Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.02.1968, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 01.02.1968, Blaðsíða 26
V. NIELSEN’s STENHUGGERI ujaragtagssiortarfik Vestre Kirkegårdsalle 28 — Kbhvn. SV. — Danmark. FLYTNING til og fra GRØNLAND Brdr. Rosendahl I Islands Brygge 81-83 København S. Telex 9543 Telf. (01) 27 As. 4301 Tlg.adr. Flytterosendahl ■ det gamle firma Specialister i flytning til og fra GRØNLAND Opbevaring Adresser Deres gods til vort firma - for god service -men samme store sucees Nu kommer Succes’en fra Galle & Jessen i ny, indbydende emballage, der bevarer den lækre chokolades fine aroma. Alle vil have Succes-fløde eller letbitter...lige til at spise! nutåmik pulik - succes-ile angisdK avdiéngorsimångitsoKl mana nagdli- utisaoK succes Galle & Jessen-imit pissoK nutåmik kajungernartumigdlo sukulåtip igdlingnartup mamardluåssusianik atajuartitsissumik pulik. tamanit Succes piumaneKarpoK-fløde imalunit letbitter - oKumiuteriåinaK tingmissartoKarnfkut tuluit KutdlersaKarfiåne Farnboroughime Kåumatit sisamat ingerdlanerine tingmissartup 84-inik ilaussoKardlune Stockportip, Tuluit-nunånTtup, erKånut nåkartup aserKukue tamarmik katerssorneKarsi- måput katiterneKarsimavdlutigdlo. tingmissartup nåkarnerane inuit 72-it ajunårput. tingmissartup nunamut tu- nginermine minåtine arfineK-pingasune tingminerane sekuntine tamane KanoK pissoKarsimanera kommissionimit misigssorneKarpoK. pisimassumik ilisimangnigtutut aperssorneKartut ilagåt tingmissartup ingerdlatitsissua 42- nik ukiulik Harry Marlow. tåussuma ingerdlatitsissut inåta igsiavigisimassame sivnere issigingnårai uvane taku- nekarsinauvok. tupingnaKaoK toKutaussunut ilåungingmat, agdlåme timimigut akornuserneKångingmat. Det britiske flyvecenter i Farnborough har i løbet af fire måneder samlet og opstillet alle dele fra det Argo- naught fly, der med 84 mennesker om bord styrtede ned ved Stockport i England, hvorved 72 af de ombord- værende mistede livet. En kommission gennemgik fra sekund til sekund de sidste 8 minutter før flyet ramte, jorden. Blandt vidnerne var flyets kaptajn, den 42-årige Harry Marlow, der her betragter resterne af cocpittet, som han sad i. Det er ubegribeligt, dels at han overhovedet overlevede, dels at han ikke blev slået til invalid. Atompartikelenergi fremkalder nordlys Når nordlyset flammer hen over himlen og skaber de mange forskellige mønstre, der ustandseligt ændrer sig i farve som i form, vil mange utvivlsomt stille sig det spørgsmål: Hvad er egentlig grunden til forekomsten af disse fænomener? Kan man forudsige, hvornår der vil være mange nordlys på himlen, og hvornår himlen vil være som blæst for dette ejendommelige lys? Man kan i høj grad forklare aurora- virkningen, ja, man kan endog ekspe- rimentelt efterlave nordlyset i labora- toriet. Hvis man vil forstå, hvad der er år- sag til „aurora borealis", som er nord- lysets rette navn, eller „aurora oustra- lis“, som det tilsvarende fænomen nær ved sydpolen hedder, må man vende sin opmærksomhed mod solen. Dersom man lader en kikkert danne et billede af solen på en skærm — man må aldrig selv prøve at betragte solen direkte med kikkert — vil man ofte opdage pletter på soloverfladen. Følger man disse pletter gennem nogle dage, vil man erfare, at pletterne har flyttet sig. Nogle er forsvundet, andre er opstået, men en enkelt stor plet, hvis kontur man kan genkende, kan have bevæget sig et stykke hen over soloverfladen. Denne flytning af plet- ten skyldes solens egenbevægelse, som er ca. 30 døgn for en hel omdrejning. I vor hverdag fornemmer vi solens lysstyrke som konstant, men ikke desto mindre viser det sig, at lysstyr- ken fra solen varierer regelmæssigt over en periode på omkring 11 år. Solpletaktiviteten varierer netop også med samme tidsrum, og det har vist sig, at temperaturen i en solplet er ca. 2000° C lavere end normalt på soloverfladen, hvor temperaturen lig- ger omkring 6000° C. Solpletter er blevet observeret så langt tilbage som år 28 f. K. af kine- serne, som så „flyvende fugle" på solens overflade. Galilei betragtede dem med sit tele- skop i 1610, og siden 1750 har dette fænomen været registreret med større eller mindre pålidelighed. Disse pletter på vor sols overflade kan være af meget forskellig stør- relse; man har observeret pletter på størrelse med jorden, og disse pletter har kunnet holde sig konstant i flere