækst og
for udvidelse af samme butikker. Det
vil medføre spildtid for kunderne og
mindre omsætning for de enkelte
handlende.
En påbegyndelse af byggemodning
og fundering i 1969 vil være mulig,
og en færdiggørelse af 1. etape i 1971
vil være realistisk.
CENTRETS AREALBEHOV
Beregning af centrets arealbehov er
baseret på Godthåbs nuværende ind-
byggerantal og forretningernes areal
og omsætning i 1966.
Der er herefter udregnet prognoser
for 1975, 1985 og senere, baseret på de
officielle befolkningstal-prognoser. —
Hertil er desuden foretaget sammen-
ligninger og benyttet erfaringstal fra
butikscentre og handelen som helhed
i Danmark.
Beregningerne viser et arealbehov i
1975 på:
ca. 10.000 m2 til butiks- og servicevirk-
somhed.
ca. 1.000 m2 til restaurationsvirksom-
hed.
ca. 2000 m2 til posthus, pengeinstitut-
ter m. v.
ca. 5.500 m2 til kontorarealer,
ca. 1.500 m2 til hotelvirksomhed.
Indtil 1975 er der — forsigtigvis —
ikke kalkuleret med nogen omsæt-
ningsstigning, selv om omsætningen i
denne periode ifølge dansk prognose
vil stige ca. 30 °/o.
Hvis man i 1985 regner med en for-
brugsstigning på ca. 30 % for Nuk-
landets forventede 12.000 indbyggere
og 30 °/o af forbruget fra de 8.000 ind-
byggere, der til den tid påregnes at
bo i Malenelandet, fås et yderligere
arealbehov for butikker på ca. 7.700
m2.
Som centret er udformet, findes
udover de nævnte beregnede m2 yder-
ligere en reserve for butikkernes ved-
kommende af størrelsesordenen 15-
20 «/o til forbrugsstigning efter 1985.
For kontorarealernes vedkommende
findes ikke væsentlige reserver efter
1975.
CENTRETS NÆRMESTE
OMGIVELSER
Øst for centret er rådhuset placeret
ud for centrets strøggade, således at
rådhuset funktionelt og æstetisk hø-
rer centret til (trods den adskillende
Ny Slettevej).
Syd for Radio ve jens nye udmun-
ding i Ny Slettevej foreslås en bebyg-
gelse for rekreative formål og forlys-
telser. En biograf placeres her — tæt
ved parkeringspladsen. Forsamlings-
huset kan udvides. Svømmehal, bade-
anstalt, bowlinghal, selskabslokaler,
fritidslokaler m. v. kan bygges her.
Godthåb ny kirke med tilhørende me-
nighedslokaler er placeret på den syd-
lige, fremtrædende del af Spindlers
bakke. Evt. senere bebyggelse på
Spindlers bakke bør placeres på bak-
kens top, så fjeldknudens karakter
bevares.
Trafikmæssigt er centret opbygget
over en fodgængergade med 2 torve.
Fodgængere ankommer til centret ved
gågadens ender fra området ved cen-
tral-fagskolen, hvortil stianlæggene fra
den store slettebebyggelse, Tuapå-
nguit- og Radiofjeldsbebyggelsen fø-
rer; fra Ny Slettevej, Kongevej, hvor-
fra kunder fra blok P og nuværende
etagehusområde ankommer.
Desuden fører to butikssmøger fra
de to torve ned til den syd for lig-
gende parkeringsplads.
Fodgængergågaden tænkes opført i
eet plan svarende til Ny Slettevej. Her-
ved opstår der kælderarealer i cen-
trets vestlige del. Fordelene ved at
arbejde med et og samme plan er først
og fremmest, at der herved opnås
Størst mulig frihed og fleksibilitet for
butiksarealerne.
Egentlige forsyningsveje til forret-
ninger placeres umiddelbart syd og
nord for centret,
Syd for centret placeres parkerings-
pladser med tilslutning via Radiovej.