måneder. Man har herved kunnet regi- strere solens omdrejningshastighed, som viser sig ikke at være den samme for hele solen. Man må huske, at solen består af gasarter, hovedsagelig brint og helium. Da rotationshastigheden må være større, jo mere vi nærmer os ækva- tor, må vi forvente at de gasmasser, der befinder sig nærmest polen, har en kortere omdrejningstid end den øv- rige solmasse. I nærheden af en sol- plet kan man ofte se en eller flere ly- sere dannelser, især i nærheden af solkanten. Det er de såkaldte solfakler. De minder mest om lysende skyer, der svæver i solatmosfærens øvre lag. Skønt disse fakler ikke er nær så iøjnefaldende som solpletterne, inde- holder de enorme mængder af energi, som mest af alt minder om en eksplo- sion. Deres virkning på jorden viser sig som oftest meget hurtigt. Nogle mi- nutter efter fremkomsten af en sol- fakkel bliver jorden udsat for en usæd- vanlig kraftig ultraviolet bestråling. Denne stråling virker forstyrrende på de ioniserede lag i jordens atmosfære, den såkaldte ionosfære. Ionosfæren spiller en stor rolle for al telekommunikation, idet den virker som et spejl for radiobølger. Derved muliggøres kommunikation mellem meget fjerntliggende stationer. (Se fig. 2). Selve ionosfæren er et resultat af solens normale ultraviolette bestråling, men den særlig kraftige bestråling, der opstår i forbindelse med fremkom- sten af en solfakkel, fremkalder en ændring i tætheden af ionosfæren. Der kommer kraftig „fading" dvs. svingende feltstyrke på lang-distance forbindelserne. I de kraftigste tilfælde optræder det fænomen, som kendes så godt her i Grønland: black-out. Da det er så vigtigt at opretholde kommunikationsmulighederne, har man udfoldet stor energi i studiet af disse solfakkelforekomster, og det er da også lykkedes at få klarlagt teorierne så godt, at man i dag er i stand til at forudsige de gunstigste bølgelængder for en given kommuni- kation. Men den voldsomme ultraviolette stråling, der ledsager en solfakkelfore- komst, er ikke den eneste virkning, vi her på jorden er i stand til at konsta- tere. Det viser sig, at der tillige kom- mer en byge af protoner og elektroner, d. v. s. brintatomer, hvor elektronerne er revet løs fra kernen. Disse kerner besidder på grund af deres store ha- stighed — de bevæger sig med en hastighed af knap to tusinde kilome- ter i sekundet — en enorm energi. Hvis de har retning mod jorden, nås den på en dag. Disse partikler ville være et meget ubehageligt bekendtskab for os her på jorden, dersom de fik lov til at bombardere jordens overflade, men heldigvis er jorden beskyttet af sit magnetfelt. Da protonerne og elektronerne kan betragtes som elektriske strømme, fordi de er elektrisk ladede partikler, bliver de af bøj et ifølge den lov, som kendes fra fysiktimerne under navnet lillefingerreglen. Partikelstrømmen tvinges til at følge de magnetiske kraftlinier, og kun hvor disse kraftli- nier når jorden i nærheden af de geo- grafiske poler, kan partiklerne nå ind til vor atmosfære. Ved mødet mellem de meget energi- rige partikler og luftmolekylerne sker der dels en ionisering, dels et anslag af atomerne, hvorved de får noget af partikelenergien. Man siger, at ato- merne er anslået. Denne tilstand er imidlertid unaturlig for atomerne; man siger, at tilstanden er labil. Atomerne vil forsøge at skaffe sig af med denne ekstraenergi, og dette sker næsten altid i form af lysudsendelse. Herved opstår nordlyset. På fig. 3 ses det for ganske nylig opdagede bælte af energirig stråling, bestående af elektroner, der med uhyre hastighed bevæger sig langs jordens magnetiske kraftlinier fra nordpol til sydpol, hvilket tager mindre end 1 sekund. Dette bælte kaldes efter opdageren, Van Allen — strålingsbæltet. Kun ved polerne, hvor jordens magnetiske kraftlinier bøjer ned mod jorden, mangler bæltet. Det område, hvor nordlyset ses sær- lig kraftig, må ligge som et cirkelfor- met område omkring den magnetiske pol, der ligger på en af de nordligste øer i Canada. Det viser sig, at denne nordlyszone passerer Vestgrønland om Godthåb — Sukkertoppen. Ole Dam. Solpletaktiviteten over 80-årig periode. ukiut 80-it ingerdlanerane seKerngup KanoK milanerKajåtigi- simaneranik takussutigssaK. P. HIRTH & JUL. HANSEN Ingeniører & Entreprenører Godthåbsvej 104 — København F. Tlg.adr.: BYGHANS fe ► 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.