CENTRETS UDFORMNING
Centrets bygninger tænkes opført af
prefabrikerede betonelementer til de
bærende konstruktioner, d. v. s. søjler,
Situationspian. Midt på tegningen ses centret i sin fulde
udbygning. Øverst den store 2-etagers butiksbygning med
varehuse, salgshaller og enkeltbutikker. Nedenfor ligger de
seks kontorhuse med 1-etages butikker imellem. Til højre i
billedet ses blok P. Foroven i billedet det nye Slettebyggeri
og til venstre herfor området med landsadministrationen,
landsrådssal med sekretariat m. m. Umiddelbart vest for
centret centralfagskolen og øst for rådhuset.
pilerssårut Kulånit. titartagkap Kerxane „KiterissagssaK11 ta-
marmiuvdlune erssfpoK. Kutdliuput niuvertarfexarfigssaK init
Kuleriussut, atånTput agdlagfexarfigssat akunermlkut pukit-
sunik niuvertarfigtaKartugssat. åssip talerpiane blok P er-
ssfpoK. tåssånga Kutdliulårput Narssarssuarme sanaortu-
gagssat tåssångalo såmerdliuput nålagkersuinerme agdlag-
fexarfigssat, landsrådit atautsimTtarfigssåt agdlagfexarfig-
ssåtdlo. Kiterissap kitåne sulivfexarfit atuarfexarfigssåt ka-
ngianilo kommunip agdlagfigsså.
dragere og dæk. Stueetager mod gå-
gade og torve er butiksfacader, d. v. s.
i ialt væsentligt glas. Over disse tænkes
bygningerne beklædt med profilerede
aluminiumsplader ( i lighed med ho-
tellet i Søndre Strømfjord). Tanken har
været, at centret som fjernvirkning
skulle fremtræde festligt, blankt og
glimtende i solen. Nær på og inde i
centret vil skilte, lys, udsmykning og
farver bringe det mere brogede miljø,
som hører handel og butikker til.
Langs alle facader mod strøggade og
torve udføres skærmende lætage — og
således udført, at det senere vil være
muligt at foretage større overdæk-
ninger. Det vil dog uden tvivl være
kostbart og teknisk set vanskeligt at
overdække også strøggade og torve.
Den 2-etagers butiksfløj nord for
strøggaden kan dog udføres med et
indendørs „gadenet" — særlig nemt
at etablere mellem varehuse, salgs-
haller og større butikker.
Bygningernes tage er iøvrigt „flade",
d. v. s. med et lille fald ind mod ind-
vendige opvarmede afløb.
For at give butikker og kontorer
størst mulig frihed til at kunne flytte
skillevægge, anvende inventaradskil-
lelser og meget store sammenhængen-
de arealer tænkes alle centrets byg-
ninger forsynet med sprinkleranlæg
til automatisk slukning af brand.
Denne ordning er ligeledes en forud-
sætning for at kunne sammenbygge
husene i centret som i forslaget.
Brandmure, brandsektionering, brand-
altaner, brandveje m. m. kan næsten
undgås ved anvendelse af sprinklere.
Gågade og torve tænkes flisebelagte.
Forskellige aktiviteter, også udsmyk-
ning, må berige de udendørs arealer.
Børnelegeplads må findes her, be-
plantning, springvand, skulpturer, pla-
katsøjler, udstillingsmontrer, bænke
m. v., ja, man kunne måske være så
dristig at tro, at udeservering kunne
finde sted i sommerhalvåret, måske
ved hjælp af læskærme og infrarøde
varmelegemer. Man kunne måske også
tænke sig, at der på eet af torvene var
et forsænket areal til en skøjtebane.
Festlige skilte i farver og skrift,
belysning, flag, måske også en salgs-
bod i lighed med den åbne salgsbod for
grønlandsk proviant i Godthåb, blot
det sker i en ordnet form.
I det hele taget må alle bestræbelser
gøres for at skabe et attraktivt og
levende miljø til gavn og glæde for
både kunder og handlende.
CENTRETS REALISERING
Et center af denne art kan vanske-
ligt realiseres som en sammenstilling
af enkeltbygherrer med hver sine
ønsker. Selv med de strengeste servi-
tutter og bindinger vil processen være
meget vanskelig at styre. Sandsynlig-
vis vil mønstret gå i stykker allerede
i de første faser. Fælles anliggender
af enhver art — og de er mange i et
butikscenter — er besværlige at ordne,
medmindre der etableres en form for
fællesskab.
Ingen vil heller kunne hindre, at
storbygherrer „sætter sig" på de bed-
ste pladser, eller som „gøgeunger"
klemmer andre, medmindre der findes
fælles aftaler, der forhindrer det.
Bygning af store og små butikker
individuelt og enkeltvis er dyrere end
at bygge stort og rationelt i fællesskab,
hvis man forudsætter samme byg-
ningsstandard i begge tilfælde. En
koncentreret, samlet byggeproces hin-
drer desuden, at centret henligger som
byggeplads i mangfoldige år.
Finansieringsmulighederne vil nor-
malt være bedre for en samlet plan-
lagt helhed.
Talrige synspunkter af denne art
har ført centergruppen til det forslag,
som nu ligger på bordet.
Centergruppen foreslår, at der dan-
nes et aktieselskab, hvori det offent-
lige (stat og/eller kommune) har ak-
tiemajoriteten, medens de øvrige ak-
tier kan tilhøre private, hvilket natur-
ligt vil være de erhvervsdrivende i
centret.
Når man foreslår, at det offentlige
skal have aktiemajoriteten, har det
flere grunde. Dels påregnes den pri-
mære byggemodning udført for offent-
lige midler, dels er offentlige byg-
ningsanlæg tænkt indplaceret i cen-
tret. Men navnlig vil den nævnte ak-
tiemajoritet kunne medvirke til, at de
mindre handlende kan sikres en pla-
cering i centret. Erhvervsstøttelån kan
muligvis overføres af denne vej. Man
kan også tænke sig en midlertidig fri-
tagelse for aktietegning, som først
bliver pligtig, når omsætningen har
nået en nærmere fastsat størrelse.
Eller at erhvervsstøttelån ydes til ind-
køb af aktier.
Man påregner iøvrigt, at lån kan til-
vejebringes i kreditinstitutioner på
sædvanlig vis.
Med prisniveau oktober 1966 har
man udarbejdet et groft overslag, som
viser, at 1. etape (1971) vil koste ca.
25 miil. kr. — 2. etape (1975) 29-30
mili. kr. og den maksimale udbygning
af centret yderligere ca. 20 mili. kr.,
d. v. s. alt i alt ca. 75 miil kr.
Prisen er for råhuse med installa-
tioner, men exclusive inventar, skille-
rum, specialinstallationer m. v.
Hertil kommer udgifter til lednings-
og vejanlæg samt saneringer, som ud-
gør ca. 6,5-7 mili. kr.
Det må understreges, at overslaget
er summarisk.
Som nævnt i indledningen, indhen-
tes i denne tid yderligere kommenta-
rer til skitseforslaget, ligesom Ministe-
riet for Grønland’s stillingtagen af-
ventes, forinden den endelige bebyg-
gelsesplan udarbejdes.
Det er centergruppens håb, at forsla-
gets idé vinder gehør, og at centret
kun virkeliggøres snarest muligt til
gavn og glæde for Godthåbs beboere
og handlende.
E INDUSTRI Tal forst med hv. ESI fagmanden, når
in• pooqBbpooldl eller købe
virksomhed. Kontakt venligst Industri- og forretningsspecialisten Goth.g. 28 c, Fredericia, (059) 2 06 66

Kvindelig tolk
og assistent til lægestationen Narssarssuaic søges med tiltrædelse den
1/2 1968.
Arbejdet består i cirka 3 */* times tjeneste som tolk og assistent for
lægen om formiddagen samt 4 timers tjeneste i stationens vaskeri om
eftermiddagen. Vedkommende, der tillige skal gøre tjeneste som tolk
for stationslederen, må være kvik og renlig. — Ud over gode kundska-
ber i dansk stilles intet krav om særlige forkundskaber, hvorfor ved-
kommende må være lærevillig.
Skriftlig henvendelse til:
Stationslederen, Narssarssuaic Flyveplads
VERDENS
TK 120
Moderne båndoptager i attraktivt formgivet kabinet - 2 spor 9,5
cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle til-
slutninger.
TK 120 - Imiusslssut nutåliaussoK kajumlngnartumik iluserigsumigdlo karser- .
talik - mardlungnik Imidssivigssalik 9,5 cm/sek. - mono - SELEKTOMAT éta- k
taussamik atausinarmik oikltautilik — tamanut atåssuserneKarsfnaussoK.
TK 145
STØRSTE
FABRIK
Elegant båndoptager i moderne kabinet - 4 spor 9,5 cm/sek. -
Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle tilslutninger
- Båndtæller - Særlig egnet til trickindspilninger. - Desuden med
GRUNDIGS verdensberømte automatik, der sikrer en ensartet ind-
spilningskvalitet.
TK 145 - fmitississut kussanartoK nutåliaussumik karsertalik — sisamanik imitissivig-
ssalik 9,5 cm/sek. - mono — SELEKTOMAT åtataussamik atausinarmik nikftautilik —
tamanut atåssusemeKarsinaussoK — Imiussap takfssusianut nalunaerssQtilik — åssi-
gTngitsunik periuseKardlune fmidssIssutigssarKigsoK. ktsalo GRUNDIG-ip silar-
ssuarme tamarme tusåmaasaussumik automatikianik pilik, tåussumalo åssi-
gtngneru88umik fmitissinigssamik erKanaerutisavåtit.
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme fabrikit
imiussissutiliorfit
angnerssåt
13